Læsetid: 6 min.

Formlen på et liv efter fængslet

Straffede og ikke-straffede bor sammen på det kollegielignende afsoningssted Pension Skejby i Århus. Resultatet er, at dobbelt så mange af de indsatte får en uddannelse og 20 procent færre end i andre fængsler begår ny kriminalitet. Men trods de gode resultater igennem snart 37 år er Pension Skejby stadig enestående i Danmark - og i verden
På 'kollegiet' Pension Skejby bor ikke-straffede sammen med straffede og indsatte. Louise (t.v.) hører til første kategori, Hans (t.h.) til den anden. Pension Skejby skal give indsatte mulighed for at lære andre omgangsformer, end de, der hersker i fængslerne, inden de overlades til sig selv i livet 'udenfor'.

På 'kollegiet' Pension Skejby bor ikke-straffede sammen med straffede og indsatte. Louise (t.v.) hører til første kategori, Hans (t.h.) til den anden. Pension Skejby skal give indsatte mulighed for at lære andre omgangsformer, end de, der hersker i fængslerne, inden de overlades til sig selv i livet 'udenfor'.

13. juli 2010

Tingene er vendt på hovedet her på Pension Skejby i udkanten af Århus. De kriminelle beboere hedder plusser, og de ikkekriminelle minusser.

For humor skal der til, mener Hans Jørgen Tholstrup, der har været ansat på den lille pension med 25 beboere siden den åbnede i 1973 - siden 1985 som forstander.

»Værdierne skal nogle gange vendes om, derfor har vi gjort dem, der er et minus for samfundet til plusser her, fordi de har et plus på straffeattesten, og de andre har et minus,« forklarer den store mand med det knusende faste håndtryk.

Hans Jørgen Tholstrup fortæller om det matematiske udtryk reciprok, der handler om at vende værdierne om. 1/2 bliver til 2/1. Plus bliver til minus. Og selv om det er langt sværere at vende mennesker om, så har Hans Jørgen Tholstrup prøvet at gøre det hver dag i 37 år.

»For mig handler reciprok om at kunne sætte sig uden for sig selv, og se på sig selv. Det er en god ting at lære beboerne, hvordan modparten ser på dem,« siger forstanderen på Pension Skejby, der hører under Kriminalforsorgen.

For det negative kan godt vænnes til noget positivt, hvis de indsatte på pensionen får lært at leve et liv med gensidighed, tillid og ansvar. Det kan lyde lige til, men efter år i fængsel, hvor alle følelser er blevet lukket ude, hvor du har måttet underordne dig et benhårdt hierarki og ladet være med at tage ansvar, skal det læres på ny.

»Uden for fængslet kommer du i mange situationer til at virke som et monster, hvis du har tillært dig de her ting,« siger Hans Jørgen Tholstrup.

Selvom de 12 døgnansatte på pensionen forsøger at vise de indsatte en anden side af Systemet, så er det ikke løsningen på Pension Skejbys ligning.

Når det handler om at ændre formlen på et menneskes identitet og normer, så skal der andre mennesker end myndighedspersoner til.

»Al forskning i fængsler viser, at øvrigheden ikke kan ændre på de kriminelle, men det kan nye kammerater og sociale netværk,« siger Hans Jørgen Tholstrup.

Resultatet af 70'er-eksperimentet er i dag, at dobbelt så mange af de indsatte højner deres uddannelsesniveau, og 20 procent færre falder tilbage til ny kriminalitet, end i andre fængsler, viser en forskningsrapport fra 2006.

Alligevel er eksperimentet i Skejby stadig enestående både herhjemme og ude i verden.

Kriminelle fisk

»Se, der er to kriminelle fisk,« siger Hans Nissen med et grin og peger på de sorte fisk i fællesrummets akvarium.

Rundt om står bordfodbold, lædersofaer og et bordtennisbord. Fællesrummet går direkte over i spisestuens lange rækker af stole og borde, og for enden af det lange åbne rum ligger fire åbne køkkener.

Her driver beboerne fire små husholdninger med fælles indkøb, madlavning og spisning.

Grupperne fungerer som familier, forklarer Hans, der har siddet i fængsel i snart 10 år for grov vold, frihedsberøvelse og narkohandel.

»Her lærer vi at indgå i grupper, som du skal få til at fungere uanset hvad. Hvis du er uenig med nogen, så må du argumentere for din holdninger i stedet for at råbe: Hallo makker. Fat det dog og skrid ud og ta' opvasken,« forklarer Hans Nissen.

I de lukkede fængsler, han har siddet i, snakkede de mest om kriminalitet. Fordi kriminalitet er det, de indsatte har til fælles, og fordi der ikke skete så meget andet, man kunne snakke om, forklarer Hans.

Over køkkenbordene og aftensmaden på pensionen, bliver der snakket om helt dagligdags ting som, hvem der skal tage opvasken, problemer med kæresten eller på studiet.

23-årige Louise Foldager Danielsen er en af 10 minusbeboerne og har boet på pensionen i to omgange. Første gang som 18-årig, da hun lige var flyttet hjemmefra.

»Jeg kom fra en pæn tilværelse og havde gået på privatskole. Her mødte jeg en helt anden side af Danmark, som jeg ikke var klar over eksisterede,« fortæller Louise. At bo på pensionen har gjort det nemmere for hende at indgå i nye relationer.

»Jeg har fået en forståelse for folk, der har en helt anden baggrund, og det synes jeg, er en god kompetence at have,« siger Louise, der læser til sosu-assistent. Hun kan godt lide fælleskabet og forpligtelsen ved at bo på pensionen, selvom der er meget at forholde sig til.

»Sådan en som Hans f.eks, der er uadvendt og omsorgsfuld og samtidig har lavet nogle forfærdelige ting, er da en stor mundfuld, men det er ikke noget, jeg går og tænker over, fordi man lærer folk at kende for nogle andre ting,« forklarer Louise.

Men bange har hun aldrig været for nogen af plusbeboerne. For mange af dem er Pension Skejby oftest bare endnu en af de offentlig institutioner, som de er røget ud og ind af igennem hele deres liv, og det kan mærkes på dem - især i starten. »Jeg tænker tit: 'Lad nu vær med hele tiden at holde folk på afstand', men det sker som oftest af sig selv, at de begynder at føle sig trygge og åbner op,« fortæller Louise.

Hendes venner uden for huset er delt op i to grupper: Dem, der synes, at det er spændende at komme i huset, og dem, der holder sig på afstand, fordi de mener, at kriminelle helst skal gemmes langt væk - i så lang tid som muligt.

»Det svarer vist meget godt til et udsnit af den danske befolknings holdning til kriminalitet,« lyder det fra en smilende Louise henover spisebordet, hvor en anden minusbeboer har slået sig ned i slåbrok for at spise morgenmad fredag eftermiddag.

Fra minus til plus

En sortklædt fyr i køkkenet spørger, hvor længe et æg skal koges.

»Syv minutter, hvis det skal være hårdkogt, og fem, hvis det skal være blødt,« lyder det rutineret fra Hans, der er uddannet slagter.

Udadtil gik det godt for Hans hjemme i Haderslev. Men weekendforbruget af ecstasy, kokain og hash, der startede i teenageårene, eskalerede og da han begyndte at tage anabolske steroider, gik det for alvor galt.

»Jeg levede et dobbeltliv, hvor jeg tog stoffer og lavede kriminalitet, samtidig med at jeg tog en uddannelse og arbejdede som butiksslagter og pølsemager, så indtil jeg var 24 år, havde jeg ikke noget med politiet at gøre, og som 27-årig sad jeg i tidsubestemt forvaring,« fortæller Hans.

Han klapper på et skinnende sort flygel i den nye ende af fællesrummet. Det står i skærende kontrast til det meste, han har set som indsat i først Vridsløse Lille Statsfængsel og dernæst Anstalten Herstedvester igennem mere end otte år.

»Bare ordet Kriminalforsorgen er svær at forbinde med et flygel. Det er atypisk, og det kan jeg godt lide. Det er ikke iskoldt, men signalerer mere hygge og varme,« forklarer Hans.

På pensionen må der ikke være for mange af den samme type af kriminelle, for så ville der automatisk opstå de samme subkulturer som i fængslet.

Men også minusbeboere kommer med helt forskellig baggrund. Her er både medicin-, journalist- og socialrådgiverstuderende, samt en tømrer- og en malerlærling.

»Mangfoldighed af folk fra forskellige dele af samfundet gør, at man udvikler sig, både personligt og fagligt, fordi du bliver nødt til at forholde dig til de andre og tænke selv. I fængslet er alt ansvar taget fra dig, så du kan lige så godt lægge hjernen i porten,« siger Hans Nissen.

At straffen for at begå en forbrydelse skal være en umyndiggørelse, der gør det ekstra svært at indgå i samfundet bagefter, har Hans svært ved at se logikken i.

»Hvorfor ikke sige til folk i fængslet: 'Du skal arbejde, betale husleje, strøm og tage ansvar for dit eget liv, mens du sidder indespærret'. Men i stedet for at vænne dem til at tage ansvar, så piller man det helt ud af dem i fængslerne, og når de kommer ud og skal tage ansvar for deres liv, så er det alt for besværligt, og så kan du jo ligeså godt gå ud og lave et bræk, hvis det er det eneste, du kan finde ud af,« siger Hans. De 16 måneder i Pension Skejby har betydet, at han er kommet i gang med at uddanne sig til misbrugsvejleder. Når han er færdig om et års tid, vil han gerne fortsætte med at lave opsøgende arbejde blandt unge, som han har prøvet på Ungdomscentret i Århus, hvor han har været i praktik.

»Det kan godt være, jeg har siddet ti år i spjældet, men jeg tror godt, jeg kan vende det negative til noget positivt, hvis jeg kan være med til at hjælpe nogle unge på rette vej,« siger han og tilføjer: »For det er jo altid os selv, der bestemmer vejen.«

Læs også: Hårdest straffede løslades uden tilsyn

Serie

Seneste artikler

  • 'Vi må genopfinde medborgerskabet'

    5. august 2010
    Hvis politikerne tør give slip på regler og vanetænkning, så er der masser af kræfter at hente blandt helt almindelige danskere til at løfte velfærdsopgaverne, mener formanden for Frivilligrådet. Indtil videre har regeringen dog været afvisende
  • CEVEA: Venstrefløjen har svigtet velfærdsstaten

    4. august 2010
    Venstrefløjen har i årevis set velfærdsstaten som patentløsning på alt og har svigtet velfærden ved ikke at anerkende dens begrænsninger. Det mener centrum-venstre tænketanken CEVEA. S og SF kan overhovedet ikke genkende kritikken
  • Kommuner sagsøges for forringelser i hjemmehjælpen

    24. juli 2010
    De danske kommuner er hårdt pressede på pengekasserne. Det betyder forringelser i hjemmehjælpen i over hver fjerde kommune, viser ny rundspørge. I nogle kommuner så voldsomme nedskæringer, at de ifølge Ældre Sagen er ulovlige. Foreningen lægger nu sag an ved Statsforvaltningen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

carl-heinz feddersen

Gør man lidt mere ud af de kriminelle, kan jeg godt forstå det føles positivt af dem, så de har mulighed for at få et bedre liv.
Man kan bare se på Riskjær, eller hvad han hedder.
Medens han sidder inde for økonomisk kriminalitet og er gået konkurs mange gange, køber han million villa som "stråmand" for sine børn, eller hvem det var.
Men der er nok forskel på de kriminelle, dem der komer fra overklassen og så rosset.