I 2015 skulle det være muligt. Teknologien findes, og der er god vilje og vilde drømme blandt verdens seasteaders, som alle ønsker at opbygge alternative samfund på havet. I små samfund vil de vaske tavlen fri for diktaturer, demokratier, aristokratier, revolutioner og religions- krige. På platforme i de internationale farvande vil de begynde forfra. De små samfund bestemmer selv reglerne, og i Lasse Birk Olesens nye system, skal velfærdsstaten slagtes, og markedet bestemme. Der skal kun gælde en eneste overordnet regel: Du må ikke udøve vold mod andre, medmindre det er i selvforsvar. Lasse Birk Olesen er anarkistisk liberalist.
»Til at starte med ville det være et fedt eksperiment, at sejle de 12 sømil ud i Øster- søen, hvor dansk lovgivning ophører, og se, hvordan det var. I Østersøen er der mindre bølger end i Stillehavet. Der kunne man bo sikkert og komfortabelt i en båd og leve uafhængigt af den danske stat. Til at begynde med ville det måske være svært at slippe helt uden om dansk lovgivning og beskatning, men med tiden kunne eksperimentet udvikle sig, og til sidst kunne vi leve i et lille frit samfund på havet,« siger Lasse Birk Olesen, hvis bror Ole Birk Olesen er redaktør og journalist på den borgerlige netavis 180Grader.dk.
Ole Birk Olesen har dog intet med seasteading at gøre. Men ligesom for sin liberale storebror er frihed nøgleordet for Lasse Birk Olesen.
En bedre verden
Lasse Birk Olesen vil gøre op med det stive og regelstyrede Danmark, hvor staten »tager pengene fra dem, der tjener dem« og desuden bestemmer, hvornår vi må indtage alkohol, hvor vi må ryge, og hvad vi må iklæde os:
»Jeg tror på staten, fordi jeg kan se, den eksisterer, men jeg mener ikke, den burde være der. Verden ville være et bedre sted, hvis staten ikke var der, og hvis folk ikke havde blind tillid til, at nogle mennesker skal have mere magt end andre. Den magt, der fritstiller dem fra at forholde sig til det princip, jeg lever efter. Ikke at udøve vold mod andre. Politikerne kan frit indføre lovgivning, som betyder, at der bliver udøvet vold mod mennesker.«
I Lasse Birk Olesens optik betyder vold ikke udelukkende fysisk vold, men særligt vold mod folks ejendomsret er en af de største forbrydelser, han kan forestille sig. Og her er der ingen tvivl hos ham.
»Skatten er det værste. Her tager man folks penge fra dem under truslen om vold. Hvis jeg ikke betalte penge til skattevæsenet, ville der til sidst ende med at stå politifolk uden for min dør og tvinge mig i fængsel. Det er vold,« siger Lasse Birk Olesen, der i 2006 var en del af den liberalistiske, aktivistiske bevægelse EGO, der blandt andet plæderede for sort arbejde, og forsøgte sig med en civil anholdelse af den daværende skatteminister. >
På havet findes friheden
Lasse Birk Olesen, der er 22 år, bruger ikke kun sin fritid på kampen for det frie samfund, han har også valgt en uddannelse, der giver ham bedre mulighed for at føre sin drøm ud i livet.
Maskiningeniører er meget eftertragtede i det lille samfund af seasteaders, der alle deler drømmen om at gøre op med de eksisterende samfund, slippe tøjlerne, begynde forfra og eksperimentere med nye samfundsformer og har brug for teknologien til det. >The Seasteading Institute, der hovedsageligt består af en række anarkistiske liberalister samt nogle klimaforkæmpere i USA, planlægger at oprette platforme på havet, som de vil bo på. Her skal der leves i frihed, siger Lasse Birk Olesen, der håber, at det kommer til at ske i grupperinger på ca. 100 personer.
»Det er det antal personer, vores hjerner bedst kan håndtere i det daglige, fordi mennesket har levet i grupper af denne størrelse det meste af tiden, siden vores art opstod,« siger han.
Lasse Birk Olesen mærkede første gang sin indædte modstand mod den danske velfærdsstat i 10. klasse. I sommerferien efter 10. klasse blev han tilbudt et fordelagtigt job i kommunen, hvor han er vokset op. Her kunne man tjene mange penge, selv om man kun var en dreng på 16 år. Men han takkede nej:
»Jeg havde ikke lyst til at arbejde for kommunen. Jeg har ikke lyst til at tage imod penge, der er taget fra folket med vold. Hvis jeg tog den løn, ville jeg betragte de penge som tyvekoster,« siger Lasse Birk Olesen, som fandt et andet sommerferiejob.
- Men du får SU, og staten betaler din uddannelse. Er det ikke dobbeltmoral?
»Som landet er indrettet nu, er der ingen vej udenom. Igennem partipolitik kan det ikke lade sig gøre at ændre ved grundstrukturerne. Jeg tror ikke på, at man kan overbevise en tilstrækkelig stor del af befolkningen om, at de skal leve under det enkle princip, jeg går ind for. Der er så mange, der får så stor en del af deres indkomst igennem overførselsindkomster, derfor er der nogle meget svære incitamenter at kæmpe imod. Så jeg må indordne mig, indtil jeg kan etablere et samfund på havet.«
Det er i mindre grad politikerne end de selvbestaltede diktatorer i erhvervslivet, vi bør bekymre os om.
Politik gør magt konkret, synlig og til at tage stilling til; demokrati giver befolkningen mulighed for i fællesskab at skabe samfund gennem folkevalgte repræsentanter; men privatiseret magt problematiserer aldrig sig selv, og hierarkierne blomstrer af samme grund.
Fint at flytte ud på havet og slippe for at betale skat o s v.
Så slipper samfundet også for at stille hospitaler og andre velfærdsydelser m v til rådighed for disse frihedssøgende idealister.
De må også klare sig selv ,hvis de bliver plyndret af pirater.
Fint at ville være udenfor, men så må man forblive udenfor - ikke noget med at komme tilbage når det brænder på.
Jeg kan godt se at det ku være et godt tilflugtssted for de rige, men en flydende ø til hundrede fattige, som koster en milliard kroner, det regnestykke går lissom ikke op
Det er efterhånden en del år siden jeg læste bogen utopia med stor interesse.
med denne artikel er den næsten genudgivet. Enhver har ret til drømme! Utopia virkede heller ikke ved nærmere eftersyn.
Jamen stakkels dreng, - har han det så hårdt i lille Danmark, og er han bare tvunget til at indordne sig og tage imod sin SU ... det er vel nok synd!
Hvis han gerne vil have noget mere liberalisme, så kan han jo bare tage til et mere "frit" land med det samme, - prøv f.eks. Liberia ;-)
Han kunne selvfølgelig også prøve at analysere hvad det grundlæggende er han søger: nemlig et sted, hvor de stærke ikke bestemmer, og så kan han spørge sig selv, om det er realistisk at finde det, selv i en lille gruppe på 100 mennekser.
Jeg er lidt forvirret. Hvor skal de 100 mennesker få mad fra? Skal der være marker og dyr på platformen? Og hvor skal foderet til dem, og frøene på markerne komme fra? For de kan da ikke spise eller hente mad fra "fastlandet", hvor den tyvstjålne skat har betalt for infrastrukturen?
Synes, det er meget mærkeligt gerne at ville benytte alle de ydelser, som skatten blandt andet går til, men ikke at ville betale skat.
Men hver sin smag, og det er da synd, at han sådan er blevet tvunget til at få en gratis uddannelse og modtage S.U., når han nu er så meget imod det. :/
På min lysegrønne ø!
Intet galt med det, men realismen kommer senere.
og tømmermændene LOL
De drog mod vest ....
Denne her er da sjov:
»tager pengene fra dem, der tjener dem<<
Det er svært at tage dem fra dem der ikke tjener dem.
Manden har endnu ikke opdaget at han kun kan leve det liv han drømmer om fordi der er nogle der bidrager til fællesskabet via skatten
Ja men lad os høre fra ham når han engang er blevet voksen og har fået kone og børn etc. Mon ikke han så han har fået øje på noget af det som samfundet tilbyder som han kan bruge?
Hvem skal tage sig af disse menneskers affald? Har de bare tænkt sig at kyle det i havet? I så fald skal vi komme efter dem! Med det skatteyderbetalte politi.
Nå, han kan jo også bosætte sig omkring Napoli, og se hvordan det er når "markedet" (læs mafiaen) styrer.
Han husker vel at betale 1% av båden værdi i skat til den danske stat...?
Der er nogle af os der altid har vidst, at anarkisme og liberalisme er det samme snot! Men at få det skåret ud i pap, at en af denne ideologis egne tilhængere – det er en foræring.
Det er et spændende tankeeksperiment, men godt kan have sympati for...men så heller ikke mere. Som det ganske rigtigt nævnes:
- Hvad skal de (han) leve af? Selv hvis han lever af fisk er det jo vores alles fisk, som vi er nødt til at regulere (kvoter) for ikke at udtømme.
- Hvad med affaldet
Velfærdsgoder som hospital m.v. er han naturligvis udelukket fra.
Tanken om at være fri for alt, hvad der tynger og hæmmer og forpligter individet i det udviklede samfund, er ikke ny. Se f.eks. her:
http://www.freedomship.com/
Iøvrigt er der ikke tale om liberalisme, individualisme, frihed og alt det.
Der er tale om mental umodenhed og uafsluttet psykisk udvikling: Æv, hvor er de dumme! Nu går jeg hjemmefra!
Farvel med dig, og ta' din bror og de andre tågehorn med dig! F. eks. Cepos, Samuelsen & co
Han glemmer vist at fartøjet skal være indregistreret et eller andet sted og dermed også rette sig efter dette lands lovgivning.
Men ellers et godt eksempel på at en tryg opvækst i et velfærdssamfund giver folk mulighed for at drømme.
ps Hvilken skatteyderbetalt redningstjeneste skal komme fartøjet til undsætning når det synker eller der udbryder en epidemi ombord ?
Jeg har aldrig forstået argumentet om, at hvis man er liberalist/anarkist må man ikke gøre brug af de velfærdsgoder der er i samfundet. I dette tilfælde SU.
Det kan godt være at man er imod skattesystemet og velfærdsstaten - men det er vel ikke det samme som at man ikke har betalt for dem? Eller éns forældre har?
Liberalisterne/anarkisterne kan vel med rette hævde at de blot tager noget af det stjålne tilbage...?
Om seasteading er ladessigørligt eller ren og skær utopi, ved jeg ikke (andre er før blevet latterliggjort af deres samtid, og hyldet af deres eftertid). Men jeg synes at det er forfriskende at mennesker tager ansvar for deres eget liv. Og forsøger (ikke-voldeligt) at ændre på de livsvilkår, som falder dem imod.
Mange velmenende, men protektionistiske og reaktionære, socialister med velspækkede (pamper-) tegnedrenge kunne nok lære en ting eller to af dette.
Note: Jeg er ikke liberalist. Nok nærmere en slags socialist, med en anarkistisk og anti-autoritær kim, tror jeg.
@Claus Oreskov m.fl.:
Anarkisme og liberalisme er *ikke* det samme. Heller ikke, hvis man ved liberalisme forstår minarkisme eller såkaldt "anarko-kapitalisme".
Anarkisme er en socialistisk ideologi, der kæmper for såvel social retfærdighed som decentralisering, lokaldemokrati og størst mulig frihed for den enkelte. Anarkismen spillede en væsentlig rolle i den første Internationale gennem Proudhon og Bakunin, indtil Marx og hans tilhængere fik dem verfet ud.
"Anarko-kapitalismen" (som Lasse abonnerer på) er modsat en klassisk enhver-er-sin-egen-lykkes-smed-ideologi, hvor der ikke er noget socialt fokus og hvor penge er magt.
Jeg tror den unge mand har forlæst sig alt for meget på Ayn Rand (den libertarianske darling, som netop i sin bog Atlas Shrugged) skriver om det samme, som Lasse Birk Olesen (LBO) siger; et samfund hvor alle er fri og hvor ingen undertrykker hinanden, og hvor intet er forbudt, undtagen vold mod andre i selvforsvar.
Og ja, hvad skal de leve af? Af at fiske? Og hvor vil de gøre af deres affald? Og selvom de ville leve af at fiske er der internationale sø-regler om, hvordan man skal (og bør) opføre sig på havet.
Og hvad vil de gøre. hvis nogen af dem bliver syge? Vil de slå de syge ihjel? Hjælpe dem? I de bands of ca. 100 mennesker, LBO taler om, har menneskeheden kun overlevet, fordi vi hjalp hinanden igennem de svære tider, både økonomisk såvel som socialt.
En anden kommentar er at hvis man vil se, hvor galt det kan gå med sådan et ideal-samfund bør man spille et fint lille spil som hedder Bioshock. Det foregår netop i en sådan seasteading ting, som LBO drømmer om. Desværre for ham er indbyggerne i denne undervandsverden (som den er nU) blevet rablende gale af kun at ville være egoister og ej hjælpe hinanden.
