Læsetid: 3 min.

Medlemmer af Lønkommissionen: Venstre-ministre afsporer debatten

Lønkommissionen offentliggjorde i sidste uge en redegørelse for ligelønssituationen, og hurtigt konkluderede Finans- og Beskæftigelsesministeriet, at der ingen problemer er med ligelønsloven. Men det er både misforstået og vildledende, mener eksperter og kommissionsmedlemmer
5. juni 2010

Lønkommissionen arbejdede halvandet år, før den i sidste uge præsenterede sit 1.116 sider lange tobindsværk af en redegørelse om ligelønssituationen i Danmark.

Trods omfanget af redegørelsen var flere ministre hurtige til at konkludere på indholdet af rapporten: Der var ingen lovgivningsproblemer, mente de.

Ifølge ph.d. i ligeløn, Byrial Bjørst endte det dog i decideret vildledning og fordrejelse af kommissionens konklusioner.

»Knap var rapporten offentliggjort, før beskæftigelsesministeren tog kommissionen til indtægt for, at der ikke er behov for ændringer af ligelønsloven. Den konklusion stemmer ikke overens med virkeligheden. Den er ukorrekt eller ligefrem løgnagtig,« siger ligelønseksperten, der selv har deltaget i dele af redegørelsesarbejdet.

Hurtig dom

På offentliggørelsesdagen udsendte beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) en pressemeddelelse, hvori det konkluderes, at »kommissionen pointerer i rapporten, at de ikke ser behov for at ændre ligelønsloven, da den indeholder de nødvendige redskaber for at sikre, at der ikke sker lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn.«

Også Finansministeriet konkluderede straks på kommissionens arbejde i en pressemeddelelse;

»Ligelønsloven overholdes. Kvinder og mænd får samme løn for arbejde i den offentlige sektor,« skrev ministeriet og konkluderede derudfra, at ansvaret nu tilfalder »parterne, der må tage stilling til, om der er nogle lønmæssige ubalancer.«

Det til trods for, at det tydeligt fremgår af kommissionens konklusioner, at der ér en uforklarlig kønsmæssig lønforskel mellem ansatte i samme job, selv om forskellen er større på tværs af fag.

Der ér lovproblemer

Kommissionen konkluderer intet sted, som Inger Støjberg skriver, at ligelønsloven er, som den skal være. Tværtimod fremgår det af kommissionsrapporten, at det ikke lykkedes kommissionen at sammenligne løn på tværs af forskellige fag, fordi der ikke findes en juridisk definition af, hvornår arbejde har samme værdi. Loven fastslår, at der skal være lige løn netop for »arbejde, der tillægges samme værdi.«

Det fremgår bare ikke, hvordan 'samme værdi' defineres, og derfor siger loven ikke noget om, hvorvidt det er legitimt, at en politimand og en pædagog ikke tjener det samme.

»Hverken den danske lov eller EU-reglerne giver en retslig definition af begreberne 'samme arbejde' eller 'arbejde, der tillægges samme værdi',« fastlås der i kommissionens rapport, ligesom der også andre steder i redegørelsen påpeges juridiske uklarheder på området. Medlemmerne har uden held søgt afklaring i »den juridiske litteratur« og blandt EU-domstolens prcedensafgørelser.

»Kommissionen fremhæver, at loven savner klare definitioner, især når det kommer til at afklare, hvad 'arbejde af samme værdi' er. Så ministerierne vildleder, når det påstås, at kommissionen blåstempler ligelønsloven,« siger Byrial Bjørst.

Han bakkes op af juridisk konsulent i Socialpædagogernes Landssammenslutning, Lone Amstrup, der selv sad med i Lønkommissionen, og som har været med til at udforme konklusionerne angående ligelønsloven. Hun er ligeledes uforstående over for ministrenes konklusioner:

»Det er vanskeligt at udlede, at der ikke er problemer med overholdelse af ligelønsloven, for det var ikke muligt i henhold til ligelønsloven at uddrage, hvad der er arbejde af samme værdi,« siger hun.

Derfor mener Lone Amstrup - modsat ministerierne - at man af kommissionens redegørelse kan læse, at der faktisk er afgørende problemer med loven:

»Retsgrundlaget i forhold til at definere arbejde af samme værdi er ikke bæredygtigt, hvilket er et stort problem,« siger hun.

Sverige kan godt

Det fremgik heller ikke af kommissoriet, at kommissionen skulle forholde sig til, hvorvidt ligelønsloven er god nok, hvorfor ministrenes påstande er endnu mere tankevækkende, påpeger Torben Fersløv, forhandlingschef i BUPL, der ligeledes var medlem af Lønkommissionen.

»Man kan bestemt ikke konkludere, at der ikke er problemer med ligelønsloven. Snarere tværtimod. Da vi forsøgte at sammenligne forskellige typer arbejde for at hitte ud af, om der var tale om arbejde af samme værdi, var ligelønsloven os ikke til nogen hjælp,« siger han og peger på, at loven kan forbedres, fordi både Sverige og Norge har »meget mere markante ligelønslove.«

Inabolandeness lovgivning fremgår det klarere, at arbejde af samme værdi skal bedømmes ud fra en helhedsvurdering, der både tager højde for kundskaber, ansvar, belastninger og arbejdsmiljø forbundet med stillingen.

Det har i Sverige ført til den konklusion, at sygeplejersker og jordemødre udfører arbejde af samme værdi, som diplomingeniører gør. Lignende afgørelser er faldet i England.

Herhjemme er LO og oppositionen indstillede på lovændringer, men beskæftigelsesminister Inger Støjberg fastholder sin pointe om kommissionens redegørelsuansetat, at kommissionens egne medlemmer taler hende i mod.

»Loven fungerer, den er tilstrækkelig, og der er ikke noget behov for at stramme den op,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hanne Christensen

Inger Støjberg er så forkrampet i alle sine holdninger, at vi kun kan glæde os til en ny regering som så kan se på ligelønsproblematikken lidt mere seriøst.