Jens Rohde (V) opfordrer til, at udenrigsminister Lene Espersen (K) ser virkeligheden i øjnene og undlader at sætte afskaffelse af landbrugsstøtten op som succeskriterium for det danske EU-formandskab 2010.
Fødevareminister Henrik Høegh (V) erkender, at ikke mange EU-lande er på linje med Danmark, når det handler om at sløjfe støtten.
- Skal Danmark så bruge kræfter på at plædere for en afskaffelse af landbrugs-støtten ved det kommende formandskab?
»Regeringens overordnede politik har været på den lange bane at reducere støtten og helst afskaffe den. Vi står over for en rigtig spændende periode med et formandskab, hvor vi skal se på støtten på lang sigt. Jeg er gået ind i politik for at trække ting i den retning, jeg mener er fornuftig. Selv om vi ikke når det sublime, viste EU-konferencen for nylig, at der er mulighed for at dreje penge fra den direkte støtte hen under overskrifter, der hedder det offentliges gode. Altså at præmiere landmænd, der gør noget ekstra for eksempelvis miljøet,« siger Henrik Høegh.
- Men hvad mener du så om meldingen fra Jens Rohde?
»Han giver en melding om, hvordan snakken i korridorerne i EU er. Lene Espersen taler om målene på den lange bane - de har begge to ret.«
- Men risikerer vi ikke et nederlag under formandskabet, som Rohde advarer imod?
»Nu skal vi i regeringen først lave en forhandlingsstrategi. Den skal selvfølgelig afspejle, at vi ikke melder os ud af forhandlingerne, men at vi bider os fast i bordet. Vi har også en anden trussel, der hedder renationalisering, og som vil være afslutningen på en fælles landbrugspolitik, det er ikke at ønske.«
- Er der overhovedet et forhandlingsbord, hvorpå der står 'Afskaffelse af støtten'?
»Ikke mange støtter en direkte afskaffelse, men næsten alle mine ministerkollegaer støtter at omlægge en del af støtten til de offentlige goder. Og på den lange bane skal vi kæmpe for vores overordnede mål. Der bliver det nødvendigt med engagement og gejst over for kollegaerne.«
- Men skal sådanne forhand-linger lægges i forbindelse med et formandskab?
»Det vil være oplagt.«
- Hvor langt kan vi realistisk set nå i Danmark i 2012?
»Det er for tidligt at sige,« siger fødevareministeren.
Hold dog op noget sludder.
Der snakkes aldeles ikke om at nedlægge landbrugsstøtten.
Frankrig vil absolut IKKE nedlægge støtten til deres landbrug.
Og de danske landmænd, kan simpelt ikke opretholde illustionen om at være landmænd med gård og jord, hvis de ikek modtager bistandshjælp.
Henrik Høegh (V) er selv på bistandshjælp!!
Ja og varig pension som minister.
Landbruget er kun en fritidsbeskæftigelse
danske landmænd søger og modtager landbrugsstøtte, lige som andre landmænd i Europa. Man kan kalde det bistandshjælp og det er der noget rigtigt i, eftersom snart alle rettigheder og muligheder for at holde en indtjening, uden støtte, udhules på grund af urimelige miljøkrav, uden faglig baggrund og effekt på miljø. Der bør arbejdes på en global afskaffelse af støtten og lige produktionsforhold. Så vil vi producere på en måde, der vil gøre enhver dansker stolt over landbruget. Et udsultet landbrug er med til yderligere at fremme udkantsdanmarksproblematikken.
Det er lidt underligt at DONG , der har en forsøgs ”fabrik” ved Kalundborg til fremstilling af biobrændstof, som politikkerne lige har vedtaget, at det skal 5 pct. af i benzinen. Men her har OVK været meget tilbageholdene med at give støtte i lighed med den, som opbygningen af vindeventyret fik . Nu truer DONG at flytte til USA, hvor betingelserne er bedre og Danmark får så ikke et biobrændstofeventyr. Det virker da dumt og underligt, når OVK gav landbruget en landbrugsjordskattenedsættelse kr. for kr. for de beløb som EU havde nedskåret EU's landbrugsstøtte til de danske landmænd. Denne skattenedsættelse kr. for kr. passer heller ikke med , at OVK går fuldt ind for en afskaffelse af landbrugsstøtten.
Afskaffelse af kontanthjælpen til erhvervet kræver vel nærmest at hæren hjemkaldes og sættes ind for at holde EU’s taliban landmænd i skak.
Man vil ikke have mindre men endnu mere 'liberal' støtte, og er det ikke EU bureaukratiet, som skal agere blå julemand, så bliver det landene selv der må grave dybere i lommerne, for i hvilke lande er farmer jammer ikke en gammel nationalsport og hvor finder man ikke den EU landmand med respekt for sig selv, som ikke kan nævne mindst 100 grunde til, at man netop i hans land bør have mere kompensation pga landets særlige skatter, afgifter, jordforhold, dårligt vejr og syge mostre?
