Nyhed
Læsetid: 4 min.

U-lande afpresset til at acceptere København-aftale

Hvis ikke I tilslutter jer Copenhagen Accord, kan I ikke få del i hurtig klimabistand. Sådan har budskabet til en række u-lande lydt i tiden efter klimatopmødet i København
Hvis ikke I tilslutter jer Copenhagen Accord, kan I ikke få del i hurtig klimabistand.  Sådan har budskabet til en række u-lande lydt i tiden efter klimatopmødet i København
Indland
14. juni 2010

I tiden efter det kaotiske klimatopmøde i København i december er en række u-lande blevet sat under pres for at underskrive Copenhagen Accord, teksten, som topmødet efter megen dramatik 'tog til efterretning', men ikke vedtog.

I dag har godt 130 lande tilsluttet sig teksten, men for et antal u-lande er tilslutningen sket efter meldinger fra i-lande om, at de ikke vil kunne få del i den ny klimabistand, hvis ikke de godkender Copenhagen Accord.

Danmarks klima- og energiminister Lykke Friis (V) siger, at Danmark ikke har presset nogen, og at det heller ikke er EU-politik, at klimabistanden på denne måde skal være forbundet med en betingelse om at tilslutte sig teksten fra København.

Ifølge Informations oplysninger er både afrikanske lande og nationer i AOSIS-alliancen af små ø-stater og klimasårbare kyststater blevet presset til at skrive under. Afpresningen har handlet om den såkaldte 'opstarthjælp' til klimatilpasning og -beskyttelse, som med 10 mia. dollar pr. år i perioden 2010-2012 skal ydes af i-lande til udsatte udviklingslande.

Indtil sidste uges klimamøde i Bonn har der været usikkerhed om pengenes levering, og den usikkerhed har sat u-lande i en vanskelig situation. Mange af dem er stærkt skeptiske over for Københavns-teksten, der er blottet for forpligtende CO2-mål for de rige lande, men omvendt er de selv i en meget udsat position, hvis ikke de får hurtigt hjælp til at beskytte sig mod de allerede mærkbare klimaændringer.

»Vi har set mange lande tilslutte sig teksten i håbet om at få penge,« siger Mithika Mwenda, koordinator for Pan African Climate Justice Alliance, til Information. »De, som ikke har villet tilslutte sig, har oplevet isolering, intimidering eller budskabet: 'Ja, vi vil give jer penge, men vi ønsker, at I underskriver Copenhagen Accord'.«

Mithika Mwenda nævner et eksempel fra sit eget land, Kenya.

»Kenya underskrev for ganske nylig Copenhagen Accord, men de skrev ikke under, fordi de gerne ville. Den japanske regering havde meddelt min regering, at man var rede til finansiere nogle projekter med vedvarende energi for flere hundrede millioner dollar. Men desværre så man sig ikke i stand til at samarbejde med Kenya, medmindre vi tilsluttede os teksten fra København. Det var dét, der motiverede den kenyanske regering til at gøre det,« siger Mwenda.

»Dette er ikke spekulation. Jeg talte med klimakoordinatoren i premierministerens kontor om det, før jeg kom til Bonn. Han oplyste, at pengene fra Japan nu gives i form af et lån på bløde betingelser.«

Ø-stater presset

Afrikanske medier bekræfter, at Kenyas premierminister Raila Odinga efter forhandlinger i Japan har opnået et favorabelt lån på 320 mio. dollar til opførelse af et geotermisk kraftværk samt yderligere et japansk lån på 55 mio. dollar til skovplantning og beskyttelse mod tørke.

»Jeg finder det urimeligt og unfair, at rige lande presser og manipulerer os på denne måde. Opstartbistanden bør heller ikke gives som lån, for det lægger øgede byrder på de fattige lande,« siger Mithika Mwenda.

FN-ambassadør for den lille ø-stat Seychellerne i Det Indiske Ocean, Ronny Jumeau, vil ikke nævne navne, men bekræfter over for Information, at nogle i-lande har udøvet pres for at få u-lande til at undertegne teksten fra COP15.

Selv har Seychellerne ikke skrevet under. Den lavtliggende ø-stat er meget bekymret over to graders-grænsen i Københavns-teksten, fordi en global opvarmning med to grader giver overhængende risiko for, at en række lavtliggende ø-stater vil blive ubeboelige på grund af klimarelaterede havstigninger.

Donorpresset aftaget

»Nogle AOSIS-lande tilsluttede sig med det samme teksten af frygt for, at den kommende klimabistand i form af opstartpenge ville blive betinget af, at de skrev under. På det tidspunkt var spørgsmålet om denne ny bistand ikke afklaret. Det er først blevet klart i Bonn, at pengene faktisk er på vej. Andre AOSIS-lande tilsluttede sig ikke Copenhagen Accord, men efter mødet i København er flere blevet sat under pres,« siger ambassadøren.

»I bilaterale samtaler har donorlande forklaret, at det ville fremme sagen, hvis det pågældende AOSIS-land skrev under. Nogle lande har sendt os noter og henstillet, at vi tilslutter os. Jeg er selv blevet udspurgt af donorrepræsentanter om, hvorfor Seychellerne ikke har skrevet under. Jeg har svaret, at når det kom til at stå klart, at opstartbistanden ikke vil være forbundet med vilkår, vil man formentlig se flere u-lande godkende aftalen. Man skal bare ikke prøve at tvinge den ned i halsen på os.«

Ronny Jumeau siger, at donorpresset nu er aftaget, fordi så mange lande er kommet med på listen fra København: »Samtidig er substansen i Copenhagen Accord ved at finde vej ind i nye forhandlingstekster, så aftalen bliver mindre afgørende i sig selv.«

USA og EU

Avisen Washington Post rapporterede i april, at USA faktisk har trukket et tidligere tilsagn om klimabistand i år på tre mio. dollar og 2,5 mio. dollar til henholdsvis Bolivia og Ecuador tilbage, efter at de to lande på COP15 førte an i kritikken af Copenhagen Accord og siden har afvist at skrive under.

»USA vil bruge sine midler på lande, der har vist interesse i at blive del af aftalen,« sagde USA's klimaforhandler Todd Stern til avisen.

Flere kilder siger til Information, at visse lande i EU ifølge forlydender i diplomatiske kredse har forsøgt at lægge pres på u-lande ved at stille tilslutning til København-teksten som betingelse for at få del i den hurtige klimabistand. Seychellernes FN-ambassadør kender ikke til sådanne eksempler fra EU, og det gør klima- og energiminister Lykke Friis heller ikke.

»Jeg har ikke truet nogen med noget,« siger ministeren.

Hun vil ikke udelukke, at der kan være personer i andre EU-landes finansministerier, der har sagt ting til u-lande.

»Men det har jeg ikke hørt. Og det er ikke EU's linje,« understreger Lykke Friis.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Marlo Brando er jo død, så hvem mon skal spille hovedrollen i filmatiseringen?

Niels østergård

Ja, Stig Larsen, Capone, Friedman og de andre Chicago-drenge har ikke levet forgæves.

U-landene bliver tvunget til at underskrive fordi de vil have lån? Selv den tudedumme Lykke Friis burde kunne se at det er afpresning!

Desuden skal de have ikke have lån, men tilbagebetalinger.... *suk*

John V. Mortensen

Det gik - ikke galt i Bella Centret i december, det gik -meget værre, og Danmark har en stor del af skylden.