Læsetid: 1 min.

EU vil halvere antallet af trafikdrab

EU-Kommissionen satser målrettet på at komme trafikdrab til livs. Løsningen er blandt andet alkolås for spritbilister og airbags for motorcyklister
21. juli 2010

Antallet af trafikdræbte i Europa skal halveres inden 2020. Det er hovedmålsætningen i en ny EU-plan for trafiksikkerhed.

Selv om antallet af trafikdrab i EU er faldet med 36 procent siden årtusindskiftet, mister 100 mennesker om dagen livet på de europæiske veje.

»Antallet af trafikdræbte og tilskadekomne på vores veje er stadig uacceptabelt højt. Vi ser nærmere på, hvilken slags biler trafikanterne kører i, hvor de kører, og hvordan de kører, og vi ønsker at halvere antallet af trafikdræbte inden 2020,« siger EU's transportkommissær, Siim Kallas.

De farligste lande at færdes i trafikken i EU er Grækenland og Rumænien, hvor der sidste år døde 130 mennesker i trafikken per million indbyggere.

Som et led i trafikplanen vil EU-Kommissionen bl.a. stille krav om sikkerhedsselealarmer i nye biler, ligesom man vil overveje at gøre det obligatorisk med særlige alkolåse i skolebusser og i bilerne hos tidligere straffede spritbilister.

Lastbiler og busser kan også se frem til nye sikkerhedskrav om blandt andet automatiske bremsesystemer og alarmsystemer for vejbaneskift.

EU vil også indføre flere målrettede sikkerhedskrav for motorcykler, som er indblandet i en stadig stigende andel af alvorlige trafikulykker i Europa.

Alle nye motorcykler skal have automatisk kørelys, ligesom EU vil undersøge mulighederne for at udstyre motorcyklister med en airbag.

ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Kroll

Fint og nobelt at ville forbedre trafiksikkerheden yderligere - men kan EU da ikke lade det være op til medlemsstaterne hver i sær ?

Det ender nok med, at Danmark og andre velordnede EU-lande skal til at finansiere trafiksikre veje i Rumænien og Grækenland ???

Søren Kristensen

Hvad med at sætte kørekort-alderen op til tyve år? Mig bekendt er det de helt unge der står for de fleste dødsulykker. Det giver sikkert også lidt bonus på CO-2 kontoen, hvis fremtidens borgere lærer at tage toget tidligt i karrieren, uden at det skal være hovedargumentet. Men lad være med at spørge bilindustrien,

Per Jongberg

Nåee ! Et øjeblik troede jeg, at der var tale om noget nyt og opsigtvækkende.

Og så viser det sig bare at være et tilløb til subsidier til produktudvikling i industrien …

Færdselsloven er let at forstå, let at følge, og løser stort set (næsten) alle problemer i trafikken … bortset fra problemerne inde i hovederne på folk. Uddannelse, dannelse - respekt for andre menneskers ret til sikkerhed, og opdragelse hedder løsningen den uhyrlige situation på vejene … 300-400.000 dræbt af os selv på vejene siden 11/9/2001 plus et sikkert højere antal svært tilskadekomne og et sikkert endnu højere antal lettere tilskadekomne.

Begynd krigen mod volden på landevejene ! Her hos os ! NU !

Henrik Andersen

Begynd med de mange udenlandske biler som kører rundt i Danmark, hvor mange af dem er synet og forsikret? Giv dog en eller anden jobbet at finde ud af hvem der ejer disse biler og gør noget ved at overholde den danske lovgivning.