Det er således svært at tro, at regeringen med den veludviklede landbrugslobbyisme kæmper helhjertet for nogen sag andet end genvalg og flere kampagnemidler, også selvom det som helhed betragtet ville være fornuftigt at udvikle mere fremtidsorienterede og jobskabende erhverv end hvad man kan fodre grise med.
"Det har altid været dårlige tider for landbruget, det er der tradition for."
Grevinden på Gyldensten i Baronessen på benzintanken.
Jeg er overrasket over den meget sarkastiske og hadefulde tone, der anvendes over for danske landmænd. Kan nogen forklare mig hvordan, det er gået så galt? I vore nabolande, er der en helt anden opbakning og sympati med landmændene. Hvad er det danske landmænd gør forkert, ud over at være landmænd?
Måske nogle af disse ting er årsagen til denmanglende positive stemning over for det danske industrilandbrug:
8 millioner døde dyr i svineindustriens stalde grundet sygdomme, skader og stress.
Overforbrug af antibiotika (årligt mere end 130 ton)grundet manglende naturlige levevilkår.
mastodont dyrefabrikker med udenlandsk underbetalt arbejdskraft.
Voldsomme mængder af sprøjtegifte på kæmpemarker med ensidige afgrøder.
Manglende levemuligheder for et varieret dyreliv af ovenstående årsager.
Evige støttemidler til drift, eksport og særordninger som frafald af skat på jorden.
Dunrende underskud trods evig påstand om at driften skal være stor for at være rentabel.
Undergravning af den danske bankverden grundet for store lån igen basseret på for optimistiske fremtidsspådomme. Bankerne er også medskyldige, men resten af samfundet skal betale for denen gisselaffære.
Overdrivelsen af landbrugets betydning og mængden af arbejdspladser.
Bare et lille udpluk af de forhold, der gør at ret så mange ikke lovpriser det danske industrilandbrug.
Det gale er at landbruget som sådant har en stærkt overvurderet selvopfattelse som et vigtigt og godt element i samfundet.
Kære Mona. Tak for din besvarelse. Problemet med alle dine udsagn er, at de bygger på udokumenterede påstande, som igen bygger på løgne produceret af DN og den rødgrønne miljømafia. Hvis jeg og dansk landbrug skal dømmes, må det som minimum bero på kendsgerninger og ikke disse uhyrlige løgne. Jeg vil anmode dig og andre landbrugshadere om at gå ind i kampen med fair argumenter og lad os så debatere på et sagligt niveau. Måske du selv tror på dine udsagn, men så vil jeg anmode dig om at melde dig ind i virkeligheden igen. Lad os fortsætte debatten ud fra kendsgerninger og ikke på løgne.
Vagn,
jeg føler mig ret overbevist om, at der er fuld rygdækning for minimum Monas punkter 5-8, og jeg tror heller ikke hun tager fejl i de øvrige punkter.
Det er jo ikke ligefrem kritikpunkter der er nyopfundne, så du kunne jo selv evt. komme med links der dokumenterer, at der er tale om myter og usandheder
Kære alle. Jeg vil i den kommende tid tilbagevise samtlige udokumenterede påstande i Monas og andres opkastninger. Hold øje med medierne. Det er for omfangsrigt at kommentere her.
Ja det bliver helt morsomt at se en opvisning i påstande, der skulle tilbagevise det utroligt dårligt fungerende industrielle landbrugs synderegister.
Især vil det glæde mig, hvis man også kan bevise, at man ikke rutnemæssigt kuperer grisehaler - det sker dog for over 95 % af smågrisene i DK.
Vil man læse videre om disse og andre fact, som er taget fra tilgængelig officiel statistik så har man muligheden på www.sickpigs.dk
Og jeg ved selfølgelig godt, at man på Axelborg har haft en del møder, om hvordan man kunne opfinde en charmekampagne. Men den kan jo ikke skjule kendsgerningerne som det uretable og dybt forgældede danske storlandbrug lever under og vi andre må leve med og betale for.
Jeg har intet med Axelborg at gøre. Jeg har ingen anden interesse i dette end at sikre at dansk landbrug bliver behandlet med anstændighed og objektivitet. Jeg kan se, at det bliver en stor opgave. Men man kan ikke dømme et helt folkefærd på baggrund af nogle uheldige episoder. De få dårlige sager står i vejen for alle de mennesker, der hver dag yder en stor indsats over for dyr og natur. Men Mona dine angreb er af en sådan art, at der må ligge noget andet bag din hetz. Er du blevet "brændt af" af en landmand?
Er ikke blevet brændt af hverken ved bålet eller i de landbrugskredse, jeg kommer i.
Er bestyrelsesmedlem i en landboforening og deltager i flere andre landboforeningers arrangementer.
Jeg kender en hel del til landbruget indefra. Og også til en masse brave og fornuftige landbrugere, der dyrker jorden og gården med respekt for jord, dyr og mennesker. Også de savner blandt andet at stroken yngler i Danmark, h vilket den ikke gør (enkelte undtagelser er set) fordi levevilkårene for storken ikke passer sammen med den intensive måde landbruget er blevet dyrket på i de seneste 40 - 50 år.
Der skal være plads til alle - også landbruget. Men i en form, der passer til vort lands størrelse og art.
Kære Mona. Du bliver mere og mere seriøs. Jeg er glad for at du ikke er blevet brændt på bålet, det er jo ikke altid de koste vil starte, når man skal bruge dem. Jeg er også glad for, at du kender mange fornuftige landbrugere, så er du alligevel en del af virkeligheden.
Omkring storken, så er der masser af levesteder til den, jeg bor op ad et stort område, som den fint kunne leve i. Storke lever af andet end frøer. Små mus, mosegrise og muldvarper er der masser af. Problemet er at det ikke længere er naturligt for storkene at leve i Danmark. De vender tilbage til de steder de er født. Hvis storken skal slå sig ned i Danmark skal den importeres som bæveren, ulven, bjørnen og vildsvinet. Men er det naturligt?
Jeg er altid dybt seriøs. Især når jeg taler om landbrug.
Hvad der måske i dine øjne ikke er naturligt for storken, er dog naturligt for mange med bedre fugleforstand end jeg selv.
Frøerne er dog blevet færre i antal og arter.
Det er ikke naturligt for køer at gå på beton - de er ikke bjerggeder. Klovsygdommene buldrer frem.
Det er ikke naturligt for søer at stå fikserede i tremmer, uden at kunne bevæge sig eller vende sig. Gnavsår, liggesår (skulder mv.) samt mavesår er konsekvensen ved den unaturlige livsform.
Høns i bure uden fast underlag og mulighed for at skrabe, kyllinger der er så deforme i bentøjet, at de næppe kan stå, fordi de skal vokse så hulens stærkt. Det er heller ej naturligt.
Produktionsdyrene forsøges at blive til robotdyr. Man glemmer deres naturlige behov.
Kære Mona. man kan importere og udsætte storken i de vådområder, der allerede i dag findes. Det er der ingen ben i. Det er kun en beslutning.
Vedrørende køerne er det et spørgsmål om økonomi. I dag koster mælk mindre end postevand i flasker. Det er dybt deprimerende for de landmænd der hver dag har en særdeles lang arbejdstid, uden en ordentlig timeløn.
Omkring søerne følger du ikke med. Det er ikke længere lovligt at fiksere søer. Alle nye sostalde er med løsgående søer. Men landmændene kan ikke få miljøgodkendelser så de kan få lov at bygge nyt.
Du kan bare købe skrabeæg, (hvilket du sikkert også gør). Man kan forbyde burhøns, men så koster æggene også en anden pris. Så stopper du og andre ned at købe de danske og køber de billige udenlandske i stedet. Så eksporterer vi bare problemet.
Det er forbrugeren, der bestemmer hvad der skal produceres. Der er dårlig økonomi i dyr, der ikke trives, derfor er jeg overbevist om at landmændene gør deres bedste for dyrene. Dyremishandling er forbudt. Både i staldende og i de private hjem.
Vi er slet ikke enige i disse spørgsmål.
Køer på græs er bedre for koens futter og velbefindende. Det er ikke dyrere end at opstalde dem og indkøre al foder og udkøre al gødning.
Der aflives 30.000 køer i staldene årligt grundetdårlig trivsel. www.landbrugsavisen.dk
De malkekvægslandbrugere jeg kender kunne ikke drømme om at opstalde deres køer hele året.
Og de har da en lang arbejdsdag, men det er deres liv som de siger. Og rige bliver de heller ikke, men man kan nøjes med mindre.
vores lille lokale mejeri modtager kun mælk fra max. 50 km af hensyn til nærhedsprincippet og dermed klimaet. Og mælken rives ned fra hylderne for over en tier pr. liter.
Søerne fikseres i tremmebåse en uge før faringen, ligger med egne og måske andre smågrise i min. 3 og måske max 5 uger, Dernæst i nye tremmebåse igen for at blive løbet (insimineret) i 4 uger og ekstra 3 uger hvis graviditet ikke påvises.
Så kommer turen til det glade frie liv i trange løsdriftbokse med andre søer. Mængden af halm og plads er til at overse.
Da vi ikke æder alle de op mod 30 millioner svibn, der produceres årligt, er det ikke den dnaske forbruger der sætter prisen på grisen. Det går eksportlandene som Japan.
Skrabeæg er ikke bedre end buræg. For lidt plads, for hurtig vækst.
Alle produktionsdyr har et meget forkortet liv i forhold til for blot 20 år siden. Søerne holder måske til 2,5 kuld, Køerne dør også flere år før almindelig ældning og slid og høns holder kun en æglægningssæson.
Lige netop buræg. Her fatter jeg ikke at man vil være bekendt, at lægge disse i sin indkøbskurv.
Her har de danske fobrugere et klart ansvar for den videre dyremishandling, når de fortsat køber æg fra burhøns.
Forbrugerne har et valg, men det har landmanden sandelig også.