Læsetid: 3 min.

Skader bloktilskud Færøernes økonomi?

Den pose penge, som Danmark hvert år sender til Færøerne, skaber rekordhøje priser på Færøerne. Men fjerner man bloktilskuddet, frygter mange færinger en ny folkevandring
Skærpekød på lige rækker i Tórshavns største og eneste shoppingcenter - 847 kroner for en kølle. Både prisen og lugten af det vindtørrede fårekød er overvældende for en dansker. Færøerne har lige indtaget førstepladsen som Europas dyreste land.

Skærpekød på lige rækker i Tórshavns største og eneste shoppingcenter - 847 kroner for en kølle. Både prisen og lugten af det vindtørrede fårekød er overvældende for en dansker. Færøerne har lige indtaget førstepladsen som Europas dyreste land.

Sara Hartmann

17. juni 2010

Går man på indkøb i Tórshavns største og eneste shoppingcenter, SMS, og besøger kødafdelingen, vil man som dansker undre sig over en ganske særlig lugt. Den stammer fra det færøske skærpekød - lufttørret fårekød. Efter flere måneders lagring er lugten fra kødet overraskende stram, men endnu mere overraskende er prisen - 847 kroner for én kølle. Og tager man et hurtigt pristjek i resten af butikken, er det tydeligt, at priserne slår de danske med flere længder.

På Færøerne er leveomkostningerne 14 procent højere end i Danmark, og Færøerne har europarekorden i høje priser. Det viser en ny undersøgelse, der er lavet af den færøske økonom Heri á Rógvi med støtte fra blandt andet Aarhus Universitet og Konkurrencerådet på Færøerne. En af forklaringerne på de rekordhøje priser er det årlige økonomiske bloktilskud, som Færøerne modtager fra Danmark, fordi bloktilskuddet forhindrer Færøerne i at føre en rationel økonomisk politik. Det viser rapporten, 'På vej mod en selvbærende økonomi', af ph.d. i Økonomi Jóannes Jacobsen.

Fanger bloktilskuddet

»Bloktilskuddet giver plads til nogle støtteordninger, som forhindrer økonomisk fremgang. Den støtte, der fra færøsk side bliver givet til fiskeriet, er for eksempel helt utrolig skadelig for færøsk økonomi. Den gør det i praksis muligt at beskæftige langt flere folk i fiskeindustrien, end der er brug for. Uden den årlige danske kapitalindsprøjtning fra Danmark ville det slet ikke kunne lade sig gøre uden store beskæringer i de offentlige velfærdsydelser,« forklarer Jóannes Jacobsen.

Formanden for Færøernes Økonomiske Råd, Thomas Dam, ser også problemerne i fiskeriindustrien: »Vi har for stor fiskekapacitet - for mange skibe i forhold til hvor meget vi fisker. Vi ville altså få det samme antal fisk med færre skibe - og på den måde tjene mere.«

Jóannes Jacobsen ser en mulig løsning på problemet: »Min påstand er, at hvis man sænker blokstøtten, så øges sandsynligheden for, at man får fjernet de skadelige støtteordninger.«

Frygter massefraflytning

Magni Laksáfoss, økonom og lagtingsmedlem fra Sambandsflokkurin (Samhørighedspartiet), mener, at det ikke er en god idé at fjerne bloktilskuddet, men derimod, at man skal vokse sig fra det gennem økonomisk vækst. Hans beregninger viser, at BNP vil falde med 20-25 procent, hvis bloktilskuddet fjernes for hurtigt, og det vil give et stort dyk i levestandarden.

»Det vil for den enkelte færing betyde en lavere indkomst samtidig med, at det vil blive dyrere at bo på Færøerne. Og det vil føre til, at folk flytter fra landet,« forklarer Magni Laksáfoss, og minder om kriserne på Færøerne i 50'erne og 90'erne, der fik omkring 15 procent af befolkningen til at udvandre.

»Et sådan dyk i levestandarden, vil gøre, at vi vil miste en stor del af den veluddannede arbejdskraft. Og det er netop den, vi har brug for, når vi skal have en økonomisk genoprejsning,« siger Magni Laksáfoss.

Den danske økonom Lise Lyck vurderer også, at der skal en økonomisk udvikling i gang på Færøerne, hvis landet skal stå på egne ben:

»Jeg tror ikke, at der er nogle færinger, der er interesserede i at gå ned i velstandsniveau. Men hvis man fjerner bloktilskuddet, vil de blive nødt til det,« siger Lise Lyck.

Jóannes Jacobsens deler ikke Magni Laksáfoss' bekymring for massefraflytning fra Færøerne, hvis bloktilskuddet fjernes. I sin undersøgelse skildrer han, hvad der vil ske, hvis bloktilskuddet på 615,5 millioner kroner forsvandt i morgen.

»Den udbredte opfattelse på Færøerne er, at hvis man fjerner blokstøtten, så vil man ende i en uendelig økonomisk nedadgående spiral, og alle folk vil flygte fra øerne. Det er noget vrøvl. Og med undersøgelsen kan jeg vise, at sådan foregår det ikke i den virkelige verden,« lyder det fra Jóannes Jacobsen.

»Når en indtægtskilde forsvinder, tager det selvfølgelig tid for en økonomi at omorganisere sig, så den kan udfylde det hul, som er tilbage efter den forsvundne indtægtskilde. Men efterhånden vil landet vinde tabet tilbage igen,« siger Jóannes Jacobsen. Og beviset, han læner sig op ad, kommer fra hans statistiske undersøgelse, hvor han kigger på 55 små lande, som allerede har været igennem en løsrivelsesproces. Han ser på, hvor meget indtægtsniveauet faldt i landene, da de løsrev sig, i forhold til hvad det sandsynligvis havde været, hvis de ikke havde løsrevet sig. I gennemsnit faldt indtægtsniveauet 14 procent, lige da løsrivelsen fandt sted. Fem år efter var indtægtsniveauet seks procent lavere. Og efter 25 år var landene i gennemsnit kommet tilbage til samme niveau, som de ville have været på, hvis de ikke havde løsrevet sig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu