Læsetid: 3 min.

Tag eleverne i skolepraktik seriøst

Eleverne i skolepraktik er sure. Med god grund. De er blevet ladt i stikken uden en rigtig praktikplads. Og nu vil regeringen og Dansk Folkeparti så oven i købet halvere deres indtægt
9. juni 2010

Sidste tirsdag blev jeg stoppet af 200 vrede skoleprak-tikelever, da jeg var på vej til arbejde. »Hvad laver I? Kan man komme forbi?« spurgte jeg en pige i malerbukser. »Det er en blokade af Undervisningsministeriet,« svarede hun og stak mig en løbeseddel med et billede af en ung fyr i håndjern og stribet fangedragt: »Hvis regeringen og Dansk Folkepartis genopretningspakke går igennem, så bliver vi kriminelle. Vi beklager, men vi ser ingen anden udvej«.

Noget af en trussel, men eleverne har god grund til at være vrede. Deres løn bliver nemlig halveret som led i regeringens spareplaner til en flad tyver i timen. Og hvad er alternativet egentlig, når man i forvejen står uden praktikplads og må nøjes med skolepraktikken? Kort tid efter ankom politiet med to hundepatruljer, og fik hurtigt de unge til at trække baglæns, mens de gemte sig bag deres bannere.

Fingrene væk

Skolepraktikeleverne er de unge, som Informations læsere til daglig vil omtale med ord som ressourcesvage eller vendinger som dem, der har det allersværest. Dem med røven i vandskorpen, når det gælder uddannelse og fremtidsudsigter på arbejdsmarkedet.

De fik aldrig den praktikplads som tandteknikker eller murer, de skulle bruge for at blive udlært. Eller de mistede deres læreplads, da byggebranchen blev ramt af krise. Nu står de så med det korteste strå og må nøjes med skolepraktik. Jeg forstår godt, hvis det er svært at finde motivationen til at tage i skole for at bygge en mur, rive den ned, rense sten og starte forfra igen. Og når udsigterne til at få et job i konkurrence med de kammerater, som var heldige at få en af de eftertragtede rigtige praktikpladser, tilmed er ret elendige, så skal man være ret disciplineret for at holde ved. Derfor virker det komplet idiotisk, at regeringen nu vil snuppe halvdelen af elevernes løn - en løn, der i forvejen er langt under, hvad vennerne i almindelig praktik får. Hvis regeringen mener noget som helst seriøst med målsætningen om, at 95 procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, så bør de straks droppe besparelserne på skolepraktiklønnen. Eleverne har ikke brug for mindre, men mere opbakning.

Reel produktion

Og vil man som politiker tillade sig selv et højere ambitionsniveau end status quo, så er der faktisk rigtigt mange initiativer, som trænger til at blive sat i gang. Først og fremmest skylder vi eleverne, som har valgt en uddannelse på teknisk skole, at tage dem seriøst. Ingen af de ansvarlige politikere har rørt en finger, selvom 8.000 unge står uden praktikplads. Hvis det var 8.000 gymnasieelever, som ikke kunne fortsætte deres uddannelse efter 1. g, så skulle der nok blive sat skub i sagerne, men eleverne på teknisk skole bliver ikke hjulpet videre.

Et første skridt på vejen kunne være at stille krav til de virksomheder, som handler med det offentlige, om, at de skal oprette praktikpladser. Næste skridt er at sikre en ordentlig skolepraktik, hvor eleverne ikke bliver sat til hovedløse opgaver, men rent faktisk oplever at være en del af en reel produktion. Det fungerer allerede fint for frisørelever og tandlægestuderende, som under supervision kan øve sig på os, der vil lægge hår eller tænder til. Vi må udtænke nye måder at udforme skolepraktikken på, så alle unge får en reel chance.

Stine Brix er medicinstuderende på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu