Ældre uddannes til at undvære hjælp

»De siger alle sammen, at jeg er blevet en helt anden, nu hvor jeg selv kan gå ud og handle og gå i bad og sådan noget,« siger Ruth Olesen, 80 år, da hun forsigtigt sætter sig ned ved bordet sammen med kommunens visitator Annelise Skibsted. Den ældre kvindes hår sidder i en nydelig permanent, skjorten er strøget, og perlekæden er taget frem fra skuffen. Inden for de sidste måneder har hun opsagt stort set al hjemmehjælp.

»Jeg kan selv tage støtte-strømperne på nu. Og bade uden hjælp,« siger Ruth Ole-sen, da hun bliver spurgt om, hvordan hun klarer personlig hygiejne.

For bare et halvt år siden kunne hun ikke klippe sine egne negle. Men efter at være blevet trænet af kommunens hjemmetrænere, gør hun næsten alt selv. Efter lidt under en halv time kan Annelise Skibsted derfor lukke Ruth Olesens mappe med et smil. Målet er nået.

Længere i eget liv

Ruth Olesen er en af de 220 ældre, der indtil videre har medvirket i Fredericia Kommunes projekt 'Aktiv hele livet'. Projektet går ud på at uddanne de ældre til at klare sig selv. Pengene og hjemmehjælperne bliver brugt til at træne de ældre op til selv at bade, gøre rent eller komme ned at handle, frem for at hjemmehjælperne gør det for dem. Tiden bliver altså brugt på at gå med borgeren ned at handle, i stedet for at hjemmehjælperen blot gør det selv.

»Det er hele måden at se på vores ældre borgere, vi har ændret. Vi er gået væk fra at sige, at når du når en vis alder, så kan du ikke mere selv. I stedet siger vi, at det ikke er nogen undskyldning at blive ældre, man har stadigvæk en fremtid. Vi vil give dem lyst til at være i live,« siger Helene Bækmark, socialdirektør i Fredericia Kommune.

Og det har kommunen for-mået. 103 ud af de 220 med-virkende er nu fuldstændigt uafhængige af hjemmehjælp og derfor »rehabiliterede«, som man siger i kommunen. 68 af de 220 er delvist rehabiliterede.

Og det betyder færre udgifter til hjemmehjælp. Pro-jektet, som er inspireret af et lignende projekt i en svensk kommune, har kostet cirka 11 millioner kroner at skyde i gang, men selv med ind-skuddet modregnet har de 220 borgeres medvirken allerede nu betydet, at kommunen har sparet 15 millioner på hjemmepleje.

»Vi giver ikke en dårligere ydelse, vi giver en anden slags ydelse, som højner livskvaliteten væsentligt hos de ældre. Langt de fleste mennesker ønsker bare normalitet. Ingen ønsker at være afhængige,« siger Helene Bækmark.

Selvtilliden tilbage

I øjeblikket er man i kommunen i gang med at udvide projektet, sådan at alle de borgere, der modtager hjemmehjælp nu, får mulighed for at blive rehabiliterede.

En af dem er Mary Rasmussen på 74 år, der tilbage i november faldt om på grund af en blodprop. Hun tager imod hjemmetræneren med sin rollator i døråbningen. I dag kan hun ikke selv gå ud og handle, og hun er gentagne gange siden blodproppen faldet om i sit hus uden at kunne komme op. Hun har blå mærker op ad begge arme, og hun kan knap nok sætte sig ned på den stribede stol i det orange køkken. Umiddelbart en oplagt kandidat til at komme på plejehjem. Men Mary Rasmussen vil lære at handle selv.

»Jeg er ved at få selvtilliden tilbage, og jeg er ikke så bange for at gå, når hjemme-træneren går med mig. Jeg skal nok komme til at gå selv på et tidspunkt,« siger hun.

Visitator Annelise Skibsted er sikker på, at projektet har været med til at holde en del ældre fra at ende på pleje-hjemmet.

»Effekterne er tydelige. De lyser fuldstændigt op, når de når deres mål, og det giver dem flere selvstændige leveår,« siger hun.

Gør folk svagere

I Fredericia Kommune har det netop været idéen at søge væk fra den traditionelle grundpræmis i den danske velfærdsstat, om at de svage blot skal have hjælp og omsorg. Det gør nemlig mennesker svagere og ikke mere selvstændige.

»Rent statistisk kan vi se, at når først vi begynder at give folk pleje, så får de mere året efter, og mere året efter igen. Når man bare giver pleje, så gør man langsomt folk afmægtige. Det er bagsiden af den ellers gode tanke, der ligger bag vores velfærdssystem,« siger Helene Bækmark. I stedet for at have et sy-stem, hvor man opsætter kriterier for, hvornår man kan få hvilke ydelser fra det offentlige, har man i Fredericia Kommune altså vendt det på hovedet og spurgt: Hvad har du brug for?

»Hvis vi ikke havde spurgt Mary Rasmussen, så havde vi handlet ind for hende i stedet for at lære hende at gøre det selv,« siger Helene Bækmark.

Ikke partipolitik

Og den tanke ligger der et kæmpe potentiale i, mener Anne-Mette Dalgaard, reha-biliteringschef i Fredericia Kommune.

»Vi er ved at planlægge et projekt på arbejdsmarkeds-området ud fra en lignende tankegang om at fokusere på menneskers ressourcer frem for deres mangler. Det kan måske få nogle uden for arbejdsmarkedet tilbage i arbejde,« siger hun.

Ifølge Helene Bækmark er det muligt i Fredericia Kommune, fordi der har været politisk vilje til at satse på noget nyt.

»Der har været bred opbakning, fordi der er tale om menneskepolitik og ikke partipolitik. Vi har forsøgt at tale det ned, frem for at bruge store ord som at genopfinde velfærdsstaten eller redefinere politikken, og det har gjort forskellen,« vurderer hun.

En håndfuld andre kommuner er allerede nu begyndt at udvikle lignende projekter, og Helene Bækmark forventer, at alle kommuner arbejder på denne måde om 10 år. Men det kræver risikovillighed både i kommunerne, men også fra Christiansborgs side.

»Det meste at tiden i kom-munerne går med bare at få driften til at køre nogenlun-de. Så man investerer ikke i projekter, som man ikke ved om vil give et afkast. Og det hæmmer innovationen. Der skal stilles mere risikovillig kapital til rådighed for kommunerne,« siger hun.

I Fredericia Kommune tror man dog på, at det er muligt at opretholde et højt niveau af velfærd i fremtiden.

»Det handler bare om, at vi skal turde at gå ind i et gen-tænkningsrum, så tingene bliver gjort på en anden måde. Vi er et bevis på, at besparelser ikke behøver at betyde forringelser,« siger Helene Bækmark.

Tilbage hos Ruth Olesen er der heller ingen tvivl idet hun rejser sig og giver visitatoren hånden.

»Jeg kan sagtens klare mig selv.«

Læs også: Kommuner sagsøges for forringelser i hjemmehjælpen