Københavns Kommune vil gerne fremme cyklismen på tværs af byen ved at anlægge grønne cykelstier. Kommunen vil også gerne gøre det hurtigere at cykle fra Nyhavn og indre by til Christianshavn, Operaen, Christiania og Kløvermarken på Amager.
Derfor foreslår Teknikforvaltningen, at der anlægges fire broer: Én større bro skal gå over inderhavnen fra Nyhavn til Christianshavn, mens tre mindre broer skal gå over henholdsvis Christianshavns Kanal, Trangraven og Proviantmagasingraven.
Broerne, som A.P. Møllers & hustrus almene fond har bevilget knap 200 mio. kr. til, vil »være et af midlerne« til at få mindst halvdelen af hovedstadens befolkning til at cykle til og fra arbejde i 2015, som kommunen noterer i lokalplanforslaget.
En glimrende idé ... bortset fra, at broerne skal kunne åbnes, fordi sejlskibe fortsat skal have mulighed for at lægge til kaj i Christianshavns Kanal. Det er nemlig forudsat, at havnens maritime miljø ikke ødelægges
Kommunens broforslag indebærer derfor en permanent konflikt mellem cyklisterne og sejlerne. Kort fortalt må cyklisterne vente, når broerne går op, eller broklappen skydes til side - eller også kommer sejlerne til at vente på cyklerne. I begge tilfælde vil det være nærliggende, hvis sejlerne og cyklerne vælger en anden kaj eller en anden rute.
Otte masteskibe pr. time
Kommunen har fået rådgivningsfirmaet COWI til at analysere skibstrafikken i Christianshavns Kanal: I løbet af fem sommeruger i 2009 var der godt 3.500 både på vej ind eller ud af Christianshavns Kanal - alle med en højde over 2,2 meter, som vil nødvendiggøre en åbning af kanalbroerne. På en gennemsnitsdag giver det minimum otte skibspassager i timen fra kl. ni og frem til kl. 18 - eller en broåbning minimum hver syvende minut. At åbne og lukke broerne vil sandsynligvis tage tre-fem minutter, hvor cyklerne derfor må vente. En uheldig cyklist på vej fra Nyhavn til Operaen kan i værste fald skulle vente på to-tre broåbninger, og derfor vil det ofte være hurtigere at vælge turen over Knippelsbro, der ligger blot 500 meter fra de projekterede havnebroer.
Kommunen er netop i gang med at udarbejde en såkaldt 'broåbningspolitik' for alle broer i havnen, og hvis kommunen i stedet lægger sig fast på, at broerne kun skal åbne én gang hver time, vil der alt andet lige ligge en halv snes skibe i Christianshavns Kanal hver time og vente på broåbning.
I så fald blokeres kanalen hurtigt for bl.a. kanalrundfartens turister, således som en privat gennemført simulering sidste år viste.
Direktør Erik Helsko fra DFDS-havnerundfarten anslår, at de i højsæsonen i dagtimerne sejler mellem 11 og 13 både gennem Christianshavns Kanal hver time. Dertil kommer ca. halvt så mange Nettobåde. Alle havnerundfartsbådene er bygget, så de sagtens kan komme under de nye broer, men hvis der sker en ophobning af ventende lystsejlere, kan det hurtigt gå i kludder, forudser Erik Hel-sko.
»Forhåbentligt kan det løses med en fornuftig broåbningspolitik,« siger han.
En ophobning af ventende både vil desuden, viste simuleringen sidste efterår, øge risikoen for kollisioner samt generelt øge risikoen for havets små trafikanter, dvs. kajakker og de mindre joller.
Nyd ventetiden
Direktøren for Dansk Cyklist Forbund Jens Loft Rasmussen har svært ved at se noget problem: »Det vil da bare være hyggeligt at vente og se på en sejlbåd,« som han siger til Information.
»Der er begrænset sejltrafik i havnen. Jeg bor selv på Holmen og færdes i havnen i min kajak,« forklarer han og tilføjer, at »en bro over havnen vil være en naturskøn tur, så cyklister kan nyde udsigten, mens de venter.«
- Ifølge kommunens skibstællinger er der otte passager hver time på en sommerdag?
»Jamen, det er ikke et problem overhovedet. For det første sparer du en masse kilometer, hvis du f.eks. skal fra Østerbro til Amager Strand, når broerne kommer, og for det andet vil ruten være mindre forurenet, end hvis man cykler over Knippelsbro,« siger Jens Loft Rasmussen.
»Hvis du laver de broer, kommer der liv i havnen. Jeg tror, at mange bromodstandere ser spøgelser. Vi skal ikke være så bekymrede, for det vil da også være hyggeligt for sejlerfolket at se trafik på tværs af havnen,« siger cyklistdirektøren, der finder det »paradoksalt, hvis cyklister over havnen opfattes som en trussel mod havnelivet. Det modsatte er tilfældet.«
Sikker vej til ballade
Helt sådan ser sejlerne ikke på udsigten til de kommende broer: »Generelt ser sejlerfolket med stor væmmelse på broer,« siger sejladschef Steen Wintlev fra Dansk Sejlunion. En sejlbåd kan ikke bare hive i håndbremsen og holde stille, hvis den skal vente på en bro. Vand bevæger sig, og derfor er sejlskibene nødt til at cirkulere. »Og hvis der så på samme tid er snæver plads og vind og strøm, så kan det hurtigt blive alvorligt,« fortsætter sejladschefen.
Den perfekte broåbningspolitik for den store bro over inderhavnen vil for sejlerne være f.eks. åbning én gang i timen i myldretiden og hver halve time midt på dagen. Det kan sikkert håndteres. Men når det drejer sig om de mindre broer ind til Christianshavns Kanal, får tonen en anden lyd:
»Det er så ugennemtænkt, at det må være sket mod bedre vidende. Enhver kan se, at der højst er en eller to meter til hver side, når havnerundfarten passerer, så hvordan skal sejlbåde kunne ligge og vente på en broåbning, hvis kanalrundfarterne samtidig skal passere?« spørger Steen Wintlev.
Han mener, at småbroerne ind til kanalerne er en »stensikker vej til konflikt og ballade«. Resultatet vil derfor være, forudser han, at sejlerne i stedet tager til Tuborg havn, Svanemøllen, Lynettehavnen eller den kommende lystbådehavn ved Benzinøen.
En tredje mulighed kunne være at holde broerne lukkede hele dagen og kun åbne dem om morgenen og aftenen. Det vil give færrest forsinkelser for cyklisterne, men vil til gengæld helt tømme Christianshavns Kanal for sejlskibe, vurderer Knud Josefsen, talsmand for organisationen Lad Havnen Leve:
»Det er den triste udvikling, vi kan se de steder i havnen, der i dag er lukket inde bag broer som f.eks. den sydlige ende af Christianshavns Kanal. Sejlskibene forsvinder« forudser han.
Kunne problemet ikke løses ved faste åbningstider for broerne. Så vidste sejlbådene og cyklisterne hvornår der var fri bane og kan tilrettelægge deres ture efter de tidspunkter.