Nyhed
Læsetid: 3 min.

S og SF uenige om regler for partistøtte

Mens debatten om fagbevægelsens støtte til oppositionen kører, foreslår SF mere åbenhed om partistøtten. Men S siger nej. Vi er bundet af forlig, lyder forklaringen
Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt til demonstration foran Folketinget mod regeringens genopretningspakke. SF bekræfter, at de to partiers kampagne for 'Fair Løsning' delvist er finansieret af fagbevægelsen.

Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt til demonstration foran Folketinget mod regeringens genopretningspakke. SF bekræfter, at de to partiers kampagne for 'Fair Løsning' delvist er finansieret af fagbevægelsen.

Kristine Kiilerich

Indland
18. juni 2010

Mens debatten kører i fagbevægelsen om økonomisk støtte til markedsføringen af S' og SF's økonomiske plan 'Fair Løsning', er de to partier også indbyrdes uenige om reglerne for partistøtte.

Konkret foreslår SF at nedsætte en kommission, der skal modernisere partistøttereglerne og sikre mere åbenhed om, hvem der giver penge til partierne - og med hvor store beløb.

»Danmark har brug for nogle regler, hvor der er større åbenhed om partistøtten og de pengestrømme, der er i politik,« siger SF's skatteordfører Jesper Petersen.

Han foreslår at sætte beløbsgrænsen ned, så partierne skal oplyse om alle bidragydere, der giver mere end 5.000 kr. - og at der samtidig sættes beløb på, hvor meget der er givet.

»Men med den indirekte støtte, der foregår både på den ene og den anden fløj, er det lidt sværere at lægge snittet. Derfor synes jeg, at vi skal have et udvalg til at undersøge det,« siger Jesper Petersen.

Netop dét forslag fra SF behandlede Folketinget i maj, men det faldt, fordi både de borgerlige - og Socialdemokraterne - sagde nej.

»Vi har tilbage i 1995 lavet en aftale med de konservative og de Radikale om alt, hvad der vedrører partistøtteregler. Den aftale står vi ved - og hvis der ikke er nogle ønsker om at ændre det, så gør vi ikke noget ved det,« siger politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S).

S gør det ikke frivilligt

Debatten om partistøtte er blusset op igen, efter at SF i går bekræftede, at de to partiers kampagne for 'Fair Løsning' delvist er finansieret af fagbevægelsen. Jesper Petersen uddyber det dog med, at SF ikke direkte har fået støtte til kampagnen fra fagbevægelsen.

»Vi betragter kampagnen som en del af vores samlede valgkampsbudget. Og dé midler består dels af penge fra faglige organisationer, og dels vores egne midler og andre donationer,« siger han.

Jesper Petersen understreger, at SF er langt mere åbne om partistøtten, end reglerne foreskriver i dag.

»Vi nøjes ikke bare med at fortælle, hvilke organisationer, vi har fået støtte fra. Vi angiver også beløbet,« siger han. Men også på dét punkt går Socialdemokraterne en anden vej.

»Jeg har tidligere udtrykt den holdning, at for min skyld kunne vi sagtens offentliggøre det hele. Men vi har altså denne her aftale - og vi ønsker ikke at pålægges andre regler, end det der gælder for alle de andre partier,« siger Henrik Sass Larsen.

De borgerlige får mere

I fagbevægelsen benægter såvel HK som FOA, at de har støttet S-SF-kampagnen - og FOA-formand Dennis Kristensen advarer direkte sine formandskolleger om at støtte bestemte partier. Fra 3F er meldingen mere ulden.

»Vi udtaler os principielt ikke om 3F's kampagner,« siger kommunikationschef Palle Smed til Berlingske Tidende. I maj benægtede han dog over for Information, at 3F havde støttet kampagnen - men i går lykkes det ikke at få en kommentar fra ham.

Trods uenigheden om partistøttereglerne er S og SF enige om én ting: At de borgerlige partier modtager meget mere. Hvor de to oppositionspartier i valgkampsåret 2007 modtog henholdsvis fire millioner og en million i støtte, så tegnede Venstre sig for 17,5 og de Konservative for 21,5 millioner.

»Når man handler i Netto, der er en del af AP Møller-Mærsk-koncernen, så er man med til at støtte de borgerlige. Det synes jeg, der skulle være noget mere åbenhed om,« siger Jesper Petersen.

- Men vil I have skrevet det ind i et regeringsgrundlag, hvis S og SF vinder næste valg?

»Det har vi ikke taget stilling til endnu. Men det er klart en sag, vi vil arbejde for«, siger Jesper Petersen.

Hos de Radikale - der som sagt er part i partistøtteforliget sammen med S og K - er Johs. Poulsen enig SF.

»Et demokrati bliver ikke dårligere af, at man kan kigge hinanden lidt bedre i kortene. Men der er en lille tendens til, at lige så snart, at det kommer lidt for tæt på hvert parti, så tør man ikke alligevel,« siger han.

Det lykkes i går ikke at få en forklaring fra de Konservative på, hvorfor de i maj sagde nej til at ændre partistøttereglerne. I januar i år anbefalede Europarådets en øget gennemsigtighed i donationerne til danske partier.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Kragenskjold

Nogle mener at det ikke er etisk forsvarligt, at fagforeninger støtter politiske partier økonomisk, men at det er helt fint med erhvervslivets støtte til samme. De folk mener altså at en promovering af den borgerlige kapitalistiske inhumane ideologi, er helt super duper fantastisk dejligt, men at en promovering af idéer der skal begrænse uligheden i samfundet er satans værk. Er I blevet fuldstændig afsindige?

Når det er sagt, er den private partistøtte en stor del af årsagen til, at jeg ikke anser Danmark for at være et demokratisk land.

Arbejderbevægelsen og socialisme er, måske lidt forenklet set, historisk, ideologisk og nationalt set tæt forbundet i kampen mod den uretfærdige fordeling af ressourcer.

Jeg ser frem til dagen hvor solidariteten rækker ud over nationale grænser, der jo ikke ligefrem kan regnes som et produkt af folkelige interesser.

John Kragenskjold

Nogle mener at det ikke er etisk forsvarligt, at fagforeninger støtter politiske partier økonomisk, men at det er helt fint med erhvervslivets støtte til samme. De folk mener altså at en promovering af den borgerlige kapitalistiske inhumane ideologi, er helt super duper fantastisk dejligt, men at en promovering af idéer der skal begrænse uligheden i samfundet er satans værk. Er I blevet fuldstændig afsindige?

Når det er sagt, er den private partistøtte en stor del af årsagen til, at jeg ikke anser Danmark for at være et demokratisk land.

Arbejderbevægelsen og socialisme er, måske lidt forenklet set, historisk, ideologisk og nationalt set tæt forbundet i kampen mod den uretfærdige fordeling af ressourcer.

Jeg ser frem til dagen hvor solidariteten rækker ud over nationale grænser, der jo ikke ligefrem kan regnes som et produkt af folkelige interesser.

Thorsten Lind

Pengene korrumperer demokratiet.
Politikere er dybest set inhabile pga.
personelige økonomiske interesser.
Man kunne starte med at afskaffe den private partistøtte, også til pamperne i Socialdemokratiet..!

Jesper Frimann Ljungberg

Ja der er ikke så meget andet at gøre end at afskaffe det udemokratiske l*rt.

// Jesper

Heinrich R. Jørgensen

Thorsten Lind Abonnent:
"Pengene korrumperer demokratiet"

Hvilket demokrati?

De politiske parti har reelt ranet magten i kongeriget, uden skyggen af hjemmel. Årsagen findes i Grundloven, der ikke er en overgang til et demokrati, men til en fortsættelse af monarkiet, dog med indskrænkning af Kongens magt.

Deraf den korrekte betegnelse: enevældens ophør. Kongen kunne efter 1849 fortsætte som almægtig despot, men må se sin magt begrænset på en del områder.

GRL § 2:
"Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. [...]"

GRL § 12:
"Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver denne gennem ministrene."

De konflikterne der siden fulgte mellem Kongen, Rigsdagen og de politiske partier, er endt i en situation, hvor Kongen har mistet grebet om denne hjemlede magt i eget kongerige, mens de politiske partier og den til enhver tid siddende Rigsdag (nu: Folketinget) og regering har al magt.

Som bekendt slipper man sjældent ikke af med én despot, men mindre denne erstattes af en ny despot. Den nye despot er de politiske partier. En politisk magt, der er til fals for enhver der vil spytte i partiets kasse, så de politiske parti kan forsøge at øge deres opbakning.

Den økonomiske støtte de politiske partier, er naturligvis ikke et gratis måltid. Modydelser forventes, og gives. Tilbyder de politiske partier ikke at lade deres holdninger og handlinger påvirke af donorerne, vil donationerne givetvis hurtigt forsvinde, og evt. blive givet til andre partier, der i højere grad er villlige til at lade donorerne bestemme.

V og K's succes succes, hænger i høj grad sammen med de mange økonomiske midler partierne modtager, og når man betragter f.eks. bankpakker og erhvervsbeskatning, er det tydeligt, at donorerne får deres investeringer betalt tilbage tusindefold.

Partier LA har tilmed rendyrket konceptet, og burde kaldes Team Saxo Bank.

Konstruktionen med de politiske partier, der modtager sponsorering, vil i sagens natur betyde tre tendenser:
1) at de ønsker stadig større repræsentation = magt for magtens skyld
2) at være stadigt villigere til at give modydelser til sponsorer = billigere til fals
3) at principper og holdninger bliver stadig mindre bestemmende = opportunisme og holdningsløshed

De politiske partier har har held til at præsenterer sig selv som nationens befriere, fordi de med de magtmidler de har haft til deres rådighed, har været i stand til at køre Kongen ud på et sidespor, og har tilmed haft den frækhed, at præsentere det som om demokrati er blevet indført og at befolkning er blevet magtfulde.

Det er på tide, med en diskussion om rigets fatning og forfatning, hvor det med næsten 100 års forsinkelse bør afklares, og indskrivelse i landets Grundlov, om de nye despoter skal være de politiske partier og deres bagmænd, eller om der skal satses på, at de langt om længe bliver fra folket, al magt skal udgå fra.

Heinrich R. Jørgensen

Ups, der mangler et "ikke":
Kongen kunne efter 1849 ikke fortsætte som almægtig despot, men må se sin magt begrænset på en del områder.

Niklas Monrad

Industrien og fagbevægelsen bestikker med derers partistøtte folketingets partier til at følge deres mærkesgaer imedens partierne bestikker vælgerne med diverse goder til at stemme på dem, og sådan er livets gang i Lidenlund ...

Heinrich R. Jørgensen

Enig med Niklas Monrads kommentar.

Dansk politik handler om bestikkelse og korruption, og om at pleje interesser.

Heinrich R. Jørgensen

Utroligt, at der ikke er flere der har fundet anledning til at kommentere i denne tråd.

Heinrich R. Jørgensen

Ærgerligt, at dette væsentlige emne åbenbart ikke optager ret mange...

Thorsten Lind

....iflg. Børsen Weekend optager det dog Greco,
Europarådets antikorruptionsvagthund.

."I en rapport, der placerer Danmark på linie med Albanien, opfordrer rådet på det kraftigste Danmark til, på en række områder, at løfte sløret for de skjulte politiske pengestrømme, og dermed lukke for de smuthuller, rådet anser for "perverse"."

Iflg. artikelen er det Venstre og Socialdemokratiet, som blokerer for gennemsigtighed..!
( Det er også dem som scorer kassen ).

...så meget for det danske "demokrati".
Vi er i liga med Malta og Albanien.........!
~~*~~

Thorsten Lind

Rapporten fra GRECO kan læses her:

www.coe.int/t/dghl/monitoring/greco/default_en.asp

Heinrich R. Jørgensen

Thorsten Lind:
"Vi er i liga med Malta og Albanien"

Ja, det står der, i oversigtsrapporten fra den 19. maj d.å.

Til gengæld har jeg ikke fundet hvor det fremgår, at det er S og V der mest markant opponerer mod gennemsigtighed.

Rapporten deler i øvrigt den opfattelse jeg har luftet, at der i dansk lovgivning ingen definition af eller hjemmel til fænomenet "politiske partier", men at disse alligevel er rigets magthavere. I samarbejde med de politiske partiers sponsorer naturligvis.

Mange tak for linket, Thorsten.

Thorsten Lind

Heinrich R. Jørgensen

Når jeg ikke kan linke, må jeg jo planke:

."...En af Greco-rapportens helt centrale konklusioner - med forfatternes egne ord - vigtigheden af, at der eksisterer et system til at overvåge, at de politiske partier følger reglerne. Men, kan man læse i rapporten, så eksisterer der i Danmark ingen mekanisme af den art.

POLITISK ÅRSAG

Ifølge forskerne er der formentligt en klar politisk årsag til, at der ikke er nogen der skal holde øje med, hvordan partierne bruger deres penge.
."De to traditionelt største partier i Danmark har ingen interesse i, at tingene ændrer sig. Socialdemokraterne og Venstre er dem, der får de største bidrag, og dermed også dem, der har mindst interesse i at komme til at genere potentielle bidragydere. Og det er samtidig i brede træk de to partier, der har strikket den nuværende lovgivning sammen," siger Rune Stubager, lektor ved Aarhus Universitet.
Blandt andre kritikpunkter fremhæves, at kun Danmark, Malta og Albanien tillader anonyme donorer, mens det ifølge Greco samtidig er tvivlsomt om de ganske omfattende donationer, der ikke udgøres af kontanter, bliver redegjort for på en passende facon. Her mangler Danmark og Albanien at få retningslinier på området.

PERVERS EFFEKT

Endnu hårdere kritik rettes mod den manglende offentlighed omkring og grænser for den støtte, partierne får uden om regnskaberne - f.eks. når de politiske støtter direkte betaler en reklamekampagne. Det giver ifølge Greco en "pervers" effekt i forhold til den offentlighed, der kræves når det kommertil direkte donationer.
."Alene det, at der er manglende åbenhed, skaber grobund for mytedannelser og mistillid. Vi kan jo ikke vide om der sker noget, når vi ikke kan få lov at se noget. Og det ligner da en ladeport, når man bare kan købe f.eks. en reklamekampagne i stedet for at give penge direkte til partiet. Men samtidig skal for eksempel fagforeninger også have ret til at udtrykke sig politisk - men det vigtigste er, at der er åbenhed om, hvem det er, der betaler," siger Rune Stubager.
Greco har også henstillet til, at Danmark indfører lovgivning, der tvinger de tredjeparter, der giver enten penge eller anden støtte til partierne, til at indberette det.
Men hver gang der harværet optræk til en støttereform har modsætninger mellem Venstre og Socialdemokraterne ifølge forskerne stået i vejen; senest da Enhedslisten i foråret kom med et forslag, der var uspiseligt for Venstre - selv om partiet i lighed med store dele af tinget udtrykte sig positivt over for den generelle tanke. Og netop nu er Frank Aaen ( EL ) undervejs med en beretning, der skal sikre et flertal for større åbenhed. Venstre kræver dog, at forslaget samtidig skal give fagforeningsmedlemmer mulighed for at fravælge at deres kontingentpenge bruges til politisk støtte."

Christian Sehested, Børsen d. 23.07.2010

Heinrich R. Jørgensen

Tak for "planken", Thorsten. Interessant læsning, fra de store sponsorers egen avis tilmed :-)

Thorsten Lind

PARTIER KRÆVER ÅBENHED

Partistøtte, af Christian Sehested

Flere af folketingets mindre partier er klar til en reform, der kan skabe mere åbenhed om, hvem der giver penge til kampen om magten i dansk politik. Hos Det Radikale Venstre håber finansordfører Morten Østergaard, at den kommende valgkamp kan øge presset på Venstre og Socialdemokraterne og skabe en bred løsning.
."Timingen er måske meget god. Man kunne måske være så heldig, at de to partier, der normalt leverer statsministerkandidaterne, måske netop nu ikke vil være dem, der blokerer for en reform af partistøtten. Jeg kan kun opfordre de to ledere til måske at gribe bolden i luften, og få sat gang i det her," siger Morten Østergaard.
Han erklærrsig samtidig positivt indstillet over for at oprette en enhed, der skal føre tilsyn med pengenes vej gennem partierne. Det er netop en af de vink med en vognstang, Europarådets antikorruptionsgruppe Greco har anbefalet. Samtidig begræder Morten Østergaard den hårde medfart, som Danmark sammenlignet med andre lande får i Greco-rapporten.
."Jeg har selv været valgobservatør i Albanien, og at vi skal ligge nede og rode i bunden af anden division sammen med demokratier, der trods alt kun er under opbygning - det synes jeg egentligt er lidt ærgerligt."
I Enhedslisten har finansordfører Frank Aaen netop sat et udkast om en beretning i søen, i håbet om at skabe et flertal, der kan presse VK-regeringen til at fremsætte et reformforslag.
."Venstre og Socialdemokraterne prøver begge at finde en undskyldning for ikke at være med. V vil give fagforeningsmedlemmer ret til at fritages for støtte, mens der på den anden side er en diskussion om indirekte støtte skal tages med - senest har vi jo set 3F støtte S via reklamer. Men når man nu kan få bedre lov om åbenhed i lande som USA og Norge, så mener jeg også vi bør tage os sammen. De nuværende regler er jo oldnordiske," siger Frank Aaen:
Tidligere har også SF fremsat reformforslag, mens Liberal Alliances landsformand Leif Mikkelsen for få uger siden i dagbladet Børsen erklæret partiernes lempelige regnskabsregler for et muligt demokratisk problem.

Børsen 23.07.2010

Thorsten Lind

Børsen undgår behændigt at nævne de Konservatives holdning, men jeg tillader mig at antage, at de er på linie med Venstre.

.....Fortsat god aften i Bananstaten Danmark!~~*~~