@ Rasmus Underbjerg Pinnerup:
Jeg erkender at jeg nok er én af dem der roder lidt rundt i begreberne, men at hævde at anarko-kapitalisme blot er en "egen lykkes smed" ideologi, er en meget kraftig forsimpling, grænsende til at være en regulær fejlagtig konklusion (som jeg i tidernes morgen selv gjorde mig skyldig i).
Jeg er klart af det indtryk, at anarko-kapitalister primært kæmper for at ingen skal bestemme over andre. Og at dine valg er dine egne - men du har ikke ret til at bestemme over andre menneskers liv og valg.
I virkeligheden betragter jeg anarko-kapitalisme, udfra de diskussioner jeg selv har deltaget i, lidt som en "ikke-ideologi" hvor man selv har ret til at forme de samfund og fællesskaber man ønsker sig. Eller melde sig ud af dem igen. Ideologien begrænser sig til at fjerne statens monopol på magt.
Hvordan man selv indretter sig herefter (feks. i et kollektivt baseret samfund med stort sikkerhedsnet), er éns egen sag. Sålænge man ikke tvinger andre til det samme.
Klassisk socialt baseret anarkisme er nok tættere på en egentlig stats-konstruktion, end anarko-kapitalismen er det.
Alt dette er muligvis utopier. Men er det så skidt igen? Ikke at ville tvinge sin egen holdning ned over hovedet på andre?
@Karsten Aaen: Din parallel mellem det spil, og seasteading (eller anarko-kapitalisme) er ikke en fair slutning.
Mange anarko-kapitalister vil hævde at man netop skal hjælpe hinanden, istedet for at staten gør det. Og at det er prisværdigt at yde samfundsbistand. Sålænge man ikke trækker sine egne valg og præferencer ned over hovedet på andre.
@Thomas Aaby Berdal:
Nu bliver dette let en diskussion, der er lige vel perifer i forhold til artiklens emne, men jeg kan ikke se, at du egentlig modargumenterer, at enhver skulle være sin egen lykkes smed i anarkokapitalistisk optik, og jeg synes at din opfattelse af anarko-kapitalisme overser den klassiske anarkismens kritikpunkter, for der er netop ikke tale om "at ingen skal bestemme over andre", selv om de selv ynder at fremstille det sådan. De insisterer netop på, at enhver har ret til at bestemme over de goder, han på en hvilken som helst måde har et juridisk krav på, og dermed også på, at jeg fx har ret til at nægte en sulten hjemløs at spise æbler fra et træ, hvis det træ vokser på min grund - også selv om jeg bor mile væk og ikke har nogen gavn af træet - samt at jeg har moralsk ret til at ty til vold for at hindre den hjemløse i at mættes ved de æbler, som jeg hverken har brug for eller nytte af. Det er i høj grad at bestemme over andre menneskers liv og valg.
Du skriver: "I virkeligheden betragter jeg anarko-kapitalisme, udfra de diskussioner jeg selv har deltaget i, lidt som en “ikke-ideologi” hvor man selv har ret til at forme de samfund og fællesskaber man ønsker sig. Eller melde sig ud af dem igen. Ideologien begrænser sig til at fjerne statens monopol på magt. Hvordan man selv indretter sig herefter (feks. i et kollektivt baseret samfund med stort sikkerhedsnet), er éns egen sag. Sålænge man ikke tvinger andre til det samme."
Det gælder for de fleste libertære ideologier, såvel anarkokapitalisme som klassisk anarkisme, at man gerne tilsteder andre friheden til at indrette sig i alternative samfundsformer, så længe de ikke krænker andre, men det gør imidlertid ikke disse ideologier til ikke-ideologier, i og med at de har relativt klare forestillinger om, på hvilke præmisser de selv vil basere _deres_ samfund, og her står f.eks. retten til uantastet at råde over "ens ejendom" (uagtet hvor absurd defineret) centralt i anarko-kapitalismen, uden nogen kritiske reflektioner over udstrækningen af dette begreb.
"Klassisk socialt baseret anarkisme er nok tættere på en egentlig stats-konstruktion, end anarko-kapitalismen er det."
De moderne stater, vi kender, har fællestræk med begge ideologier. Klassisk anarkisme har visse fællestræk med velfærdsstatens tanke om social retfærdighed, medens anarko-kapitalismen deler sit begreb om den uindskrænkede ejendomsret med den borgerlige stat.
"Alt dette er muligvis utopier. Men er det så skidt igen? Ikke at ville tvinge sin egen holdning ned over hovedet på andre?"
Nej, bestemt ikke. Som organiseret anarkist og libertær socialist er jeg en stor tilhænger af idealet om størst mulig frihed for den enkelte. Men størst mulig frihed opnås ikke ved at fetichere det kunstige borgerlige ejendomsretsbegreb, der historisk set er garant for social uretfærdighed.
@ Rasmus Underbjerg Pinnerup: Tak for uddybningen...
@Lasse Birk Olesen
Til en start kan du jo flytte til den nordlige del af det gamle Sovjetunionen, den del der hedder Antarktis.
Her levede der oprindeligt Samer. Et folk der har levet her i ca. titusind år indtil kommunisterne i 30èrne besluttede sig for at nu skulle de indgå i produktionsapparater. Nu her ca 80 år senere vil disse Samer gerne genoptage deres levevis igen.
Samerne har stor erfaring i at leve uden en stat og levede et ret så interessant liv her. De betalte ikke skat, ingen ejede jorden og dog havde hver enkelt familie en plet som de kunne kalde for deres uden dog at ha ejendomsret over denne.
Samerne vil sikkert kunne ha stor glæde af din viden den dag du er færdig med din uddannelse.
God rejse og vind fremover
Den unge idealist skulle tage at læse Fluernes Herre.
Antikke genier valgte at blive enlige eremitter og den vej er nok langt mere farbar. Der kan være mange i Grønlands fjelde.
Kære venner, sikke kommentarer ædle venner, han bliver søsyg og jeg bliver det næsten af at i tager ham alvorligt. Komisk! LOL
Det er da perfekt, hvis alle der mener at kunne begå sig som alene ved egen kraft og ikke behøver andres hjælp, tog et ophold på en flydende platform et års tid eller to, sammen med 100 andre, hvor de nok alle ville finde ud af, at for at overleve fysisk og mentalt, er det ikke nok at være sig selv nok.
Et gensidigt forpligtende fællesskab er ganske enkelt kilden til succes. Alle tanker om individet frem fællesskabet skal nok have forladt alle deltagerne efter en rum tid.
Der er jo nærmest tale om et selvvalgt (gen)opdragelsesophold ;-)
@Knud Larsen. På Antarktis er de oprindelige beboer altså pingviner. Men du mener sikkert Arktis og jeg formoder at du taler om filmen der var på TV2. i går aftes: ”Arktis - Sovjetunionens store hemmelighed” af den canadiske instruktør Gary Marcuse. Filmen er stærkt manipulerende og sammenblander forskellige episoder, så man få det indtryk at de hører historik sammen. Jeg har arbejdet med sociale, og økonomiske projekter blandt samerne deroppe i omkring 12 år, og jeg kender samtlige personer fra Kola- Halvøen som man så i filmen. Faktisk var det et fa de projekter som jeg gennem INFONOR har haft deroppe som man omtalte til sidst i filmen (Se projektet her:
http://www.infonor.dk/rendriftprojekt.htm). Du skriver at: ”kommunisterne i 30èrne besluttede sig for at nu skulle de indgå i produktionsapparater”. Jeg kan godt fortælle dig at rensdyrdriftrn på det tidspunkt allerede var, en del af den overordnede økonomi. I samme øjeblik et samfund som er baserede på subsistens kommer i kontakt med en stærkere økonomi suges de ind, og bliver en uadskillelig del af denne økonomi. Stedet blev allerede en del af Rusland i slutningen af 15 hundrede tallet, da munken Trifon begynde sin mission (Se: http://no.wikipedia.org/wiki/Trifon). Men i virkeligheden var samerne på Kola- halvøen på det tidspunkt allerede beskattede, af Danmark/Norge. I den forbindelse slog Chr den 4. en særlig mønt som var gangbar deroppe. Men tilbage til filmen og kommunisterne. Filmen viste der sædvanlige skræk scenarie, med tvangs kollektivisering og fangelejre. I virkelighedens verden forgik kollektiviseringen i flere etaper, og på forskellige måder. Nogle blev tvungen til, at afgive deres rener, hvis de havde forholdsvis mange, og nogle samer slagtede dyrene i protest. De der fik konfiskerede ejendom, var i sagens natur utilfredse. En del andre så nogle nye muligheder i det nye system, og sluttede op om det fra begyndelsen. Andre så tiden an, og nogle af de sidste der blev kollektiviserede, var i begyndelsen af 40´erne. På grund af krigen måtte de samegrupper der lå i krigsområdet ved Petsjenga evakueres, og i den forbindelse valgte de familier det handlede om at indgår i et kollektivbrug, som de på denne måde selv startede op. Jeg kender personligt disse familier, og historien har jeg fra dem selv! Hvad filmen ikke viste er, at som tiden gik, begyndte statsbrugene (kollektiverne) faktisk at producere noget, og folk der arbejde der var stolte og glade for deres statsbrug. Jeg har nogle produktions lister fra rendrift kollektiverne og man kan se hvordan rensdyrtallet øges år for år. Læg mærke til at film og bøger der omhandler Sovjetunionen aldrig har denne tid med, det er som om der er et huld fra 30´verne og frem til i dag. Det der så skete da Sovjetunionen blev opløst, var at statsbrugene kollapsede og omkring 5. millioner mennesker omkom og lige så mange udvandrede fra Nord- Rusland og Sibirien. Denne negative kurve er ikke vent endnu, og det er en af grundene til, at jeg og andre (f.eks. de skandinaviske samer) arbejder deroppe med at hjælpe de russiske samer.
Din beskrivelse af samerne som et folk uden en stat, er rigtig, men du skal huske på at det er mange år siden (flere hundrede) og de samer som lever deroppe i dag, har ikke denne erfaring. De er ikke anderledes end du og jeg – det mest bemærkelsesværdige ved dem er deres sovjetiske værdier, som de værner meget om f.eks. fællesskabet frem for individualiteten.
Det ville være fint, hvis hele familien Birk Olesen slog sig ned på en platform ude på havet og blev der. Hvad de ville leve af, står hen i det uvisse, men måske regner de med som sande liberalister at æde hinanden. De skal i hvert fald ikke komme ind og nasse på os, Alternativt kunne de flytte til et land uden statsapparat som Somalia. Eller man kunne overlade dem en øde ø som Bouvet-øen. Men det er nok ikke tilstrækkeligt med en tårekvædet appel til hinanden om ikke at bruge vold. Uden stat og dermed uden retshåndhævelse, bliver det alles kamp mod alle. Så det anarkistiske liv bliver nok en kortvarig forestilling, og det er ikke sikkert, brødrene Birk bliver dem, der sidder tilbage til sidst og sutter de andres knogler rene..
En hurtig googlesøgning afslører, at det var på DR2, det omtalte program blev sendt:
http://ontv.dk/info/21279645500-arktis-sovjetunionens-store-hemmelighed
Mht. Bioschock og anarko-kapitalisme generelt mener jeg bestemt, jeg har en pointe. Både Bioshock og anarko-kapitalisme (dvs. de libertære kapitalister) har en vision om, at mennesket først er frit, når der ingen stat er. (Interessant nok er det præcist det samme kommunisme handler om). Og om at markedet skal bestemme stort set alt.
Hvis man som anarko-kapitalist (eller libertær) mener, at folk skal hjælpe hinanden, og ikke få hjælp af staten så meget, ja så er vi altså ovre i det, som hedder det 'civile samfund'. Og som i Danmark fandt sin storhedstid i 1990erne, hvor radikale kultur og skoleministre formåede at give stats-støtte til netop den lokale kultur, og dermed udviklingen af det civile samfund. Og det har altså intet med at lade markedet bestemme alt at gøre...
Hvis man lader markedet bestemme selv, så kan det gå galt (og gør det ofte). I USA f.eks. i 1800-tallet havde private folk jern-baner. Disse jernbaner havde monopol på at fragte varer - og folk måtte betale den person som ejede byen, hans pris for at fragte varer måtte de betale. For der var mange privatpersoner i USA som dengang ejede byerne. Bl.a. Clint Eastwoods første western handler om dette ligesom nogle af Lucky Luke albummene...
Og hvordan vil man sikre sig, at folk ikke snød andre i handel og vandel....
anarkokapitalisme/neoliberalisme forudsætter et statsapparat som håndhæver den private ejendomsret og alle de juridiske regler, som samme stat har været hovedaktør i at flikke sammen på en sådan måde, at de favoritiserer den private ejendomsret, vel at mærke på dens nuværende præmisser. Det er ikke engang som matador, hvor alle i det mindste har lige meget ved spillets begyndelse, selv om spillet er en fremragende anskueliggørelse af hvor hurtigt altting kan gå skævt.
Med andre ord er anarkokapitalisterne meget godt tilfredse med de regler for håndtering af ejendom som i stedse højere grad er blevet skabt til at fremme deres egen sag.
Hvad skal de leve af derude på vandet? De har vel aktier i resten af verden, som de trækker renter på - og helt uden vold, endda!