Baggrund
Læsetid: 2 min.

Danskerne ønsker en slutdato for Afghanistan-mission

De godt 800 danske soldater skal gradvist trækkes hjem fra Afghanistan fra næste år, kræver flere partier. De fleste danskere vil have en slutdato, viser måling. Ikke mindst efter at nr. 34 blev dræbt onsdag
Indland
26. juli 2010

Onsdag morgen blev en soldat fra Charlie-kompagniet i Gardehusarregimentet dræbt som den 34. danske soldat i Afghanistan. Soldaten omkom, efter at en vejsidebombe eksploderede nær Budwan-basen i den meget urohærgede Helmand-provins.

Og prisen er blevet for høj for de fleste danskere. Flertallet kræver de knap 800 danske soldater trukket fra Afghanistan, hvor de kæmper under britisk kommando i Helmand-provinsen.

Knap halvdelen af danskerne vil trække styrken hjem inden 2014, uanset hvordan det går på slagmarken. Det viser en ny Gallup-måling i Berlingske Tidende.

Mens forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) ikke vil fastsætte en slutdato for styrken, er der lydhørhed blandt oppositionspartierne, som til efteråret skal forhandle med hende om en ny Afghanistan-strategi for 2011.

De Radikale vil trække kampstyrken ud af Helmand fra 1. juli 2011. Partiet vil bruge flere kræfter på genopbygning, men afviser ikke at indsætte soldaterne andetsteds i Afghanistan end i Helmand-provinsen, forklarer forsvarsordfører Niels Helveg Petersen.

Han står ikke alene med sit synspunkt. Holland trækker 1. december i år sine tropper ud, mens canadierne forlader Helmand-provinsen 1. juli 2011. Samtidig begynder USA at trække sine styrker tilbage oven på sin optrappede indsats med 30.000 ekstra soldater indsat i det sydlige Afghanistan.

»Vi skal ud af Helmand, som er det blodigste hjørne med de største tab,« siger Helveg.

Han får dog ikke støtte fra sin efterfølger som udenrigsminister. Socialdemokraten Mogens Lykketoft vil gradvist trække de danske styrker væk fra fronten, ligesom der skal indsættes færre soldater, så styrken kan tage hjem.

»Jeg har stor forståelse for, at et flertal af danskerne synes, at det må være tid at begynde at bakke ud af Afghanistan. Det skal vi også, men vi skal gøre det, så vi investerer vore kræfter mere målrettet i, at afghanerne kan overtage ansvaret i løbet af de næste par år,« siger Mogens Lykketoft.

I 2014 overtager afghanerne ansvaret for sikkerheden, lovede præsident Hamid Karzai tirsdag ved en international konference i Kabul.

»Det klogeste er at være, hvor vi er, men at vi fra midten af næste år reducerer både, hvor fremskudt vi deltager i disse farlige kamphandlinger, og hvor mange vi har derude. Så kan vi være helt ude omkring 2014,« mener Lykketoft.

Ikke et Gallup-demokrati

Derimod vil Dansk Folkeparti ikke acceptere en slutdato. Så skal briterne erstatte de godt 800 danske soldater i Helmand-provinsen, og Afghanistan kan ende i kaos, siger udenrigsordfører Søren Espersen.

»Hvis vi tager ud efter 14 år og ser, at Afghanistan er en terroristrede, så har vores indsats været fuldstændig spildt,« siger han.

Samme holdning har De Konservatives forsvarsordfører Helge Adam Møller.

»Vi har ikke Gallup-demokrati i Danmark. Min og den konservative holdning er baseret på politiske holdninger,« siger han.

»FN har bedt Danmark og 45 andre lande løse opgaven i Afghanistan. Opgaven kan vare to, fire eller seks år, men vi løber ikke af pladsen,« fastslår Helge Adam Møller.

»Forlader vi Afghanistan, før opgaven er løst, er Taleban tilbage i løbet af en måned eller to. Så bliver Afghanistan igen verdens største terroristtræningslejr,« siger han. ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her