Nyhed
Læsetid: 3 min.

Når andre lande kræver skat, skal man sgu' betale

Stephen Kinnock er hvid som sne. Men der er nok at tage fat på for skattepolitikere, for arbejdskraften er blevet global, og folk bor flere steder og har den bærbare computer som arbejdsplads
Skatteeksperter sår tvivl om, hvorvidt Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, bør betale skat i Danmark, selv om han arbejder i Schweiz.

Skatteeksperter sår tvivl om, hvorvidt Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, bør betale skat i Danmark, selv om han arbejder i Schweiz.

Jens Nørgaard Larsen

Indland
25. juni 2010

Når Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, angribes med en blanding af jura, politik og moral, er det en ren taber. Hun kan ikke selv vælge, at det alene er en juridisk sag. Det har medierne og hendes politiske modstandere allerede afgjort. Det er også moral og politik, når hendes mand beskattes i Schweiz og ikke i Danmark.

Når mudderkastningen er ovre, kan det blive nyttigt at efterspørge nogle skattepolitiske reformer, der tager udgangspunkt i en globaliseret virkelighed med mennesker, der bor både to og tre steder og har den bærbare computer som hovedarbejdsplads. Og hvor er så det? Under den hvide bro eller oppe i den blå himmel, hvor nationalstaternes skattevæsner har lidt svært ved at enes om, hvem der skal have hvad.

Skatteministeriets departementschef Peter Loft bragte i går hjemmearbejdspladsen ind som et af de usikkerhedsmomenter, der kan gøre det uklart for mange, om de er hjemme eller på arbejde. Og det er her, der ligger en opgave for skattepolitikerne.

Der skal aftales beskatningsaftaler, og landene skal tale sammen om og med den enkelte person. Den gængse danske opfattelse af udlandsarbejdet som noget suspekt og udedanskeren som en snyder bliver selvfølgelig dummere dag for dag i en moderne verden med virksomheder, der beder folk om at arbejde i afdelinger i flere lande.

Udviklingsminister Søren Pind (V) leverede i går et af den slags forslag, der er så velment som det nu kan være med den liberalistiske rendegraver som ophavsmand. Hokus pokus, Stephen Kinnock kan bare indbetale forskellen mellem en dansk skat og din schweiziske skat som et frivilligt bidrag til Danmark.

Det er en sjov variant af udviklingspolitikken, at Pind søger almisser til Danmark fra velstående udlændinge, men det er jo nemmere end at tænke tanker om, hvordan vi indretter skattesystemet for de mange, der krydser grænserne arbejdsmæssigt.

Blot en time

Lad os tage et eksempel. Mekanikeren fra Hillerød bliver bedt om at tage til bilfirmaets hovedsæde i Japan i et lille års tid, efteruddannelse, arbejde, opgradering, livslang læring, og hvad vi ellers går ind for.

Hvis han arbejder efter reglerne om 'udlandsarbejde i mindst seks måneder' afbrydes hans udlandsophold, hvis han arbejder blot en time i Danmark. Går han ned på værkstedet til en fyraftens-kaffe fredag i de to uger, han er hjemme, skal han holde sig fra computeren, firmatelefonen og alt, der ligner arbejde. Ellers er han med fast bopæl i Danmark pludselig tilbage fra sin udstationering, selv om han skal derud igen. Det siger sig selv, at den bærbare computer er det rene gift mod klarhed.

Hvis han ikke kan arbejde med arbejdssted som kriterium for skattebetaling, kan man så bruge boligen? Hvor bor man, når man bor flere steder? De sociale myndigheder i Danmark leder efter socialbedragernes kommode med sokker og undertøj for at fastslå, om den såkaldte single nu også er så single, som dørskiltet antyder. Problemer med at fastslå arbejdssted eller bopæl har været et problem i årtier, ja både en fremtrædende vicestatsminister og en lige så fremtrædende folketingsformand har haft vanskeligheder ved at identificere skillelinjen mellem det ene eller andet sted.

Selvfølgelig Schweiz

Den aktuelle debat er startet uden den klare sondring mellem skattepligt og skattebetaling. Man kan være fuldt skattepligtig i Danmark og betale hele sin skat her. Man kan være fuldt skattepligtig i Danmark og betale hele sin skat i et andet land, hvis man arbejder der - og kun arbejder der.

Hvis man ser på Stephen Kinnocks situation, skal han selvfølgelig betale skat i Schweiz af det arbejde, som han udfører for sin internationale arbejdsgiver i Schweiz. Ellers bliver de sure og sætter ham i fængsel. Men hvis han under opholdet i Danmark holder et foredrag for Arbejdernes Oplysningsforbund på Østerbro, så skal han med skattepligt i Danmark betale skat af foredraget og med skattepligt i Schweiz betale i Schweiz. Der er masser af uklare situationer. Der er masser af uholdbare situationer, hvor skattemyndighederne gør livet usikkert for folk, der gerne vil have orden i sagerne, men ikke kan få det, fordi de er grænseoverskridende.

Det mest rigtige, der er sagt og skrevet i denne sag, er nok, at folk ikke selv kan vælge, om de vil betale skat i det ene eller andet land. Det er et 'enten eller'. Hvis reglerne skal være 'både og' kræver det tankens klarhed og politisk håndværk.

Poul Smidt er journalist, cand. jur. Og har i 20 af de seneste 30 år arbejdet uden for Danmark med fuld skattepligt her og med skattebetaling der, hvor de havde krav på den

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak til Information og Poul Smidt for den vinkel.
Ja den globaliserede verden bør samarbejde om skatteregler, miljø og arbejdsforhold.
I P1-morgen køre de på moral og etik – troværdighed. Her siger en lektor fra CBS (i gamle dage Københavns Handelshøjskole – så navne kan god globaliseres) at sidste valg blev vundet på troværdighed, hvis det er den troværdighed vi skal have så vil jeg hellere være fri, da OVK lovede at Danmark havde både råd til skattelettelser og den samme service. Det mente oppositionen ikke Danmark havde og det, set at dem der tabte havde den største troværdighed.
PS: Jeg forstår slet ikke at DR er hoppet med på BT og berlingske.dk s smedekampagne mod Thorning gennem hendes mand. Skulle DR ikke være mere nuanceret .

Peter Nygaard

@ Dorte

Jo DR skulle være mere nuanceret, men de vil jo nok ikke risikere at miste flere penge/radiokanaler osv. ;)

Heinrich R. Jørgensen

En fornøjelse at der langt om længe kommer oplyste betragtninger ind på banen, i den ikke-eksisterende påståede skattesag.

leif rasmussen

Er det virkeligt lykkedes for S.Pind at afværge stormen imod Kresten Jensen?
Så har danskerne den presse de fortjener. Men hvordan man kan kalde sig journalist oven på sådan en brøler, er mig uforståeligt.
Vi har hele foråret diskuteret et hul på 24 milliarder og så slipper skvadderhovederne afsted med at skjule, at hullet faktisk er 67 milliarder større. Og at dette skyldes endnu en uduelig venstreminister.
Dansk journalistforbund burde skamme sig.

Mette Hansen

Dorte Sørensen: Dr er Koservativ. Igår i nyhederne blev LeneEs grækerfilm rost. De undlod bare at fortælle om Skat skandalen, som minder om græske tilstande. Deadline kædede den sammen, men hvor mange ser Deadline?
Jeg har klaget:) det irriterer mig grænseløst, at de påberåber sig neutral adfærd i Dr. når sandheden er en anden.
Leif Rasmussen: Hele Thorningsagen er iværksat for at dække over den tidligere skatteministers fadæser. Der skulle en rigtig svinsk kampagne til for at dække over en endnu mere svinsk "fejl"!!
S.Pind, Niels Krause Kjær (ansat i det "neutrale" DR) Pittelkow er nyttige idioter, der er med til at vanære journaliststanden!

Åge Sørensen

Jo smædekampagne uden visdom.
Jeg kunne egentlig tænke mig at vide, om Helles mand overhovedet havde ret til at erhverve fast ejendom i Danmark, når har er udenlandsk statsborger, ansat i udenlandsk diplomati og med bopælspligt udenfor landet grænser.
Jeg synes faktisk, at man bliver dårlige og dårlige informeret af at læse i de danske aviser, inkl. informatiomn, der jo ikke holder sig tilbage for tilsvining på et uoplyst grundlag.

Max Andersen

Huset (til 3,7 mio) står i Helles navn, så ingen problemer der. Derudover har hun overtaget ægtefællens ubrugte fradrag.

Der kan næppe være mange bekymringer om økonomien hos arbejderklassens øverste chef. Det skulle da lige være, hvad alle mønterne skal bruges til. Der må jo være en pæn sjat tilovers, selv når privatskolen er betalt...

Iøvrigt Interessant at få indblik i de mange opslidende problemstillinger den globaliserede elite slås med. Mon ikke snart der kommer en mini-serie?

John V. Mortensen

Moral - er som elastik, men - mon den holder, når Helle bliver statsminister og taler om, at vi samlet skal støtte landets økonomi?

Torben Madsen

Til Poul Schmidt

"Det mest rigtige, der er sagt og skrevet i denne sag, er nok, at folk ikke selv kan vælge, om de vil betale skat i det ene eller andet land"

Men Poul Schmidt, man kan vælge hvor mange dage man ønsker at opholde sig i Danmark.

Se på de internationale koncerner som har afdelinger her i Danmark. IBM, Microsoft, Unilever osv. Det sker at de får direktører fra f.eks. England.

Disse direktører vælger at blive boende i England mens de arbejder her i Danmark. Ved hjælp af en hjemmearbejdsdag osv. så kommer de ind under den engelske skattelovgivning. FANTASTIK

Robert Kroll

Hele sagen demonstrerer, at stadig mere produktion / arbejde sker på globale grænseoverskridende konkurrencebetingelser, og at nationalstaten ikke mere er grundstenen i den økonomiske udvikling.

Det betyder, at et lands boligøkonomi /-beskatning afgiftsforhold, generelle beskatningsforhold, undervisningsforhold velfærdsydelser o s v skal være konkurrencedygtige med andre landes tilsvarende forhold, idet væksten vil ske i de lande , hvor dem der arbejder ,føler sig bedst tilpas.

Den situation , at ægtefæller arbejder i forskellige lande bliver nok mere og mere almindeligt forekommende - uden at det er skattesnyd.

Christian Larsen

Lad os få schweiziske skatteprocenter nu.

Dorte Sørensen

Har lige hørt P1-debat , hvor Niels Krause-Kjær og en redaktør fra Politiken debatterede. videre på dette medie opfundne cirkus. Her sagde NKK, at en top politiker skulle være rene end andre. Hvorfor blev Thor Pedersen så ikke afsat , da han blev afsløret i fifleri med sin landbrugsstøtte, skatteminister Kristian Jensen ikke afsat da han overtrådte Grundloven for ikke at nævne alle de minister der har vildledt Folketinget.
Jeg forstår ikke at BT og berligske.dk tør lave denne smædekampagne mod Thorning med så mange lig i lasten, som OVK har.

Heinrich R. Jørgensen

Torben Madsen:
"Ved hjælp af en hjemmearbejdsdag osv. så kommer de ind under den engelske skattelovgivning."

Og?

I øvrigt ville det være billigere for dem, at betale skat i Danmark, omend marginalt. Det handler nok mest om udsigten til at skulle danse med danske myndigheder fremfor dem de kender, at de fastholder deres skattepligt i deres hjemland.

Heinrich R. Jørgensen

... eller måske helt reelt, at de gerne vil have lidt mere tid med familien. Det er billig omgang, kun at dele sin fritid med familien, og ikke være til stede på hverdage.

asger pedersen

Juridisk set handler det om hvor SK har bopæl.

Skats mening om hvornår der er tale om bopæl her i landet kan læses her.

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=102240&vId=202804&search=bop%E6l%20her%...

Lulu Nielsen

@ Leif Rasmussen og @ Mette Hansen

Det undrer også mig at journalisterne ikke skriver historien om et Skat der åbenlyst ikke fungerer!

Men de gider sikkert ikke at læse de 47 sider som Rigsrevisionen (http://www.rigsrevisionen.dk/media(1587,1030)/13-2009.pdf)
har skrevet. De vil hellere have færdige pressemeddelelser de kan sætte i avisen. En anden forklaring kan selvfølgelig være at journalisterne simpelthen er for dumme til at forstå hvad der står i rapporten.

På den måde er borgerne prisgivet dygtige spindoktorer der konkludere det der passer ind i deres kram. Og det er ikke sikkert at det fører til den problemløsning skatteborgerne fortjener. Men nu ved vi da hvorfor der er massivt brug for kommunikationsmedarbejdere. De skal simpelthen fordreje fakta og fodre luddovne journalister.

Torben Madsen

Niels Krause-Kjær har ret.

Når Helle Thorning står i en valgkamp og siger med indigneret stemme
at regeringen har givet skattelettelser til de rigeste.
Og det er kun rimeligt at de mest velbjærgede også er dem som
skal bidrage mest. Derfor skal millionær skatten indføres.

Så tænker man på hendes mands millionær gage. Hans lave skatteprocent.

Og hvordan Helle Thorning Schmidts og hendes man arrangeret sig så de betaler
mindst muligt i SKAT.

I følge det som har været fremme tjener hendes mand 3 millioner om året
og Helle Thorning tjener 1 million om året.

Så de har en hustands indkomst på 4 millioner om året.

Og på trods af det har de følt at de skal skatteoptimerer.

Dorte Sørensen

Torben Madsen
Hvis NKK har ret så forstår jeg ikke hvordan fx Fogh Rasmussen efter sin kreative bogførsel og vildledende oplysninger til Folketinget og senere hans finansminister, hvor den første fiflede med sin landbrugsstøtte og den næste ikke kunne kende forskel på sit eget og sit offentlige betalingskort, KUNNE blive genvalgt. Husk Thorning og hendes mand kar bare fulgt reglerne, men det er måske problemet.

Ejnar Petersen

Jeg er ikke sikker på at Poul Schmidt har ret i at man skal betale skat der hvor man arbejder. Du har faktisk dine sociale rettigheder og pligter der hvor du bor, og ikke der hvor du arbejder. Det eneste eksempel jeg kender til hvor det er modsat, er det cirkus af særregler Danmark fik sat i værk, efter Øresundsbron var på plads, og danskere begyndte at flytte til Malmø, men beholdt jobbet i Kbh. Da fandt skatteministeren ud af at dette var uholdbart for kassebeholdningen. Jeg er ening i at det er MEGET KOMPLICERET at bevæge sig over grænserne på denne måde. jeg er selv bosat i udlandet (Norge), men solgte hus og tog familien med mig ud- for at holde rene linjer, ret og slet. Jeg har en del danske kolleger der ugependler - dvs er hjemme hos familien i DK i weekenden. Fra en kant af betaler de skattebidrag til DK, i tillæg til den lokale skat her i Norge. Det er min opfattelse, at det er normal praksis for revisionsselskaberne der hjælper til for disse folk, at lande på en sådan løsning. Dersom Mr. Kinnock kan påberåbe sig skattefrihed i DK, vil der være enormt mange som ham, der kan gøre det samme, og prisen for de resterende danske skatteydere vil blive betragtelig.

Peter Hansen

Egentlig er det besynderligste vel, at Stephen Kinnock ikke er skattefritaget ligesom andre topfolk i internationale organisationer, f.eks. Anders Fogh Rasmussen.
Derudover er det noget af en fordrejning at prøve at fremstille Kinnocks varetagelse af sit job - husk danske direktørers og bestyrelsesformænds sukken over deres 70-80-100 timers arbejdsuger - som ét langt forsøg på at undgå skattepligt i Danmark. Det tyder på en almindelig despekt for internationale organisationer, der desværre breder sig mere og mere, selvom vi har mere og mere brug for dem.

jasper bertrand

som asger pedersens link til ligningsvejledningen siger har Kinnock bopælspligt, hvis familieforholdet er normalt. og det har Helle flere gange sagt det er. Og som det står i EPs indlæg ovenfor er det interessant hvis Kinnock får ret, for så er der virkelig mange der vil kræve penge af skat og revisorer fordi de har betalt til DK. Læs i øvrigt Tøgers leder i Politiken i dag, hans dømmekraft kan ligge på et lille sted, så det er ikke godt for Helle, at han støtter helhjertet. Spændende sag.

Denne sag er en storm i et glas vand og udstiller på bedste vis den udprægede danske smålighed og jantelov.

Øv.

PS til alle jer, der hører hetz på Helle & co.: det har da aldrig været en mærkesag for ventrefløjen, at man ikke må tjene (mange) penge, og at man som 'rød' mere eller mindre skal leve i økonomisk cølibat.

jasper bertrand

jeg tror peter hansen har fat i noget i det med skattefritagelse, kinnock har ligesom sine forældre mest arbejdet i skattefri organisationer og er sikkert sur over at hans nye job ikke er skattefrit. det er jo ikke rart at skulle betale skat. I følge WEFs hjemmeside er det nu ikke helt et top job han har, der er 10 mand over den directorgruppe på 30-40 mand han er medlem af.

Henning Ristinge

Forekommer at være et temmelig ædrueligt indlæg

Peter Jensen

"Når andre lande kræver skat, skal man sgu' betale"
Hvorfor det ?
Hvorfor skal hele gildet betales via beskatning af salg af tid ? Beskatning af reelt arbejde er umoralsk, specielt når man belønner folk der ikke producerer en skid med gratis penge ..

leif rasmussen

66.900.000.000 kroner er alt for stort et tal til at danske nyhedsmedier, og den mindre intelligente del af befolkningen, kan overskue det, så glem alt om, at få regeringen og Kristen Jensen draget til ansvar for deres forsømmelser.

