Læsetid: 3 min.

Nulvækst

I nogle sammenhænge er nulvækst ønsket, i andre er det ikke
3. juni 2010

Finansministerenmåtte i denne uge finde sig i at finde ud af, at hans eget departement havde brugt for mange penge, netop som han skal til at vride armen om på kommunerne for at sikre den ønskede nulvækst i udgifterne i de næste tre år, dokumenterede LO's Ugebrev, A4. Embedsmændene har i 2009 brugt 5,3 mio. kroner for meget - svarende til 2,5 pct. Procentvis er det et højere overforbrug end den 2,3-pct. budgetoverskridelse, kommunerne har fået masser af skældud for af netop finansministeren. I alt 11 ministerier overskred deres budget i 2009 - med Skatteministeriet i spidsen - og Statsministeriet var med en overskridelse på 3,8 mio. også godt med. Overforbruget dér skyldtes især COP15 og en renovering af Spejlsalen, hvor statsministeren holder pressemøder. Det sidste indebar bl.a. en forkortelse af talerstolen.

I Europaer der derimod ikke noget, man ønsker sig mere, end at mange landes tendens til nulvækst - sådan i økonomien bredt betragtet - forsvinder. Det bliver bare ikke lettere af, at bankerne ifølge den Europæiske Centralbank (ECB) må forvente endnu en bølge af nedskrivninger - ja, den er faktisk allerede i gang, og den vil gøre det sværere for bankerne at låne penge ud. 90 mia. euro skal eurozonens banker regne med at tabe i løbet af i år, og 105 mia. euro i løbet af næste år, vurderede ECB mandag i sin halvårige 'Financial Stability Review'.

De danskeiværksættere har til gengæld gang i skabertrangen. Ifølge ny analyse fra kreditvirksomheden Experian åbnede 1.504 nye danske virksomheder i maj måned - en stigning på over 11 pct. i forhold til maj sidste år.

Men arbejdskraftenkan vise sig at udeblive. I hvert fald er den mindre mobil, end vi er vant til på disse kanter. Færre danskere vover nem-lig pelsen og skifter jobbet ud i kriseårene, skriver Børsen. Nye tal fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse viser, at i de første tre måneder af 2008 havde 12 procent af danskerne i arbejde skiftet job i forhold til året før. I 2010 var det tal faldet til syv pro- cent. I alt sidder fire ud af fem af de beskæftigede i samme job som for et år siden.

Men kvindernemed anden etnisk baggrund vil gerne være med. Tallene fra Danmarks Statistik viser, at i forhold til 2008 steg antallet af de fuldtidsbeskæftigede indvandrere fra vestlige lande med 5,2 procent, skriver Ritzau. Hos gruppen af indvandrere fra ikkevestlige lande er stigningen 0,4 procent. For indbyggere af dansk oprindelse var der i samme periode et fald i beskæftigelsen på en procent. Desværre faldt andelen af fuldtidsbeskæftigede mænd fra ikkevestlige lande med to procentpoint, mens kvinderne i samme periode gik i plus med en stigning på 0,2 procentpoint. Samlet set er andelen af fuldtidsbeskæftigede indvandrere fra ikkevestlige lande faldet med 0,9 procentpoint fra 2008 til 2009.

Men Afrikamå siges at være højdespringer, når det kommer til de gode vækstnyheder. Da en af Verdensbankens direktører, Ngozi Okonjo-Iweala, i denne måned talte på Harvard Universitet i USA, stillede hun de fremmødte en lille opgave: »Hvilken stor økonomi er vokset hurtigere end Brasilien og Indien mellem 2000 og 2010 og vil ifølge IMF også vokse hurtigere end Brasilien de kommende fem år?« Og Verdensbankdirektøren Ngozi Okojo-Iweala kom selv med svaret: »Det overraskende svar er: Afrika syd for Sahara.« Den tidligere nigerianske finans-og udenrigsminister mente derfor, at det sydlige Afrika er tæt på at kunne betegnes som et BRIC land, sammen med Brasilien, Rusland, indien og Kina. Hvor 'A'et i givet fald så skal placeres, må verdens journalister nu slås om.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu