Hvert halve år drager et nyt hold danske soldater til Af- ghanistan, men hver gang må omkring 40 af dem sendes hjem fra missionen før tid.
Det viser nye tal fra Forsvarets Personeltjeneste, der har beregnet, hvor mange soldater der siden august 2007 er blevet repatrieret, som de uplanlagte hjemsendelser betegnes i fagjargonen.
I gennemsnit forlader syv soldater Afghanistan om måneden, viser opgørelsen, der afslører, at især sociale og sygdomsmæssige årsager udløser hjemsendelser.
Det uplanlagte farvel til kammeraterne i krig kan ramme soldaterne hårdt, vurderer militærpsykolog Jørgen Peter Madsen:
»For mange er det et personligt nederlag. Det er unge mennesker, der mister den status, som forbindes med at være sendt ud for at gøre noget for fædrelandet.«
Derfor burde Forsvaret aldrig have sendt soldaterne i krig i første omgang, mener han.
»En meget stor del af dem, der kommer hjem med psykiske skader, kunne have været sorteret fra på forhånd,« siger Jørgen Peter Madsen til Information i dag, hvor han redegør for, hvor meget både forsvar og soldater kunne vinde ved at indføre psykologtest før udstationeringerne.
Ekstra ressourcer
Hjemsendelserne bliver et problem for de enkelte soldater og deres familier, men det koster også Forsvaret ekstra ressourcer, hver gang en soldat må forlade styrken.
»Det er selvfølgelig et ressourceproblem. Styrken har den størrelse, vi mener, den skal have, og hvis en soldat repatrieres, betyder det enten, at vi skal sende en ny derned som erstatning, eller at samme opgave må løses med færre soldater,« siger ...
oberstløjtnant Bjarne Møller, der er chef for produktionsdivisionen ved Hærens Operative Kommando (HOK).
Han mener dog, at der er tale om begrænsede enkeltsager og kan derfor ikke pege på en samlet årsag til hjemsendelserne:
»Statistisk er det alt for spinkelt et grundlag, og jeg synes ikke, det er høje tal. Mennesker og hold er forskelligt sammensat, så det er ikke til at drage samlede konklusioner,« siger han.
En grundig vurdering
Men hvis så mange forlod en almindelig virksomhed, som det er tilfældet i hæren, ville det være et stort problem, mener administrerende direktør i rekrutterings- og rådgivningsvirksomheden Mercuri Urval, Christian Kurt Nielsen.
»Hvis det var i min virksomhed, at vi ufrivilligt måtte skille os af med så stor en del af medarbejderne, fordi der var problemer med dem, ville jeg være meget bekymret,« siger han og undrer sig over, at der end ikke er sket en positiv udvikling med tiden, selv om Forsvaret har fået mere erfaring med indsatsen i Afghanistan.
»En virksomhed ville gøre meget ud af at vurdere en medarbejder, hvis de skulle sende ham til Kina. Hvis det viser sig efter tre måneder, at han ikke kan være der alligevel, er det jo spild af tid og ressourcer,« siger Christian Kurt Nielsen og forklarer, hvordan mange virksomheder henvender sig til Mercuri Urval netop med henblik på at få foretaget en grundig vurdering af potentielle medarbejdere og deres familieforhold. Den screening finder ikke sted i hæren.
»I hæren sender man folk derned, og så finder man efterfølgende ud af, hvem der kan holde til det. Men det kan selvfølgelig også være svært at vurdere, fordi der er tale om så specielle vilkår,« siger han og understreger, at man skal være varsom med at sammenligne Forsvaret med en virksomhed, fordi soldater i krig traditionelt udsættes for større prøvelser, end medarbejdere i almindelige jobs.
Også Centralforeningen for Stampersonel, Forsvarets største fagforening, efterlyser en test, der kan sortere i soldaterne inden udsendelse.
Sidste udvej
Men selv om der har været flere forslag om, at menige soldater skulle testes, afviser Hærens Operative Kommando, at der er ressourcer til omfattende screening:
»Vi har ingen kapacitet til at screene mere end 700 soldaters familiære baggrund hvert halve år. Det ligger uden for vores formåen, og jeg tror ikke, der er nogen andre forsvar, som gør det,« siger Bjarne Møller og forklarer, at Forsvaret i stedet sørger for, at der altid er tilknyttet både psykologer og socialrådgivere, som kan tage sig af både familie og soldat i det omfang, der opstår behov for det.
Repatriering er altid sidste udvej, betoner Bjarne Møller og forklarer, at Forsvaret derfor gør, hvad de kan for at undgå sagerne.
»Men som med alle andre forhold høster vi hele tiden erfaringer og bliver bedre,« siger han.
Det var desværre ikke muligt at få en kommentar fra forsvarsminister, Gitte Lillelund Bech (V).
Tja, jeg kender en tidligere (måske), misbruger af både heroin og amfetamin, der drager afsted på det næste hold til Afghanistan.
Hvad undersøger man egentlig, inden folk sendes ud?
Heroinen er vel billigere i Kandahar end i Skive?
Han kan vel dele et fix med en soldat fra ANA ;-)
Revl og krat sendes for tiden til Afghanistan, for hvem har lyst til at blive fysisk eller psykisk lemlæstet (eller sætte livet til) for en sag der er tabt så eklatant og klodset på gulvet gennem de seneste år?
Der er ikke noget at sige til, at pseudomachodrømmen blegner i Hellmans vikelighed, når man det næste øjeblik er indsmurt i makkerens eller ens eget blod efter det bratte møde med en IED.
Det er efter min mening et sundhedstegn når disse unge mennesker vågner op og får andre tanker. Specielt med den mangel på engagement på politisk niveau der udvises i dk o.a. steder. Get the f... out.
@ Rasmus Knus
Du kan da ikke beskylde de unge soldater for at mangle politisk engagement. De stiller deres egen krop til rådighed, hvad kan man forlange mere?
Med venlig hilsen
Lennart
De repatirede gør en forskel!
Jeg vil gerne se de psykologiske tests som kan udpege hvilke soldater som må repatrieres som følge af alvorlig sygdom eller dødsfald i den nære familie, sygdom, sår eller skader - den findes ikke - men jeg kan da godt forstå repræsentanter fra 'the HR-racket' mener det ikke kunne skade at Forsvaret sendte nogle millioner i deres retning.
I øvrigt foregår der allerede en ret omfattende (også hvad kunne kaldes praktiske psykologiske tests og) udskillelse - også for menige - for hver 100 mand som indkaldes til session findes ca. 40% uegnet - for hver 100 mand som indkaldes til og gennemføre Hærens Basisuddannelse tilfredsstillende optages ca. 20% til Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse - for hver 100 mand som påbegynder Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse fuldfør ca. 70%.
Der sker altså en ikke uvæsentlig udskillelse fra Forsvarets Dag til HBU til HRU til Helmand - og det at omkring 40 personer fra hvert hold må repatrieres er ikke alarmerende - faktisk vil jeg kalde det et bemærkelsesværdigt lavt frafald - hvis vi ser på 'frafald' (folk som deres job siger op i utide) alle mulige andre steder i samfundet er det vel ikke unormalt med en personaleomsætning på godt 5% over en periode på 6 mdr.
Soldaterne der tager hjem før tid, må føle sig både ydmyget og fuld af skam.
Det er bare ikke deres egen fejl, men de må bære byrden, for nogens vedkommende resten af livet.
Men det er alene Forsvarets og dens skamløse behandling af disse unge mennesker.
Hvornår holder vi op med at ofre mennesker på den hellige alter? Jeg tror vi fik bud på det for tusinde af år siden!
Men ret beset er det endnu et argument for afskaffelse af værnepligten, da den nuværende fire måneders værnepligt plus otte måneders supplerende uddannelse kun formelt kan udstyre folk med de færdigheder der kræves i Afghanistan.
En væsentlig del af en soldats (og enheds) kompetencer er erfaring, erfaring og erfaring. Og det opbygges ikke med den nuværende værnepligts- og HRU model der kun uddanner "for sjov" soldater og midlertidige enheder.
Sådan vinder man ganske enkelt ikke COIN krige, men det betyder åbenbart mere med en organisation der består af stabe end den bedst mulige uddannelse af soldater og enheder.
Selvfølgelig må de kunne testes bedre.
Når jeg tænker på, hvordan kommende piloter bliver testet før de bliver antaget til en pilotuddannelse.
Hør på kaptajnen og styrmanden ordveksling i en passagerfly, som er ved at styrte.
Der er der tjek på det.
Utroligt - sikke en arrogance!
Der desværre gennemsyrer det danske forsvar!
Når man bare kender lidt til forsvarets "egnethedstests" eller rettere den totale mangel på samme.
Lars Hansen - alle dine fine tal over folk der bliver sorteret fra dækker over der er ALT for let at komme ind i forsvaret, man skal jo nærmest mangle et ben og samtidig have en IQ på under 50 for at blive kasseret - så den udskillelse der sker er uundgåelig og langt de fleste bliver i øvrigt kasseret på fysiske skavanker!
- og netop det faktum er interessant - for forsvaret er MEGET mere angst for at soldater der har skrevet kontrakt skal få fysiske skader end psykiske, det er nemlig ekstremt meget dyrere for dem når soldaterne bliver fysisk skadede, det kan jo måles på en mén faktor, det kan psykiske skader ikke.
Jeg kender til flere psykologer der har sagt op i forsvaret fordi de mente at forsvaret simpelthen tog opgaven med psykiske mén useriøst - og de ville ikke lægge navn til.
Jeg har første hånds oplevelser af traumatiserede unge danske mænd der sendes tilbage til Afghanistan, fordi den eneste psykolog i forsvaret der kan vurdere at de har PTSD sidder i Kandhahar, man sender altså unge mænd med PTSD til en krigszone for at evaluere dem - det er skingrende sindsygt, og i øvrigt en fantastisk historie (i skriver bare journalister på information, jeg har kilder og dokumentation på det hele.)
Det er rent ud sagt skandaløst - og man behøver altså ikke arbejde i et HR bureau for at regne ud at hvis 40 medarbejdere hver halve år siger op ud af 700 pga. personlige problemer (dem der kommer til skade tælles jo ikke med her) så har man altså et seriøst problem!
Det kunne være interessant at se årsagerne til at folk stopper i utide.
Der er sikkert nogen, som må hjem fordi familien måske har problemer (arbejdsløshed eller sygdom hos ægtefælle / børn o s v), andre fordi det er fysisk for hårdt , og atter andre fordi de er blevet fysisk syge/skadet o s v --- det interessante er, hvormange, der tager hjem fordi de ikke mentalt kan klare selve "soldaterhåndværket" - eller hvad man nu skal kalde det - det er denne ( nok ikke så store ) gruppe, som man burde kunne frasortere på forhånd ?
Uggi Kaldan:
"alle dine fine tal over folk der bliver sorteret fra dækker over der er ALT for let at komme ind i forsvaret, man skal jo nærmest mangle et ben og samtidig have en IQ på under 50 for at blive kasseret"
Det kan du mene - det ændre dog ikke på kun omkring 50% findes egnet i første instans (session) og der finder en udskillelse sted under både anden instans (HBU) og tredje instans (HRU) - det er ikke helt så nemt, at komme til Helmand med Hæren, som du giver udtryk for.
UK:"Jeg har første hånds oplevelser af traumatiserede unge danske mænd der sendes tilbage til Afghanistan, fordi den eneste psykolog i forsvaret der kan vurdere at de har PTSD sidder i Kandhahar..."
Førstehåndsoplevelse siger du - der er nu næppe nogen som sendes til Afghanistan for at blive undersøgt for PTSD - hvor har du dog fået den førstehåndsoplevelse fra?
UK:"Det er rent ud sagt skandaløst - og man behøver altså ikke arbejde i et HR bureau for at regne ud at hvis 40 medarbejdere hver halve år siger op ud af 700 pga. personlige problemer (dem der kommer til skade tælles jo ikke med her) så har man altså et seriøst problem!"
Det svinger fra hold til hold - men sociale hensyn, somatisk sygdom og skader udgør faktisk over 70% af årsagerne til repatrieringerne (der nødvendigvis ikke betyder de pågældende siger op eller siges op) det er kun omkring 12% af repatrieringerne som skyldes såkaldte psykiske eller psykosomatiske problemer - ingen egnethedstest kan med nogen anvendelig sikkerhed finde de 4-5 personer på et hold bestående af ca. 750 personer som må repatrieres af psykiske årsager.
Og igen - det at ca. 40 ud af ca. 750 - af mange vidt forskellige årsager - repatrieres er ikke alarmerende. Det frafald er jo flere gange lavere end frafaldet under HRU!
@ Lars
Jeg kan ikke skrive navnet på omtalte soldat, men der er en af mine personlige venner, så jo det er førstehåndskendskab, mildest talt ganske ubegribeligt.
Nu er de 40 der tager hjem før tid i øvrigt kun toppen af isbjerget - jeg har mange (+10) venner der lider med STORE psykiske problemer efter at have været udsendt og de får stort set ingen hjælp fra forsvaret men må betale for psykologhjælp selv, hvis de altså er nået til at bede om hjælp overhovedet.
- og nej jeg er ikke i militæret og har heller ikke været det - så mine oplevelser er altså ikke biased af at jeg har særligt mange venner i militæret - der var i øvrigt aldrig nogen af dem jeg kender i militæret der ville turde at tage problematikken op, kulturen er at psykiske problemer dem snakker man bare ikke om - fuldstændigt som det helt tydeligt fremgår i artiklen ovenfor...
Enkeltmandssager... det er sku en flabet indstilling til rigtigt mange unge danske tidligere soldaters store problemer, det ville klæde forsvaret at tage sagen mere alvorligt, og i stedet for at tale udenom, så rent faktisk prøve at løse de påviseligt store problemer rigtigt mange af deres ansatte ender i efter en tur i Afghanistan / Irak!
Uggi Kaldan,
Systemet fungerer ikke sådan - så enten har du misforstået din vens historie eller også er der på anden vis slør i styretøjet.
UK"Nu er de 40 der tager hjem før tid i øvrigt kun toppen af isbjerget (...) STORE psykiske problemer"
Det er - som sagt - kun ca. 4 af de ca. 40 repatrieringer som skyldes psykiske årsager - hvad angår psykisk sygdom så findes der ikke nogen egnethedstest som kan udpege hvem som får PTSD og hvem som ikke gør.
Repatrieringsårsager er det samme som elastik i metermål.
Hvis soldaten ikke har en fremtid i forsvaret er den sikreste måde at skille sig af med vedkommende på, at benævne årsagen som psykisk.
Hvis vedkommende tidligere har udført god tjeneste i sin tid som soldat, er repatrieringsårsagen til forhandling a.h.t. den hjemsendtes fremtid i forsvaret/ det civile uagtet hjemsendelsesårsagen reelt er psykisk betinget.
Det ser ud til at forsvarets psykologer er uenige med Lars Hansen.
http://www.information.dk/telegram/239747
I øvrigt har Uggi Kaldan fuldstændig ret når han fremhæver hvor ringe hjælp forsvaret yder de af deres soldater, der har pådraget sig PTSD.
En kollega der var UN-guard i Irak fik PTSD, og han fik en direkte ringe behandling af forsvaret.
De sidder tungt på pungen, når der skal penge og psykologtimer til.
Mosbak,
bemærk forsvarets psykologer ikke udtaler sig i telegrammet - hvori det fremgår at HOK vil lade IMP undersøge om, hvorvidt en psykologisk screening med fordel kan indføres for menige.
Arbejds- og organisationspsykologen Jørgen Peter Madsen - som tidligere har været ansat ved Forsvaret - mener rigtig nok at konstabler skal underkastes de samme tests som officerer - jeg mener ikke noget sådan vil ændre på hverken repatrieringer eller psykiske eftervirkninger.
Militærpsykolog står der vist i artiklen, men okay forsvaret overvejer problemet, så der kan jo gå lang tid inden nogen træffer en beslutning.
Det er vel også lettere at skaffe en ny soldat, end at bruge penge på at sortere de mindre egnede fra.
@ Lars Hansen
Jeg er sådan set en smule fortørnet over at du kalder mig en løgner - vi taler om en af mine allerbedste personlige venner.
Han fik det ekstremt dårligt efter det køretøj han sad i var blevet ramt af en vejsidebombe, så dårligt at han blev sendt hjem ca. 4 uger efter episoden - han havde ingen fysiske mén vel at mærke.
Da han fortsatte med at have det dårligt var det nødvendigt med en diagnose - en diagnose forsvaret ikke mente de havde bemanding til at stille i DK og derfor sendte de ham tilbage til Afghanistan - det eneste formål var at få stillet en diagnose.
Jeg har ikke misforstået noget som helst - det var præcis hvad der skete - så lad venligst være med at udtale dig i forsvar for en sag du åbenbart overhovedet ikke aner noget som helst om, det er fornærmende og irriterende, mildest talt!
Du burde være langt mere kritisk i din tilgang - det er præcis holdninger som dine "alt er i skønneste orden / forsvaret kan intet forbedre" der er skyld i at vi har rigtigt, rigtigt mange unge danske nuværende og tidligere udsendte soldater der har det rigtigt skidt psykisk, som forsvaret ikke formår at tage sig ordenligt af - det er skandaløst ringe!
Hvor er det skæmmende at høre folk som dig der ligesom forsvaret bakker op omkring den idé at man umuligt kan gøre det bedre end nu (jeg har kendskab til 3 psykologer der har sagt op i protest over forholdende!) - det må sku da være et vink med en vognstang om at noget ikke er i orden.
Få lige pudset de kritiske briller Lars - de virker ærligt talt lidt slørede!
Forsvaret burde forlængst have indført en meget mere grundig screening som eksempelvis alle politielever får inden de bliver ansat til at gennemgå politiuddannelsen.
Mosbak:
"Det er vel også lettere at skaffe en ny soldat, end at bruge penge på at sortere de mindre egnede fra"
En tvivlsomt påstand - det ville være en kæmpe fordel hvis man ved begyndelsen af HRU kunne sortere de uegnede fra med psykologiske egnethedstests - Hæren ville spare mange ressourcer hvis det var er muligt.
Så jeg håber da - også af den grund - jeg tager fejl.
Kaldan,
hvad andet kan jeg sige, end at jeg ikke tro på en repatrieret er blevet sendt til Afghanistan alene med det formål at få stillet en diagnose - jeg vil jo ikke lyve overfor dig - at repatrierede indimellem sendes tilbage igen, i det omfang det skønnes forsvarligt, er jo noget ganske andet end pågældende sendes ud for at få stillet diagnose.
@ Lars
Jeg kan ikke gøre det mere klart end jeg har kan jeg?
Soldaten blev sendt retur til Afghanistan ALENE med det formål at få stillet en diagnose, og årsagen blev angivet som at der ikke var personale i DK til at stille denne diagnose.
Nu har jeg gentaget mig selv flere gange, hvis du har brug for at høre det igen så anbefaler jeg simpelthen du læser mine tidligere indlæg, det begynder at virke lidt omsonst at sidde og gentage sig selv.
I øvrigt er jeg enig med Mosbak - sorteringen af soldater er middelmådig, men dog trods alt væsentlig bedre end i andre lande (jf. USA) - behandlingen af de soldater der får det skidt er derimod under alt kritik, specielt fordi man nu igennem snart 8 år har haft indgående kendskab til problemet indenfor forsvaret - man har bare intet gjort ved det.
Goddag hr. konstabel, mit navn er Hjernekrymper, og jeg skal lige stille dig nogle spørgsmål for at vurdere, om du er i stand til at deltage i den brutale krig, mod indbyggerne i Afghanistan vi har gang i for at sikre os adgang til Centralasiens energi- og mineralressourcer, så det i det mindste bliver os selv, der giver klodens klimasystem den sidste olie. Tror De, at det er noget De kan klare uden at få traumer - selv om de evt. mister begge ben ved en vejsidebombe? De skal også være klar over, at en meget stor del af befolkningen i Danmark, måske også nogen i deres egen familie, mener at denne
krig er uretfærdig og nytteløs. Det er disse ting vi lige skal afklare inden de evt. kan sendes ud i infernoet. osv osv
Kaldan,
Du kan næppe gøre det mere klart - og det kan jeg vel næppe heller.
Men ikke så sjældent vil det være det helt rigtige at manden kommer tilbage og afslutter samme med sin gruppe - nogle gange viser det sig så at det alligevel ikke var det rigtige.
Det kan ske det har været tilfældet for din kammerat - men som sagt - kan jeg simpelthen ikke tro nogen som helst - nogensinde - er blevet sendt tilbage alene med henblik på en diagnose.
Din kammerat har så åbenbart været omkring en udsendt psykolog førend han blev repatrieret for anden gang - hvordan han eller du har fået det indtryk, at pågældende er blevet sendt til Afghanistan alene for at få stillet en diagnose - kan jeg selvfølgelig ikke sige.
Og så kommer vi vist ikke det spørgsmål nærmere.
UK:"...igennem snart 8 år har haft indgående kendskab til problemet indenfor forsvaret - man har bare intet gjort ved det"
Det er ikke en korrekt opfattelse - Forsvaret har gjort ganske meget på den front over de seneste år.
@ Lars
Jeg begynder at tro du arbejder indenfor forsvaret.