Interview
Læsetid: 3 min.

'Vi hjælper terroristerne på vej'

Politikerne tager mere hensyn til politiets efterforskning end til folkets retssikkerhed og privatliv, mener juraeksperter, der påpeger, at terrorlovgivningen er gået for vidt
Ifølge juraprofessor Eva Smith får politiet for mange beføjelser. Ikke mindst i lyset af at de nye redskaber, der kom med terrorloven, stort set kun er blevet brugt til andet end at bekæmpe terror.

Ifølge juraprofessor Eva Smith får politiet for mange beføjelser. Ikke mindst i lyset af at de nye redskaber, der kom med terrorloven, stort set kun er blevet brugt til andet end at bekæmpe terror.

Tobias Selnæs Markussen

Indland
28. juli 2010

Det er en uskik at indføre en lov om terror, hvis den samme lov ender med at blive brugt til alt muligt andet. Det mener professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet Eva Smith:

»Der er ikke længere noget, der hedder principielle overvejelser om en lovgivning. Nu hedder det bare, at hvis politiet synes, det er effektivt, så indfører vi det,« siger hun.

Ifølge Eva Smith er terrorlovgivningens krav om, at teleselskaberne skal overvåge danskernes sms'er, mails og telefonopkald blot ét ud af flere eksempler på lovgivning, som er blevet indført med argumenter om, at de skal hjælpe politiet i kampen mod terror, men som alligevel ender med at blive brugt til helt andre formål.

»Der foregår et helt uhørt indgreb i vores almindelige privatliv, når man tvinger teleselskaberne til at registrere oplysninger om folk, man overhovedet ikke har mistanke mod. Der er tale om 82.000 oplysninger om hver eneste dansker - fra baby til olding. Det er grotesk,« siger hun.

Formand for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist er enig i kritikken.

»Politikernes formål med at gennemføre loven har aldrig været at dæmme op for terrorisme. Det handlede om at give et indtryk af, at de var handlekraftige,« siger han.

Grænser rykker sig

Terrorpakken fra 2002 gav politiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) mulighed for at benytte teleselskabernes oplysninger i forbindelse med terrorsager.

Men en opgørelse fra Rigsadvokaten, som Information skrev om i går, har vist, at politiet kun i få tilfælde benytter mulighederne i terrorlovgivningen til at bekæmpe terror.

Ifølge Eva Smith er det kritisabelt, at politikerne ikke i højere grad sætter spørgsmålstegn ved de hjælpemidler, som politiet efterspørger.

»For politiet handler det selvfølgelig om, at de gerne vil have alle de redskaber, de kan få. Men politikerne burde sætte sig ned og se på, hvad kravet om teleselskabernes overvågning egentlig bliver brugt til og forholde sig til det. For det er deres opgave at finde den rette balance mellem hensynet til befolkningens retssikkerhed og politiets ønske om at få så mange oplysninger som muligt,« siger hun.

Ifølge Eva Smith er den balance forlængst tippet til fordel for politiet og PET. Hun mener, der er en generel tendens til, at grænsen for, hvilke midler politiet og efterretningstjenesten må gøre brug af, konstant rykker sig.

»Det handler ikke kun om teleselskabernes overvågning. Der findes mange eksempler på tiltag, som til at begynde med bliver lanceret som et led i terrorbekæmpelse, men som lige så stille bliver brugt til andre ting,« siger hun.

Bjørn Elmquist mener også, at der sket et skred i forhold til politiets beføjelser.

»Da man lavede visitationszoner, sagde man også, at de blev indført som led i indsatsen mod bandekrigen. Men nu bliver de brugt til meget andet. Vi kan se, at man gang på gang går ud med en relevant argumentation, som viser sig at være forfejlet, fordi argumenterne ikke passer til det indgreb, man foretager,« siger han.

Begrænsning af frihed

Ifølge Eva Smith handler det ikke kun om teleselskabernes overvågning. Politiets øgede beføjelser i forhold til aflytning af telefoner er et andet eksempel. Beføjelserne betyder, at politiet ikke kun kan aflytte en mistænkts telefon, men også alle de telefoner, som den mistænkte kan have benyttet. Da det blev indført som en del af terrorpakke II, skrev Justitsministeriet, at det ville give anledning til principielle overvejelser, hvis politiet også skulle kunne bruge det som redskab i andre sager end terrorsager.

»Men derfra gik der to år, og så blev beføjelsen udvidet til også at gælde på mange andre område,« siger Eva Smith. Hun er træt af argumentet om, at det ikke skader nogen, hvis politiet får adgang til oplysninger om folk, der alligevel ikke er kriminelle.

»Hvad nu hvis politiet pludselig synes, det er for besværligt, at de skal forbi en dommer for at få tilladelse til at aflytte folk, og at de hellere selv ville tage den beslutning. I så fald ville argumentet være det samme: Så længe politiet alligevel ikke finder noget, så er der ikke noget ondt i det,« siger hun.

