Satire
Læsetid: 2 min.

Henriks hund skal dø - siger de ...

Hofhunden Evitas eksistens er truet. Hunden har bidt endnu en garder, der tilmed viste sig at være kendt fra tv, og nu vil selv en rejsekonge dyret til livs
Prins Henriks hund, Evita, har igen bidt en garder.

Prins Henriks hund, Evita, har igen bidt en garder.

Jørgen Jessen

Indland
24. juli 2010

»Dybt forkasteligt« og »dybt forargeligt.« Rejsekongen Stig Elling har skrevet til prins Henrik. Opfordringen lyder på, at prinsgemalen bør lade sin hund aflive. Evita har gentagne gange bidt sagesløse gardere. Også blandt danskerne som sådan er opbakningen til gravhunden forsvindende lille.

Facebook-folket har kastet sig begærligt ind i sagen; mindst fem grupper er oprettet med henblik på at komme Evita til livs.

Og på TV 2's net raser folket:

»Den skal bare have sprøjten, den lille hidsige satan,« konstaterer en læser, mens en anden spørger: »Gad vide, hvad der ville ske, hvis garderen rent fak-tisk pløkkede bæstet ... =).«

Jovist; trangen til at lade retfærdigheden ske fyldest er ubestridelig.

Nå, så er der denne noget alternative tilgang til sagen fra en TV 2-seer:

»Da hunden var slange i sit forrige liv og ikke er blevet fortalt tilstrækkeligt mange gange, at den er en hund, kan man ikke forvente andet, end at den opfører sig, sådan som den gør.«

Men den hadefulde stemning begrænser sig ikke til nettet og rejsekongen; dyreordførerne fra både S og SF har også følt sig kaldet til at mene, at hunden bør aflives, hvis den - som SF's ordfører formulerer det - »igen har bidt en garder til blods«.

Og denne gang var garderen ikke en 'hr. hvem som helst'. Det var selveste Frederik fra Paradise Hotel. Vistnok den unge fyr, der vandt det horrible reality-show sidste år. Selv om prinsgemalen har givet Frederik en undskyldning og seks flasker vin - hvilket har fået tv-stjernen til at tilgive episoden - har sagen næppe skaffet Evita flere venner.

Gravhundeelskeren

Nuvel - foreløbig lever hunden videre, men hvad mon der sker, når den kon-servative Stig Ellings hen-vendelse bliver læst af prinsgemalen? Vil han kunne modstå opråbet fra rejsekongen, der selv er en ivrig gravhundeentusiast?

Ellings kritik af Henrik er barsk:

»Vi, der elsker grav- hunde, er frustrerede over, at Deres gravhund tydeligvis ikke har fået tilstrækkelig opdragelse, kærlighed og omsorg og nu i den brede befolknings øjne fremstår som et rædselseksempel på, hvordan gravhunde er.«

Den slags weekend- læsning falder næppe i god fransk jord. Så herfra skal lyde en opfordring til kongehuset: Undgå at åbne posten og lad være at gå på nettet. 84 procent af de knap 5.000 TV 2-seere mener, at dyret skal dø.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Preben Michelsen

Når kongehuset kommer ind i området, hvor almindelige borgere rubriceres som lovovertrædelser er det så vidt jeg ved alene en sag for Dronningen.

Vi venter spændt på Hendes Majestæts reaktion.

Rachel Henderson

Hvis man ikke afliver dyret, risikerer man at den tror at det er dén, der bestemmer. Ergo har vi en hund på Danmarks trone. Det er ikke så godt.......

Niels Mosbak

Jamen Hofhunden er jo underlagt nogle helt andre regler end borgerlige hunde.
Således også resten af familien.
Og herregud, fordi den sætter tænderne i en garder en gang imellem - den kan vel højest nå akillessenen.

Måske en forgyldt mundkurv med krone kan afhjælpe problemet - nok bedre end et partikelfilter. ;-)

Peter Lauritzen

Hunden har da bare bevist god smag, Alle deltagere i realityshows burde bides i benet.

Det er da godt nok nogle slatne undersåtter de kongelige må tage til takke med. Tidligere yndede adelen at sætte tyendet på plads med træheste og andre torturinstrumenter, men nu om dage piber man over en bette gravhund.

Karsten Aaen

Et andet perspektiv:

Mon gravhunde nu skal sættes på den fobudte liste over hunde i Danmark?

Det er en kendsgerning, at gravhunden er det sikre valg hvis man ønsker en hund der bider.