Nyhed
Læsetid: 2 min.

Shh ... SINE sover

Alt var klar til den afgørende test for alarmberedskabernes fælles SINE-radionet, da et klimatopmøde kom i vejen, for det i forvejen forsinkede SINE-projekt. Chefen for SINE-sekretariatet aner ikke, hvornår projektet nu bliver færdigt
Under COP15-topmødets demonstration lørdag den 16. december havde radionettet SINE 61.666 gruppekald. I den travleste time var der 86 opkald i minuttet. En del af dem nåede aldrig frem

Under COP15-topmødets demonstration lørdag den 16. december havde radionettet SINE 61.666 gruppekald. I den travleste time var der 86 opkald i minuttet. En del af dem nåede aldrig frem

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Indland
12. juni 2010

I efteråret 2009 var SINE-sekretariatet klar til at teste to ud af de tre elementer, der skal udgøre det færdige SINE-radionet. Formålet med SINE (SikkerhedsNettet) er at rumme både politi, brandvæsen og ambulanceradiokontakt under ét net. Masterne og terminalerne skulle prøves af i praksis, men så kom et klimatopmøde i vejen.

Flere end 5.000 terminaler og lige så mange betjente skulle pludselig kommunikere via en masse master inden for et begrænset område. Det blev kun en delvis succes. På topmødets travleste dag den 16. december havde SINE 61.666 gruppekald. I den travleste time var der 86 opkald i minuttet, og her stod nettet ikke sin endelige prøve. Så mange som fire procent af de i alt 500.176 opkald under klimatopmødet nåede ikke frem.

Siden har SINE-sekretariatet, der hører under Rigspolitiet, talt med 23 ansatte i politiet om deres oplevelser med det nye system.

Betjentenes oplysninger analyseres sammen med masteoplysninger, men undersøgelserne er ikke færdige. Projektchef i SINE-sekretariatet Lars Bo Kjær kan heller ikke sige, hvornår det vil ske.

»Vi ved det ikke. Jeg har ingen endelig tidshorisont på, hvornår masterne står klar. Vi vil gerne gå i dybden med undersøgelsen og komme problemet ordentligt til livs,« siger Lars Bo Kjær.

SINE-sekretariatet deltog i marts 2010 i »en ærlig snak« sammen med andre lande, hvor samme system er i anvendelse.

Eksempler som et flystyrt i Amsterdam, hvor flyet landede 200 meter ved siden af lufthavnen, en togulykke i Belgien og attentatet mod den hollandske dronning var oppe at vende på mødet. I alle de nævnte eksempler, oplevede betjentene problemer med radionettet: »Vi prøver at finde en forklaring på de fejl, betjentene oplever. Før vi godkender det, skal det opklares, hvad der forårsagede fejlene. Vi har endnu ikke en sikker idé om, hvorfor de forskellige fejl er opstået, så jeg tør ikke give et bud,« siger han.

Et godt spørgsmål

Med klimatopmødet fik SINE-nettet endnu et problem at tumle med.

I forvejen var udviklingen af kontrolrumssoftwaren, som Terma A/S skulle levere for 300 millioner kroner, blevet forsinket. Og det er den stadigvæk.

Lars Bo Kjær understreger, at Terma A/S ikke har fået en krone endnu.

-Så hvor lang tid går der, førend SINE er klar?

»Det er et godt spørgsmål,« lyder standardsvaret fra sekretariatschefen.

- Har man overvejet at bryde kontrakten med Terma?

»Det har jeg ingen bemærkninger til,« siger han.

Grundlæggende er meget af projektet gået godt, mener Lars Bo Kjær: »Vi har rullet nettet ud, og vi har 12.000 terminaler, der taler sammen, som det ser ud nu. Dét, vi mangler, er kontrolrumssoftwaren, som skal give det nationale overblik,« siger han.

At give myndighederne et nationalt overblik i en terror- eller katastrofesituation har fra starten været begrundelsen for SINE.

SINE-sekretariatet ved ikke, om en færdig kontrolrumssoftware havde afhjulpet problemerne under topmødet:

»Vi er i den sidste fase, nemlig testfasen, på det tidspunkt hvor COP15 kommer ind i billedet. Og i forhold til, om et kontrolrum kunne have hjulpet, på det, som bliver oplevet som fejl - det kan jeg ikke svare dig på,« siger Lars Bo Kjær.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her