Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ny offentlig it-skandale truer

Masterne står klar, radioerne er købt, men softwaren i det fælles radionet, der skal bruges af politi, brandvæsen og ambulancer, mangler. Tre år og godt 300 millioner senere er der stadig ingen fremskridt - og nu står statens forhandlinger med leverandøren foran et kollaps
Indland
11. juni 2010

Titusinder af aktivister marcherede lørdag den 12. december fra Christiansborg til Bella Center på Amager. Undervejs blev der anholdt flere hundrede aktivister på Amagerbrogade. På dagen havde politiet store problemer med deres kommunikationssystemer. Der er blevet brugt godt 300 millioner gennem de 3 år, hvor projektet med et nyt system har kørt, og der er stadig ingen fremskridt. Nu står statens forhandlinger med leverandøren foran et kollaps.

Bax Lindhardt

Klokken er 14.47 den 12. december 2009, og tusindvis af mennesker er på gaden til den store klimademonstration. En gruppe ballademagere i 'sort blok' er fremme ved Udenrigsministeriet, hvor de sortklædte demonstranter kaster sten mod bygningen og romerlys efter politiet. Politiet har dagen igennem haft gevaldige problemer med deres radioer, de kan hverken få kontakt til kolleger eller til politiets kommandostation på Politigården. Resultatet er, at det lykkes for aktivisterne i den sorte blok at forsvinde fra politiet.

Det danske alarmberedskabs nye satsning, SINE-radiosystemet, skulle stå sin prøve til klimatopmødet. Og fejlede, fordi SINE (der står for SIkkerheds-NEttet) gentagne gange gik ned.

Hvad der for godt tre år siden lignede en fantastisk god og samtidig også overkommelig ide - at indføre et fælles radiosystem for politi, brandvæsen og ambulancer - er tre år og 300 mio. kroner senere stadig ikke lykkedes.

»Det er en uopdaget skandale. Økonomistyrelsen har ikke haft ordentlig indsigt i, hvad der skulle leveres, og Terma har ikke været i stand til at udvikle softwaren. Efter forsinkelser og store økonomiske tab står firmaet nu uden de nødvendige folk til at udvikle softwaren. Deres systemarkitekt er væk, og projektudvikleren er væk,« oplyser Kurt Christensen, der er it-chef i Københavns Brandvæsen og har fulgt SINE-projektet fra første dag.

En uopdaget skandale

I 2006-08 satte Økonomistyrelsen tre dele af det nye radionet i udbud, nemlig mastenettet, terminalerne (radioerne) og softwaren. Danmarks største våbenproducent, Terma A/S, vandt udbuddet om udvikling af softwaren til alarm- og vagtcentraler.

Men endnu har Terma ikke leveret. Og det har sikkert også lange udsigter, påpeger Kurt Christensen,

»Terma havde ikke forretningsforståelsen for det. De har sandsynligvis prøvet at leve op til kravspecifikationen fra Økonomistyrelsen, men heller ikke i styrelsen var man enige om, hvad man ville have,« siger han.

Kontraktsummen med Terma var på 300 millioner kroner, men indtil videre har Terma ikke kunne fremvise tilfredsstillende resultater, og projektet er derfor mindst halvandet år forsinket. Firmaet har flere gange udskudt projektet og har siden november 2009 ligget i intense forhandlinger med Økonomistyrelsen.

Ifølge kommunikationschef Karsten Rasmussen fra Terma er firmaet »i øjeblikket i forhandlinger med staten om en række tilretninger i kontrakten, og det er aftalt parterne imellem, at vi ikke kommenterer projektet, mens forhandlingerne står på.«

Ifølge et aktuelt svar fra justitsminister Lars Barfoed (K) til Folketinget er »leverandøren af kontrolrumssoftware til SINE, Terma A/S, på nuværende tidspunkt (...) væsentligt forsinket med de aftalte leverancer. Dette spørgsmål er for tiden genstand for forhandling mellem staten og leverandøren.«

Ifølge Informations oplysninger er forhandlingerne dog tæt på et brud, hvis ikke det punkt allerede er nået. Et brud der vil betyde, at staten og Terma har brugt tre år og mindst 300 millioner på ikke rigtig at komme nogen vegne.

Egen løsning er billigere

Ifølge Kurt Christensen har folkene bag SINE ikke prioriteret at spørge de mennesker til råds, der til daglig arbejder foran skærmene på landets alarm- og vagtcentraler.

»Det lignede et enkelt projekt, men det gik galt i Økonomistyrelsen, hvor der gik lidt for meget regnedrenge i den,« mener Kurt Christensen. Både Københavns Brandvæsen, der styrer alarmcentralen for hele Storkøbenhavn, og Københavns Politi er blevet trætte af bare at vente, og derfor har begge fået dispensation til at udvikle egne it-løsninger.

»I Københavns Brandvæsen har vi selv udviklet softwaren. Vi var nødt til at stille noget op inden COP15, og vores software virker efter hensigten og dækker hele Storkøbenhavn,« siger Kurt Christensen. Den løsning, som brandvæsnet har valgt, ville ifølge Kurt Christensen være nem at implementere i hele landet.

»Hvis vi skulle opnå den samme funktionalitet med SINE, som vi nu har med vores egen it-løsning, skulle vi smide 18-20 millioner kroner efter det. Vores eget system har kostet under én million, og det fungerer,« påpeger han.

Styrelsens ansvar

Da Økonomistyrelsen efter en udbudsrunde i januar 2008 tildelte Terma kontrakten på kontrolrumssoftwaren til SINE, havde styrelsen ikke noget overblik over, hvilke firmaer der ville være kompetente til at udføre opgaven, mener Kurt Christensen.

»Terma vandt ikke udbuddet, fordi de rent faktisk har kompetencerne til det eller før har prøvet lignende opgaver. De vandt, fordi de var de eneste, der var store nok til at løfte opgaven,« mener han.

»Overordnet set må det være Økonomistyrelsens skyld, at det nu er gået galt. Efter reglerne om konkurrencepræget dialog kan man bede de firmaer, der byder om flere tilbud efter den første runde, og i forbindelse med kontrolrumsudbuddet var der hele tre budrunder, så da Terma endelig vandt, havde de kun tre måneder tilbage til at udvikle softwaren, inden den første leverance skulle leveres. Det er en af grundene til, at det foreløbigt er blevet tre år forsinket. Men hvis de blev færdige nu, ville der stadig gå minimum 18 måneder, inden de ville kunne levere,« siger brandvæsnets IT-chef.

Termas nyligt offentliggjorte årsregnskab afslørede, at firmaet gik ud af 2009 med et underskud på over 25 millioner kroner, hvor firmaet ellers havde kalkuleret med et overskud på 60 millioner. Terma placerer skylden for tabet af de 85 millioner på den fejlslagne udvikling af kontrolrumssoftwaren til SINE-projektet.

Information har forgæves prøvet at få en kommentar fra Økonomistyrelsen, som ikke vil udtale sig og henviser til SINE-sekretariatet, der er en del af Rigspolitiet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Blaabjerg

Kuldsejlede storstilede offentlige IT-projekter er der efterhåden talrige eksempler på. Der er et og andet, der tyder på en alvorlig "systemfejl" i samme forbindelse.

Sådanne projekter er selvsagt svære at begribe for ikke særligt IT-uddannede, herunder de folkevalgte og givetvis også en hel del emedsmænd, der sidder højt placeret i beslutningskæderne. Altså stoler man blindt på leverandørernes egen lovtaler og forventninger, der så desværre senere viser sig at være mere ønsketænkning end realiteter - med efterfølgende stor risiko for hel eller delvis fiasko og spild af skattekroner i multimillionklassen. Noget lignende gør sig utvivlsomt gældende i forbindelse med andre områder, der kræver fagindsigt på højt niveau, f.eks. sygehusområdet, trafikområdet, miljøområdet mv.

Hvad der synes at være brug for er en redefinering af politikerrollen.

I dag anses det for helt naturlig f.eks. at ansvarlige ministre skifter fra et resort-område til et andet, uden af den grund at behøve at være omnipotente genier (se f.eks. på folk som Brian Mikkelsen, Lene Espersen, Bertel Haarder m.fl.'s karriereforløb), idet udvælgelsen af gammel (u-)vane mest sker begrundet i partitaktiske hensyn, personlige prestigehensyn og den slags..

I stedet kunne man som noget nyt forestille sig, at man for at kunne varetage en givet ministerpost, et ordførerskab og lignende som minimum skal have bestået en relevant eksamen på højt akademisk niveau, således at man blandt andet altid fagmæssig er fuldt på niveau med potentielle leverandører til det offentlige og ikke for nemt kan lade sig "besnakke" af ivrige salgsfolks lovtaler om deres produkter og serviceydelser, bilagt kilovis af vanskeligt forståelig dokumentation.

Man kunne ligeledes forestille sig, at kandidater til bestemte ministerposter, forud for deres egentlige indsættelse, eksamineres via en offentlig tv-transmitteret høring om deres ekspertise på resort-området, samt at regeringen ved besættelse af ministerposter havde pligt til at lave en "shortlist" af potentielt egnede kandidater, som vælgerbefolkningen så kunne vælge imellem via en form for direkte valg.