Læsetid: 2 min.

Han kom tilbage for at kæmpe

Frihedskæmperen Hugo 'Uffe' Horwitz er død, 87 år gammel
Frihedskæmperen Hugo 'Uffe' Horwitz er død, 87 år gammel
11. juni 2010

I 2005 i anledning af 60-året for Danmarks befrielse blev Georg Hugo 'Uffe' Horwitz interviewet her i avisen. Han fortalte om dengang, han fulgte den folkeligt forhadte statsminister Erik Scavenius til kongen 5. maj 1945.

»Ja, De nærer vel afsky for mig,« havde Scavenius sagt til Uffe Horwitz. »Jeg svarede, at det gjorde jeg såmænd ikke, for landet skulle jo regeres på en eller anden måde. Det var han glad for at høre mig sige, sagde han,« fortalte Uffe Horwitz dengang i 2005. Nu er Uffe Horwitz død 87 år gammel.

Den jødiske baggrund

Uffe Horwitz var jøde, og han flygtede i 1943 til Sverige sammen med sin familie, da tyskerne satte jagten ind på de danske jøder, men i 1944 vendte han tilbage for at kæmpe.

Det var ellers meningen, at han skulle være blevet i Sverige for at læse i Lund, men han vendte illegalt tilbage til Danmark fast besluttet på at indgå i den modstandsbevægelse, der på det tidspunkt blev mere og mere aktiv.

Han blev del af en gruppe under den kommunistisk ledede sabotageorganisation BOPA og deltog ifølge Frihedsmuseets database i op mod 50 sabotageaktioner og var da også både under krigen og efterfølgende en anerkendt og respekteret modstandsmand.

Han deltog i berømte og komplicerede aktioner som 'Langebro' og 'Riffelsyndikatet'. På et tidspunkt blev hans gruppe blandet ind i kriminalitet, og Uffe Horwitz valgte at bryde med den. Han blev leder af en anden gruppe og havde et tæt samarbejde med BOPA-lederen Børge Thing og stod derfor og bevogtede Kgs. Nytorv, da Erik Scavenius kom forbi om eftermiddagen 5. maj 1945 og havde behov for at blive eskorteret ned til Amalienborg for at indgive sin afskedsbegæring.

Da krigen sluttede, var Uffe Horwitz med sine 22 år en gammel mand i modstandsbevægelsen. Han uddannede sig til læge og boede og arbejdede i mange år i Lystrup ved Århus.

Uffe Horwitz foretog også likvideringer under krigen og oplevede efterfølgende konsekvenserne af den barske virkelighed, som sabotørerne havde været del af. En god ven fra sabotagearbejdet begik få år efter krigen selvmord, og Uffe Horwitz selv kom ud i et alkoholsmisbrug, som han dog ved venners hjælp kom ud af igen.

På bogform

Herefter begyndte han at bearbejde oplevelserne fra krigen ved at skrive om det og udgav i 1967 bogen En sabotørs erindringer. Han spiller ligeledes en stor rolle i Peter Øvig Knudsens Efter drabet.

Det var ikke ukontroversielt for ham at medvirke i bogen og senere i den dokumentarudsendelse, der tog udgangspunkt i bogen. Men han valgte at gøre det alligevel. Som journalist på Dagbladet Information kommer man ofte ud for at skulle tale med gamle modstandsfolk, og her på bladet huskes han som et umådeligt venligt og hjælpsomt menneske. Varmen og humoren fornemmede man øjeblikkeligt - selv når man blot talte i telefon med ham.

Uffe Horwitz bisættes i dag fra Elsted Kirke

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu