Læsetid: 3 min.

I Slagelse får veteranerne særbehandling

Kommunerne skal blive bedre til at hjælpe veteraner med krigsskader, mener Slagelse Kommune. Selv har Slagelse nu afsat særlige medarbejdere på jobcentret til at guide veteranerne gennem systemet
Samfundets krav får nogle krigsveteraner til at søge tilflugt i skoven. Her er det Irak- og Kosovo-veteranen Hans Holm, der har slået sig ned i en skov i Nordsjælland. Han har fået konstateret Posttraumatisk Stresssyndrom og har svært ved at have mennesker omkring sig. Det er veteraner som ham, som Slagelse Kommune vil gøre noget ekstra for at hjælpe.

Samfundets krav får nogle krigsveteraner til at søge tilflugt i skoven. Her er det Irak- og Kosovo-veteranen Hans Holm, der har slået sig ned i en skov i Nordsjælland. Han har fået konstateret Posttraumatisk Stresssyndrom og har svært ved at have mennesker omkring sig. Det er veteraner som ham, som Slagelse Kommune vil gøre noget ekstra for at hjælpe.

STINE LARSEN

24. juni 2010

Slagelse vil være foregangskommune for hjemvendte soldater. Kommunens jobcenter skal specialiseres i at håndtere syge veteraner, og samtidig håber man at etablere en landsdækkende klinik for krigssager på Slagelse Sygehus, siger byrådsmedlem Helle Blak (S), der er formand for Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget i Slagelse.

»Vi skal blive bedre til i kommunerne at håndtere de mennesker, der kommer hjem fra krig med fysiske og psykiske skader. Det er jo nyt for alle i Danmark at have med den slags at gøre, og vi vil gerne finde en bedre måde at hjælpe dem på,« siger Helle Blak. For fremtiden skal syge krigsveteraner i Slagelse Kommune kun henvende sig ét sted, når de skal have hjælp. Foreløbig har kommunen afsat én fast kontaktperson på jobcentrets sygedagpengeafsnit, der skal tage sig af hjemvendte soldater, og på sigt skal ordningen udvides, så soldaten får en personlig guide til hele den kommunale verden, siger Helle Blak.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Andersen

Lad dog forsvarets eksperter tage sig af de hjemvendte soldater til de er klare til at tage sig selv igennem det kommunale system.
De bør også betales af forsvaret så længe som de er uarbejdsdygtige i andre områder.
Soldater har også brug for et tilhørsforhold hvor de mødes med forståelse, hvem bedre til at give den forståelse end som forsvaret.
Enten man kan lide det eller ej så har de gjort hvad de blev bedt om, de var gode soldater.

Heinrich R. Jørgensen

Det er glædeligt, at der findes personer som Helle Blak og hendes kolleger, der udviser format og overskud, og påtager sig en opgave de fleste andre hverken anerkender eller forstår.

Selvfølgelig skal traumatiserede borgere hjælpes, og selvfølgelig er det vigtigt at finde en formel for, hvordan det lader sig gøre.

Lennard Grahn

Husker jeg for mange år siden så en amerikansk TV film om Vietnam veteraner der havde gjort præcis det samme som Hans Holm.

Claus Madsen

Lennard.

Ja det gør jeg også og netop derfor er det så vigtigt at komunerne gør en ekstra indsats for de soldater der har svært ved at finde sig til rette i samfundet efter endt krigsdeltagelse.
Hvad enten man sympatiserer med dansk krigsdeltagelse eller ej, så forholder det sig således at disse mennesker er blevet syge af at passe deres arbejde og derfor er det helt naturligt at man gør en ekstra indsats for at hjælpe dem tilbage i samfundet.

Bjarne Hansen

Claus Madsen:
Jeg er også blevet syg af at passe mit arbejde, jeg styrtede fra et stillads, og jeg har sgu også bare fået en finger af Kommunen.
Så egentlig skal soldaterne ikke have særbehandling, de skal have en ordentlig behandling, præcis som alle andre invaliderede burde have.
De kunne starte med en anstændig pension så man har mulighed for at hjælp til til de behandlinger man har behov for.
Efter 19 år med smerter, 6 operationer i ryggen og en i nakken sammenlagt 3,5 år på sygehus, så har jeg også udviklet PTSD. Men min ulykke er nok mentalt lettere at forholde sig til end det at være udsat for noget der sker langt væk.
Jeg er heller ikke så vild med at være steder med mange mennesker, dog ikke så ekstremt at jeg søger helt ud i skoven. Men mindst en gang om dagen tænker jeg: Fuck af lad mig være i fred!
Selv over for mine voksne unger, men jeg siger det selvfølgelig aldrig højt.

Det er typisk for PTSD at man bare ønsker at få lov at være i fred.

Bjarne Hansen

Jeg har opdaget at man aldrig bliver rask når man er ramt af PTSD, men man kan lære at leve med det.
Bliver man udsat for pres eller situationer man ikke kan overskue, så popper symptomerne op igen. Og det vil de nok altid gøre,i hvert fald indtil Psykiatrien har fundet ud af at løse problemet.
Den værste form er nok den hvor man selv føler sig skyldig i sin situation. Den er svær.

Bjarne Hansen

Det er lidelse der er afsindigt svær at forklare for sine omgivelser, især de nærmeste.
De forstår ikke at det ikke er personligt når man gør alt for at undgå at deltage i familiesammenkomster, gå til koncerter og i biffen og den slags der involvere mange mennesker.
Ved en 4-5 stykker der går min grænse hvis jeg skal synes at det er rart.
Min ældste datter havde købt to billetter til Bob Dylan i Forum som en Fødselsdagsgave til sin gamle far, jeg var nærmest dårlig bare ved tanken, men tog mig sammen og var lykkelig over at der var så god plads i Forum, men var alligevel stærkt stresset bagefter, koncerten fik jeg intet ud af, fordi jeg var mere optaget af ikke at kollapse foran øjnene på min Datter, end at nyde koncerten.

Bjarne Hansen

Det er også et problem at de fleste med PTSD ser helt normale og sunde og raske ud, faktisk virker vi meget rolige, men det er kun en tilkæmpet overflade. Inden i kan alt blive kaos på et nano-sekund.
Og der findes ikke noget værre end at blive udsat for mistænksomhed eller at få krænket sin troværdighed, når man prøver at forklare at man har det ad helvede til. Så ofte bilder man folk alt muligt andet ind, som f.eks. hovedpine jeg har været "heldig" jeg har altid kunne bruge min dårlige ryg, det er meget synligt med alle de ar.

"Du får en sofa helt for dig selv" bare du kommer, Shit!! ;-) der røg så den undskyldning.

Heinrich R. Jørgensen

Tak, Bjarne, for at øse af dine erfaringer.

Du har fuldstændigt ret. Det drejer sig ikke om at nogen skal have særbehandling, men om at alle skal behandles anstændigt, professionelt og rimeligt.

Bjarne Hansen

Det skal du ikke takke for.
jeg er kun glad for lejligheden til at fortælle om en lidelse som de fleste ikke forstår, ikke engang de ramte.
Jeg tror ikke at Peter er klar over at han med sin bemærkning er med til at gøre Veteranerne endnu mere syge.

Bjarne Hansen

Der ligger også en andet problem i det, og det er at har man sagt nej rigtigt mange gange, så bliver man også ensom, for så holder folk op med at kontakte en, og det kan jeg da godt forstå.
Han gider sgu aldrig noget, han kan nok ikke lide os osv. osv.
De forstår jo ikke at det ikke handler om dem, men om en der faktisk er meget syg.

Hvis folk ville prøve at forstå dette så ville en masse lidelse kunne værre undgået, og så havde Veteranen måske ikke søgt helt ud i skoven.

Jeg har været heldig, mine nærmeste har forstået mit problem og tager hensyn til dette og det gør at jeg kan deltage socialt med visse begrænsninger, eller var jeg også flygtet langt væk.

Det bedste værktøj for en med PTSD er netop det jeg fortager mig nu. Jeg deltager i samfundet med min PC, Computeren er den bedste opfindelse der findes for folk som jeg. Den har været min indgangsvinkel til arbejde og socialt samvær på mine præmisser. Jeg kan nemlig bare slukke, så er jeg i fred.

Bjarne Hansen

Jeg havde faktisk en rigtig god periode i slutningen af sidste år-tusinde, så god at jeg tog til Afrika og borede efter vand, men efter 18 måneder fik det så også en brat ende, og jeg måtte babu hjem til Danmark. Men jeg kan prale med at jeg faktisk gjorde en enorm forskel for mange mennesker der ikke længere behøvede at drikke forurenet vand.
Jeg var syg i mange måneder efter, røg ud i misbrug og hvad dertil høre. Jeg fik det godt igen da jeg kom væk fra København og slog mig ned på Fyn. Så nu kender jeg min begrænsning på dette område. Det kunne have været rart om en Psykolog dengang havde hjulpet mig, så jeg ikke skulle udsætte mig selv og mine pårørerne for sådan en omgang lort.
Men en Psykolog kan man kun få betalt i 10 timer, og kun hvis man har været udsat for en akut krise.
Det hjælper ikke folk med PTSD, da det ofte først optræder når man ikke kan huske hvorfor.

Bjarne Hansen

I gamle dage kaldte man det "Granatchok" fordi man kun kendte lidelsen fra skyttegraven i 1. WW.

Men man er heldigvis blevet lidt klogere, læg mærke til at jeg skriver "lidt".

Mona Blenstrup

Da følgevirkningerne af at have været udsendt soldat må erhvervet anses for meget arbejdsbelastende. Dermed må man stoppe dette arbejdsområde, som man ville stoppe andre skadelige arbejdspladser.

Altså nedlæg de arbejdspladser, somgør folk så syge, at de er en belastning for sig selv og samfundet.
Nedlæg "krigshåndværket"

Karsten Olesen

Der er også afghanske og irakiske flygtninge der lever i skovene.

Her er nogle billeder fra "The Afghan Jungle" i Calais, sidste sommer.

http://www.youtube.com/watch?v=2SFspvzoHXk

Mange af dem har siden levet på gaden - eller i den ene slumejendom efter den anden, på flugt fra bulldozerne.
Det skaber formodentlig også et knæk i tilliden til samfundet - ligesom at blive udsat for "Udlændingeservice"s manipulationer.
Man burde kunne skride ind overfor "Udlændingestyrelsen"s mishandlinger på baggrund af risiko fo PTSD.

Bjarne Hansen

" som man ville stoppe andre skadelige arbejdspladser"(Mona)

Hvilke skadelige arbejdspladser har du hørt om, er blevet stoppet?

Jeg har aldrig hørt om nogen.

Laust Persson

@Heinrich R. Jørgensen, synes du har helt ret i din kl. 13:04 kommentar "Det drejer sig ikke om at der er nogen som skal have særbehandling, men om at Alle skal behandles anstændigt, proffesionelt, & rimeligt" Dét burde være sådan. Og proffesonelle soldater med psykiske traumer, skal sgu' da ikke have særbehandling, som sådan, i forhold til andre sindslidende i det offentlige behandlingssystem.

Mona Blenstrup

bjarne@

forskellige kemiske fabrikekr er blevet lukket, fordi de skadede både miljø og medarbejdere.

Men der skulle nok have stået arbejdsfunktioner.

Inden for denkemiske verden har der været mange skadelige funktioner før i tiden. Balndt andet stod købmænd i kældrene og omhældte terpentin, petronilum og andet. En kemisk fabrik på Amager hældte kemikalieaffald i jorden ved stranden og i vandet direkte.

Men at være soldat og melde sig til krigstjeneste er nu oppe i tiden som emne for arbejdsskader. Og disse er så alvorlige, at nogle føler for, at der skal tages særlige hensyn til disse såkaldte veteraner.

Det nemmeste og bedste vil være, om der slet ikke skabes disse veteraner. Væk med krigsdeltagelse.

Peter Pedersen

Blendstrup

Der har været udsendt mere end 120-135.000 danskere - mænd som kvinder - til krigs- og katastrofeområder for den danske stat siden 1948- udsendelsen til Gaza -
og langt de fleste af alle disse har det ganske fortrinligt - og de fleste af os er fuldstændig uden psykiske mén.

En langt overvejende del af dem, der indtil nu har psykiske traumer efter udlandstjeneste, er fortsat de politfolk, soldater, sygeplejersker, nødhjælpschauffører mfl., der var udsendt til den "fredsbevarende" FN - mission i Ex-jugoslavien, har søgt efter jordskældsofre rundt om i verden oma.

Danmark og verden som sådan, står rent faktisk i en enorm taknemmelighedsgæld til de fleste af disse danskere, der har været med til at gøre livet tåleligt for millioner af nødlidende rundt om i verden.

Dit slogan-forslag, som vil bevirke, at disse millioner af nødlidende rundt om i verden, bare kan rådne op i deres egne problemer, fordi det rager os en skid,
og pga. en vis risiko for vores eget danske skind,
lyder sikkert som det eneste rigtige i DF-vælgernes ører, men er reelt dybt usympatisk, grænsende til det fascistoide,
- og ikke et land, jeg på nogen måde ville kunne holde ud at være borger i.

Niels Mosbak

En tak til Bjarne Hansen for at redegøre for omstændighederne ved at være PTSD ramt.

PTSD er en lidelse, der jo desværre også rammer familien til de ramte.

Hvis man skal hjælpe veteranerne igennem det sociale system, er det afgørende at vedkommende kun møder ganske få personer i forbindelse med sagsbehandlingen - hvis ikke bliver det uoverskueligt, og eftersom veteranernes evne til at overskue sammenhænge bliver formindsket under stress - jamen så dur det ikke, hvis der er for mange personer at forholde sig til.

Forslaget fra Slagelse Kommune om en enkelt person som kontaktperson, er derfor fremragende.

Det er uværdigt for et samfund, at mennesker ender med at måtte leve i skovene, fordi samfundet ikke gør en indsats for at afhjælpe deres lidelser, på en adækvat måde.

Bjarne Hansen

Vi er skam ikke uenige Mona, og jeg misforstod dig vist. Du har ret, nogle få funktioner er blevet lukket.

Men det er sjældent for arbejderens skyld, og det er først sket når det er blevet så upopulært at det er gået ud over omsætningen. Hvis noget arbejde er så farligt at landets lovgivning forbyder det, så flytter man bare funktionen til et andet land.

Jeg er enig med Peter i at vi stadig skal sende folk ud i verdens brændpunkter i humanitære missioner, for det er vi ret gode til, men vi skal gøre os helt klart at der vil komme nogle hjem som er mentalt ødelagte, selv den mest hårdføre kan knække når han/hun har set for megen elendighed.

Vi mennesker påfører hinanden lidelser som intet mennesker bør bør opleve, man kan komme ud for ting hvor ikke engang den vildeste fantasi rækker. (Jeg kan ikke lade være med at tænke Slagteriet Rwanda) Og kommer der folk hjem til Danmark med den slags oplevelser i rygsækken, så skal der tages hånd om dem, og det skal IKKE være frivilligt, for de er ikke selv i stand til at bedømme om de er syge eller ej. Der gik mange år før at en psykolog helt tilfældigt udbrød, Jamen du lider da af PTSD!! Først da kom der hul på bylden, jeg havde da hele tiden vidst at der var noget galt med mig, men hvad? For satan hvor det lettede og pludselig kunne jeg komme videre i mit liv. Var jeg blevet kontaktet af en Psykolog på Hospitalet umiddelbart efter min ulykke, så kunne enormt meget lort have været undgået. Det burde være rutine ved voldsomme traumer.

Bjarne Hansen

De eneste der ikke kan blive ramt af PTSD er Psykopater. Ellers kan enhver blive ramt, og man er altså ikke skør, men får man IKKE en afklaring så kan det gå alvorligt galt.
Alle der får stillet en diagnose i tide kan få et normalt liv.

Bjarne Hansen

Hold da kæft hvor jeg snakker, det er da virkelig en kæphest jeg har fået fat i der;-)

Men jeg vil afslutningsvis sige: At Traumet er det samme, det er det samme der sker i hjernen om man bliver skudt i Afghanistan, ser sit barn blive kørt ned, styrter ned fra et stillads eller er sygeplejerske i en flygtningelejr i Congo.

Og fælles for dem alle er, at bliver de behandlet kan symptomerne minimeres, og samfundet kan spare enorme summer.
Rask bliver man aldrig, med mindre man udsletter patientens erindring. Hjernen har ganske enkelt opbygget en forsvarsmekanisme, som man ikke kan bryde ned uden at påføre patienten mere skade, Det hvide snit eller LSD kan gøre det, men det kan ikke anbefales;-)

Gruppeterapi (små grupper hvor alle har PTSD) er en glimrerene løsning, de ved alle sammen at man ikke er uhøflig eller sur hvis man hellere vil holde kæft og sidde ovre i hjørnet, han kommer selv når han føler sig tryg, og så vælter det ud lige pludselig.

Bjarne Hansen

Tak for ordet, og tak fordi i gad at lytte.
Hilsen Hansen
Stilladsarbejder, Nødhjælpsarbejder, rygskadet og PTSD-ramt og nu Invalidepensionist.

At finde sig selv ved eftertanke ude i skoven vidner da om god dømmekraft (hvis man som andre har fået skovejerens tilladelse). Men de frivillige soldater har selv søgt martyriet, hvorimod handicappede med varige og medfødte skader kræver et hensyn i forhold til deres sociale duelighed, hvad man måske kalder særbehandling.
De frivillige soldater under Besættelsen fik ingen særbehandling. Modstandsfolk fik en startshjælp, f.eks. en læreplads eller de første års boligudgifter betalt, kun nogle af fangerne fra kz-lejrene og folk med livstruende sygdomme på grund af krigsdeltagelse viste man særlige hensyn, men mon dagens frivillige vil sammenligne udsendelsen med en koncentrationslejr? I øvrigt er sagsbehandlingen åbenbart startet allerede før og fortsætter under udsendelsen.

Jeg kan kun sige stort tak til Bjarne for at dele sine erfaringer - godt at høre fra én der har gået et par kilometer i skoen og ved hvor den trykker.

Der er stadig aspekter af hele denne problemstilling, som får mig til at trække min kæphest af stalden:

Vi har langt flere civilister med PTSD end tidligere soldater. Hvorfor skal soldaterne så pludselig have særbehandling?

Jeg har en god veninde, som har arbejdet i plejesektoren i 15 år - med at tage sig af samfundets allersvageste, nemlig dem med vidtgående psykiske og ofte fysiske handicaps. I løbet af de 15 år har hun ikke oplevet andet end nedskæringer på personalet, faktisk blev normeringerne på hendes tidligere arbejdsplads barberet med en tredjedel i løbet af de år. Når beboerne føler sig utrygge pga stresset personale, reagerer mange af dem med aggression og/eller vold. Min veninde brød sammen, og det tog OTTE ÅRS kamp med skiftende sagsbehandlere, mistænkeliggørelse, to indlæggelser og endelig henvendelser til ombudsmanden før hendes sag var afklaret. Hun beskrev selv en episode i forbindelse med den verserende debat: At en sagsbehandler stædigt påstod, at det KUN er tidligere udsendte, der får PTSD. Det får man ikke ellers ... der er vidensniveauet.

Og jeg vil blive ved og ved at spørge: Hvem har gjort mest for at gøre verden til et bedre sted at være, i sin egen lille sfære? Hun, der har knoklet på institution i 15 år til en ussel løn og draget omsorg for nogle mennesker der også fortjener et ordentligt liv - eller den unge, der meldte sig frivilligt til den tre-firedobbelte hyre for at komme ud med gevær i hånd?

De fortjener begge bedre behandling end den de får. Men soldaten fortjener sgutte særbehandling!

Niels Mosbak

Dana Hansen

Du bør nærmere anskue det således, at problemet er blevet bragt i fokus, fordi der dukker flere tilfælde af PTSD op.

Mange af veteranerne er fra konflikten i det tidligere Jugoslavien, hvor de var direkte under FN kommando. Nogle af de udsendte var endda ubevæbnede, civile politiobservatører.;-)

Det tager som regel nogle år før veteranen bliver så forpint af sin lidelse, at han søger hjælp.

Og at vidensniveauet er lavt som du påpeger, er jo et udtryk for at sagsbehandlerne på forvaltningen ikke er uddannet godt nok - erfaringsgrundlaget kommer jo med et stigende antal sager, men netop derfor er det da vigtigt at nogen går foran for at danne et erfaringsgrundlag - og eftersom vi kan forvente et øget antal soldater fremover, er det måske ovenikøbet praktisk at samle det et sted.

Men det kan altså ikke være meningen, at vi fylder de danske skove med veteraner - der er ikke noget romantisk ved det - de skal i behandling for deres PTSD, og man bør nok overveje at simplificere deres vej gennem det sociale system, så de ikke falder igennem.

Men selvfølgelig skal alle have den samme gode behandling - hvilket desværre så ikke altid er tilfældet.

Lars Christensen

Bjarne skrev: "Jeg er også blevet syg af at passe mit arbejde, jeg styrtede fra et stillads, og jeg har sgu også bare fået en finger af Kommunen.
Så egentlig skal soldaterne ikke have særbehandling, de skal have en ordentlig behandling"

Enig i, at der skal tilbydes behandling, men der er ingen. Derudover forekommer din sammenligning af soldatens arbejde med et ordinært arbejde absurdt. Hvis du mener, at krig er et ordinært arbejde, så burde man jo også kunne sende arbejdsløse i aktivering i Helmand?

Lars Christensen
Landsformand for krigsveteraner & pårørende

Lulu Nielsen

@Lars Christensen og@Bjarne Hansen

Der giver ingen mening at alvorligt syge bekriger hinanden. Alle, der lider af PSDs, er vel lige? Der er vel ingen måder at blive PSDs ramt på, der er finere(eller værre) end andre?

Det gode ved at soldaterne gør opmærksom på problematikken, er at den kan smitte af på andre. Men selvfølgelig skal soldater ikke behandles bedre end andre i det kommunale system.

Derfor er det også godt at Bjarne Hansen melder sig på banen og fortæller om lidelsen. Tusind tak for det.

Lulu Nielsen

@Lars Christensen. At være soldat er et ordinært arbejde. Men jf. i arbejdsløshedslovgivningen så kan man ikke tvinge ledige til at deltage i våbenproduktion eller andet der bidrager til krig- endnu;-).

Man kan heller ikke aktivere folk hvis afstanden til aktiveringstilbuddet overstiger 1½ times transport hver dag.

Bjarne Hansen

din sammenligning af soldatens arbejde med et ordinært arbejde absurdt.(Lars Christensen)

Sjovt du siger det, for i alle andre sammenhæng har i voldsomt travlt med at bedyre at soldatens arbejde netop er et job som alle mulige andre.

Lars Christensen

Ja, så er det jo utroligt, at der kan sidde totalt ignorante og bedrevidende mennesker, som alene pga. deres politiske overbevisning, og mene at veteraner skal behandles som andenrangsborgere

Niels Mosbak

Lars Christensen

Der er ingen der har givet udtryk for, at veteraner skal behandles som andenrangsborgere, anken går vel nærmere på, hvorfor de skal have særbehandling.

Jeg forstår godt dine frustrationer over, at veteraner er nødt til at leve i skovene, at de falder igennem det sociale system, at de "aktiveres" selv om det i de fleste tilfælde er meningsløst, fordi de aldrig kommer til at bestride et arbejde mere.

De veteraner der melder sig år efter at have været udsendt, vil lide af kronisk PTSD, der er stærkt invaliderende i forhold til normal livsudfoldelse.

De fleste der har set klippet med Hans Holm, har vel bemærket, at han på et tidspunkt forklarer, at har har haft den lange kniv med ud, men nu "efter han havde fået piller, gik det meget bedre"!
Det er altså en lidelse der kan og skal behandles, både af hensyn til veteranen selv, og af hensyn til andre.

Jeg er enig med Ursula Nielsen i, at der ingen mening er i, at mennesker med PTSD bekriger hinanden.
Det kan være nøjagtig lige invaliderende, om man er veteran, stilladsarbejder, falck-redder, eller torturoffer, eller har været involveret i et færdselsuheld.
Jeg har dog også bemærket på nogle "Veteran-fora", at man diskuterer heftigt, hvem der har haft den "farligste" mission - hvilket selvfølgelig er en del af miljøet, for folk der har været udsendt, selv om det for de ramte er fuldstændig ligegyldigt.

De har alle betalt en høj pris for at passe deres arbejde - andre bliver ramt af PTSD af andre årsager end deres arbejde, og deres reaktioner kan ytre sig anderledes, end hos veteranerne, der ofte vil lide af "battle-mind" - konstant årvågenhed.
Hvilket er ret belastende, og medfører kronisk træthed, flash-back, mareridt og lignende.

Og veteranerne har på grund af deres lidelse, ikke overblik til at deltage i det sociale system på lige fod med andre, og hvis man forlanger det, svarer det til at bede en mand i en rullestol om at danse jitterbug

Måske derfor skal de have "særbehandling" - lige som alle andre med PTSD, men det er da et godt tiltag at samle veteraner et sted i landet - både for læringens skyld, men sandelig også af hensyn til veteranerne - det er nemmere for dem at være sammen med andre der har været udsendt, på grund af sammenlignelige oplevelser.

Men vi kan som samfund ikke være bekendt at mennesker må søge tilflugt i skovene, fordi de ikke bliver behandlet rigtigt i forhold til deres lidelse.

Enhver, der er syg og søger hjælp, får den hjælp sundhedssystemet har uden at skelne mellem førstes- og andenklasses patienter. Det er normen, og formentlig behandler fagfolk både ud fra et skøn over arten og over sværheden af sygdommen.
Vi skal alle dø af et ëller andet, før eller siden, og når man er villig til at slå andre ihjel, må man dog være forberedt på selv at dø. Sådan var det år tilbage, men den indstilling findes måske ikke mere udbredt i det moderne samfund. Man vil leve længe og sundt, faktisk endnu længere og endnu sundere, helst i al evighed. I vores samfund er man íkke parat til at dø, som tilfældet er i andre samfund, skønt fjernsynsbilleder viser det med al tydelighed.
Her findes måske kritikken af behandlingssystemet, når vi taler om folk, der søger hjælp, søger ensomhed, søger langt væk fra hverdagen - søger særbehandling. Vi forventer at blive behandlet, så vi kan leve længere, sunde og raske.

Lars Christensen

Niels Mosbak, jeg bemærker blot, at flere udtaler sig mod bedrevidende, og at janteloven får frit spil. Jeg synes, at man istedet for at ævle om særbehandling, bør anskue det her fra en lidt anden kant. Dem som her lider af PTSD (som jo i virkeligheden kan dække ret mange forskellige lidelser) i stedet burde bakke op omkring, at der som et minimum fandtes nogle tilbud. jeg tvivler også stærkt på, at man helt kan sammenligne den type PTSD, som soldater pådrager sig med andre former. Og så finder jeg det i øvrigt besynderligt, at så snart, at der er tale om soldater, så kan folk ikke holde deres politiske holdninger til div. konflikter ude af diskussionen, for det er præcis dét det handler om. Og til de mange andre patientgrupper, som mener ikke at blive hørt, eller på anden måde føler sig "snydte" eller tilsidesatte, kan jeg kun opfordre dem til at råbe højt - men det er åbenbart forbudt for veteraner at gøre opmærksom på uretfærdigheden. Slutteligt vil jeg tilføje, at dem som diskuterer, hvem der har været på den "hårdeste" mission ikke har fatttet en bjælde - og det kan du næppe lægge alle veteraner/ soldater til last for.

Lars Christensen

Per Diepen skrev:

"Vi skal alle dø af et ëller andet, før eller siden, og når man er villig til at slå andre ihjel, må man dog være forberedt på selv at dø"

Er det så din holdning til soldater, at de bare kan dø uden behandling, når de kommer hjem?

Lars Chr.,

der er ingen her der siger de tilbagevendte soldater ikke skal have behandling, fysisk eller psykisk.

De skal bare stille sig pænt i køen ligesom alle andre borgere, sorteret efter alvorlighed og akut behov.

Hvis du absolut vil have foretrukken sær- og adskilt behandling, så få forsvaret til at betale den.

Der er ikke plads, behov eller brug for en priviligeret krigerkaste i Danmark.

Lars Christensen

Hvad er det egentlig i tror. Tror I, at veteranerne stjæler pladserne fra andre borgere? Det lader til, at ingen har fattet, at ganske alm. borgere i det her land næppe lider af de samme ting. Hvor mange finder i lige på Jerlev Kro, som lider af kigstraumatisk stresssyndrom?

Underligt, er det også at konstatere, at hvis man drikker for meget cola, så er der straks tilbud om selvhjælpsgrupper med mere. Hvis man har været syd på og pådraget sig en eksotisk sygdom, så får man også behandling denne sjældne lidelse.

Er man derimod soldat, og har brug spescial behandling for lidelser, som andre danskere ikke pådrager sig - så bliver der straks råbt særbehandling.

Desværre har vi en forsvarsminister, som har været god til at komme med udmeldinger om alle de "fantastiske tilbud" som forsvaret har, og som ikke alle har gavn af som noget særligt.. det får så den konsekvans at alle råber særbehandling, selvom der INGEN behandling er, for de specielle lidelser, som soldaterne har pådraget sig.

Det giver endvidere alle civile myndigheder en god undskyldning for at skyde ansvaret fra sig - "For det er jo forsvarets ansvar"

Så resultatet er, at der sidder veteraner og pårørende tilbage, som er fuldstændigt svigtet af samfundet - og, som tillige skal finde sig i, at høre alm. brovtende kaffedrikkende danskere, der har forskanset sig med ekstra bladet og bag deres liguster og råber SÆRBEHANDLING.

Niels Mosbak

Per Diepgen

Jeg går ud fra at du ved, at en del veteraner fra modstandskampen endte med at begå selvmord - på den ene eller anden måde.
Mange af dem fra KZ-lejrene, led af KZ-syndrom som man kaldte det dengang, inden PTSD blev navnet.

Var det ikke ønskeligt, at samfundet havde hjulpet dem bedre dengang?

Er det ikke ønskeligt at samfundet i dag hjælper mennesker med PTSD, under hensyntagen til deres lidelse, og søger at opnå størst mulig effekt ved at yde den rigtige hjælp?

Lars,

PTSD er ikke kun en soldaterlidelse. Den forefindes også blandt brandfolk, politifolk, ambulancepersonale, ja endda sygeplejersker.

Som sagt før, tag plads i køen, sorteret efter alvorlighed og akut behov. Hvis tilfældet er alvorlig og akut, med fare for andre og/eller personen selv, så rykker du frem i køen. Hvis ikke, så vent til det bliver din tur.

Og ja, når Forsvaret sender folk ud, så er det Forsvaret der står med regningen. For at sige det på amerikansk: "You break it, you bought it."

Lars Christensen

Thomas Holm du er tilsyneladende et totalt uvidende fjols. Er du også psykiater? Drop dit latterlige jantelovspis

Jantelov? First In, First Out, med en sortering efter alvorlighed er standard-MO på alle hospitaler.

I feltlazaretter kaldes dette "triage".

Og personangreb i den stil der forringer kun dine chancer.

Lars Christensen

Jeg synes bare vi skal vente til folk går amok - så er det vel akut - og så skide da være at der bliver slået par stykker ihjel. Bare du får din plads i køen

At udtale sig mod bedrevidende i den stil du gør - gør dig til et uvidende fjols

Med andre ord:

Lars Christensen _VIL_ have soldater forrest i køen, for deres PTSD er "finere" end andres?

Jeg tror ikke det er Thomas Holm, der udtaler sig mod bedre vidende her.

Desuden er der skam blevet slået både koner og børn ihjel, kære Lars. Af tidligere udsendte, af tidligere politifolk og af ganske almindelige psykisk lidende.

Dit debatniveau trænger vist til at hæves lidt. Bare lidt.

Lars Christensen

Ja vi er så frygtelig farlige, og vi kunne bare lade være med at deltage i groteske angrebskrig, Vi får en fyrstelig hyre, og betaler ikke skat osv.

Og, det er også bare vores egen skyld. Få renset din krop floskler og uvidenhed, og prøv at se udover din egen næsetip.

Så kan det være, du også kan sænke dit jantelovsniveau og uvidenhed... bare lidt

Lulu Nielsen

@Lars Christensen

Jeg ved ikke hvad der tænder dig sådan af? Alle er jo enige i at det er dybt tragisk- ja uanstændigt at syge soldater får den behandling som de gør i det kommunale system. Vi er også enige i at det er godt at du og andre gør opmærksom på problematikken. Bliv endelig ved med det.

Når vi påtaler at alle med den samme diagnose bør have lige adgang til behandling og forståelse, så er det ikke for at sige at der er noget galt med veteranerne, men med selve det der skal samle dem, og andre der har samme diagnose, op.

Når sygdommen rammer er den desværre ligeglad med om du er rig, fattig, socialrådgiver, soldat eller sort- og du er heller ikke selv uden om det.

Og nej, jeg tror ikke at soldater får en fyrstelig hyre eller undlader at betale skat.

Sider