Læsetid: 3 min.

'Study drugs' er en leg med helbredet

Studerende løber en stor risiko, når de tager 'study drugs'. Det siger medicinske eksperter, der advarer mod alvorlige bivirkninger. Desuden sås der tvivl om pillernes virkning
15. juni 2010

Spis en pille, læs hele natten, og husk det hele. Det kan lyde fristende for de mange studerende, der netop nu kæmper med eksamenslæsningen.

Men man skal passe på, for det er med helbredet som indsats. Poul Jennum, der er overlæge og professor ved Københavns Universitet og en af de førende forskere inden for søvnforstyrrelser, er meget skeptisk over for studerendes brug af opkvikkende stoffer:

»Jeg kan kun tage skarp afstand fra det. Selv om den studerende måske nok oplever en hvis effekt, har man ingen kontrol med eventuelle bivirkninger.«

Og bivirkninger er der masser af. På hjemmesiden medicin.dk kan man læse, at nedsat appetit, mavesmerter, hovedpine, søvnløshed og nervøsitet er meget normale bivirkninger, som over ti procent oplever, når de tager Ritalin, der er et af de mest anvendte study drugs.

Men Poul Jennum påpeger, at der også er langt mere alvorlige bivirkninger:

»Ritalin bruges til at behandle psykiske sygdomme og udviklingssygdomme som ADHD. Raske personer kan lettere blive afhængige, og jeg kan ikke udelukke, at man kan udvikle psykiske forstyrrelser og depression. Bivirkningerne kan komme snigende uden, at nogen opdager det.«

Modafinil er et andet præparat, der også anvendes som study drug på danske universiteter. Medicinen benyttes til at behandle søvnforstyrrelsen narkolepsi og har været anset som mere skånsom end Ritalin. En amerikansk medicinsk undersøgelse fastslår dog, at der er risiko for, at man bliver afhængig af Modafinil, og Poul Jennum forklarer, at medicinen har andre alvorlige bivirkninger:

»Modiodal (modafinil, red.) har nogle langsigtede bivirkninger, som man ikke tidligere har været opmærksom på. For eksempel er der en øget risiko for at udvikle forhøjet blodtryk. Det har også vist sig, at 5-10 procent føler psykiske bivirkning som aggression og depression.«

Tvivl om virkning

Hjerneforsker ved Københavns Universitet Jesper Mogensen forstår godt, at de studerende kan føle sig fristede. Han mener dog ikke, at man kan blive klogere af at tage study drugs:

»Generelt er det sådan, at tager man stoffer som for eksempel Ritalin, så kan man lettere være aktiveret, holde sig vågen og føle, at man har en større energi. Forskning viser, at man kan løse visse simple opgaver hurtigere. Men under eksamenslæsningen vil man sjældent sidde over for opgaver, hvor det handler om at skelne mellem, hvorvidt det ene eller det andet lys er tændt. Man vil i realiteten næppe opnå et bedre resultat rent eksamensmæssigt.«

Han er meget skeptisk over for brugen af study drugs og råder studerende fra at selvmedicinere sig:

»Alle vores receptpligtige midler er jo receptpligtige, fordi man vurderer, at det skal være fagfolk, der tager stilling til, om der er behov for det i en given situation.«

Ifølge Jesper Mogensen findes der ingen præparater på markedet i dag, som reelt kan få hjernen til at præstere bedre.

På eksperimentelt plan arbejdes der dog på at udvikle piller, der decideret kan fremme hjernens kapacitet og ydeevne.

Sovemedicin et problem

Ifølge Informations spørgeskemaundersøgelse er sovemedicin i øjeblikket et mere udbredt problem end study drugs. Knap 10 procent af de kvindelige studerende hjælper søvnen på vej, mens halvt så mange mandlige studerende tyr til samme hjælpemiddel.

Lykke, der læser Medicin på Københavns Universitet, har købt receptpligtig sovemedicin under en rejse til Trinidad.

Hun spiser pillerne, når hun føler sig stresset i eksamensperioderne.

»Det er nok, fordi jeg har arbejdet rigtig hårdt for at nå et mål, og jeg føler, at jeg har meget på spil. Jeg er hele tiden i en form for beredskab, og det kan jeg ikke få til at gå væk om aftenen,« fortæller hun.

Poul Jennum advarer generelt studerende mod at bruge sovemedicin til at falde ned:

»Sovemidler er stærkt vanedannende. Dertil kommer, at sovemiddelforbrug i sig selv kan give søvnforstyrrelser og i værste fald føre til kronisk søvnløshed. Det er næsten umuligt at komme ud af.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu