Nyhed
Læsetid: 3 min.

Politisk flertal for kommunnale tilkøbsydelser

Et flertal på Christiansborg er klar til at lade kommunerne tilbyde ekstra service mod betaling. Danskerne er ivrige, og Kommunernes Landsforening opfordrer til hurtig lovændring
Det er nu et politisk flertal for at give borgere mulighed for at tilkøbe ydelser som rengøring, græsslåning m.m. KL opfordrer til en hurtig lovændring, som kan gøre det muligt.

Det er nu et politisk flertal for at give borgere mulighed for at tilkøbe ydelser som rengøring, græsslåning m.m. KL opfordrer til en hurtig lovændring, som kan gøre det muligt.

Kristine Kiilerich

Indland
17. juni 2010

Danskerne ønsker at kunne betale for mere kommunal service, og et flertal af politikerne er villige til at åbne for den mulighed. Ifølge Ugebrevet Mandag Morgen går seks ud af 10 danskere ind for at lade folk betale for ekstra hjemmehjælp mod betaling og næsten lige så mange vil gerne til lommerne for en bedre madordning. Senest har SF ændret holdning på området, så der nu er et flertal for de såkaldte kommunale tilkøbsydelser, og det vækker begejstring hos KL. Næstformand Erik Fabrin (V) er klar med en opfordring til Christiansborg, hvor både S, SF og Venstre har talt pænt for tilkøbene.

»Jeg ser gerne en lovændring udmøntet. Meget gerne endda,« siger han.

Flere havde ventet, at tilkøbsydelserne ville blive en del af den netop indgåede økonomiaftale mellem KL og regeringen, men det skete ikke.

Til gengæld mener Erik Fabrin, at de ekstra betalingsydelser må blive et tema i en langsigtet reformpolitik.

»Vi må se på, hvordan man begrænser borgernes stigende efterspørgsel efter offentlige gratisydelser, og dér er tilkøbsydelser eller brugerbetaling et udmærket instrument,« siger KL's næstformand.

V: Ikke brugerbetaling

Venstres politiske ordfører Peter Christensen er enig i, at der er behov for, at kommunerne kan tilbyde flere betalingsydelser.

»Flere danskere har også i kraft af deres job fået en god pension, som mange nok gerne vil bruge på ekstra service,« siger han og peger på, at de ældre desuden kan undgå at få f.eks. flere forskellige hjemmehjælpere, hvis ekstra hjælp til rengøring kommer fra kommunen frem for fra et privat firma.

»Men det må ikke blive brugerbetaling ad bagdøren. Samtidig skal vi sikre konkurrenceevnen, og derfor står vi fast på, at kommunerne skal udskille disse tilbud i selvstændige virksomheder. Kommunen må ikke bruge skattepenge på at skævvride konkurrencen ved at underbyde de private,« siger han.

Socialdemokraterne har længe talt for tilkøbsydelserne og i samarbejde med SF, der lagde tidligere tiders modstand bag sig, blev forslaget skrevet ind i genopretningsplanen 'Fair Løsning'.

Politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S) har med egne ord ikke et religiøst forhold til, hvorvidt de kommunale ydelser skal tilbydes i særskilte virksomheder.

»Der findes mange konstruktioner, som kan overvejes. Vi er også åbne over for et offentligt-privat samarbejde, så man kan udvikle produkterne over kommunegrænser,« siger han.

Professor: Svær balance

Professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter Bent Greve påpeger, at tilkøbsydelserne kan være en fordel for både brugerne og det offentlige, som dermed kommer ind i konkurrence på en række betalte serviceområder. Men han løfter samtidig en pegefinger:

»Der er en risiko for, at der sker et brud med, hvad der er brugerbetaling på. Hvor går grænsen for, hvilke ydelser man kan få gratis, og hvornår man skal betale? Tilkøbs-ydelser kan medføre et nybrud i indretningen af velfærdsstaten,« siger han.

Ifølge Bent Greve må politikerne være meget omhyggelige, når det skal sættes grænser for tilkøbsydelserne.

»Hvornår er den gratis rengøring god nok, og hvornår må man betale for at få ordentligt mad? Kerneydelserne skal defineres klart. Det kan gå godt med tilkøbsydelser, men det kan også gå helt skidt - det er en svær balancegang,« siger han.

Ifølge Bent Greve er det ligeledes svært at sikre sig mod ulige konkurrencevilkår mellem det offentlige og de private aktører. Selv med kravet om at kommunerne skal udskille de ekstra betalingsydelser i selvstændige firmaer.

»Hvis borgerne bedre kender kommunen og den kommunale virksomhed, kan det skabe problemer for de små private virksomheder,« siger professoren.

Det bliver dog næppe heller denne sommer muligt at betale kommunen for at slå græs. For selv om der altså nu kan tælles til langt over de fornødne 90 mandater i Folketinget, er Henrik Sass Larsen ikke optimistisk omkring at få indført snarlige tilkøb:

»Konservative er jo i mod, så regeringen vil næppe stemme for. Vi fremsætter gerne et forslag, men jeg har ikke store forhåbninger,« siger han trods meldingerne fra Venstre.

»De må blive enige internt i regeringen, hvor de jo også har deres eget slagsmål om brugerbetaling,« siger den socialdemokratiske ordfører.

Undersøgelsen i Mandag Morgen viser også, at danskernes begejstring for de ekstra betalingsydelser har en grænse. Således dominerer modviljen mod at give særlige gode forhold så som enestue, adgang til internet eller rødvin til maden på landets hospitaler.

Opbakningen til at give daginstitutioner mulighed for at tilbyde forældrene tøjvask eller bedre mad til børnene er også begrænset.

Desuden viser undersøgelsen, at opbakningen til tilkøbsydelserne er størst blandt regeringens og Liberal Alliances vælgere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Er denne artikel ikke misvisende, da regeringen og DF stemte en lov igennem i forbindelse med Strukturreformen, hvor der står at den kommunale hjemmepleje ikke må udbyde ekstraydelser mod brugerbetaling. Det fik regeringen og DF megen kritik af , da det ikke gav den ældre et frit valg eller kommunerne lig konkurrence. At loven har virket ,som OVK havde tænk sig med at de ældre i større udstrækning valgte private, der kunne tilbyde ekstraydelser, som fx et ekstra bad, ekstra rengøringshjælp end kommunen har skønnet nødvendigt, kan ses på at andelen af ældre der vælger private leverandører er steget.