Læsetid: 1 min.

Pind afviser udhuling af penge til fattige

Udviklingsminster Søren Pind afviser, at det er en udhuling af ulandsbistanden, når den bliver brugt på andre formål end fattige i udlandet
Udviklingsminster Søren Pind afviser, at det er en udhuling af ulandsbistanden, når den bliver brugt på andre formål end fattige i udlandet
Indland
29. juni 2010

Dansk udviklingsbistand bliver brugt til det, den skal.

Sådan lyder svaret fra udviklingsminister Søren Pind (V) på den kritik, der har været af den danske udviklingsbistand.

Kritikken går på, at bistanden bliver brugt til andet, end det den er beregnet til blandt andet indsatsen i Afghanistan.

Søren Pind understreger, at Danmark overholder de internationale regler, og at det ikke er muligt at tage moralske hensyn:

- Hvis moralisterne først er ude af skabet, så er fanden løs. Der er ikke andre regler end dem, der er. Når det påståes, at indsatsen i Afghanistan ikke hører ind under udviklingsbistand, ved jeg ikke, om det er pigeskolerne, som folk vil af med?

I regeringsgrundlaget for den nuværende regering står der, at det er regeringens mål, at udviklingsbistanden ikke kommer under 0,8 procent af bruttonationalindkomsten (BNI).

Med aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om Genopretningspakken ser det dog ud til, at bistanden i 2013 ryger under den grænse.

Søren Pind giver Dansk Folkeparti og oppositionen skylden for, at det sker.

- Oppositionen overlod os til at forhandle med et parti, hvis mål er, at bistanden på en god dag skal ned på 0,7 procent. Og der kan man jo spørge sig selv, om det var ret klogt, siger Søren Pind.

Men er det ikke lidt nemt at skyde skylden på et støtteparti. Er det ikke regeringens ansvar?

- Jeg fornægter skam ikke, at det er regeringens ansvar. Men vi har noget, der hedder demokrati her i landet, og det betyder, at man skal have flertal i Folketinget for det, man gør, og det var altså prisen for at få det flertal.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peer Aagaard

Pind omgås sandheden som en tuskhandler på et persisk marked.

Hvis man bruger ulandspenge til at finansiere den militære indsats i Afghanistan, til at indkvartere asylsøgere og til at betale for et mislykket klimamøde - og stadig kalder det ulandsbistand, så har man en flosset moral.

Dette svineri minder om den gang, da Ulla Tørnæs i et TV-show på den danske stats vegne donerede et stort millionbeløb til de fattige lande i konkurrence med Mærsk, Lars Larsen og hundredtusindvis af danskere. Jeg blev helt rørt og hele landet klappede begejstret af ministeren med det gode hjerte. Alle opfattede gaven, der symbolsk blev båret ind på scenen i form af en kæmpe pap-check, som en ekstrabevilling. Det var den ikke. Den kom ikke en gang til udbetaling! Dagen efter oplystes det, at det handlede om, at man slettede noget gammel gæld og for resten var det noget, der var blevet aftalt allerede et år før.

Regeringen er kendt for at tælle de samme bevillinger med flere gange og statsministeren er en kendt bilagsfifler. At regeringen også fifler, når det gælder klodens allerfattigste kan ikke undre - støttepartiet taget i betragtning.

Det var endda til at leve med, hvis ikke den samme regering, in casu Søren Pind, kogte over af selvfedhed, hver gang der spørges til indsatsen i u-landene.

Men faktum er, at der skæres brutalt ned år for år, at der snydes på vægtskålen, og at man lyver for såvel vælgerne som klodens fattigste i processen.

Det er dybt uvederhæftigt, men symptomatisk for disse snart forhenværende taburetklæbere.

Peter B. Jensen

Så det er oppositionens skyld, at de ikke ville gå med til regeringens nedskæringer. Derfor fik DF det afgørende aftryk på aftalen? Måske kunne regeringen så løfte målet en smule, så oppositionen ville danse med og regeringen kunne leve op til de løfter, som de sælger sig på til vælgerne.

Jeg tror det bliver en stående joke, når politikerne en dag er pensioneret og den næste generation sidder dem overhørig, at "der er ikke noget at komme efter".

Christian Olesen

Det fortæller da en hel del om statsministerens standard, det er jo ham der har udnævnt Søren Pind og Pind er jo ikke blevet mindre pinlig, desværre.!

Jesper Wendt

Ja så er fanden nu løs Hr.Pind, for den kan du altså ikke digte dig ud af.

Først omlægger du bistanden målrettet på økonomisk udvikling i de fattige lande, det kan jeg dog godt se ideen med, hvis altså rammerne er i orden, det er så ikke tilfældet i de allerfattigste lande, ergo afskriver vi allerede hjælp her, nu vil du så bilde mig ind jeg skal sove godt om natten efter man er begyndt at omprioritere de samme midler inden for landets egne grænser, Lad os da også lige tilføje den besparelse på 2.3 milliarder nu vi er i gang. Systematisk afvikling til grænsen, ja og så hiver vi lige overliggeren lidt ned, det er der nok ikke nogen der finder ud af.

Sven Karlsen

Jeg kunne godt tænke mig at præsentere Udviklingsministeren for min forhenværende makker, Per ... han kunne nemlig ikke stikke en pind i en lort uden at ødelægge begge dele, og for en gangs skyld ville det måske ikke være så galt endda?!

;-)