Læsetid: 6 min.

Sprogkrav kan hæmme integrationen

Trods arbejde og familie i Danmark lever en stor gruppe af ikke-vestlige flygtninge og indvandrere uden permanent opholdstilladelse. Få års eller ingen skolegang fra hjemlandet gør, at de aldrig vil lære dansk på det niveau, reglerne kræver. De lever en usikker tilværelse, der ifølge eksperter kan skade både integrationen og deres retssikkerhed
Trods arbejde og familie i Danmark lever en stor gruppe af ikke-vestlige flygtninge og indvandrere uden permanent opholdstilladelse. Få års eller ingen skolegang fra hjemlandet gør, at de aldrig vil lære dansk på det niveau, reglerne kræver. De lever en usikker tilværelse, der ifølge eksperter kan skade både integrationen og deres retssikkerhed
21. juni 2010

Farah rejste til Danmark fra Pakistan for 10 år siden. I dag er hun glad for tilværelsen i Valby, hvor hun bor sammen med sin mand og deres tre børn. Alligevel sniger frygten sig jævnligt ind på hende. For fremtiden føles usikker.

»Jeg forstår det ikke. Loven var jo en anden, da jeg kom hertil. Hvorfor kan jeg ikke få permanent opholdstilladelse efter så mange år ligesom min mand og mine børn? Jeg arbejder fuld tid, passer mine børn og går på aftenskole for at lære det danske sprog,« siger Farah.

Hun tilhører den store gruppe af indvandrere fra ikke-vestlige lande, der bor og arbejder her i landet, men som godt kan skyde en hvid pil efter nogensinde at få en permanent opholdstilladelse. Med ingen eller få års skolegang fra hjemlandet vil de nemlig aldrig kunne lære dansk på et niveau, der gør dem i stand til at bestå den såkaldte Prøve i Dansk 2 - udlændingelovens minimumskrav til danskkundskaber for udlændinge, som håber på at få permanent opholdstilladelse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hørte i P1-morgen ,at en undersøgelse viste at mange indvandre kvinder skulkede fra sprogkurserne.
Kan denne skulken være et udslag fra den højere utryghed ved de højere krav. Det var en tanke jeg fik, da jeg hørte indslaget i P1-morgen og som blev yderligere bekræftet , da jeg læse denne artikel.

Karsten Aaen

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Statistik/integrationsomraadet/begreber_d...

Ovenstående er et eksempel på, hvordan man deler verden op i vestlige hhvs. ikke-vestlige lande.

Interessant nok er Japan ikke et vestligt land, Israel er det ej heller. Kvinder fra Rusland og Ukraine kommer ej heller fra et vestligt land, mens kvinder fra f.eks. Rumænien og Bulgarien kommer fra et vestligt land.
Det samme gør kvinder fra Cypern (den græske del) og kvinder fra Syd-Italien.

Og ifht. i hvert fald Bulgarien og Rumænien vil jeg have mine tvivl om, hvorvidt disse lande overhovedet er vestlige i den forstand vi bruger ordet her i Vest-europa.

Det interessante er så at Søren Espersen fra DF er gift med en kvinde fra et ikke-vestligt land, hans kone er nemlig fra Israel.

Her er linket til berlingske's omtale af rapporten:

http://www.berlingske.dk/danmark/indvandrerkvinder-laerer-aldrig-dansk

I fakta-boksen ude til højre kan man se, at

"I klasserne for de dårligste elever er otte ud af ti kursister kvinder."

Her glemmer man lige at fortælle, at det altså er klasser for folk som aldrig har gået i skole, og at 80% af eleverne her er kvinder, fordi de aldrig har gået i skole i hjemlandet, eller haft meget sporadisk skolegang.

Allerede i dag tilbydes undervisning om aftenen og om lørdagen på sprogcentrene, så den mulighed foreligger altså allerede.

Og mht. den patriarkalske kultur, burde Peter Skaarup råbe noget mere ad de danske mænd, som tager til Sydøstasien eller Rusland og henter en kone til landet, og så lader sig skille efter 2-3 år, og bare tager ud og henter sig en ny kone - i det samme land.

Og tænk at 'ingen eller kun lidt skolegang i hjemlandet' øger sandsynligheden for at man falder fra....det er jo præcist det samme billede vi ser i Danmark, bl.a. på vore erhvervs-uddannelser med helt normale danske elever.

Mange af kvinderne, som er analfaber kommer fra steder, hvor der har været krig og er derfor også traumatiserede. Og mange af dem har ansvar for hus, børn og hjem (præcist som så mange af de danske kvinder har). Derfor er de her indvandrer-kvinder ofte syge, eller har barnets første sygedag eller skal til forældre-møde eller noget helt fjerde i forbindelse med deres barns skolegang.

Og de indvandrer-kvinder som er over 40 år, har det svært med at lære dansk. Ja, selvfølgelig har de da det. De har jo været i 20-25 år, og er måske først nu kommet på dansk-kursus. Indtil nu har de måske bare gået alene bag en vogn og gjort rent....alene...

Niklas Monrad

Det er da fuldstændig utænkeligt at en dansker som rejser til Japan, Brasilien eller Yemen på noget som helst tidspunkt vil være integreret i de samfund uden at kunne det lokale sprog. Og det timed selvom denne dansker skulle være normalt uddannet.

Hvordan i alverden forestiller man sig så, at mennesker fra fremmede himmelstrøg, der oven i købet er analfabeter, nogensinde skulle være blive integrerede i det danske samfund. Det er simpelthen ikke realistisk.

Denne person får opholdstilladelse, har arbejdstilladelse og må leve og dø i Danmark hvis han eller hun vil det. I fred, borte fra sult og krig og forfølgelse.

Men nu er det pludselig ikke nok. Hvorfor?

Et statsborgerskab indebærer at man identificerer sig med sin nye stat. Man kan ikke identificere sig med en stat hvis sprog man ikke skriver og forstår.

Men man kan alligevel nyde et godt liv i den stat.