Læsetid 4 min.

Da Danmark vandt VM i fodbold

I 1970 vandt Danmark VM i fodbold. For kvinder. Landsholdet forsvarede titlen året efter, men fik aldrig samme popularitet og anerkendelse som deres mandlige kolleger, og de blev heller aldrig anerkendt af kvindekampens feminister
Prins Henrik hilser på målscorerne, Helene Østergård Hansen og Maria Sevcikova, efter kvindelandsholdets sejr på 2-0 over Italien i VM-finalen i 1970.

Prins Henrik hilser på målscorerne, Helene Østergård Hansen og Maria Sevcikova, efter kvindelandsholdets sejr på 2-0 over Italien i VM-finalen i 1970.

Vagn Hansen
14. juli 2010
Delt 192 gange

Et verdensmesterskab i fodbold er den ultimative titel i sportens univers. Glem alt om VM i håndbold, VM i landevejscykling og VM i atletik. Et verdensmesterskab i klodens mest udbredte idrætsgren er selv for de bedste spillere og nationer et nærmest uopnåeligt mål, som det kun er de absolut ypperste og heldigste forundt at vinde.

Det internationale fodboldforbund FIFAs foreløbig 19 verdensmesterskaber i fodbold for mænd er vundet af blot otte lande; Brasilien (5), Italien (4), Tyskland (3), Uruguay (2), Argentina (2), England (1) Frankrig (1), og senest Spanien (1).

I Sydafrika var Danmark med til en VM-slutrunde for fjerde gang siden den danske debut i Mexico i 1986. Men hidtil har danske fodboldspillere aldrig været nærmere et verdensmesterskab end den kvartfinale, som Michael Laudrup & co. tabte til Brasilien i Frankrig i 1998.

Og dog. I denne uge er det 40 år siden, at Danmark første gang blev verdensmester i kvindefodbold. Den 15. juli 1970 vandt Boldklubben Femina af 1959 foran 50.000 tilskuere på Stadio Communale i Torino i Italien 2-0 over værtsnationen i finalen om det uofficielle VM i kvindefodbold - eller damefodbold, som det hed dengang, hvor kvindekampen for kønnenes ligeberettigelse var på sit højeste.

Danmarks verdensmesterskab, som klubholdet Femina sikrede i mangel af et dansk kvindelandshold, fik for første gang danske fodboldtilhængeres øjne op for, at den feminine halvdel af Danmarks befolkning ikke blot ønskede at deltage i verdens mest populære idrætsgren på lige fod med mændene. I modsætning til mændene magtede de danske kvinder også at spille med på højeste internationale niveau.

Dansk hattrick

De danske kvinders fodboldtekniske færdigheder blev yderligere dokumenteret allerede året efter.

Den 5. september 1971 forsvarede Danmarks første rigtige kvindelandshold med udvalgte spillere fra 13 danske klubber Feminas uofficielle verdensmesterskab for øjnene af 110.000 tilskuere på Estadio Azteca i Mexico City med en finalesejr på 3-0 over Mexicos VM-værter.

Alle Danmarks tre mål blev scoret af stortalentet Susanne Augustesen, som kun var 15 år. Skolepigens hattrick i VM-finalen var en så usædvanlig bedrift, at den formentlig aldrig vil blive overgået af nogen fodboldspiller i verden. Hverken kvindelige eller mandlige.

Den unge danske VM-helt gjorde sin skolegang færdig hjemme i Holbæk. Men som 18-årig rejste hun til Italien og skrev kontrakt som professionel med den hæderkronede fodboldklub Bologna. Her grundlagde Susanne Augustesen en enestående karriere. Fra 1974 til 1996 scorede danskeren over 1.000 mål i den bedste italienske fodboldliga og vandt ti italienske mesterskaber og otte pokaltitler.

Paradoksalt nok blev Susanne Augustesen efter sit imponerende VM-hattrick nærmest glemt af det officielle fodbold-Danmark. Selv om hun vandt ti topscorerpriser i Italien, blev Danmarks hidtil mest succesfulde kvindelige fodboldspiller efter verdensmesterskabet i Mexico aldrig udtaget til én eneste landskamp.

På trods af at Susanne Augustesen og flere andre af de bedste kvindelige danske fodboldspillere fik karrierer i udlandet, som mange mandlige fodboldspillere misunder dem, opnåede Danmarks første feminine fodboldstjerner aldrig den samme nationale popularitet som mændene. Og de danske verdensmestre blev heller aldrig anerkendt af kvindekampens toneangivende feminister, selv om det kan diskuteres, om ikke de kvindelige fodboldspillere gjorde mere for lighed mellem kønnene end de fleste af datidens kvindelige rollemodeller.

Danskernes sportslige anerkendelse tilfaldt først og fremmest Morten Olsen, Allan Simonsen og de andre unge fodboldstjerner på det danske herrelandshold, som kvalificerede sig til OL i 1972. Og kvindebevægelsens søstersolidaritet druknede i feministiske ø-lejre og intellektuelle strikkeklubber med piberygende kvinder, som nøjedes med at konkurrere i disciplinen 'bare bryster' og udfordre mændene med andre talegaver end dem, der sidder i fødderne.

I herrernes skygge

De dobbelte danske fodboldverdensmestre lod sig dog ikke slå ud.

På trods af en massiv modstand imod kvindefodbold blandt de magtfulde mænd i Dansk Boldspil-Union, DBU, og en udbredt mandehørm i de fleste danske fodboldklubber kæmpede kvinderne sig i årene efter de to VM-sejre i Italien og Mexico ind på adskillige af de kommunale trænings- og opvisningsbaner, som mændene hidtil havde haft eneret på.

På kraftig opfordring fra den europæiske fodboldunion UEFA gav DBU's bestyrelse efter for presset i 1972 og optog kvindefodbold i den mandsdominerede fodboldunion.

Da kvindefodbolden i 1970'erne og 1980'erne stormede frem i andre lande som USA, Kina, Tyskland og Norge, stod dansk kvindefodbold imidlertid fortsat i skyggen af herrefodbolden.

Mens den disciplinerede tyske træner Sepp Piontek blev dansk nationalhelt, da han med Morten Olsen som anfører og Preben Elkjær, Allan Simonsen, Frank Arnesen, Søren Lerby og Michael Laudrup som de mest kreative spillere først skaffede Danmarks herrelandshold til EM i Frankrig i 1984 og senere til VM i Mexico i 1986, arrangerede DBU stadig kun ganske få kvindelandskampe.

Først da det mandsdominerede internationale fodboldforbund FIFA i 1991 også bøjede sig for kvinderne og arrangerede det første officielle VM i kvindefodbold, kom der igen lidt skub i den udvikling i dansk kvindefodbold, som Danmarks to uofficielle verdensmesterskaber havde skudt i gang 20 år tidligere.

Hall of Fame for mænd

Det danske kvindelandshold har fulgt sine to uofficielle verdensmesterskaber op med kvalifikation til fire ud af fem officielle slutrunder og har spillet sig frem til to VM-kvartfinaler.

Alligevel er der ingen kvindelige fodboldspillere blandt de 25 af Danmarks ypperste sportspersonligheder gennem tiderne, som Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark i samarbejde med Ekstra Bladet og Parken har optaget i sportens Hall of Fame.

Ingen af de dobbelte danske fodboldverdensmestre er fundet værdige til at optræde i selskab med Preben Elkjær, Michael Laudrup, Morten Olsen, Peter Schmeichel og Allan Simonsen, som er fodboldens berømtheder i Hall of Fame, selv om ingen af de fem fodboldspillende herrer fik opfyldt drømmen om at vinde et verdensmesterskab.

Hall of Fame-bestyrelsen består af Danmarks Idræts-Forbunds formand Niels Nygaard og hans forgænger Kai Holm, Team Danmark-direktør Michael Andersen og hans forgænger Preben Kragelund, tidligere bestyrelsesformand i Parken, Flemming Østergaard, chefredaktør Jan Jensen fra Ekstra Bladet og tidligere landsholdsspiller i fodbold Preben Elkjær.

De syv mænd har foreløbig kun optaget fire danske kvinder i sportens Hall of Fame; håndboldspilleren Anja Andersen, dressurrytteren Lis Hartel, svømmeren Ragnhild Hveger og badmintonspilleren Lene Køppen.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Emil Egelund
    Emil Egelund
Emil Egelund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for uggi kaldan

"Og kvindebevægelsens søstersolidaritet druknede i feministiske ø-lejre og intellektuelle strikkeklubber med piberygende kvinder, som nøjedes med at konkurrere i disciplinen ‘bare bryster’ "

Det er sjældent jeg griner højlydt når jeg læser information... men det er altså god humor det dér!

Søren Kristensen, Hans Aagaard og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for René Jansen
René Jansen

Uggi Kaldan:

Sandt er det oven i købet også! ;-)

Men hvad vil artiklen egentlig bringe til torvs? Fordi den klinger mistænkeligt meget af - ligesom snak om kvoter i private virksomheder - at mændene etablerer dem, kvinderne søger job i dem.... eller brokker sig til ufortjente magtpositioner med en lettere komisk undertrykkelses-retorik, indtil nogen føjer sig for at få fred.

Er det ikke også noget lignende, som der tages tilløb til med denne artikel?

Brugerbillede for Marianne Mandoe
Marianne Mandoe

@ René

Så det er ganske irrelevant at kvindelandsholdet har lykkedes TO gange med det herrelandsholdet ikke engang er kommet i nærheden af?

I stedet for at skyde på kvindebevægelsen og alle de ting den har gjort (og som ganske åbenbart er en del mænds yndlingsaversioner) så skulle man måske skyde på mediedækningen, som jo i den grad har valgt kvinde-fodbold fra for at tækkes mandlige seerer.
Og man skulle måske også skyde lidt på DBU der jo har brugt uanede mængder af tid på at gøre medier og befolkning opmærksom på herrelandsholdet, mens de har høstet frugterne af at kvindelandsholdet har kunnet opnå hvad herrelandsholdet endnu ikke har kunnet levere. :-)

Viggo Okholm, Niki Dan Berthelsen, Holger Madsen og Mads Bech Madsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Det er dejligt at Information, her efter det danske herrelandshold manglende succes , husker at kvinderne var VM 2 år i træk. Tak for det.
Jeg forstår bare ikke de hånlige bemærkninger om, at vi kvinder har glemt denne store bedrift.
Personligt har jeg aldrig forstået hvorfor ikke de danske kvindelige verdensmestre ikke er blevet omtalt og fremhævet i diverse sportsbøger. Men det er vel det samme som da flyvevåbnet mente, at herrelandsholdet i håndboldt skulle 2 jagerfly til at ledsage dem efter deres ene EM´skab. Den gestus fik kvindelandsholdet ALDRIG trods de har vundet 3 OL guldmedaljer og et ”hav” af andre VM og EM´ mesterskaber.

Brugerbillede for René Jansen
René Jansen

Marianne:

Og hvad så???

Her er en lille analogi på sin plads; Der er skilpadde-vædeløb og så er der hestevædeløb. Som mand synes jeg det er uendeligt meget mere underholdende at spille, og se andre spille, fodbold i så højt tempo som muligt.

Det kan kvinderne bare ikke levere, fordi de er mænd fysisk underlegne, og sådan er der så meget.

Men brokke sig over det kan kvinderne da. Musklerne i snakketøjet må være yderst veltrænede. Her kan man jo fornøje sig med at spekulere over hvordan de opnår den "gode" form.

Brugerbillede for Knud Larsen

Jeg er også mand og må sige at jeg ikke deler dit synspunkt om at det gælder om at spille i så højt et tempo som muligt.

Herre fodbold har med dette VM vist at så er bunden vist nået. Kan ikke huske hvornår der sidst har været vist så elendig fodbold (læs defensiv). Som jeg ser det var der kun et hold der var interesseret i at spille bold og det var spanien. Specilet Danmarks indsats var pinlig. De kan ikke løbe, er i dårlig form, kan ikke aflevere, drible osv.

Det danske kvindefodboldhold vil til enhver tid overgå det danske herrehold med mange hestelængder ud fra deres præmis.

Danmark har haft en Sublim herre spiller: Miichael Laudrup. De øvrige minder om afdankede serie 6 spillere, sammenlignet med Spanien.

Brugerbillede for Niles Whitman
Niles Whitman

Godt indkast fra René Jansen. Nej, kvinder skal nok holde sig fra de fysisk krævende discipliner - det er simpelthen ikke fart nok over feltet til at forhindre mænd i at kede sig. Og så alligevel: Ved sidste Vinter OL indtræf der jo alligevel et lille mirakel ved afviklingen af kvindernes to-mands bobslæde, idet den stramtsiddende dragt flækkede ned over numsen på den ene deltager under igangsætningen... Og så var der igen fuldt hus på tilskuerpladserne!

Brugerbillede for Dana Hansen

Man kan heraf udlede, at Niels Jansen ikke ser dansk herrefodbold - for det er da det mest bovlamme landshold vi har haft i decennier. Der er ikke meget mere at komme efter i klubbolden - så hele den der 'vi store stærke kan bare mere' holder ikke rigtig.

Kom dog ud af busken og kald tingene det, I mener ... ellers må man sammenligne jeres argumentationsteknik med årets 'indsats' ved VM ...

Brugerbillede for Knud Larsen

@ Niels og Rene

Er varmen steget jer til hovedet?

Vi var da vidne til et dansk herrehold der netop ikke kunne det i efterlyser højt tempo. Efter 70 min. var de jo som døde sild. Det var ynkeligt og pinligt det de præsterede.

Brugerbillede for Marianne Mandoe
Marianne Mandoe

Lad os sige det på den her måde. Jeg kan godt lide at se fodbold. FODBOLD.
Ikke fodvold.
Og da slet ikke med overvurderede mænd (også i deres egne øjne) der enten udøver vold, eller kaster sig på jorden, hvorefter (enten det ene eller det andet) de kunne blive nomineret til en Razzie Award.

Ønsker jeg at se sport med vold som fast bestandel er der jo glimrende muligheder for at slå over på f.eks. Boksning.

Som sagt. Jeg kan godt lide fodbold. Men jeg gider ikke se på voldelige personer der er ude af træning og ikke kunne ramme en ladeport på 5 meters afstand hvis det gjalt deres liv.
Så hellere kvindefodbold, der den manglende "hurtighed" til trods, har bevaret teknikken og holdspillet.

Kristen Carsten Munk, Holger Madsen og Mads Bech Madsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niles Whitman
Niles Whitman

Ib og René, nu handler artiklen jo om den manglende anerkendelse af kvindefodbold gennem tiden - og hertil er der kun ét at sige: 24 billeder i sekundet er ikke nok, det er drævende kedsommeligt fra målspark til det kluddermor der oftest hersker målfeltet.

Nej, forholdet mellem kvindefodbold og fodbold er som forholdet mellem en pudekamp og en boksekamp...

Brugerbillede for René Jansen
René Jansen

Marianne Mondoe:

Herrefodbold tjener penge. Det gør kvindefodbold ikke - medmindre de kan begå en parallel til et nyt kvindehåndbold-hold. Og hvor svært kan det egentlig være at forstå? Der er jo ikke noget at debattere pt. Hvis kvindefodbolden vil trække tilskuere, så må den gøre sig selv interessant.

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Undskyld, men jeg kan ikke lade være med at more mig over den skjulte kvindeundertrykkelse, som stadig findes i den danske kristne kultur. Fx skriver Niles Whitman –” Nej, forholdet mellem kvindefodbold og fodbold er som forholdet mellem en pudekamp og en boksekamp” – Med andre ord den danske kristne kultur er meget ens med mange muslimske kulturer mht. synet på kvinder.

Brugerbillede for René Jansen
René Jansen

Dorthe:

"...Undskyld, men jeg kan ikke lade være med at more mig over den skjulte kvindeundertrykkelse, som stadig findes i den danske kristne kultur...."

Jeg kan nu heller ikke lade være med at more mig over det stereotype skylds-tripperi som kvinder benytter sig af, når argumenterne slipper op. Det sker også tit. Men det er nu meget sødt en gang imellem - bare ikke her.

Brugerbillede for Niles Whitman
Niles Whitman

René: "Nu vil Marianne jo gerne have det til at lyde som om, at kvindefodbolden består af tekniske finesser og lækre driblinger og saksespark på mål hvert andet minut."

Nemlig, René: Kvindefodbold er lækre driblinger og finesser, men kun i hovedet på os! Vi ser gerne en mere mudret bane når kvinderne spiller.

Marianne, derimod, kunne sagtens være ordstyrer i én af de der "Lad os tale ud om vores oplevelser på banen" seancer som kvinder altid har efter kampen...

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

René Jansen
Hvilke argumenter, i mine øjne er det mest herrerne i denne debat, der er kommet med stereotyper. Det var som bare det jeg tillod mig at grine lidt af.

Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen
Hans Jørgen Lassen

Agurketid ...

Skal kvindefodbold nu være en sag???

Kunne man ikke finde en mere værdig sag at kæmpe for?

Brugerbillede for Anders Ejsing
Anders Ejsing

Hm. Er det naturen eller kulturen, der har gjort fodbold til en herresport?

Jeg har aldrig spillet fodbold og ser det yderst sjældent, hvis overhovedet, i fjernsynet. Og det er ikke engang en principsag, det siger mig bare ikke en dyt.

Brugerbillede for Nadia Von Schadtler
Nadia Von Schadtler

René Jansen:

Jeg finder dig helt imponerende og i øvrigt også en smule indbildsk at du ikke vil forholde dig til disse fantastiske kendsgerninger information bringer os. Men egentlig er det ikke så imponerende alligevel,,,,

Hvad kunne man forvente? Når vi som kvinder har formået at gøre det I ikke har kunnet de sidste,,,, arh ja nogensinde.

Jeg sidder også og griner en smule højt. "Kvinde fodbold er kedeligt grundet deres tempo" se dette er også et pragt eksemplar, af et forældet og dårligt argument for at kvindefodbold ikke er interessant at se på.

Jeg har kun et spørgsmål til dig,,,, penge eller ej,,,, tempo,,,. Har danmarks herrelandshold nogensinde vundet VM?

Så jeg vil lade dig grine videre.

Brugerbillede for Niels Østergård
Niels Østergård

Dejligt med humor i sommervarmen.
Jeg tillader mig at grine en smule af de fleste debattører, der deltager i denne tråd.
Egentlig har alle lidt ret, men ingen helt.
En dygtig remixer ville formentlig kunne skabe et lytteværdigt hit ud fra bidder/stumper fra hvert indlæg.

PS; Personligt kunne jeg aldrig misbruge min tid på hverken at se det danske kvinde- eller herrelandshold.

Brugerbillede for Preben Michelsen
Preben Michelsen

En gang blev der sagt at livet er for kort tpil kvindehåndbold. Så kom wilbæk, dansk metal og Pytlich og en stribe vm og ol guld. Kvinerne fik opmærksomheden og blev mere populært end herrehåndbold.

Danmarks dårligste fodboldhold gennem tiderne scorer medietække. Bliver ved fordi dbu's bestyrelse rygklapper hele vejen ned.

Wozniacki er mere populær end mandlige danske tennisspillere gennem tiderne. Undskyld Ulrik og co, men tiderne var anderledes i halvtredserne. Skyldes hendes popularitet ud over hendes fighterevner, resultater og vindermentalitet ikke også at et par bare veltrænede pigelår, der kan ses i alle vinkler.

It's a man's world.

Brugerbillede for Nadia Von Schadtler
Nadia Von Schadtler

Og til Hans Jørgen Lassen: Hvem er du egentlig,,, siden du har ret til at fortælle folk hvilke sager der er "værdige" at kæmpe for.

Lad os nu lige vende den rundt.

Det danske herrelanshold vinder VM to gange i træk, men får ingen anerkendelse. Jeg tror måske du ville have været den første til at råbe højt, men er det nu en dårlig ting?

Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen
Hans Jørgen Lassen

Nej, Nadia, jeg ville ikke råbe højt, hvad jeg i det hele taget sjældent gør.

Jeg synes bare, at det her er en totalt latterlig sag. Uden nogen som helst substans.

Brugerbillede for Nadia Von Schadtler
Nadia Von Schadtler

Jeg har ikke klandret dig for at råbe højt,,, nææh. Tværtimod. Mener bare at du bruger ord som "latterlig, uden substans, uværdig" men hvem er du til at bedømme, hvad der "værdigt" med "substans" Men ak,,, der skal jo være plads til alle meninger. Vi lever jo i et demokratisk samfund.

Men husk,,,,,

Jorden var flad, og hvis du gik for langt ville du falde udover. Nu er jorden rund og hvis formen ændrer sig igen, vil alle begynde at grine. Gennemsnitsmanden er alligevel ikke i stand til at bedømme, eller bevise de ting han taler om.

Brugerbillede for Marianne Mandoe
Marianne Mandoe

@ Nadia.
Det er jo KUN kvindefodbold, og til trods for kvindelandsholdets meritter så er det i manges øjne værdiløst fordi det er KVINDEfodbold.

Brugerbillede for Anders Ejsing
Anders Ejsing

Det centrale ved artiklen er jo ikke fodbold som sådan, men derimod de symptomer, som befolkningens og mediernes forhold til hhv. mande- og kvindefodbold er et udtryk for. Hvad latterligt er der i at diskutere et sådant emne? Det er da interessant.

Min egen idé om problemstillingen går nogenlunde ud på, at fodbold blev den populæreste sportsform i et udpræget mandsdomineret samfund, og derfor bliver forbundet med maskulinitet.

For mit eget vedkommende. Jeg ser normalt ikke fodbold, men hvis jeg gjorde, kan jeg ikke med min bedste vilje se, hvorfor jeg ikke skulle følge med pga. spillernes køn.

Men lige en kommentar på følgende:

"Gennemsnitsmanden er alligevel ikke i stand til at bedømme, eller bevise de ting han taler om."

Det er noget af et postulat. Hvilke mænd, hvilke ting? Det er næsten som at komme med flosklen om "kvinder og teknik". Hvor seriøst og konstruktivt er det, og hvor meget har det hold i virkeligheden?

Brugerbillede for Nadia Von Schadtler
Nadia Von Schadtler

Det er en filosofi,, idé,,, som så meget andet,,, Og det er endda en smuk én.

OM at man som du, kunne måske...,, en dag, være i stand til at se tingene fra en afstand, og ikke kun farve udsagn fra ens egen overbevisning.

Kan kun give dig ret i netop det helt essentielle... Hvorfor kun følge med pga. kønnet. Og hvis man ikke er en gennemsnitsmand,,,, og her taler vi ikke om uddannelse,, dannelse,,, Men egentlig bare "fri mig fra postulater om at "kvinde mig dit og kvinde mig dat"

Det er kedeligt og gement.

Anerkendelse er bestemt en værdig ting at kæmpe for.

Brugerbillede for Christian  Christensen
Christian Christensen

"Min egen idé om problemstillingen går nogenlunde ud på, at fodbold blev den populæreste sportsform i et udpræget mandsdomineret samfund, og derfor bliver forbundet med maskulinitet."

Anders Ejsing, jeg tror du har fat i noget.
Men jeg giver ikke meget for postulatet, at kvindefodbold på nogen måde skal kunne hamle op med herrefodbold, som det i visse debattørers indlæg antydes.

Det kan godt være at lige netop det danske landshold har spillet elendigt til dette VM, men alligevel har det da samlet en masse mennesker, og har ad den vej givet store oplevelser.

Der er en grund til at kvindefodbold ligger så lavt i folks og mediernes bevidsthed, og det er jo meget simpelt. De spiller jo langtfra ligeså godt som mænd. Det er et faktum at de er langsommere, værre teknisk (har i set Messi i denne sæson?), og så videre. Al respekt for at kvinderne har vundet VM, og at de klarer sig godt internationalt, men det er bare ikke specielt seværdigt.

Men jeg mener også at der mangler anerkendelse. Man kan ikke kræve at medierne skal skrive og udsende stolpe op og ned om kvindefodbold, da det vil skræmme seere væk, men indtag dog Susanne Augustesen i Hall of Fame. Hendes resultater som jeg først lærte at kende her til aften, taler da for sig selv. Hvilken helt igennem vanvittig præstation!

Brugerbillede for Maria Østergaard
Maria Østergaard

Hvilken optimistisk tiltro til dansken!

Der gives flere steder i tråden udtryk for en naiv tro på Danmark som et retfærdighedens Utopia, hvor medierne giver taletid, spilletid, dansetid og syngetid til de dygtigste inden for deres felt, fordi det er hvad den kræsne og kvalitetsbevidste befolkning efterspørger. Ud fra denne grundantagelse lyder ræsonnementet: når herrefodbold får mere opmærksomhed end kvindefodbold er det slet og ret fordi de er de bedste. Befolkningen vil ikke lade sig nøjes med mindre , og derfor er der ingen forretning i at vise de næstbedste:

”Der er en grund til at kvindefodbold ligger så lavt i folks og mediernes bevidsthed, og det er jo meget simpelt. De spiller jo langtfra ligeså godt som mænd.” (Christian Christensen)

”Herrefodbold tjener penge. Det gør kvindefodbold ikke - medmindre de kan begå en parallel til et nyt kvindehåndbold-hold. Og hvor svært kan det egentlig være at forstå? Der er jo ikke noget at debattere pt. Hvis kvindefodbolden vil trække tilskuere, så må den gøre sig selv interessant.” (René Jansen)

Uden at kende det store til hverken kvinde- eller herrefodbold, er jeg som udgangspunkt enig i, at mænd gennemsnitligt set er bedre til fodbold –og lad os for husfredens skyld gå med til, at det skuffende landshold af i år, også er bedre end det danske kvindelandshold anno 1970.

Men at bruge det som argument for deres forrang i medier, aviser, bøger, folks bevidsthed etc., er da det mest ignorante jeg længe har hørt. Hvis pengene var til det, kunne man få det danske folk til klappe i klaphatten over VM i hjulfræs.

Overalt er det middelmådigheden der har forrang. Flertallet falder nu engang i svime over Paul Pot frem for Dmitri Hvorostovsky, og det er både hr. og fru Danmark der finder interesse i at se mennesker med middelmådige evner dyste i sang, dans, viden etc. Og ja, da først mediedækningen af guldpigerne var skudt i gang, var de et større hit end herrehåndbold –selv om herrerne vel også i denne sportsgren er damerne overlegne? Om det er godt eller skidt vil jeg ikke dømme omkring, men blot påpege, at hverken evner eller talent kan fremhæves som den dominerende årsag til et givent fænomens succesrate i samfundet. Årsagsrækken ”evner – anerkendelse/opmærksomhed - penge” er nu engang ingen naturlov!

Man kunne så indvende, at om end evnerne ikke er årsagen til succesen, kan de bruges som et argument for at der ikke skal ændres på tingenes tilstand. Men hvis evner er i så høj kurs, hvorfor er seertallene så højere når Danmark går på banen end når Brasilien gør det? Nationalfølelse! Den pludseligt opblussende kærlighed til fædrelandet gør det langt mere spændende at se på dårlige danskere end dygtige brasilianere. Men hvis spillernes nationalitet alligevel er vigtigere end deres evner, vil jeg vove at påstå, at det ville skabe en større fællesskabsfølelse at vinde VM i kvindefodbold, fremfor at blive kollektivt ydmyget i VM i herrefodbold.

Om de danske, kvindelige fodboldspillere er på et niveau der muliggør dette skal jeg ikke udtale mig om, men pointen er, at det er håbløst naivt at forklare differencen mellem kvinde- og herrefodboldens succes hos befolkningen ud fra en ukritisk henvisning til kønnenes forskelligartede fysiologi.

Brugerbillede for Henrik Eskerod
Henrik Eskerod

Jeg synes, at der tærskes rigtig megen langhalm på spørgsmålet om hvorvidt kvindelandsholdet er blevet mediekrediteret i tilstrækkeligt omgang, på baggrund af et uoffícielt - og senere officielt - verdensmesterskab, for 40 år siden (!)

Forholdet er i sin enkelthed, at kvindefodbold som sport betragtet ikke er interessant, hverken dengang eller i dag. Der findes muligt nogle enkelte med en særlig tilgang til kvindefodfold, som mener det modsatte, men i betragtning af seertal og mængden af tilskuere ved fodboldkampe for kvinder er konklusionen ganske enkelt: det er hverken underholdende eller interessant.

Brugerbillede for Per Jongberg
Per Jongberg

... men han ser da meget pæn ud, prinsen mener jeg. Gør han ikke ? Jeg mener 1970 ... jeg havde også hår ned ad kinderne dengang.

Brugerbillede for Erik Karlsen

Først synes jeg, det var imponerende, at det danske kvindelandshold kunne medvirke til at tiltrække 110.000 tilskuere til en kamp.

Men derudover: Hvor mange debattører har set ungdoms VM i fodbold for kvinder i Tyskland, som blev afviklet umiddelbart efter VM i fodbold for mænd?

Det tekniske niveau hos kvinderne var akkurat lige så højt (eller ofte højere) som hos de mandlige VM-deltagere. Den største forskel ligger snarere i fysikken, hvilket bl.a. betyder, at der ikke begås lige så grove overgreb, som efter min mening klassificerer mandefodbold som ekstremsport.

Man sammenligner ofte mænds og kvinders fysik og hurtighed.
Men tager man en idrætsgren som marathonløb, vil man se, at tidsafstanden mellem kvinder og mænd er skrumpet mere og mere ind, siden kvinder fik lov til at løbe. Der er endda flere (nej, ikke sportsjournalister og andre lægfolk), der mener, at de bedste kvinder om nogle år vil være hurtigere på marathondistancen end de bedste mænd.
Inden for store løb ser man i øvrigt også, at pengepræmierne for mænd og kvinder er ens.

Dorte, jeg har allerede klikket på en anbefaling af din kommentar tidligere, men nu anbefaler jeg den igen:
Jeg har aldrig fattet, hvorfor mandehåndboldlandsholdet skulle understøttes af hele det danske flyvevåben for at have vundet EM, mens det tilsvarende kvindelandshold aldrig fik den opmærksomhed for langt større præstationer.

Brugerbillede for Claes  Pedersen
Claes Pedersen

Jeg spillede selv som barn fodbold på græset, med en anden af Danmark helt store kvindelige fodbold spiller Lone Smith Hansen, der også kom til Udlandet.

Hun var fuld på h¢jde med os andre hvad angår teknik og spille mæssig forståelse, og kunne bruge sine medspiller.

Når vi var med Hover Fritidsklub ude og spille turneringer var interessen for pigerne og opbakning lige så stor som til os drenge, men kun i kraft af Lone Smith Hansen vandt de altid, fordi hun var den eneste der spillede og legede fodbold efter skoletid, hvor de andre piger spillede kun i fritidsklubben eller i Hover fodboldklub.

Men som vi lære af hinanden, så er bare n¢d til at sige, Lone blev kun så god ved hun spillede med drengene, og de fleste kvinder har endnu engang en spille forståelse, som vi havde da vi 12 år gamle.

I mit hjem her på Philippinerne, kommer der en kvinde, der kan spille bordtennis og man bliver endnu engang ikke dygtig til boldspil ved at snakke om det, men ved praktisere det og få lov at fejle og have en vilje til g¢re det bedre.

Men som som den kristne kultur her på Phillippinerne og med Islam st¢rre indflydelse i Danmark, så skabes der ikke de forhold hvor piger og kvinder kan udvikle deres motorik og talenter, og deres lyst til at lege bliver undertrykt.

For at rodebod på det, vil det være sobert om alle i folkeskolen havde 5 timers motion og idræt om ugen, samt alle der arbejder inden for den sociale omsorgs sektor, med mennesker med psykiske og sociale problemer skulle have 5 timers idræt om ugen.

Og sport og motion handler ikke kun om vinde, men også om sin egen udvikling og det kunne indgå i et noverbal fællesskab med andre.

Som jeg nævne en lang række af andre positive sider ved idræt. som jeg vil undlade her.

For de debatt¢re der på facebook, kan se min profil hvor der billeder fra min lille bordtennis skole her på Philippinerne.

Claes Pedersen Caloocan Metro Manila

Brugerbillede for Claes  Pedersen
Claes Pedersen

Til Maria ¢stergaard.

Det har ikke noget at g¢re med om folk tjerner penge på fodbold, der får mennesker til at gå til fodbold og interesser for den.

I halvtresserne og treserne kom der mange flere mennesker til fodbold i Danmark, end der g¢r i dag, Landsholdlederen Kaj Johansen og tidligere Vejle spiller, var den sidste af den gamle skole der sagde nej til penge fra DBU, og pengene er ikke årsag til fodboldspilles store interesse blandt mennesker, men det handler om det er kunne udtrykke sine f¢lelser og man gal i hovedet hvis man råber mennesker på gaden eller begynder at klappe på gå gaden, eller stikker hænderne op i luften eller syge sange.

Fodboldspillet og være på et fodbold stadion giver et rum for kunne udtryke sig, og ikke bare med sine f¢lelser, men også sit politiske stå sted.

Brugerbillede for Troels Larsen
Troels Larsen

Jeg droppede lidt at følge med i kommentarerne, så beklager hvis jeg har misset noget.

En fin artikel. Jeg blev nysgerrig efter disse turneringer og fandt lidt mere info.

Første turnering (som også var det første uofficielle kvinde VM) blev afholdt i Italien 6.-15. juli 1970 med deltagelse af: England, Italien, Mexico, Tjekkoslovakiet (som trak sig),Tyskland, Østrig og naturligvis Danmark. Se mere her: http://www.rsssf.com/tablesm/mondo-women70.html

Anden turnering blev afholdt i Mexico 15. august til 6. september 1971 (med nogle kvalifikationskampe i juni) med deltagelse (inklusiv kvalifikation) af: Argentina, England, Frankrig, Italien, Mexico og Danmark. Se mere her: http://www.rsssf.com/tablesm/mundo-women71.html

Spændende. Det eneste punkt, jeg kan se, der indbyder oplagt til diskussion er, hvorvidt betegnelsen Verdensmesterskab er korrekt. Jeg tænker et oplagt sted at starte her er, ved at kigge på herresiden.

Sir Thomas Lipton Trophy regnes (åbenbart) for en slags forløber for de officielle verdensmesterskaber. Den blev afholdt mellem nationale klubhold, fremfor landshold - vel en parallel her til Femina fra DK - og fandt første gang sted i 1909 i Italien (sjovt nok).

Deltagerne her var: England, Italien, Schweiz og Tyskland (England vandt).

Ved anden (og sidste) turnering i 1911 deltog: England, Italien, Italien (ja dobbelt) og Schweiz - og igen vandt England.

https://en.wikipedia.org/wiki/Sir_Thomas_Lipton_Trophy

Skal vi gå lidt videre og finde noget lidt større så kan vi tage 1920 olympisk fodbold. Her var det 13 europæiske hold og Egypten (Belgien vandt). https://en.wikipedia.org/wiki/Football_at_the_1920_Summer_Olympics

Og så lige for god ordens skyld - første officielle herrefodbold verdensmesterskab blev afholdt i 1930 med deltagelse fra 13 lande. https://en.wikipedia.org/wiki/1930_FIFA_World_Cup

Nå - tilbage til pointen. Når man ser på ligheder og forskelle mellem hvad man formentlig vil anerkende som det første officielle (om ikke andet så forsøg på) et verdensmesterskab for herrer og kvinder, så synes jeg, at vi godt kan kalde os de første verdensmestre i fodbold for kvinder.

Man kan altid diskutere, hvorvidt den uofficielle natur har gjort turneringen "lettere" fordi nogle hold måske ikke har deltaget, men det føles lidt ligesom når USA ikke vinder ishockey VM og så undskylder sig med, at deres spillere prioriterer den hjemlige liga.

Min reaktion til begge er: "Synd. Vi er stadig mestre" (ja altså, når nu DK engang vinder ishockey VM forstås).

Det blev godt nok en lang smøre jeg fik rullet mig ud i her. Og kom der nogen egentlig pointe frem i rodet? Nææ, måske ikke. Men det var underholdende (for mig) at kigge lidt på historiske begivenheder.

God dag derude.

Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Der fremhæves godt nok nogle kønsstereotyper i denne tråd.
Jeg er ligeså vild med kvindefodbold som jeg er med herrefodbold. (Nej, ikke derfor, selv uden ødelagt tøj).
Men i disse tider hvor konstruktionen køn er under udvikling finder vi måske snart ud af at have mixhold ligesom i andre sportsgrene.

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

Jeg synes, at det kvindelige landsholds præstationer er fantastiske. Skide godt gået.
Og det er fantastisk at man slipper for Fodbold film, og at det hårde damer bare rejser sig op og spiller videre.
Men når det er sagt, så ville kvindelandsholdet formodentlig tabe 100 gange ud af 100 mod et middel niveau fire herrehold (danmarks serien).
Så ja.. jeg har det lidt med kvinde fodbold, som jeg har det med vores lokale Amerikansk Fodbold hold, som nok rykker op i den bedste division fra næste år. Det er fedt nok.. meeeeen... Der er altså forskel på vores lokale Quaterback og så Tom Brady. Det kan ikke rigtig sammenlignes.

// Jesper

Brugerbillede for Bo Stefan Nielsen
Bo Stefan Nielsen

Tråden her minder mere om et VM i knoslæbning.

@ Information: Hvad med en interviewartikel med Susanne Augustesen og andre af verdensmestrene? :)

Brugerbillede for René Arestrup
René Arestrup

Det kvindelandsholdet har præsteret er da flot, rigtig flot. Men...jeg ved ikke om jeg tør driste mig til at skrive videre... der er jo en grund til, at kvindefodbold ikke er omgærdet af samme medieopmærksomhed som ditto for herrene, henholdsvis, at kvindelige fodboldspillere ikke bliver opfattet som universelle halvguder. Kære kvinder, jeg er nødt til at sige det: I er altså ikke lige så gode fodboldspillere som mænd. Derfor er der heller ikke nok mennesker, der gider at glo på kvindefodbold og derfor er der heller ikke samme prestige - endsige penge - i kvindefodbold. Det er uretfærdigt, jeg ved det. Det er urimeligt, grænsende til kvindeundertrykkende. Men jeg skal godt nok kede mig, hvis det en eller anden dag skulle lykkes mig, at se en kvindefodboldkamp til ende.

Brugerbillede for Christoffer Pedersen
Christoffer Pedersen

Rigtig fodbold er bare en meget større sportsgren end kvindefodbold. Derfor er det også en meget større bedrift at få en placering der end i kvindefodbold. Det var en fantastisk begivenhed da Danmark vandt EM i fodbold. Alle de placeringer vi har fået fx i speedway (oftest mænd) får heller ikke meget mere end en notits på side 3. OM det bliver en folkefest og forsidehistorie har intet med køn at gøre, mere den gamle historie om udbud og efterspørgsel....