Baggrund
Læsetid: 3 min.

Dansk Folkeparti vil verden rundt med Wilders

Den hollandske politiker Geert Wilders starter nu en vestlig folkebevægelse mod islamisering. Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt bifalder projektet og håber på dansk opbakning
Den kontroversielle hollandske politiker Geert Wilders har stiftet en verdens°©omsp©°ndende friheds°©alliance, som skal udg©™re et v©°rn mod islam. Dansk Folkeparti bifalder projektet.

Den kontroversielle hollandske politiker Geert Wilders har stiftet en verdens°©omsp©°ndende friheds°©alliance, som skal udg©™re et v©°rn mod islam. Dansk Folkeparti bifalder projektet.

Ben Stansall

Indland
19. juli 2010

Nu skal folket i hele Vesten forenes i kampen mod islamisering og undertrykkelse, lyder budskabet fra den kontroversielle hollandske partileder Geert Wilders, der har stiftet en international 'frihedsalliance'.

Projektet, der skal være et vestligt værn mod islam, skal ifølge Wilders tage udgangspunkt i Holland, Tyskland, Frankrig, England og Canada til at begynde med. Men står det til Dansk Folkepartis europaparlamentariker, Morten Messerschmidt, bliver der også danskere at finde i den nye græsrodsbevægelse:

»Det håber jeg bestemt, for der er et meget klart behov for, at alle konservative, frihedselskende partier rundt om i Europa og den vestlige verden går sammen om det her,« siger han og fortæller, at han allerede har talt med Geert Wilders om projektet.

Frihedsalliancens mærkesager deles af Dansk Folkeparti, men Messerschmidt øjner en mulighed for at både medlemmer af Dansk Folkeparti og andre, der deler de værdipolitiske holdninger, vil få en ny international platform i Frihedsalliancen.

Lukket facon

Selv om Messerschmidt selv har kastet sig over Europa-Parlamentet, savner han et bredere internationalt samarbejde om værdipolitik:

»Der er en række vestlige lande, der ikke er med i EU, og det udelukker ikke, at man gør noget i Europa-Parlamentet, det er blot en ekstra dimension og en politisk overbygning på den bevægelse, vi allerede ser i for eksempel Trykkefrihedsselskabet,« siger han.

Eller som Wilders selv formulerer det i den britiske avis The Guardian:

»Budskabet: 'Stop islam, forsvar friheden', er vigtigt for hele den frie vestlige verden.«

I Dansk Folkeparti er der ikke tradition for at binde sig formelt til søsterpartier eller organisationer, så officielt kan DF ikke indgå et samarbejde med Wilders i partiregi, forklarer partiets udenrigsordfører, Søren Espersen. Han roser alligevel Wilders, hvis forslag han er villig til at lytte til, fordi det måske kan bidrage med et vigtigt internationalt udsyn:

»Det er altid vældig godt at snakke med hinanden og samarbejde på tværs af grænserne. Det har vi i vores parti ikke været så gode til, fordi vi har holdt en meget lukket facon over for andre europæiske partier, som ellers kunne have de samme indstillinger til verden, som vi har,« siger Espersen og understreger, at han ikke kender detaljerne i Wilders planer.

Værdipolitiske mærkesager har også netop har den styrke, at de samler folk på tværs af partiskel, siger Messerschmidt:

»Værdipolitiske spørgsmål kan ikke sættes ind i en partipolitisk ramme, og sådan er det også, når det kommer til ytringsfrihed og islamisering; der behøver man ikke være borgerlig for at kunne se problemet,« siger han og håber i stedet, at Trykkefrihedsselskabet, der allerede opererer internationalt, vil bakke op om frihedsalliancen.

Formand for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, forklarer imidlertid, at selskabet alene beskæftiger sig med ytringsfrihed, hvorfor politiske projekter, der også har andre formål, ligger uden for rammen af, hvad Trykkefrihedsselskabet kan deltage i.

Konservativt hul

Ifølge et interview til nyhedsbureauet Assocaited Press håber Wilders selv, at frihedsalliancen kan appellere til dem, som hverken føler sig repræsenterede af de gamle, konservative partier eller de meget højreorienterede partier. Han kalder eksempelvis British National Party for et decideret racistisk parti og bruger det som eksempel på, at Friheds-alliancen kunne udfylde et nationalt tomrum på den politiske scene.

I Holland har den karakteristisk platinblonde og storgestikulerende partileder haft succes med den dagsorden, som han nu vil gøre verdensomspændende. Ved det hollandske valg i sidste måned formåede Wilders nærmest at tredoble sit stemmetal, og partiet gik fra 9 til 24 mandater af parlamentets samlede 150 pladser. Om Wilders får held til at skabe en bevægelse, som også når danskerne, vil vise sig. Sidst på året lanceres Frihedsalliancen officielt, men allerede til efteråret aflægger Geert Wilders besøg i Danmark.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Altså et korstog imod islam? Det virker også bare som en rigtig fed ide. Alle ved jo at samhørrighed, respekt og fællesskab bedst opnåes ved at bekrige folks tro og værdier og nedlade deres religion til absolut laveste fællesnævner.

Niels østergård

Dansk Folkeparti vil verden rundt med Wilders.
Jeg synes det lyder uhyre fornuftigt med sådan en verdenstourne.
Må jeg i al beskedenhed foreslå disse ædle riddere af ytringsfrihedsordenen at starte turneen i de lande "vi" nu har befriet fra islamismens åg
Jeg føler mig overbevist om at der vil blive fuldt hus til optrædender både i Kabul og Kandahar.

Kasper Emil Foldager Nielsen

DF rejser verden rundt med Wilders.
Ja, såmænd en kærlighedshistorie af den grimmeste slags.

Heinrich R. Jørgensen

Er der ikke en fejl i overskriften? Skulle det ikke have været: Dansk Folkeparti vil vreden rundt med Wilders?

Marianne Mandoe

Og nu er den lille forskel der var på DF og SIAD/SIOE forsvundet.

Peer Aagaard

Men betyder det så. at vi andre slipper for DF her i vores nærområde?

Ole Falstoft

Frihed til at tale før man tænker
Frihed til at fordreje og forvanske
Frihed til at være dum
Frihed til at jokke på andre
Frihed til at forhåne
Frihed fra viden og indsigt
Frihed fra ansvar
Oh friheden friheden flyver....

Unge Hr Messersmidt ligner efterhånden bagsiden af demokrati og ytringsfrihed...

Thorsten Lind

DF har helt sikkert et værdifællesskab med Wilders,
i deres utrættelige og uselviske kamp, for at befri galaxen, for islamismens svøbe.......

Det er mere sån´rent "frisuremæssigt", at DF halter håbløst bagefter fronkæmperen Wilders.
Må jeg anbefale, et brintoverilte-kursus,
til Skaarup og Thulesen D, samt Messerschmidten!
( På skatteborgernes regning - naturligvis.)

Ps. Udover at man ikke må kalde nazister for nazister, så er det heller ikke populært, at gøre nar af folks udseende......så det afholder jeg mig fra!!!!
Jeg mener blot at DF kan gå hele vejen,
hvis leutnanterne fik noget større hår...!!

Godt tur med jeres korstog imod Islam DF :-(), I skal gøre Vesten til at være stuerene fra dem der er anderledes end jer. Som profet Poul Nyrup sagde om DF ”… siger jeg til Dansk Folkeparti: Uanset hvor mange anstrengelser I gør jer, stuerene bliver I aldrig, set med mine øjne!”

Mette Hansen

thorsten Lind: Du leverede lige dagens grin..tak for det.

Hermed min anbefaling til Thorsten Linds geniale kommentar om det hollandske brintoverilte-fænomen.

Tak for dagens griner Thorsten Lind :-)

Gorm Petersen

Det må være underligt for Wilders, der har gjort ytringsfriheden til sit varemærke, at turnere sammen med et parti, der har en paragraf, der automatisk ekskluderer enhver, der ytrer sig.

Wilders forslag om bogbrænding kan kun tolkes som en styrkelse af ytringsfriheden. Måske skal røgudviklingen få folk til at rømme sig og derved rense halsen, så ytringer kan komme klarere igennem.

Der findes altid en ærbar forklaring.

Søren Kristensen

Er det helt sikkert, at det ikke er hans naturlige hårfarve?

Lykke Johansen

Jeg hæfter mig mere ved hans udtryk på billedet i artiklen. En virkelig ucharmerende og klam type,

Casper Kennild

Utroligt som konservatisme, marginaliseringspolitik og frihed kan forenes i hovederne på disse mennesker...

For Wilders vedkommende må det jo være håret, der trykker, men jeg kan godt nok ikke finde nogle forklaringer på DF'ernes vildfarelser.
Måske for mange ture i rutsjebanen på Bakken?
Eller også det faktum, at de efter hånden er ved at være en flok af privilegerede, der ikke vil miste deres magt og vælde?

Morten Nielsen

Så marcherer de igen!

DF og Wilders til fælles kamp mod demkratiet. Det er hvad det er. Den stærkeste antidemokratiske organisering siden 1920erne.
Hvorfor skulle vi ikke kunne få en jugoslavisk opløsning over hele Europa?

Niels østergård

DF vil givetvis få succes på deres holdning til homoseksuelle.
Hvis de ændrede sloganet fra; "Homoseksuelle skal have tæsk!" til "Homoseksuelle skal stenes!" kunne verdensturneen passende starte i Iran eller Saudi Arabien.

Problemet er så lige hollænderen...

Henrik Andersen

Det er dejligt at læse en så saglig debat, også den store forståelse for forskellighed i menneskers udseende, har den danske regering og folketing ikke også et stort antal blondiner, Ronald Regan bevarede også sin hårfarve i mange år.
Når det bliver så personligt at udsendet spiller en rolle betyde politikken mindre.
omkring 15 % finder enhver attraktiv.
Med hensyn til de muslimer de måske vil jagte prøv at google Abu Hamsa han er en rigtig pæn mand