Læsetid: 5 min.

'Det virker, jeg sprang to karaktertrin op'

Frygten for at dumpe fik Søren til at tage study drugs. Lykke var bare nysgerrig. Begge oplevede at flyve igennem medicin-pensummet, indtil de landede med hovedpine og hjertebanken. Næsten to procent af landets studerende har taget study drugs, men er det egentligt et problem?
12. juni 2010

»Jeg tror aldrig, at der er noget menneske i hele verden, der har læst 'øjets mikroskopi' så hurtigt, som jeg gjorde - og jeg kan huske det hele,« fortæller 31-årige Lykke om sin oplevelse med efedrin, der betragtes som et study drug. Hun læser medicin på Københavns Universitet, og tog det opkvikkende præparat for lettere at komme igennem et tonstungt pensum:

»Vi skulle læse vanvittigt meget, og det virkede fuldstændig efter hensigten. Jeg læste fra klokken 8.00 om morgenen til klokken 22.00.«

Lykke er langtfra den eneste, som har taget receptpligtig eller ulovlig medicin for at klare studiepresset i stressede perioder. I en ny undersøgelse, foretaget af Information, fremgår det, at 1,8 procent af de studerende på nogle af landets hårdeste uddannelser har eksperimenteret med study drugs.

En af dem er 'Søren', der læser medicin på Syddansk Universitet, og som ikke ønsker sit rigtige navn i avisen. Han har både prøvet Modafinil og efedrin: »Jeg tog det, fordi jeg var dumpet en eksamen. Pludselig stod jeg og skulle tage to eksamener oven i hinanden. Jeg fik en følelse af, at jeg ikke magtede det hele, og jeg begyndte at overveje alternativer. Jeg følte mig i det hele taget stresset, så jeg begyndte at tage stofferne op til eksamen.«

Studerende er stressede

Levevilkårsordfører og næstformand i De Studerendes Fællesråd, Johanne Skriver, kender godt til, at de studerende er stressede:

»Statens Institut for Folkesundhed lavede for halvandet år siden en undersøgelse, der viste, at 72 procent af de studerende føler sig stressede.«

Hun mener, at den høje stressfaktor skyldes, at de studerende oplever et massivt krydspres, hvor der både stilles krav til, at de er aktive på studiet, men også, at de for eksempel har et studierelevant arbejde.

Hos Studenterrådgivningen genkender de også problematikken. Over halvdelen af de studierelaterede henvendelser handler om stress, eksamensangst og koncentrationsproblemer.

Afdelingsleder Susanne Springborg fortæller, at mange unge mennesker føler et samfundsmæssigt pres om at blive hurtigt færdig med studiet:

»Der ligger noget i tiden med, at man skal klare sig godt, være klog og se godt ud.«

Hun møder studerende, der er så perfektionistiske, at de læser hele tiden og aldrig lever et almindeligt liv:

»De 'overlæser'. Sådan kan man ikke fungere, og det går ud over koncentrationen vældig hurtigt, fordi hjernen har brug for at stoppe op og samle sig,« forklarer Susanne Springborg.

Ikke uden konsekvenser

Lykke har kun taget efedrin én gang. Bivirkningerne var simpelthen for ubehagelige:

»Jeg fik en enorm hovedpine, og mit hjerte slog hurtigere. Det var egentlig vildt ubehageligt at sidde på et bibliotek og være oppe at køre.«

Lykke fortæller, at hun primært tog efedrin, fordi hun var nysgerrighed:

»Jeg ville se, om tingene kom lettere til mig. Det gjorde de måske nok, men omkostningerne var bare for høje. Jeg kunne mærke på min krop, at det var noget skidt jeg sad og fyldte mig med.«

Søren hørte første gang om study drugs i et program på DR2. Derefter købte han det opkvikkende præparat Modafinil hjem gennem et udenlandsk netapotek:

»Jeg følte ikke, at Modafinil virkede særlig godt. Det var faktisk en ubehagelig oplevelse af tage det. Lidt ligesom, når man har drukket alt for meget kaffe.«

I stedet købte han efedrin gennem nogle kammerater i styrketræningsmiljøet, hvor stoffet ulovligt bruges som slankemiddel.

»Jeg kunne mærke en betydelig forskel. Jeg følte mig mere koncentreret og fokuseret, og jeg syntes også, at jeg huskede bedre. Det virkede; jeg sprang to karaktertrin op, da jeg tog det,« siger Søren.

Ingen dopingpolitik

På Københavns Universitet har fire af 155 adspurgte medicinstuderende taget study drugs. Hans Henrik Saxild, prodekan for uddannelser ved Det Sundhedsfaglige Fakultet, er ikke glad for den spirende tendens:

»Det er ikke noget, som jeg vil anbefale mine studerende at tage for at klare eksamen. Fakultetet har ikke en officiel politik på området endnu, men personligt er det ikke noget, jeg går ind for.«

Det Sundhedsfaglige Fakultet har en alkoholpolitik og en rygepolitik, men endnu er der ikke nogen politik omkring study drugs.

»Vi har ikke nogen dopingpolitik endnu, men hvis det begynder at blive mere udbredt, ligesom eksamenssnyd med avancerede lommeregnere, så bliver vi nødt til at udvikle vores kvalitetssikring.«

Hans Henrik Saxild er dog i tvivl om, hvorvidt study drugs skal betragtes som eksamenssnyd:

»Hvis det var i sportens verden, så ville det være snyd, fordi der er regler om det. Men inden for uddannelsessystemet er der jo endnu ikke regler om, at man skal aflevere blodprøve, før man går til eksamen. Men det kan måske blive konsekvensen.«

Lykke anser dog ikke brugen af study drugs som snyd:

»Det er jo snyd i forvejen. Vi er så forskellige i vores evner og kapacitet, så retfærdighedsprincippet for længst er røget. En præstationsfremmende pille er bare en dråbe i forskelligheden.«

Hun bakkes op af Thomas Søbirk Petersen, der er lektor i Praktisk Filosofi ved Roskilde Universitet. Han har forsket i brugen af præstationsfremmende midler og kan godt se muligheder i study drugs:

»Principielt set er det i orden at tage stoffer, hvis de gode effekter overgår de dårlige, og hvis det sker på et velinformeret og frivilligt grundlag. Er der ingen eller meget få bivirkninger, mener jeg, at vi er forpligtet til at tage dem, så vi kan gøre vores arbejde bedre og uden så mange fejl - her taler jeg både om forskning og for eksempel kirurgisk arbejde.«

Thomas Søbirk Petersen ville selv nyde at bruge pillerne, hvis der ingen bivirkninger var: »Tænk at få en bedre hukommelse og kunne arbejde mere koncentreret - skønt!«

Konkurrencesamfund

Steen Nepper Larsen er lektor ved forskningscenter GNOSIS, der er en forskningsenhed til studiet af sind og tænkning på Aarhus Universitet. Han påpeger, at hvis man i fremtiden godkender den enkeltes ret til at tage study drugs, så kan man presse andre til at tage det:

»Man kan komme til at skabe et konkurrencemiljø, hvor studerende, som egentlig ikke ønsker at tage study drugs, bliver nødt til det for at følge med. Lidt som i Tour de France, hvor cykelryttere presser hinanden ud i doping.«

Thomas Søbirk Petersen frygter også, at fremtidens piller kan skabe social ulighed:

»Hvis der fandtes en pille, der var helt fri for bivirkninger, så burde vi tilbyde den til alle skolebørn, så det ikke kun er de velhavende, der får adgang til disse 'smart drugs'.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu