Læsetid: 3 min.

Videnskabsminister vil ikke sætte tal på besparelserne

Charlotte Sahl-Madsen (K) måtte i går bruge flere timer på at forklare, hvilke konsekvenser regeringens bebudede besparelser får for universiteterne. Der er mange misforståelser, men besparelserne burde ikke komme bag på nogen, mener ministeren
2. juni 2010

Det er misforstået, at universiteterne skal spare fire milliarder kroner, lød det i går fra videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K), da hun til et debatarrangement på Københavns Universitet måtte stå på mål for regeringens genopretningspakke.

Hvor meget der reelt skal spares, kunne ministeren dog ikke præcisere.

»Vi fastholder den strategi, vi hele tiden har haft, nemlig at bruge én procent af BNP på forskning. Men det er sådan, at BNP stiger og falder, så den ene procent varierer jo,« sagde Charlotte Sahl-Madsen, der gentagne gange blev afkrævet svar på, hvor mange penge, der skal spares i kroner og øre, men lige så mange gange forklarede, at det ikke kunne hun ikke svare på.

Ministeren ønskede ikke at forholde sig til, »hvad det 'rigtige tal' er«, for »man kan ikke stille sådan et tal op«, sagde hun.

Både Københavns Universitets rektor, Ralf Hemmingsen, og Niels Lykke Jensen, der er leder af det politisk-økonomiske kontor i Akademikernes Centralorganisation havde ellers medbragt røde søjlediagrammer og dykkende grafer, som netop viste konkrete tal på besparelserne.

Fem procent på KU

Ifølge Ralf Hemmingsen kommer der på Københavns Universitet til at mangle 350 millioner kroner i 2013 sammenlignet med 2010, og det er »mildt sagt en udfordring«, sagde han og påpegede, at universiteterne nu er et skridt nærmere afgrunden.

Der skal, i forhold til 2010, spares fem procent på budgettet på Københavns Universitet i 2013, forklarede Ralf Hemmingsen, der ikke mener, at pengene kan findes ved at »sende sekretærerne lidt før hjem«, selv om spareplanen lægger op til, at pengene kan hentes på effektiviseringer.

Ministeren havde en noget anden udlægning af sagen, for ifølge hende er spareplanen netop et eksempel på, at regeringen prioriterer universiteter i verdensklasse:

»Det er min overbevisning, at universiteternes ordinære bevilling ikke falder. I en tid, hvor vi på mange andre områder spænder livremmen ind, så prioriterer regeringen universiteterne,« sagde Charlotte Sahl-Madsen og gjorde de mange tilhøreres forvirring om op og ned i spareøvelsen komplet.

For hvordan kan det være, at universiteterne bebuder store forringelser, når ministeren slet ikke mener, der er tale om besparelser?

Ministerens pointe er, at der ikke er tale om besparelser, når de penge, Ralf Hemmingsen taler om, ikke er penge, universiteterne nogensinde er blevet lovet.

»Regeringen fastholder blot den ene procent af BNP, som vi hele tiden har sagt. Det eneste nye er, at vi har opstillet mål for effektiviseringen af administrationen,« sagde hun og henstillede til, at universitetsverdenen så lidt ud over deres egne institutioner, idet alle i samfundet skal bidrage til at betale kriseregningen.

Universiteternes livrem

Lars Goldsmith, direktør i Dansk Industri, kritiserede livremslogikken og påpegede, at der ingen pointe er i at tale om fællesbesparelser, fordi spareopgaven netop bør være en prioriterings- opgave af, hvad der er vigtigt i samfundet.

Står det til Goldsmith, der kaldte regeringens spareplan for »en ringeagtsytring over for videnområdet«, bør Danmark fordoble investeringerne i uddannelse og forskning, så der i 2020 afsættes to procent af BNP i stedet for én. Han medgav dog, at »Danmark er på røven«, hvorfor universiteterne næppe kommer uden om besparelser.

Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Mikkel Zeuthen, opgav talkrigen:

»Hvor mange millioner eller milliarder, det er, vil jeg lade jer om at diskutere. Jeg konstaterer bare, at der skæres massivt ned. Det går ud over vores uddannelse,« konstaterede han og høstede for sin pointe den fyldte festsals største bifald.

Charlotte Sahl-Madsen slap dog ikke for talkrigen, da debatten på Københavns Universitet var slut. Knap havde Ralf Hemmingsen kvitteret for ministerens deltagelse, før hun til et åbent samråd i Videnskabsudvalget, skulle forklare de andre politiske ordførere, hvor mange penge, der skal spares og hvordan.

Her havde Charlotte Sahl-Madsen flere embedsmænd til at hjælpe sig med den tekniske udredning af spare- planen.

Alligevel bebudede både de radikale og Socialdemokraterne, at de stadig ikke kunne hitte rede i, hvordan regeringens sparepolitik hænger sammen. De agter derfor at stille §20-spørgsmål til ministeren, som derved igen får lejlighed til at forklare sammenhængen mellem verdensklasse og krisepolitik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sofie Marie Høegh Henriksen

Ret og krav overskygger kreative tiltag og
ansvarsfuldhed. Alle vil have deres og ikke hjælpe til, men er bange for
at det går ud over deres personlig vinding.

Rektoratet ville sikre sig, at de fik deres penge. Videnskabsministeren fortalte at den eneste forskel ligger i, at festen nu er slut. Der kommer altså ikke fortsat flere penge, men vi må, på universitetet, følges med resten af samfundet i en periode uden det store overskud. Der bliver fortsat bevilliget nye laboratorier (lokaler) og nye IT-systemer.
Ministeren lovede til gengæld, at der bliver ryddet kraftigt op i reglementerne og de vanvittige administrationsomstændige krav, som vi har brugt alt for meget tid på siden 2003. Her tror jeg vi kan spare rigtig meget! Det bliver spændende, at rydde op i den rigide ensrettethed som har kontroleret institutterne og gjort dem handlingslammede.
Ledelserne har et stort ansvar og bør tænke kreativt, hvorfor de jo også er ledere. Ledelserne har været alt for bange for at komme igennem med nye tiltag. De har været bange for ikke at gøre som de andre (lande).
Ledelserne bør slå igennem ved at satse og omtænke hele biksen. Institutledelserne bør udarbejde forslag til omstruktureringer som lader forskerne forske, så der kan komme forskningsbaseret uddannelse. Der skal laves en helt ny administrationsstruktur så det tekniske personale bedre er i stand til at udføre deres opgaver.

Den nye administrationsstruktur kræver selvfølgelig tiltro fra regeringen og ledelserne, så personalet ikke skal aflevere tre blanketter, som skal sendes rundt i hele systemet inden nogen må løfte en lillefinger.
Det vil nok være en god idé hvis ledelserne indkalder ekspertise til omstruktureringen, da de jo ikke har formået at komme med sådanne virksomme tiltag endnu. Virksomhedskonsulenter til ledelserne. Det skulle ministeren bevillige.
Når ledelserne har fundet på noget smart, som kan få universiteterne, fakulteterne, institutterne i fremgang, som gode, produktive arbejdspladser, skal de selvfølgelig også spørge de ansatte til råds.
De ansatte må også tage ansvar for deres arbejdsplads og gå ind i en nytænkning af deres egne funktioner. Det kan være svært at skifte stilling efter 20 år i samme position, men det er sådan man beholder sin ansættelse.
Det tekniske personale og det videnskabelige personale må medtænke en omstrukturering og hjælpe til med at udvikle universitetet.
Det tekniske personale og det videnskabelige personale må medtænke en omstrukturering og hjælpe til med at udvikle universitetet.

Så hvis vi alle hjælpes ad og lægger frygten fra os, tror jeg vi kan få (mindst) et universitet i verdensklasse. Vi er jo stenrige og super begavede.

Sofie Marie Høegh Henriksen

- Ansvaret gælder selvfølgelig også de studerende. I går talte de om deres krav for individet i et retssamfund. De skulle hellere lave deres pensumlister selv og scanne tekster til deling, så underviseren får lidt tid til at forske, så undervisningen kan få kvalitet og der kan blive lidt tid til vejledning.

Det er fint alt sammen, Sofie Marie Høegh Nielsen.
Men det du taler om er et frit universitet med en indre demokratisk struktur - den struktur som universitetet engang havde, og som VKO siden tiltrædelsen som regering aktivt har søgt at bombe i smadder.