Torben Madsen

Til Dorthe Sørensen

Hvis vælgerne ikke mener det er noget problem,
ja så er det ikke noget problem.

Under et valgkamp hvor Helle Thorning kaster sig ud i diskussion om millionærskatten, så vil mange vælge
tænke på hvor meget hendes mand tjener, og hvor lidt han betaler i SKAT.

Når Hele Thorning vælger at holde sin sommerferie i udlandet, så tænker folk at det har noget med de 180 dage at gøre.

Og på diverse arbejdspladser hvor der snakkes politik, vil Hele Thornings private forhold komme kommer i søgelyset.

Specielt i forbindelse med millionær skatten

Dorte Sørensen

Torben Madsen
Du må undskylde ,men jeg kan stadigvæk ikke se , hvorfor Thornings mand og så som engelsk statsborger skal betale en særskat til Danmark. Det er faktisk ret sjovt, at Søren Pind i berlingske.dk har foreslået , at Thornings mand burde betale det beløb som skulle være lavere i Schweiz end samme indkomstskat i Danmark. Betyder det så, at Danmark skal betale for de serviceydelser, som Thornings mand kunne få over skattebilletten i Danmark og ikke i Schweiz. Næppe.
Hele denne medie skabte smædekampagne må ses som panik ved lukke tid hos OVK tilhængerne.

Mette Hansen

Torben Madsen : NKK har Ikke ret! Helle Thorning Schmidt betaler sin skat i Danmark. Hun bidrager med det, hun skal!
Hvad angår hendes mand, har hun jo bedt Skat om at undersøge ham! alene det faktum tyder da på, at hun har rent mel i posen!!
Mht. moral. ja så må hver enkelt jo bedømme, når de sætter deres kryds.
NKK går ind og er Smagsdommer på vores vegne! Det kan han ikke tillade sig, når han er ansat i DR, som jo påberåber sig at være neutrale.

Thorsten Lind

Prime Time Top News,
På TV2 med en selvsmagende Kvortrup,
og en indigneret Helle Pip,
og hvad de ellers hedder, cremen
af ( parti )politiske kommentatorer.
Harmen i højsædet og blodtørsten stor.
Vi kan slet ikke få armene ned igen.
Det er DET vi er ansat til
( at gå regeringens beskidte ærinder!)

Kære venner, "journalister" og halehæng til en falleret regering. I er sgu´da pinlige.........!

Mette Hansen

Thorsten Lind: Lad os håber, det er de sidste krampetrækninger fra den kant!
Åbner ikke for Tv2nyhederne. De er for ensporede.

Thorsten Lind

.....ensporede og nu i" kampagnemode".
Det Konservative Folkepartis græske ferievideo,
har en solid platform på TV2. Er det "Viralt"?
Det er i alt fald let gennemskueligt, og egentlig bare PLAT!!! ;-)

Brian Larsen

"PS til alle jer, der hører hetz på Helle & co.: det har da aldrig været en mærkesag for ventrefløjen, at man ikke må tjene (mange) penge, og at man som ‘rød’ mere eller mindre skal leve i økonomisk cølibat."

+1

Jeg synes ikke artiklen er særlig oplysende, snarere misvisende:

"..skal han selvfølgelig betale skat i Schweiz af det arbejde, som han udfører for sin internationale arbejdsgiver i Schweiz. Ellers bliver de sure og sætter ham i fængsel."

fPoul Smidt skriver faktisk at Stephen Kinnock skal betale skat i Svejts fordi han arbejder i Svejts.

Det er imidlertid ikke arbejdsstedet, men bopælen der er afgørende, så vidt jeg forstår.

Tilbringer man omtrent det halve af året i udlandet og den anden halvdel i Danmark, så kan man rent faktisk vælge hvor man betaler skat. Man skal bare tælle dagene og sørge for at være mindst 183 dage i skattelandet. Det kræver en del omhu og formentlig at man gemmer dokumentation.

Der er naturligvis intet galt i Kinnocks skatteforhold, hvis han rent faktisk har opholdt sig over 183 dage i Svejts. Men så er der et andet problem, nemlig at han og Helle har bildt folk ind at de bor på Østerbro. Velsagtens for at promovere sig som en typisk, hyggelig dansk familie. Kinnock har selv udtalt at han er en hyppig gæst i butikkerne på Østerbrogade osv. for at fremme det billede. Jeg synes ikke han skal rammes af janteloven, men så burde han og Helle heller ikke selv have prøvet at dække sig ind under den.

Poul Smidts artikel virker osm lidt af et partsindlæg, bemærk i øvrigt sætningen om at hvis man ikke betaler skat, så bliver de sure i Svejts og putter ham i fængsel. Det er ellers sjældent man læser sådan noget pædagogisk børnesprog i Information.

Christian Larsen

Kan der statueres fuld skattepligt til Danmark beskattes han efter globalindkomstprincippet.

Dette burde Poul Smidt som jurist vide. Så har har han renteindtægter, udbytte fra aktier eller løn, skal han beskattes i Danmark. Kildelandet kan så sige at de har retten til indtægten.

Det er her dobbeltbeskatningsoverenskomsterne regulerer beskatningsretten.

Endnu mere kompliceret bliver det når man har bolig til rådighed i flere lande. Kinnock ejer en bolig i Schweiz, men bor også fast hos familien i København. Afhængigt af hvor mange døgn/overnatninger og hans livsinteresser, kunne meget tyde på at Danmark også har beskatnigsretten til lønnen, men hvor den betalte skat i Schweiz godskrives.Da den danske skat langt overstiger hvad der betales i skat i Schweiz vil der blive en nettobetaling tilbage at betale til det danske skattevæsen.

Det burde så også glæde Fr. Thorning, som jo går ind for både millionærskat, topskat og muligvis også formueskat.

Christian Larsen

Hvis skattemyndighedernes skøn - som det er beskrevet i artikel 4 - fører til, at Stephen Kinnock er hjemmehørende i Danmark, fører det hen til aftalens artikel 15, der siger, at man skal beskattes af sit arbejdsverderlag i det land, hvor man får sin løn. Det er altså i Schweiz.

Men samtidig siger artikel 23, at Danmark også har ret til at beskatte personen, dog med fradrag for den indkomst- og formueskat, som det andet land - her Schweiz - har opkrævet. Og dermed er det et anliggende mellem de to landes skattemyndigheder.

"Reglen om at udenlandske skatteborgere maksimalt må opholde sig 183 dage i Danmark bruges ikke i denne sammenhæng, og dermed har Helle Thorning-Schmidt jo også misforstået situationen." siger Niels Hansen, som opfordrer Stephen Kinnock og Helle Thorning-Schmidt til at rådføre sig med deres lokale skattemyndighed.

http://jp.dk/indland/article2106812.ece?page=2

Niels Hansen, partner i Deloitte.

I dagens JP kan man også læse skatteadvokat Tommy V Christiansen og skattelektor Aage Michelsen som undsiger Thornings påstand om at Kinnock ikke kan selvangive den schweiziske indkomst i Danmark.

Det er ufatteligt at Thorning ikke på nogen måde har undersøgt dette før.

Ejnar Petersen

Jeg er enig i at det er utroligt at Helle T ikke har tjekket dette her lidt grundigere. Det minder mig dengang jeg misbrugte min lillesøsters frikort, og håbede at ingen ville opdage det...
Desuden en anden kommentar der går på folks følelser. Når de snakker jantelov, og angreb på Helle T, og hvad ved jeg, så må jeg for min del bare sige, at det eneste der er interessant i denne sammenhæng er det juridiske aspekt, og det bliver naturligvis lidt pikant når en erklæret statsministerkandidat er indblandet. Det er faktisk lidt flere penge der er snak om her, end der er forbundet med at "glemme" licensen.

P.S. Jeg havde også straffet Thor Pedersen - ganske hårdt endda - for at rode med sin bopæl, hvis jeg bestemte.

Søren Madsen

Jeg forstår ikke denne debat.

Når jeg har forespurgt min SKAT lyder svaret, man betaler skat, der hvor man bor og har sin folkeregisteradresse, det gælder såvel beskatning af ejendomme kursgevinster på f. eks aktier mv. ,som man har i udlandet, det praktiserer SKAT over for mig....

Hvor bor SK? For så må det da være ret nemt, både at finde ud af hvor hans indkomst skal beskattes samt de ejendomme han ejer i udlandet mv.

Hvis det ikke gælder for ham, hvorfor gælder det så i mit tilfælde??

Christian Larsen

@ Søren Madsen

Det er ikke så let som du siger. Han har ejendom i Schweiz og hans famlie bor i Danmark og Thorning er anført som ejer af ejendommen.

Han arbejder dog i Schweiz, så derfor skal man ind og vurdere om han har fuld skattepligt til Danmark eller Schweiz. Tidligere var hans fuld skattepligt til England, men så fik han nyt job i Schweiz.

Søren Madsen

@ Chritian Larsen

Ja, det er det der er problemet.

Der er lidt lusk og fusk. De er IKKE, som folk flest, der er gift og har fælles hjem og husholdning.

Jeg er også gift og min kone er, som det bør være, også for arbejderpigen Helle, medejer af vore ejendomme og ellers er det fælleseje, så er der ikke så meget at komme efter....

Søren Madsen

@ Chritian Larsen

Ja, det er det der er problemet.

Der er lidt lusk og fusk. De er IKKE, som folk flest, der er gift og har fælles hjem og husholdning.

Jeg er også gift og min kone er, som det bør være, også for arbejderpigen Helle, medejer af vore ejendomme og ellers er det fælleseje, så er der ikke så meget at komme efter....

Søren Madsen: "Hvor bor SK? For så må det da være ret nemt..."

Nej, det er netop ikke nemt, da hele sagen vist drejer sig om hvor han "bor".

Der er først og fremmest 183-dagesreglen, men måske også andre regler for at definere hvor man bor. Om man er tilmeldt folkeregistret eller ej kan ikke være afgørende. Tværtimod har man eventuelt forsøgt at snyde (bevidst/uagtsomt) hvis man har tilmeldt sig folkeregistret et sted hvor man ikke "bor".

Hvis 183-dagesreglen alene er afgørende, så må Kinnock kunne redegøre for sin færden. Jeg er sikker på han har rejsebilag, notater eller flybonus-oplysninger. Men sagen løber nok ud i ingenting.

At Helle ikke har undersøgt sagen noget før, er vel ikke underligt. Det har jo fungeret godt indtil nu. Jeg synes heller ikke hun er noget særligt på nogen måde, hverken qua indblik, originalitet eller grundighed. Hvordan vil hun stille sig op hvis en af hendes ministre eller medarbejdere har gjort noget skattemæssigt betænkeligt? Vil hun sige at hun ikke kender reglerne? Det gør hende som minimum til en utroværdig leder.

Jeg synes det er næsten lige så relevant som Thor Pedersens fusk, men han endte som formand for folketinget, så man tager det vel ikke så nøje i Danmark.

Problemer af denne art kunne undgås hvis man indførte "grundskyld" (skattesystem primært baseret på jordværdierne). Så ville man automatisk være skattepligtig der hvor man bor og bruger den offentlige service. Rige mennesker ville ikke kunne lave skattetænkning i stor stil (fradrag ville stort set forsvinde). Administrationen vill være meget enkel. Havde man boliger i udlandet ville man også være skattepligtig der.

Chr. Larsen: "Det burde så også glæde Fr. Thorning, som jo går ind for både millionærskat, topskat og muligvis også formueskat."
Godt set, det er så endnu et aspekt af dobbeltmoral.

Jeg overså i øvrigt at journalisten er jurist. Journalist = objektivitet og jurist = fagligt indblik? Så synes jeg ikke teksten er imponerende.

Dorte Sørensen

Casper Udemark
Økonomer har i al den tid som Fogh Rasmussens skattestop har udhulet værdien af boligskatten anbefalet en skatteomlægning fra arbejdsindkomst til fast ejendom. Men det har Fogh Rasmussen og nu Løkke Rasmussen blank afvist og bare anbefalet økonomerne om at gå hjem og skrive deres lærebøger om.

Dorte, ja, det ved jeg, og de færreste er klar over at grund/boligskatter ikke blot er fastfrosset, men sænket under VK-tiden.

Desuden er opblæste grund/huspriser en kraftig årsag til den økonomiske krise, for det endte jo med at priserne blev højere end tingene var værd, med deraf følgende spekulation og overbelåning.

Men nu vil S og SF jo også frede boligejerne, så egoisme og dumhed har spredt sig til næsten hele det politiske system.

Mange tror det handler om at beskytte de små hjem, men de får jo ikke meget ud af prisstigningerne - tværtimod skal de pukle hårdt for at etablere sig, og så kan de måske forvente en lille friværdi når de går på pension.

Et godt tidspunkt at ændre systemet er nu, hvor markedet er stabilt og trægt.

Christian Larsen

I dag man kan i BT læse, at såfremt Kinnock har arbejdet fra adressen på Østerbro en eller to gange, så er det yderligere et forhold der statuerer fuld skatetpligt til Danmark.

Hans bolig i Schweiz ligger i en anonym opgang og naboerne kender ham ikke.

Hans weekender er i Danmark sammen med familien, hvor han også er et kendt ansigt i den lokale SuperBest.

Helle Thorning har bedyret at han naturligvis er skattepligtig til Schweiz pga. dagereglerne, men omvendt mente hun at det var ligegyldigt om gælden i huset var i hendes eller mandens navn:

http://www.bt.dk/bttv/clip/25/11045

Det er fair nok, at minimere skattebetalingen. Den konstruktion de har anvendt ville jeg også anbefale, men når hun siger at hun i det tilfælde ikke kender reglerne - ja, så er det bare så utroværdigt som det kan være.

Dertil kommer ned nidkærhed der lægges op til, i S-SF planen med millionærskat, som kun går efter de vælgere der aldrig ville drømme om at stemme rødt. En skat der udelukkende er af symbolsk og ikke fiskal betydning, men som yderlige vil bidrage til skatteflugt fra Danmark.

Karsten Aaen

Ja? og? Måske man skulle begynde at undersøge Ulla Terkelsens skatteforhold? Hun må da bestemt også være fritaget for at betale skat til Danmark så meget som hun rejser rundt i verden? Og bor hun ikke i Englandd?

Dette blot for igen at pointere at aldrig har jeg kendt et så nidkært system som det danske som vil have milimeter-retfærdighed, selv i små detaljer, og også i skatte-forhold...

Det danske skatte-system må snart lære, at vi lever i en globaliseret verden....

Karsten Aaen, jeg tror bopælsprincippet gælder i alle lande, som er en del af de internationale skatteaftaler.

Hvis du vil se et nidkært skattevæsen, så kig på det amerikanske, som i øvrigt har nogle massive straffe og muligheder for at gribe ind i borgerens liv. Eller det svenske, norske, russiske osv. Skattevæsener har store rettigheder - fordi næsten alle lande har høje skatter og dermed incitament til at snyde.

Det danske skattesystem hører til de mindst komplicerede på verdensplan. Tænk også på at en stor del af selvangivelsen er indberettet på forhånd.

Sagen om Stephen Kinnock drejer sig om hvorvidt han har snydt ved at angive sin bopæl som Svejts (lav skat), selv om han i virkeligheden bor i Danmark (høj skat). Det har vi ikke fået svar på endnu.

Christian Larsen

@ Karsten Aaen

Nidkærhed - Tjek millionærskat og topskat.

Ejnar Petersen

En kommentar angående skattesystemer i forskellige lande. Mine bekendte i Tyskland bruger mindst en uge på at udfylde selvangivelsen - det er meget komplekst, selv for almindelige lønmodtagere. Spiegel havde for en del år siden en artikel om tyske skatteregler, hvor de hævdede at HALVDELEN af verdens skattelove var tysksprogede, og Østrig og Schweiz var ikke slemme. Det svenske system kender jeg ikke meget til, bortset fra at de offentliggør folks skattegrundlag, og skattebetaling. Det samme gælder i Norge, hvor jeg bor. Det er ganske effektivt for at fange skatteål, og skabe klarhed om skattelove, og deres konsekvenser. Desuden må jeg sige at reglerne er mere komplekse i Norge end i DK. Jeg har endnu aldrig klaret at ramme samme tal for min skat som skatteetaten kommer frem til. Desuden er de ganske nærgående. De beder om oplysninger fra DK, alle aktiehandle indberettes automatisk, og hvis man ikke betale restskat (eller fartbøder) oplyser de hvor mange dage det subsidiært er i fængsel. Faktisk tror jeg ikke Danmar har de mest rigide skatteregler overhovedet, men det er en brutal høj skat. Det er jeg enig i.

martin sørensen

der er en helt anden mere relevant vinkel, Stephen Kinnock har ikke dansk opholdstiladelse, og så længe som at han opholder sig så mange dage i udlandet som han faktisk gør ja så kan han aldrig få en dansk opholdstialdelse,. så enkelt er dette enkle faktum. nej øvrig debat i denne sag er faktisk overfløldig for hvordan kan en dansk stat ha et krav overfor en anden lands borger der bor og arbejder og har sit lovlige ophold i et trejde land ? at han besøger sin kone og børn i danmark og lægger en del af sine penge som han nu har tjænt i det andet land ja det skal vi som danskere kun være glade for,

dette her er en IKKE sag

Sider