Læsetid: 3 min.

Regeringens veteranpolitik har udeladt kommunerne

KL har end ikke hørt om regeringens kommende veteranpolitik. Det er ellers i kommunerne, at traumatiserede ekssoldater oplever de største problemer med myndighederne. I dag er det kun private støtteinitiativer, der samler veteranerne op, lyder det fra veteranforeninger
2. juni 2010

Syge krigsveteraner kan ikke regne med, at deres problemer er løst med regeringens kommende veteranpolitik. Kommunerne er nemlig ikke inviteret med, og så fortsætter problemerne bare her, fortæller formand for Kammeratstøtteordningen, Bjarne >Hesselberg, der selv er involveret i arbejdet med en ny veteranpolitik.

»Vi ville rigtig gerne have nogen fra Kommunernes Landsforening med i arbejdet, for det er jo der, filmen knækker i øjeblikket. Overgangen fra det statslige system til det kommunale er meget kritisk, og alle dem, der er røget i uføre, det er netop i kommunerne,« siger Bjarne Hesselberg.

Som Information kunne fortælle mandag, presser kommunerne psykisk syge krigsveteraner ud i aktivering og arbejdsprøvning. Ifølge veteranforeninger og soldaternes fagforening aner kommunerne ikke, hvad de skal gøre ved veteranerne.

»Det civile system er ikke gearet til, at vi er en krigsnation. Det er ikke gearet til, hvilken hjælp og indsats krigsveteraner har brug for,« siger Kirsten Edske fra foreningen Støtte til Soldater og Pårørende.

Regeringen indså sidste år, at der er et problem i håndteringen af hjemvendte soldater. Derfor besluttede et bredt flertal i Folketinget, at der som led i det seneste forsvarsforlig skal udarbejdes en veteranpolitik. Konkret har regeringen nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe under Forsvarsministeriet, der blandt andet skal undersøge, hvordan man kan forbedre koordinationen mellem de forskellige myndigheder. Men Kommunernes Landsforening (KL) er tilsyneladende ikke blandt de »relevante myndigheder«, som arbejdsgruppen ifølge sit kommissorium skal invitere med på råd.

Statens ansvar

I et skriftligt svar på kritikken forsikrer forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V), at det »hele tiden har været hensigten at inddrage KL på det relevante tidspunkt«.

Men i KL har hverken pressekonsulent Jonas Heltberg eller formand for arbejdsmarkedsudvalget, Erik Nielsen (S), hørt om regeringens arbejdsgruppe.

»Vi har ikke særligt fokus på krigsveteraner, men vi deltager gerne i debat og drøftelser om krigsveteraner, hvis man fra statens side mener, der er behov for det,« siger Erik Nielsen, der hører om arbejdet med en veteranpolitik første gang, da Information ringer.

Det er typisk i kommunernes jobcentre, som hører under arbejdsmarkedsudvalget, at de syge veteraner støder på problemer. Men Erik Nielsen mener, det er statens ansvar som veteranernes tidligere arbejdsgiver at tage hånd om dem. Derfor er det også naturligt, at man fra regeringshold finder ud af, hvad der skal gøres ved problemerne, forklarer han.

»Når resultatet så foreligger, må vi gå ud fra, at kommuner og regioner bliver inddraget,« siger han.

Regeringens arbejdsgruppe er sammensat af repræsentanter fra seks forskellige ministerier og Forsvarskommandoen. Derudover har gruppen tilknyttet en referencegruppe med repræsentanter fra personelorganisationerne og de frivillige veteranforeninger.

Til september skal arbejdsgruppen aflevere sit udkast til en veteranpolitik. Men på de to første møder med referencegruppen har KL ikke været involveret, fortæller Bjarne Hesselberg fra Kammeratstøtteordningen.

Hans forening anbefaler netop, at der bliver etableret en central Veteranadministration, som får det samlede ansvar for støtten, uanset om den hører under det statslige, regionale eller kommunale område.

I dag er det op til private initiativer som Kammeratstøtteordningen, Støtte til Soldater og Pårørende og Soldaterlegatet at samle de veteraner op, som falder igennem.

»Der er jo ingen ond vilje ved kommunerne. Men måske er der en manglende viden om, hvordan man håndterer de problemer, som soldaterne kan komme hjem med,« siger Ann-Christina Salquist, der er sekretariatschef for Soldaterlegatet.

Legatet hjælper tidligere udsendte med fysiske eller psykiske skader at komme på fode ved at give støtte til psykologbehandling eller andre konkrete tilbud. Men legatet er kun tænkt som et supplement til det offentlige system, og sådan fungerer det ikke i øjeblikket, mener Ann-Christina Salquist.

»Vi støtter meget med psykologhjælp og medicin, for hvis du er på dagpenge og sygedagpenge, har du ikke selv råd. Vi må supplere, indtil det offentlige system også har erkendt, hvilke behov de tidligere udsendte har,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Holstener Larsen

Hvor fanden er jeg henne i alt dette ?? Hér taler man om et system, hvor ingen falder igennem, men jeg har sgu som betjent, om nogen, været i krig på Balkan iført Dannebrog på skulderen. Det handler både om Bosnien, Kosovo, Makedonien – endda lige i frontlinien, hvor jeg ikke havde nogen form for militær opbakning. Det handler også om FN tjeneste i Georgien og Israel, men det betyder måske ikke noget, at jeg skulle tage imod alle skuddene, granaterne, molotovcocktailsene, få stukket utallige skydevåben op i næsen og været sat til at grave massegrave op? Og meget, meget, meget mere!!!! Jeg har kraftedme også rodet rundt efter folk midt i et minefelt i et forsøg på at få døende ud af en forulykket bil samtidigt med at en afrikansk politikollega stod og skreg i panik. Jeg har samlet decideret slagtede mennesker op, hvor blod og indvolde var brugt til at male slagord på vægge med. Jeg havde venner i Abkhasien, der blev skudt ned i deres FN helikopter. Men alt dette i dansk tjeneste er tilsyneladende ikke værdigt til at komme med i en veteranpolitik. Jeg er meget, meget skuffet. Har altid holdt mig tæt til mine bekendte fra forsvaret for kun de ved hvad det vil sige ikke at have sovet en hel nattesøvn i 9 år, at sidde op hele nætter for bare at glo på tekst-tv for ikke igen at blive konfronteret med alle de lortedrømme fra en tid, hvor jeg, som udsendt af den danske stat, gang på gang, blev konfronteret med krigens rædsler. Jeg må konstatere, at politikere endnu engang har svigtet og 'glemt', at der faktisk er en gruppe danske betjente dér hvor tingene sker. Jeg kan få lov til at tale med en psykolog, hvis jeg gider at betale og har råd. Men ok, jeg har særligt anerkendelses certifikat fra FN for heltemodig indsat - det må jo være betaling nok!

Jørgen Holstener Larsen

Der er faktisk nogle betjente der har fået anerkendt PTSD som arbejdskade, omend arbejdsskadestyrelsen er syv år og flere ankesager om at anerkende det.
Rigspolitichefen har nogle psykologer, som du kan blive henvist til fra personaleafdelingen, og det er gratis for dig.

Du skal ikke forvente noget støtte fra Dansk Politiforbund, men du kan jo altid prøve at rette henvendelse via din lokale tillidsrepræsentant, eller din chef.

mvh.

Niels Mosbak
pens. politiassistent.