Fire ud af fem specialskoleelever får ingen uddannelse

Udgifterne til specialundervisning eksploderer, og flere elever sendes på specialskole. Men det er ikke nødvendigvis en god ide - under hver femte elev på specialskoler får efterfølgende en uddannelse. Udskillelsen fra folkeskolen er stigmatiserende, vurderer eksperter
17. juli 2010

Det har store konsekvenser for børns mulighed for at få en uddannelse senere i livet, når de bliver taget ud af den almindelige folkeskole og sendt på specialskoler. Under 17 procent af eleverne i specialskoler begynder efterfølgende på en ungdomsuddannelse.

»Det er enormt trist, at vi står med så stor en andel af unge, der ikke får de chancer i livet, de burde have. For når du først har været skilt ud fra den almindelige undervisning til specialskoler eller -klasser, så er chancerne for uddannelse og et almindeligt arbejde meget mindre,« siger Niels Egelund, professor i specialpædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Han understreger, at børn og unge, der får specialundervisning ved siden af den almindelige undervisning i folkeskolen - og altså ikke er henvist til en særlig klasse eller skole - ikke har samme problemer på deres videre vej i uddannelsessystemet.

Men eleverne i specialklasser og på opholdssteder har altså betydeligt ringere chancer for at få en uddannelse, selv om langt størstedelen af dem er normaltbegavede - problemet ligger tilsyneladende på specialskolerne og -klasserne, hvortil mere end hver 20. folkeskoleelev bliver henvist.

Øget ulighed

I Danmark bliver 5,6 procent af skoleeleverne udskilt til specialtilbud. Til sammenligning er 2,5 procent af de svenske skolebørn og 1,4 procent af de finske i specialklasser og -skoler. Niels Egelund mener, det er på tide at gøre op med den voldsomme vækst i antallet af skolebørn i specialtilbud.

Professor i uddannelsessociologi Martin Munk fra Aalborg Universitet har også set på tendensen internationalt. Og her er det klart, at det at blive skilt ud fra normalundervisning fører til øget ulighed.

fortsættes side 3

»Den socialisering og inspiration, du får ved at være sammen med stærkere elever, går tabt, når de svageste elever bliver skilt ud i specialtilbud, og det øger uligheden i uddannelsesniveau væsentligt senere hen,« siger Martin Munk.

Mangel på speciallærere

Formand for Skolelederne, Anders Balle, mener ikke, det er så underligt, at langt færre unge, der været i specialtilbud, får en uddannelse, fordi det handler om fagligt svageste børn.

»Mange af de her børn bliver hverken klogere eller får det bedre af at blive i den almindelige undervisning, fordi der på mange skoler mangler specialpædagogisk ekspertise, derfor er der en risiko for, at de får dårligere undervisning. Vi må holde barnets behov i centrum, for der er en tendens lige nu, at lige så snart der kan spares penge, så er det lige meget med resten,« siger Anders Balle

Specialtilbud er dyre. Det koster mere end det dobbelte at sende børn i specialklasser i forhold til at lade dem få specialundervisning i forbindelse med normalundervisning. Specialskoleelever koster det tredobbelte. Niels Egelund mener, det er tvivlsomt, at pengene er givet godt ud for mange af de normaltbegavede børn, der bliver sendt i specialtilbud.

»I folkeskolen er det langt lettere at se, hvad der er normal adfærd, og det gør det lettere at opnå bedre faglige resultater. På specialskolerne går der mere omsorg i den, og forventningerne om, at du skal have videre udannelse er meget mindre,« siger Niels Egelund.

Anders Balle synes også, det er uheldigt, at hver 20. elev bliver sendt i specialtilbud, fordi både eleverne selv og omgivelserne kommer til at definere dem som særlige.

»Den kurve skal simpelthen knækkes, for vi burde kunne håndtere mange af de børn i normalundervisningen, men det kræver langt flere specialpædagogiske kræfter på skolerne,« siger Anders Balle, der gerne så, at alle lærere fik en specialpædagogisk uddannelse.

Ifølge Niels Egelund er det største problem, at elever med særlige behov ikke har gode nok muligheder for at få ordentlig støtte i folkeskolen.

»Det betyder, at hvis du har brug for mere end seks timers støtte, så må du i specialklasse og på specialskole. Men der burde være muligt at få kvalificeret støtte i langt højere grad uden, at eleverne skal tages ud af klassen,« siger Niels Egelund.

Martin Munk mener, at man i langt højere grad skal tilstræbe at differentiere undervisning i folkeskolen.

»Det tyder på, at skoler, hvor lærerne arbejder i team og med tolærersystem, er en fordel. Ligesom resultater fra den finske folkeskole viser, at det har en positiv effekt med undervisningsassistenter frem for at smide eleverne ud af klassen og øge uligheden,« siger han.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu