Analyse
Læsetid: 3 min.

Flere stemmer i kræftforskning end i fri forskning

Norvo Nordisk har meldt ud, at den frie forskning bør opprioriteres. Det samme sagde virksomheden for 11 år siden. Siden da har vi haft en borgerlig regering, som konstant har opprioritet den strategiske forskning. Det signalerer nemlig handlekraft
Indland
7. juli 2010

Berlingske Tidende og TV-avisen har i denne uge fortalt historien om, at Novo Nordisk ønsker mere fri forskning på universiteterne:

»Jeg ønsker ikke folk, der er alt for målrettede, når de kommer til vores virksomhed.« som koncerndirektør for forskning og udvikling, Mads Krogsgaard Thomsen formulerede det. Derfor er der brug for mere fri forskning på landets universiteter, var hans pointe. Ellers vil Novo Nordisk og de øvrige forskningstunge virksomheder ifølge Mads Krogsgaard Thomsen få »nogle medarbejdere der ikke adskiller sig fra dem, vi kan få ude i verden. En kinesisk forsker er i dag noget mere ensrettet og tør ikke tænke så 'open minded' som danske forskere gør. Det skal vi bevare.«

Forskning

Nøjagtig samme budskab har snart sagt alle med forstand på universitetspolitik gentaget gennem de seneste mange år. Det er gennem den frie forskning, at den nye og enestående opfindelse kan gøres. Modsætningen til den frie forskning - den strategiske forskning - er fin til at løse konkrete problemer, men den vil på grund af sit snævre og resultatorienterede fokus sjældent bidrage med afgørende nyt. Derfor er det universiteternes opgave at bedrive fri forskning. Og derfor er det farligt at have for entydigt et fokus på den strategiske forskning, selvom den hurtigere kan føre til en faktura, sådan som den tidligere videnskabsminister Helge Sander (V) ønskede det.

Nu i går var det så en af erhvervslivets store drenge, der var ude med kritikken, og det plejer at vægte lidt tungere i borgerlige politiske kredse, end når det er gamle professorer, der kommer med den. De kan jo mistænkes for at være venstreorienterede eller måske ligefrem at have personlige bagtanker med deres kritik, fordi de som de fleste kreative medarbejdere hellere vil have frie hænder end bunde opgaver.

Lydhørheden fra politisk side må dog siges at være begrænset. For kan man huske blot 11 år tilbage i tiden, så var Novo Nordisk faktisk ude med den præcis samme kritik. Den frie forskning skulle opprioriteres, lød budskabet - den gang fra forskningschef Børge Diderichsen.

Alligevel er der i den mellemliggende tid - primært under en borgerlig regering - sket det præcis modsatte. Den strategiske forskning er blevet opprioriteret kraftigt. Det er som regel svært at gennemskue, hvad der er regnet med i opgørelser over de samlede forskningsudgifter. Men ifølge DR er bevillingerne til den strategiske forskning steget med 390 procent siden 2003, mens stigningen i den frie forskning kun er 34 procent. Det vidner om, at de mange ekstra milliarder, som de seneste år med god grund er tilført universiteterne og forskningen generelt, er fordelt skævt.

Politik

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsens (K) svar til Berlingske Tidende var det sædvanlige: »Vi gør det allerede godt inden for grundforskningen.« Til TV-Avisen sagde hun: »Det er vigtigt, at vi får investeret i forskning og bliver bedre til vidensoverføring.«

Det kunne hendes forgænger ikke have gjort bedre. Men hvorfor vil de siddende ministre ikke lytte til kritikken uanset om den kommer fra rektorer, bestyrelsesformænd, professorer, lektorer, oppositionen, Dansk Folkeparti, nobelpris-vindere eller erhvervslivet?

En væsentlig del af svaret er desværre, at den strategiske forskning også er god som en politisk strategi. Som minister er det nu en gang godt at kunne sige, at man har sat 150 millioner kroner af til forskning i kræftbehandling, nanoteknologi, vindmøller eller hvad der nu måtte være oppe i tiden. Hvis man på den måde kan sætte adskillige små eller halvstore beløb af til en lang række områder og enkeltprojekter, så virker man langt mere handlekraftig og gavmild, end hvis man havde givet hele baduljen til universiteterne og ladet forskerne bestemme, hvad der skulle forskes i.

Set fra politikernes side, kan man sige, at det er svært at forklare den bredere vælgerskare, hvorfor det er vigtigt at bruge penge på fri forskning, som ikke umiddelbart (og måske aldrig) fører til noget. Men de fleste danskere - eller måske skal vi kalde dem vælgere i denne sammenhæng - kender en kræftsyg og kan se det fornuftige i at optimere effekten af en vindmølle. Derfor sejrer den strategiske forskning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forskernes drivkraft er lysten, men hvad er Venstres drivkraft?

Som udenforstående borger har jeg fået den
opfattelse, at 'fri forskning' som sådan ikke eksistere inden for de højere læreanstalter. Forskere har vel altid skullet begrunde deres forskning, at de så har haft en stor indflydelse på valg af emnet for deres forskning, er en anden sag. Tanken er vel at når en person opnår en forskerstilling, så er ambitioner og ærekærhed tilstrækkeligt..

Det er jo lysten der driver værket - hvilket Novo koncernen jo også holder på ...

Hvorfor det liberale Venstre går ind for styring af forskningen. Artiklen nævner Politisering og populisme, men måske spøger ønsket om privatisering af undervisningen også - men Novo siger fra?

Peter Hansen

Spørgsmålet er symptomatisk, for det peger på, at vor tids politikere fuldstændig har mistet forståelse for statens rolle i disse spørgsmål.
Staten er garanten for kvaliteten og for friheden! I stedet har vi fået politikere, der gerne vil bestemme over dem, der er klogere end dem selv, og det er vel Danmarks største problem, at velfærdsstaten er gået den forkerte vej: i stedet for stadig større frihed til den enkelte, baseret på en basal sikkerhed, der gør friheden reel; er vi end i et gyldent bur, hvor vi mere end nogensinde er bundet til arbejdslivet. Hvad gik galt?

Flexlån!

Peter Hansen

Desværre, Stig Larsen, er problemet lidt ældre end det, er det ikke? Ganske vist talte vi om fornuftige tiltag som borgerløn i 80erne - var det flexlån og boligkrisen som følge af kartoffelkuren, der kom i vejen?

Peter, du har ret i at ideen om at man kan løse alle sine problemer gennem gæld er ældre end flexlån. Flexlånet satte det bare i system. Og hvem gider tænke på fremtiden når vi kan låne til det hele på den halve tid.

Novos indtægt er baseret på ren svindel

Det er ynkeligt at se at Novo prøver at gøre som om de er interesseret i fri forskning, deres metabolismecenter har ingen fri forskning, det er målrettet mod Novos salg. Steno hospital som bedriver Novo forskning er ikke interesseret i at erstatte insulin med diæt fordi det er der ingen penge i. Novos salg af insulin vil stagnere og gå tilbage. Den amerikanske forsker dr Anderson har påvist at man kan hjælpe diabetes 2 patienter langt bedre med diæt end med insulin og diæt kan erstatte insulin i ca 95 % af tilfældene. Så Novos tanker om frihed er ren løgn. deres indtægt er baseret på svindel idet en vegetarisk diæt kan erstatte insulin og ruinere Novo. Steno Hospital ved læge Borch -Johnsen har selv bekræftet at de ikke vil lave eksperimeter med diæt. Så Novo er det samme som 100 % humbug.

En vegetarisk diæt kan styre blodsukker langt bedre end insulin, idet insulinpatienter har en dødelighed der er ca 7 gange højere end normalen. Med diæt dør patienterne ikke af insulinschok som er Novos speciale at kombinere insulin med tidlig død.

Se fx the "China Study" for dokumentation eller skriv til mig:emilbier@gmail.com