Kommentar
Læsetid: 4 min.

Kan det være dyrplageri at gøre en rotte lykkelig?

De fleste er enige om, at det er umoralsk at udsætte dyr for lidelse. Men kunne der også være tilfælde, hvor det ville blive betragtet som dyrplageri at gøre et dyr lykkeligt?
Indland
21. juni 2010

Dyrevelfærd får megen opmærksomhed. Typisk drejer diskussionerne sig om, hvorvidt dyrene udsættes for uacceptabel lidelse, og her spiller 'utilitaristiske' argumenter gerne en stor rolle. Utilitarismen hævder nemlig (groft sagt), at det er moralsk rigtigt at gøre det, som giver den største samlede mængde af velfærd, og her tæller al velfærd med - også dyrenes. Så når man f.eks. overvejer, om den nuværende produktion af dyr til slagtning er acceptabel, bør man ifølge utilitarismen udregne om velfærden (i form af glæde ved at spise kød f.eks.) samlet set opvejer de lidelser, som dyrene udsættes for.

En lykkelig død

Her skal vi imidlertid se på et lidt mere tricky problem. For de fleste vil nok gå med til, at det - alt andet lige - er umoralsk at udsætte dyr for lidelse. Men kunne der også være tilfælde, hvor det ville blive betragtet som dyrplageri at gøre et dyr lykkeligt?

Man kan tilsyneladende give en rotte en intens lykkefølelse ved hjælp af en elektrode forbundet til 'belønningscentret' i dens hjerne. Hvis rotten har adgang til knappen, der aktiverer den elektriske impuls, vil den hurtigt lære at betjene den. Faktisk kan den være så tilfreds med virkningen, at den stopper al anden adfærd og kun trykker på knappen dagen lang. Risikoen er selvfølgelig, at rotten dør relativt hurtigt (af tørst og sult), men spørgsmålet er, om dette ikke reelt bare er en - bogstavelig talt - lykkelig død for rotten?

Kritik af fokus på lykke

Det er selvfølgelig svært at vide, præcis hvordan rotten oplever det. Men hvis den virkelig er så tilfreds som beskrevet, vil det så være en god gerning at udstyre den med en sådan elektrode? Eller vil det være etisk problematisk? Mit gæt er, at de fleste tænker, at det er forkert at lade rotten dø på denne måde. Men hvorfor?

Filosoffen Robert Nozick har opstillet et tankeeksperiment, som er blevet brugt til at vise, at utilitarismens ensidige fokus på lykkemaksimering er problematisk. I tankeeksperimentet skal man forestille sig et menneske anbragt i en 'oplevelsesmaskine', som i bedste The Matrix-stil giver personen behagelige oplevelser (altså illusioner) og en permanent lykkefølelse som overstiger, hvad man kan opnå uden maskinen (altså i den normale verden). Problemet er nu, at ifølge utilitarismen ville folk faktisk være moralsk forpligtede til at lade sig tilkoble (og til at tvinge andre til at lade sig tilkoble!), hvis det pr. definition vil give den største samlede mængde lykke (og det vil så bare være synd for de stakler, som ikke kan tilkobles, men må gå rundt og passe maskinerne).

Hvad med rotten?

Nozicks eksempel bliver tit brugt til at vise, at nok lægger vi vægt på lykke og gode oplevelser, men vi værdsætter også virkeligheden (og ikke bare behagelige illusioner) samt autonomi og selvbestemmelse (som oplevelsesmaskinen ligefrem krænker).

Men kunne disse forbehold overføres til også at gælde eksemplet med rotten? Næppe. De færreste er nemlig parate til at sige, at en rotte er et autonomt væsen, som kan krænkes, sådan som mennesker kan. Autonomi forudsætter nemlig typisk fornuft og selvbevidsthed; faktisk bruges netop denne forskel mellem f.eks. rotter og mennesker ofte som et argument for, at mennesker gerne må slå en rotte ihjel (så længe den ikke lider). Men hvordan kan vi så håndtere spørgsmålet om den lykkelige rotte?

Hvorfor ville det være forkert? Vi kan enten vælge at sige, at det er moralsk i orden (og se bort fra et eventuelt ubehag ved at lade rotten 'dø af lykke'), eller vi kan sige, at det er moralsk problematisk. Hvis vi vælger det sidste, bliver udfordringen at pege på præcis hvad problemet er. For hvis det ikke hænger sammen med en forestilling om rotten som autonomt væsen, hvad kan det så være? Kan det være en slags æstetiske overvejelser? (f.eks. at det virker 'ulækkert'?) Eller kan det have noget at gøre med, at det er imod 'rottens natur'? Dette sidstnævnte argument vil mange nok tøve med at bruge, blandt andet fordi det selvfølgelig vil have meget vidtrækkende konsekvenser for vores omgang med dyr generelt.

Tilladt for mennesker

Måske kan overvejelserne om den lykkelige rotte dog sætte diskussionen om mennesket og 'oplevelsesmaskinen' i et nyt lys: For det kunne jo tænkes, at eventuelle grunde til ikke at udstyre rotten med en lykke-elektrode også ville gælde en situation med mennesker? Når det drejer sig om mennesker, griber man som nævnt ofte til autonomien som filosofisk princip, når man vil afvise, at 'oplevelsesmaskinen' er noget godt, men dette kunne måske være en slags efterrationalisering, som dækker over andre mere skjulte grunde som f.eks. instinktivt (men ubegrundet) ubehag ved tanken.

På den anden side - hvis vi nu alligevel beslutter, at det er i orden at lade rotter dø af lykke, (fordi vi f.eks. ikke vil lade os diktere af vage fornemmelser af, hvad der er 'ulækkert'), kunne vi jo også overveje, om det skulle være tilladt for mennesker at bruge deres selvbestemmelse til at få en sådan elektrode indopereret?

Caroline Schaffalitzky er cand.phil. i filosofi og ansat som studielektor og ph.d.-studerende ved SDU

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her