Nyhed
Læsetid: 3 min.

Thornings efterlønstrussel skal skabe troværdighed

Når S og SF ikke vil frede efterlønnen, så sker det for at lukke for kritikken af deres økonomiske plan, mener politisk kommentator, der kalder det et klogt, men ikke helt ufarligt træk
Når S og SF ikke vil frede efterlønnen, så sker det for at lukke for kritikken af deres økonomiske plan, mener politisk kommentator, der kalder det et klogt, men ikke helt ufarligt træk
Indland
10. juni 2010

Først var det den socialdemokratiske formand for Kommunernes Landsforening, Jan Trøjborg, der var parat til at pille ved efterlønnen, så foreslog Københavns børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) helt at afskaffe den, og nu har S-leder Helle Thorning-Schmidt også trukket efterlønskortet ud af ærmet. Hvis fagbevægelsen ikke vil hjælpe med at finde 15 milliarder ved at forlænge danskernes arbejdstid under de kommende trepartsforhandlinger med politikere og arbejdsgivere, kan resultatet blive at afskaffe efterlønnen, mener S-formanden.

»Jeg har jo aldrig givet en garanti. Jeg har bare sagt meget, meget tydeligt, at vi ikke ønsker at ændre efterlønnen,« siger Helle Thorning-Schmidt til TV 2/News. SF's Ole Sohn understreger overfor Ritzau, at de ikke ønsker at forringe efterlønnen. SF vil dog heller ikke give en garanti for, at der ikke bliver ændret på efterlønnen.

Kamp om troværdighed

Når S og SF åbner den ellers hidtil så sikre tabersag om at afskaffe efterlønnen, så er det ifølge politisk kommentator Hans Engell, fordi partierne har brug for at skabe troværdighed om deres økonomiske plan 'Fair Løsning', hvor de sparer 15 milliarder ved at øge danskernes arbejdstid med 12 minutter om dagen. Både De Radikale, arbejdsgiverne og de økonomiske vismænd har kritiseret planen og skabt tvivl om, hvorvidt den egentlig holder. Derfor vil Helle Thorning-Schmidt meget gerne vise, at de 15 milliarder kommer i kassen under alle omstændigheder.

»Regeringen har nu indkasseret de tæsk, de skal have. De vælgere, der er sure på regeringen, er skredet fra VKO, og deres plan er ikke længere så interessant,« siger Hans Engell til Ritzau og fortsætter:

»Derfor er det helt afgørende for Helle Thorning, at sommerens debat ikke kommer til at handle om, hvorvidt S-SF-planen skal tages alvorligt og er økonomisk troværdig.«

Han mener, det er klogt af Helle Thorning-Schmidt, at hun med meldingen om efterlønnen udsteder en form for garanti for S-SF-planens holdbarhed:

»Den er ikke ufarlig. Men det er bedre nu end fire måneder før et folketingsvalg.«

De Radikale er også godt tilfredse med, at Socialdemokraterne åbner for, at efterlønnen kan blive ofret. Helle Thorning-Schmidts melding kommer kort tid efter, at De Radikale såede tvivl om S og SF's økonomiske plan og afkrævede svar på, hvordan de ville finde de 15 milliarder kroner.

»Jeg tolker udmeldingen som en bevægelse hos Socialdemokraterne, fordi det jo ikke er længe siden, at partiet havde en meget bastant holdning til efterlønnen«, siger Margrethe Vestager (R) til Ritzau.

For Dennis Kristensen, formand for forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), skaber det utryghed, at Socialdemokraterne bringer efterlønnen i spil igen. Han opfatter dog ikke Helle Thorning-Schmidts advarsel som en direkte trussel, udtaler han til Ritzau.

»Jeg opfatter Thornings udtalelse som en melding om, at det kan godt være, at der ligger nogle rygende pistoler og venter på jer, og det synes jeg er ubehageligt forud for en trepartsforhandling«, siger han.

I LO føler formand Harald Børsting sig ikke truet.

»Hun vil blot understrege over for os, at hun bestemt forventer, at vi lever op til det tilsagn, vi har givet om at skaffe de 15 milliarder kroner på arbejdsmarkedet«, fastslår LOs formand, der mener, at meldingen slår fast, at S og SF's økonomiske plan er troværdig.

Blandt danskerne er afskaffelse af efterlønnen måske heller ikke helt så stor en tabersag længere. Et stort flertal af danskerne vil således gerne være med til at ændre ordningen, viser en ny meningsmåling, som Megafon har lavet for TV 2 og politiken.dk. Ifølge målingen mener 63 procent af danskerne, at udgifterne til efterlønnen bør reduceres i løbet af de næste 10 år, fordi pengene kan bruges bedre andre steder. Ifølge en anden ny måling, som Gallup har lavet for Berlingske Tidende, erklærer 54 procent sig nu parat til at acceptere en efterlønsreform for at forbedre den økonomiske situation.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jesper Wendt

Synes Helle kommer fint ud af den sag, den hypotese der var anlagt, er fejet af gulvet.

Dorte Sørensen

Her til morgen kunne P1-morgen fortælle, at vor eksport var større end vor import og der med var der overskud på handelsbalancen. Med den udmeldinger ser det ud til at S og SF –planen er en bedre løsning end OVKs rene nedskæringsplan efter de givne skattelettelser, der først er fuldt finansieret fra 2019.
I mine øjne virker det som om OVKs største mål og med alle midler er at mindske de lige muligheder for den danske befolkning. Nu bruger Løkke Rasmussen EU' som den store ”bussemand” der kræver at Danmark SKAL skære ned i den offentlige sektor., men den tolkning er mere i mine øjne som Fanden læser Biblen. Ligeledes har Lene Espersen været ude og tale om mere brugerbetaling.

Peter Hansen

Der er hele tiden overskud på handelsbalancen, så det kan ikke se helt galt ud med den danske eksport.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Helle har endnu engang vist, at hun har helt usædvanlige egenskaber for en politiker - nemlig klarhed.
Ingen har vist nogen sinde lovet noget ultimativt, hvad efterlønnen angår - hverken at forøge den eller reducere den.

Så det hun siger er "blot", at alt er i spil, at det er politikerne, der bestemmer i sidste instans, ikke arbejdsgiverne, ikke lønmodtagerne.
For pokker, sådan er politik jo - når den er bedst ...

Man kunne sige om Helle (som man i sin tid sagde om John FK): Hun er en idealist uden illusioner.

Søren Blaabjerg

Javad man ofte glemmer mht. efterlønsdebatten er, at hver gang, der er nogen, der forlader arbejdsmarkedet uden at være tvunget til det af helbredsmæssige grunde, så er der andre, der må arbejde desto mere, for at der kan blive råd til disse arbejdsfrie indkomster.

Efterlønnen er selvklart en behagelig luksus at have, især, hvis man til med har en komfortabel pensionsopsparing i ryggen, men bedre og mere retfærdigt ville det være, om alle fik økonomisk mulighed for at atbejde noget mindre. Så ville der også komme mindre førtidig nedslidning ud af det.

Søren Kristensen

Populistisk set er det nu også svært at se hvordan noget 63 % af befolkningen er eninge om kan være en tabersag og HTS er ved at lære det: Man har et standpunkt til man tager et nyt. Derfor den klare udmelding: "Jeg har aldrig givet en garanti, jeg har bare sagt..." :) Barak Obama kunne ikke have sagt det bedre.

Christian Larsen

Udmeldingen viser blot at de 12 minutter er varm luft der ikke kan findes. Den såkaldte plan er mest et markedsføringsinstrument, hvor man har bestræbt sig på, at finde et hurtigt slogan, som så blev til "Har du 12 minutter, har vi en plan".

Det lyder som en reklame fra Fakta.

Efterhånden som det viser sig den såkaldte plan er hullet som en si, bliver S nødt til at finde en uvej og her er efterlønnen den åbenbare og håndfaste mulighed.

Dorte Sørensen

Jeg ved ikke hvem der kommer med de mest luftige udmeldinger. I P1-morgen var en økonom ud og sagde, at nu var ledigheden toppet og der med var S og SF plan faldet på gulvet. Jamen dog sikke en skråsikker udmelding. I mine øjne har de øgede offentlig investerings opgaver der trods alt er givet været med til at dæmpe ledigheden og en opbremsning som OVK står for kan meget vel ødelægge disse positive påvirkninger. Derudover vil yderligere udskydelser af renovering af de nedslidte offentlige bygninger og anlæg ikke blive billigere at udføre i fremtiden

Dorte Sørensen

PS: der skulle stå en økonom fra Danske Bank.

Søren Blaabjerg

Et lille P.S. til ovenstående:

Det kan godt være, at dette (i øjeblikket i alt fald) er politisk tabu, men man kunne faktisk godt forestille sig efterlønssystemet afløst af en fleksibel pensionsalder, der ikke var bestemt af kalenderalder, men alene af de pågældendes respektive helbredstilstand (bedømt ved rutinemæssige periodiske tjek). Dette kunne suppleres med en form for gradvis nedtrapning af arbejdstid, ansvar, fysisk belastning mv,, samt hjælp til diverse hjælpemidler. Lediggang er ikke nogen fornøjelse, heller ikke for ældre, der eventuelt mod deres vilje tvinges på pension og samtidigt må imødese en økonomisk pariatilværelse (økonomisk langt ringere stillet end arbejdsløshedsforsikrede ufrivilligt ledige).

Mogens Michaelsen

Thornings udmelding skal vel forstås sådan, at man ikke vil give anden garanti, end at de 15 milliarder bliver fundet under alle omstændigheder. Helst gennem forhandlinger med fagforeningerne - men hvis det ikke lykkes, så kan man (desværre) blive nødt til at røre ved efterlønnen?

Det er nok også dumt af en regering at garantere resultatet af en FORHANDLING med andre?

Hvis en regering giver garantier, så er det klogest at holde sig til den myndighed og suverænitet, som regeringen selv har.

Men da det ligesom kan forudses, at medierne blæser det op til at være en egentlig ændring i holdningen til efterløn, så er det hensigtsmæssigt at komme med det i god tid inden næste valg!

Helt efter bogen. Led for led har socialdemokraterne overtaget regeringens politik: Jeg kan slå Fogh! I mellemtiden hægtede Søvndal sig på parolen og nu også Børsting, der plud midt i den Løkkes drømme og genopretningsplaner véd noget om skole. Nu skal skolen skam samle sig omkring de stærke, de resursestærke, dem vi tidligere kaldte de boglige og intelligente. Erhvervslivet vil juble, og overenskomstaftalerne begynde om 38 timers ugen. Vel bekomme!