Læsetid: 3 min.

Jurister foreslår solnedgangsklausul på terrorlove

Flere partier mener, at tidsbegrænsning på kontroversielle love vil være mere i overensstemmelse med Grundlovens ånd
5. juni 2010

På dagen hvor frihedsrettighederne hyldes over hele landet foreslår flere ledende jurister, at Danmark bringer sig i større samklang med Grundlovens ånd. De mener, at Folketinget hurtigst muligt bør indføre solnedgangsklausuler på flere af de antiterrorlove, som er gennemført i kølvandet på 11. september. Det betyder, at lovene med jævne mellemrum skal bekræftes i Folketinget for fortsat at være i kraft.

»Der er adskillige bestemmelser i den danske antiterrorlovgivning som burde revurderes med mellemrum, fordi der er tale om omfattende indgreb over for borgernes grundlæggende rettigheder,« siger chefjurist i den liberale tænketank CEPOS Jacob Mchangama.

»Det bedste ville være, hvis Danmark ligesom Storbritannien besluttede at rulle en del af lovgivningen tilbage, men under alle omstændigheder er det brug for en revision af hele terrorlovgivningen,« siger han.

Jurist Anders Henriksen fra Københavns Universitet mener også, at der er hårdt brug for en tidsbegrænset lovgivning på antiterrorområdet.

»Der kan være en risiko for, at vi som samfund overreagerer på en trussel mod vores sikkerhed, og at vi derfor bør genoverveje vores lovgivning på et senere tidspunkt, hvor bølgerne måske ikke længere går så højt,« skrev han i torsdagens Information.

Flere partier bakker op

Forslaget om en solnedgangsklausul får en varm modtagelse fra flere af Folketingets partier, der synes godt om tanken.

»Det er rigtig god ide,« siger retsordfører Lone Dybkjær fra de Radikale. »Meget af terrorlovgivningen blev jo gennemført i al hast og panik. Det var der også grund til, men til gengæld er der også grund til nu at se den efter i sømmene, både med hensyn til omfanget af registrering og overvågning af borgerne,« siger hun.

Lone Dybkjær understreger, at De Radikale ikke mener, at solnedgangsklausuler er noget, der generelt skal anvendes i dansk lovgivning.

»Det vil give alt for meget bøvl, men netop på terrorområdet har det vist sig at være berettiget,« siger hun.

Det bakker Liberal Alliance op om.

»Flere af de antiterrorlove, Danmark har gennemført siden 2001, er i modstrid med frihedsrettighederne og Grundlovens ånd. Det er derfor en rigtig god idé med en solnedgangsklausul, som gør, at vi med mellemrum skal tage stilling til, om de fortsat skal være i effekt,« siger Simon Emil Ammitzbøll. Han henviser bl.a. til de nye regler om administrativ udvisning, som Højesteret for nylig har underkendt.

Og det samme gør SF:

»Flere andre lande bruger dem, og det synes jeg også, Danmark burde gøre, især når det handler om love, som man godt ved er på kanten, f.eks. tuneserloven og lømmelpakken,« siger retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt.

Partiets alliancepartner Socialdemokraterne er imidlertid afvisende over for idéen om at tidsbegrænse lovforslag, også på terrorområdet.

»Det er rigtigt, at der er sket store ændringer i dansk lovgivning som følge af terrortruslen, men jeg ser ikke noget behov for en solnedgangsklausul. Omvendt er vi altid villige til at ændre lovene, hvis det viser sig, at de ikke fungerer hensigtsmæssigt,« siger restordfører Karen Hækkerup.

Hun understreger, at hun ikke i øjeblikket kan få øje på antiterrorbestemmelser, som Socialdemokraterne mener, bør ændres.

I Storbritannien er den nye borgerlige regering gået i gang med at revidere hele antiterrorlovgivningen, som den finder på adskillige områder griber alt for voldsomt ind i borgernes frihedsrettigheder.

Blandt de tiltag, som ventes ophævet, er oprettelsen af et centralt personregister, en sag, som briterne er stærkt imod. Også omfanget af overvågning i det offentlige rum er faldet mange briter for brystet, og det samme gælder myndighedernes mulighed for at tage fingeraftryk på børn, lave dna-registre mv.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Venstre eller Konservative, men Dansk Folkeparti er ikke fuldstændigt afvisende.

»Der er god grund til at lade sig inspirere af, hvad der sker i Storbritannien og måske revidere flere af terrorbestemmelserne. En automatisk tidsbegrænsning mener vi ikke, der er brug for i øjeblikket, men vi vil ikke udelukke det på længere sigt,« siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.

Som led i Terrorpakke II fra 2006 skal Justitsministeriet senere på året gennemgå en del af de nye antiterrortiltag og i den anledning forventer både Socialdemokraterne og SF, at et eventuelt behov for at ændre lovene vil komme på dagsordenen.

»Det er ikke det samme som en solnedgangsklausul, men jeg er helt tilfreds med den ordning« siger Socialdemokraternes Karen Hækkerup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Ja lad os få de terrorlove op til en kritisk revision.
Er det mig eller Karen Hækkerup, der lider af korttidshukommelse, for stemte S ikke mod lømmelpakken, der gav politiet endnu støre beføjelser til skønsmæssige både forebyggende og på stedet tilbageholdelser.

Kan man så ikke starte med opgøret i 1945, og tage alle særlove/bestemmelser under behandling. De er udtryk for en opfattelse af undtagelse fra grundloven, og siden krigen har dele af venstrefløjen, navnlig kommunisterne, ikke haft del i grundlovens bestemmelser om ytringsfrihed og organisationsfrihed uden at blive kriminaliseret af samfundet, dvs. de regler (særforanstaltninger), som er givet politiets efterretningstjeneste under henvisning til landets sikkerhed (landsforræderi), en slags mindretalsforfølgelse. Grundloven har på den anden side ikke kunnet forhindre et flertal i Folketinget i at erklære et andet land krig .Hvad hjælper en forfatningsdomstol til at skabe demokratiske tilstande? Står vi i samme dilemma som i 1930'erne mellem stat og ret?

Peter Jensen

Det ENESTE der er i Grundlovens ånd er
øjeblikkelig afskaffelse af alle "terror-love" ..
Det er ikke i Grundlovens ånd at vedtage detail-lovgivning der begrænser eller ligefrem ophæver de
få friheds-rettigheder Borgeren allernådigst tildeles .

Heinrich R. Jørgensen

Per Diepgen:
"Hvad hjælper en forfatningsdomstol til at skabe demokratiske tilstande?"

En forfatningsdomstol kan næppe skabe et demokrati, men den kan være et vigtigt middel til at sikre, at demokrati og forfatning løbende forbliver et samtaleemne, og at demokratiet ikke får lov til at smuldre i magtfuldkommenhed og korruption.

Kommunistlovene under samarbejdsæraen og alle de tosserier du nævner, der skete i 1945 og fremover, bør give anledning til at overveje, hvor og hvad der gik galt den galt dengang -- f.eks. forfatningsmæssigt -- så der kan rettes op på de grundlæggende svagheder der er opstået.

Peter Jensen

Det er jo bare Cirkus for Folket alt det der ..
Anklagemyndigheden frikender de store forbrydere,
Domstolene dømmer de små, som foreskrevet af de
store. Som den Danske "forfatning" er skruet sammen kan 90 forbrydere gøre stort set lige
hvad der passer dem, bare de husker at gøre det "lovligt" først .

Heinrich R. Jørgensen

Peter,

det er jo netop de helt store problemer, du nævner. Den aktuelle Grundlov er jo netop ikke til megen nytte, da den har vist sig ikke at beskytte befolkningen må de magtfuldkomnes overgreb.

yt med terrorloven, der fandtes der love som havde med disse ting at gøre og dem synes jeg vi skulle gå tilbage til, for terrorloven åbner simpelthen døren for magtmisbrug og fabrikerede sager imod folk,.. som alle ved kan en anklaget ikke få et alibi eller modbevise påståede kriminelle handlinger, hvis vedkommende ikke en gang ved hvad han bliver anklaget for, og hvis hans advokat ikke ved det, kan han hellere ikke rigtig bygge et forsvar imod anklagerne, det er en slags lov, som man med 100% sikkerhed bliver fundet skyldig hvis loven bliver taget i brug, altså ligesom gammeldags heksejagt, der har været stor kritik af det britiske politi, fordi de misbrugte det såkaldte "stop & search" under deres terrorlov, de gennemrodede folks lommer som åbenlyst ikke havde noget med terror at gøre og forbød folk at tage billeder på offentlige steder,.. så yt med de love, for der vil altid være nogen som misbruger den magt som de giver(som er for stor)
mvh

Lennart Kampmann

Jeg mener at skattelovgivningen kunne have gavn af samme koncept. Hver ca. femte år skal man beslutte om man virkelig vil have at folk skal betale så meget.

Med venlig hilsen
Lennart

Thorsten Lind

Magt over borgerne afgives ikke frivilligt.
Heller ikke af socialdemokrater.............!

Terrorlovgivningen er terror mod befolkningen..!!

Terrorlove er udtryk for en politisk beslutning, men griber ind i den parlamentariske forståelse sådan, at ingen instans placerer den forfatningsmæssige suverænitet, men bringer balancen mellem stat og ret i fare. Spørgsmålet er, om en forfatningsdomstol kan afklare den juridiske formalitet, forholdet mellem subjektivitet og objektivitet og funderingen i den folkelige bevidsthed.
Tyskland har en forfatningsdomstol, og alligevel diskuterer man opfattelser af demokrati, især i forhold til EU og til deltagelsen i krigen. Senest har Habermas kritiseret den politiske elite, og forbundspræsidenten er gået. Tyskerne er i en situation, der tydeligt formulerer, at EU er halvgjort arbejde, sålænge EU ikke er en fuldt udbygget union. Europæerne kæmper om, hvor suveræniteten skal placeres..