Læsetid: 5 min.

Badesko, stormskridt og vingefang

Hvad er fremtidsudsigten i Thy? Nationalpark og surfere, eller syv havvindmøller på land, men på højde med Storebæltsbroens master? Og hvordan opfatter man overhovedet stort og småt i et landskab?
Store og høje - hvad betyder det? Møllerne ved Østerild Plantage kommer til at rage lige så højt op i luften som Storebæltsbroens pylonmaster. Men hvordan opfatter man landskabets størrelsesforhold, når man diskuterer mølleplacering?

Store og høje - hvad betyder det? Møllerne ved Østerild Plantage kommer til at rage lige så højt op i luften som Storebæltsbroens pylonmaster. Men hvordan opfatter man landskabets størrelsesforhold, når man diskuterer mølleplacering?

29. juli 2010

Hvis man spørger erhvervschefen i Thy, hvad han synes om begrebet 'udkantsdanmark', svarer han:

»Det er et træls udtryk!«

Flemming Toftdahl-Olesen vil hellere betragte Vestjyllands hovedstadsfjerne områder som en rygrad:

»Antallet af fremstillingsarbejdspladser her i området ligger over landsgennemsnittet! Baseret på små og mellemstore virksomheder med to-femhundrede ansatte.«

Firmaer som Oticon og Coloplast tæller også med i statistikken, men mere på innovations- og systemsiden, vurderer chefen for Erhvervsrådet, som økonomisk har Thisted Kommune i ryggen.

»Vi er også allerede nu på varme- og strømområdet en CO2-neutral kommune, men går videre - med en sammenkobling eller ringforbindelse af kraftvarmeværker, vindmøller og biogasanlæg. Så kan vi bedre prioritere overskudsenergien efter forbrug og årstider,« siger Flemming Toftdahl-Olesen.

- Der er langt mellem Thisted, Hanstholm og Agger Tange. Det lyder som et større anlægsarbejde. Er der råd til det?

»Åhr, 300 millioner eller op imod en halv milliard ... og så er det i øvrigt vigtigt at bibeholde fornemmelsen af en slags lokalt ejerskab ...«

- Hvorfor det?

»Blandt andet fordi du så ikke er generet af at høre spektaklet fra store møllevinger. Det du hører er - penge!«

Fint besøg

På havnen i Hanstholm har man planer om at udvide, måske med udnyttelse af bølgeenergien indbygget i den nye mole.

»Men det hele kommer ikke til at koste mere end en kilometer københavnsk metro,« mener erhvervschefen.

»Og her i Thy har vi i øvrigt den opfattelse, at københavnerne ville ha' godt af at gå den sidste kilometer ...«

Udvidelsen af havnen er først og fremmest nødvendig for at kunne håndtere store og tunge dele til de nu vedtagne testmøller i den nærliggende Østerild Plantage.

»En større havn vil måske også smitte af på konkurrencen med Esbjerg om offshoren, og bølgeenergien.«

Thisteds borgmester og transportminister, Hans Christian Schmidt (V), har lige været på besøg i DanWEC's (bølgeenergitestcenteret Danish Wave Energy Center, red.) havnepavillon. Så der er endnu sorte habitter på kajen og kaffe og småkager tilovers, serveret på gruspladsen ude i solen.

- Hvad skulle Hans Christian Schmidt? Hanstholm er jo ikke længere en statshavn ...

Britta Vang Mikkelsen markeds- og udviklingschef i Havneforum skænker op i plastickopperne:

»Næ nej, men vi vil gerne have bredere veje til færgepassagererne og vores truckere! Og så skulle ministeren også se prøveanlægget her hos DanWEC, Danish Wave Energy Center,« siger hun.

Det står ude i vandet på høje stålben, for enden af en lang badebrolignende træ-konstruktion. En prøvemodel i halv skala.

»Men den virker. Og en fordobling giver 10 gange så meget energi,« tilføjer en forbipasserende bølgetekniker.

»En fordoblet mølle giver kun fire gange så meget.«

Vid udsigt

Hvad er vigtigst - CO2-begrænsning eller forurening af horisonten? Og er de kommende testhavmøller i Østerild Plantage egentlig visuel forurening, eller blot et tidssvarende energisk vartegn midt i det flade landskab?

»Tag et mål af Danmarks land fra dets egne høje,« lyder det i Jeppe Aakjærs »Se dig ud en sommerdag«. Udsynet, som lukkes af bakkedrag og skovbryn, bliver frit ud mod bælt og bugt, mente han for 100 år siden. Og det holder stadig stik, selv om der er kommet både store broer og høje vindmøller ude på vandet.

Store og høje - hvad betyder det? De 230 meter høje møller ved Østerild kommer, fysisk målt, til at rage lige så højt op som Storebæltsbroens pylonmaster. Men hvordan opfatter man indbyrdes størrelser, når man bedømmer mølleplacering?

Landskabsarkitekten Frode Birk Nielsen synes, det er svært at svare generelt på spørgsmålet:

»Ikke to landskaber er ens, det gælder også danske landskaber,« underdriver han og bladrer i sin og tegnestuens flotte bog med fotos af store vindmøller til lands og til vands i hele verden.

Vindmøller opstillet i geometriske mønstre eller slynget langs veje og bjergkæder.

»Og så bliver selv høje havmøller i øvrigt usynlige over 40 kilometers afstand, på grund af jordkrumning og dis.«

Frode Birk Nielsen har siden 1980 beskæftiget sig med samlede vindmølleparker frem for datidens spredte pioner- og smedemestermøller.

Lang afstand

10 procent af det danske el-forbrug var dengang målet. Det blev nået i 2004 med 6.500 møller og navhøjder på 20-30 meter.

I 2010 dækker 5.000 gamle og mere effektive udgaver 20 procent af el-forbruget. Navhøjden er krøbet op omkring 50 meter.

Og i 2025 er målet i alt 2.000 større møller til dækning af 50 procent af Danmarks el med navhøjder mellem 100 og 200 meter. Den enkelte mølles effektivitet stiger og måles ikke længere i kilowatt - men i megawatt.

»Vindmøller skal teknisk udskiftes efter 10-20 år. De bliver simpelthen slidt. Det giver mulighed for at modernisere og gøre vinger og master større. Eller helt at fjerne dem, man i mellemtiden synes var forkert placeret.«

Frode Birk Nielsen er ikke i tvivl:

»Til syvende og sidst er det hele et spørgsmål om, hvorvidt man foretrækker CO2-forurening eller visuel forurening ... hvis man ellers synes, at møllerne er fremmede for danske landbrugs- og havområder. Jeg synes det ikke - hvis de er rigtigt placeret.«

Han har blandt andet været rådgiver på den store vindmøllepark Overgaard ved Mariager, skrevet vejledninger i samarbejde med Miljøministeriet og udarbejdet VVM-redegørelser på blandt andet det omstridte testareal for havmøller i Østerild Plantage.

VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Det gælder både natravne, kronhjorte og biotoper. Og det visuelle forhold mellem møller og kulturhistorie - gravhøje, kirker eller særlige landskabstræk.

Våd ruhed

Landskabet omkring Øster-ild er flade, våde engstrækninger mod Limfjorden - de såkaldte vejler - og klitplantager, som oprindelig blev oprettet for at holde på Vesterhavssandet. Nu kan dén funktion opretholdes af de rodnet og klitheder, som vil afløse de fældede nåletræer, vurderer Frode Birk Nielsen.

Men de landplacerede testhavmøller bliver på længere sigt, efterhånden som afprøvningen skrider frem, op til 230 meter høje med vingediametre på 100 meter.

Det er store sager i de beskedne plantageafsnit mellem Østerild og Hanstholm. Fyrretræerne og egetræerne langs bilvejene vil kun dække for de høje master og vinger, når man selv er godt inde i beplantningen.

Ude i det åbne landskab vil de syv opragende møller fremstå umanerlig høje, målt i forhold til bakkedrag og læhegn, siloer og kirketårne. Og der er jo altså også tale om mølledimensioner beregnet til fremtidig havplacering, Men de er åbenbart nemmere at afprøve, udskifte og sammenligne på landjord, der i 'ruhed' og turbulens ligner forholdene til søs, og efter normerne ikke ligger for nær på beboelse.

- Hvorfor ikke generelt rejse møller i de nye nationalparker? I Thy for eksempel. Der er færre generende bebyggelser at tage hensyn til?

»Hvis man foreslog det, ville man nok lukke munden på sig selv i energidiskussionen,« siger Frode Birk Nielsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu