Ulige lønvilkår begynder allerede på uddannelserne

Ulige lønvilkår starter allerede på uddannelserne. En stikprøve, som Dagbladet Information har foretaget af flere mellemlange videregående uddannelser, viser, at det kun er i politiet og forsvaret som er typiske mandefag at de studerende får løn under hele uddannelsen.

På andre mellemlange videregående uddannelser som sygeplejerske, lærer og skuespiller må de studerende nøjes med SU. Mens en politielev har 23.000 kr. får skal hver måned, må en sygeplejeelev nøjes med 5.384 kr.

Det svarer til en årlig lønforskel på 211.396 kr.

På journalist-, pædagog- og diplomingeniøruddannelserne får de studerende løn i deres praktikperiode.

I sidste uge dokumenterede Lønkommissionen, at lønningerne generelt er højere i de traditionelle mandefag og den tendens ses altså allerede inden de studerende bliver færdige.

Ligestillingsforsker og lektor på Institut for Samfund og Globalisering ved RUC, Karen Sjørup betoner, at flere af de traditionelle kvindefag har lagt mere vægt på det teoretiske, hvorfor de studerende bruger mere tid på skolebænken.

»Men det er klart, at de gode elevlønninger er et yderligere incitament til at søge ind til politiet og forsvaret. Og med den elevløn stiger disse gruppers livsløn også,« >siger hun og tilføjer:

»Det er helt typisk, hvor meget mere mænd får ud af uddannelse, end kvinder gør.«

En stat i staten

Karen Sjørup påpeger, at det for mænd bedre kan betale sig at arbejde som ufaglært end at tage en uddannelse inden for et kvindefag.

»Man betragter mænds arbejde som mere værd end kvinders,« siger hun.

Forskellene bunder i historiske omstændigheder, fortæller Palle Rasmussen, professor på Aalborg Universitet ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.

Han peger på, at uddannelsessystemet grundlæggende haft to former for uddannelser. De videregående uddannelser, hvor man i de fleste tilfælde kun kan få uddannelsesstøtte. Og erhvervsuddannelser, hvor man får uddannelsesstøtte under skoledelen og lærlingeløn under praktikdelen.

Uddannelserne inden for politiet og forsvaret har ifølge professoren været en slags stat i staten:

»Systemerne for de mellemlange videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne er nyere end politi- og forsvarsuddannelserne, som er selvstændige områder, der har haft eget uddannelsessystem hele vejen igennem. De er ikke blevet integreret som et led i det almindelige uddannelsessystem,« siger Palle Rasmussen.

Når politieleverne i deres knap fire år lange uddannelse topper elevlønsskalaen, skyldes det ifølge forbundssekretær i Politiforbundet Poul-Erik Olsen, at der er tale om et ansættelsesforhold, hvor den studerende ansættes af politiet fra dag et:

»Uddannelsen er en kombination af teoretisk og praktisk uddannelse, hvor de studerende lejlighedsvis bliver brugt til løsning af politiopgaver. Allerede efter tre måneder får den studerende udleveret politiskilt, stav og pistol og kan indkaldes til opgaver. Det skete f.eks. under klimatopmødet. Men det er klart, at vi ikke benytter de nyansatte til alle former for opgaver,« siger Poul-Erik Olsen.

Under uddannelsen til flyveleder i Flyvevåbnet får en elev mellem 16.000-19.000 kroner om måneden under den treårige uddannelse. Palle Rasmussen påpeger, man inden for politiet og forsvaret bliver uddannet til nogle bestemte funktioner i det offentlige, og at man derfor kan argumentere for, at det er folk, som udfylder en »særlig funktion«.»Der er dermed et behov for at sikre folks loyalitet. Det vil jeg tro, historisk er baggrunden for, at man lønner de studerende på de områder,« siger han.

Men sygeplejersker udfylder vel også en særlig funktion, så er det retfærdigt, at de ikke får løn under uddannelsen?

»Det ved jeg ikke, om man kan spørge om. Er det retfærdigt, at elever inden for erhvervsuddannelserne får løn under praktikken, mens elever på de videregående uddannelser, herunder professionsbacheloruddannelserne, kun får SU? Det skyldes bare de forskellige måder, det er blevet lavet på,« siger Palle Rasmussen og fortsætter:

»Man kan også spørge, om der ikke skal være en form for særlig mekanisme, der sikrer, at der fortsat er folk, som tager forsvarsuddannelsen, hvor det kræves, at man indimellem rejser ud og slår ihjel.«

Nej til lønnet uddannelse

Sygeplejeuddannelsen fik i 2001 afskaffet praktiklønnen, da uddannelsen, ligesom lærer- og pædagoguddannelsen, blev til en professionsbachelor.

På pædagoguddannelsen er der dog fortsat praktikantløn, men BUPL har længe ønsket at afskaffe den. Praktikantlønnen skaber forringede muligheder for de studerende, mener uddannelseskonsulent hos BUPL, Anders W. Christensen.

»Det er institutionerne, som betaler lønnen til de studerende. Dermed forventer de også, at de får en arbejdsværdi, som skal omsættes til konkrete handlinger. Vi mener, at man lærer gennem arbejde og deltagelse, men de studerende skal også have mulighed for refleksion, hvor de ikke bare følger en almindelig hverdag. Det er baggrunden for, at vi har forsøgt at få den afskaffet,« siger Anders W. Christensen.

Hos Danmarks Lærerforening er man tilfreds med, at de studerende ikke får praktikantløn, fordi en lærerstuderende blot følger en lærer og observerer. Foreningen ønsker heller ikke løn under hele uddannelsen.

»Hvis man skulle indgå i den fulde normering, som man skal, hvis man får løn for det, så kan man frygte, at arbejdet med at koble teori og praksis bliver overvejende praksisbetonet. Så kommer det til at handle om, at man skal udfylde en lærers arbejde, ikke at man skal lære noget,« siger Åse Bonde, skole- og uddannelsespolitisk konsulent hos Danmarks Lærerforening. Hun påpeger, at pointen i praktikken er, at man skal koble den teori man lærer på seminaret sammen med den lærte praksis i praktikken.

Flere ansøgninger

Ifølge Palle Rasmussen kan de fordelagtige lønforhold på visse uddannelser også betyde flere ansøgere netop der.

»Hvis de uddannelsessøgende har familie og børn og gerne vil uddanne sig, så tænker de nok i, hvor de kan finde en uddannelse, som ikke ruinerer dem,« siger Palle Rasmussen.

Poul-Erik Olsen afviser, at lønnen trækker flere ansøgere til politiet. Men det har en betydning for, hvilke typer der søger:

»Vi skal ikke mange år tilbage før en typisk person, som blev ansat i politiet, havde en anden erhvervsuddannelse, typisk en håndværksmæssig baggrund. For mit eget vedkommende var jeg 27 år og maskinarbejder, da jeg blev ansat i politiet. Jeg var ikke blevet politimand, hvis ikke jeg havde fået løn under uddannelse,« siger han.