Ifølge Eva Smith har det alvorlige konsekvenser for demokratiet, når politiet får den slags redskaber til rådighed.

»Indgreb som teleselskabernes overvågning eller lømmelpakken er med til at udhule vores demokratiske samfund, fordi det gør folk utrygge og får dem til at begrænse deres egne muligheder - f.eks. ved at fravælge demonstrationer eller undlade at kigge på bestemte sider på nettet. Det er den måde, vi begrænser os selv på,« siger hun.

»Terroristernes ønske er at ødelægge vores frie og demokratiske samfund. Men i vores iver efter at lave alle mulige sikkerhedsbestemmelser er vi godt i gang med at hjælpe dem på vej«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Heinrich R. Jørgensen

De imaginære terrorister har forlængst vundet. De frie og demokratiske samfund er afløst af kontrolstaten.

Jeg har personligt fravalgt at deltage i demonstrationer, selvom jeg sympatiserer med demonstrationernes budskab.

Men det er ikke pga. lømmelpakken eller terrorlovgivningen, jeg har taget dette valg. Det skyldes udelukkende, at der er stor risiko for, at de autonome dukker op og omdanner demonstrationen til en bølge af hærværk og vold mod politiet. Og den slags vil jeg ikke involveres i.

Måske Eva Smith, der vist aldrig har rost en borgerlig regering for noget som helst, skulle tage og udvide sin politiske horisont og se, hvilke trusler der rent faktisk er i vores samfund. De autonome og deres udenomparlamentariske metoder er en af dem, Hitz-prut-Tarir og deres kampagne for omstyrtelse af det danske politiske system til fordel for indførslen af sharia-lovgivning er en anden.

Men den slags ting bekymrer nok ikke Eva Smith, for det vil jo være politisk ukorrekt, at udtale sig offentligt imod disse strømninger. Uhadada!

Jan Hansen,

Et godt råd. Tag noget tøj på der adskiller dig fra provokatørernes sorte look.

Lad ikke provokatørerne skræmme dig - det kan jo være det egentlige formål med provokationen.

Faktisk har jeg set kompetente demonstrationsarrangører der kunne styre også provokatørerne - Det kræver naturligvis at politiet ikke reagerer ved den mindste lejlighed... som de gjorde under COP15.

Ole Falstoft

Jan Hansen: Trudslerne mod retsstaten er vel ikke et argument for at afvikle den?
Eva Smiths indvending er at de mange tiltag ikke nytter men de tværtimod har den modsatte effekt

Det er drejer sig ikke om at Eva Smiths ikke bekymrer sig om trudslerne men om terrorlovene hjælper om de ikke blot giver borgerne en falsk trykhed samtidig med at de undergraver grundlaget for denne tryghed:retstaten.

Terrorlovene er et af Lene Espersens mange 'svendestykker'

@Bill Atkins:

Det gør ingen forskel, hvordan jeg klæder mig under en demonstration. Man risikerer at få en brosten i hovedet uanset om jeg render rundt klædt i sort fra top til tå eller om jeg demonstrerer iført banaskørt, svømmevinger og Napoleonshat. I øvrigt bør det ikke være en forudsætning for ens egen sikkerhed ved demonstrationer, at man iklæder sig bestemte farver el. lign.

@Ole Falstoft:
Jeg mener ikke, at man "afvikler" retsstaten med indførslen af lømmel- og terrorpakkerne - heller ikke selv om tiltagene kan anvendes i andre legitime sammenhænge som f.eks. bekæmpelse af børneporno, menneskesmugling, handel med narkotika etc.

Det kan godt være, at der er tale om et indgreb i min personlige frihed, at politiet til hver en tid kan få adgang til oplysninger f.eks. vedr. min gøren og laden på internettet, men dette indgreb betragter jeg trods alt som så begrænset, at det er værd at acceptere det set i lyset af, hvordan tiderne er.

Jeg har det særdeles godt med, at livet er blevet surere for terrorister og andre typer af hårde kriminelle.

Vi skal vel heller ikke til at ophæve fartgrænserne i trafikken, blot fordi der er tale om et indgreb i den personlige frihed?

Robert Kroll

Jeg læste i Information igår, at "terror-regelsættet" også er blevet benyttet til at bekæmpe bandekriminalitet, narkokriminalitet, menneskesmugling, børneporno, økonomisk kriminalitet, brandstiftelse, bedrageri, røverier og drab - det er da ikke så galt ??? - det er da nogle ret stygge forbrydelser, der er tale om ???

Iøvrigt, så er demokrati - forenklet sagt - et system til styring af beslutningsprocesser med mange deltagere.

Så demokrati er én ting - retssikkerhed, privatlivets fred o s v er noget andet, som fastsættes og gives indhold på demokratisk vis.

Man kan meget let definere retsssikerheden, privatlivets fred o s v på en måde, der begunstiger svindel, menneskehandel, narkohandel , sidegadevekselererer m v ved at umuliggøre myndighedernes efterforskning.

Man kan også tage hensyn til de almindelige menneskers krav på , at der luges effektivt ud blandt de kriminelle snyltere, som tapper os alle.

Lige p t ser det ud som om, at stemningen er for at lette tilværelsen for "de grimme drenge".

Lennart Kampmann

@ Robert Kroll

Jeg ønsker ikke at Danmark får en tjeneste for statens sikkerhed, der ud fra egne overvejelser har beføjelser til at snage i mit privatliv. Det er blevet afprøvet før i DDR.

Myndighedernes efterforskning baseret på love og magtens tredeling er at foretrække, fremfor den nuværende tendens med kafkaisme.

Med venlig hilsen
Lennart

Robert Kroll

Kære Lennart Kampmann.

Ingen ønsker DDR tilstande.

I DDR var der reelt 100% "sammenfald" mellem politi-efterforskning, anklagemyndighed, forsvarere og dommere - så ingen havde en chance, når systemet slog til mod "fjenderne af DDR".

Det centrale for retssikkerheden i Danmark er reelt domstolenes uafhængighed , offentlige retsmøder med adgang for pressen og sigtedes adgang til ordentlige forsvarsadvokater.

Heinrich R. Jørgensen

Robert,

af præcis de grunde, har politiet jo mulighed for at få en dommer til at tillade overvågning o.m.a.

Den systematiske logning tjener ikke det formål, den påstås at have. Hvis politikerne vil have kontrol med alle landes borgere, så de kan udøve kontrol, repression eller hvad ellers de kunne tænkes at have som bevæggrunde, må de jo lave lovene, så det fremgår af lovarbejdet, at det er intentionerne.

Hvis det er så vigtigt at kunne kigge andre over skulderen, så man kan forvisse sig om andres gode intentioner og korrekte adfærd, burde staten foregå med et godt eksempel, og sørge for at borgerne har omfattende muligheder for at snage i statsadministrationens regnskaber osv.

Problemerne med lovgivning der har været for omfattende er ikke et nyt problem, allerede under Nyrup blev de første skridt i den retning lavet med rockerloven, maskeforbudet samt tvindloven.

Et af de helt store problemer i dag er hastelove der bliver indført uden at man ser på konsekvenserne, derudover er det også et problem at vi i dagens Danmark har alt for mange love hvilket medfører at ingen kan overskue dem alle.

De mange love er mere et symptom på politikerenes manglende kompetencer og ivrighed for at se ud som om at de handler end de er tegn på noget andet.
Det der i virkligheden mere er brug for er en effektivisíng af den danske lovgivning så den bliver mere strømlignet og gennemskuelig for den almindelige dansker.

Ærlig talt, hvem interesserer sig efterhånden mere for, hvad Eva Smith, som tror, hun er ekspert i alting (hvilket hendes udtalelser gang på gang viser, at hun bestemt ikke er), og som hele tiden skal profilere sig selv?? Nu er hun helt nede på niveau med Bjørn Elmquist. Suk!

Peter Andreas Jørgensen

En dag landede en stork midt i en Molbos mark. Og ikke nok med det. Den slog sig nærmest ned i markerne der omkring, vadede rundt og trådte kornet ned i sin jagt på frøer og larver.

Det blev efterhånden for meget for Molboerne. Storken måtte jages bort for ikke at gøre skade på flere marker, og man bestemte, at hyrden skulle tage sig af det, for han havde forstand på at jage vilde dyr bort fra fårene. Hyrden råbte og skreg og viftede med sin hyrdestav, men intet hjalp. storken lod sig ikke imponere. - Du må ind på marken og jage den væk.

Men så så de, at netop hyrden havde de aller største fødder på hele egnen. - Det går ikke, du gør jo større skade end storken, vi bærer dig.

Så tog de markleddet af og bar hyrden ind på marken medens han sad på leddet.

Ole Falstoft

Eva Smith er så vidt jeg ved jurist og det hun omtaler er jura -så hun holder sig vel idenfor sig område?
Her er forøvrigt et apropos til denne diskussion fra Politiken:
http://politiken.dk/indland/article1024968.ece
Regeringen har hævet staffene 47 gange siden 2001 - uden man kan påvise at der har været en stigning i kriminaliteten.

Heinrich R. Jørgensen

Ole Falstoft:
"Regeringen har hævet staffene 47 gange siden 2001 - uden man kan påvise at der har været en stigning i kriminaliteten."

Vil det sige, at de hårdere straffe har virker? ;-)

Frej Klem Thomsen

Det viser snarere, således som også forskningen iøvrigt, at der ingen sammenhæng er mellem strafniveau og kriminalitet. Forbrydere, især for de typer forbrydelser som har været i sigte for populistiske politikere, er ganske enkelt ikke modtagelige for den type ændring i incitamentsstrukturen som højere straffe udgør.

Det har sagkundskaben vidst i årevis. Men hvis man som VKO har vundet valg ved at fiske stemmer på at påstå det modsatte, så har man jo et meget stærkt incitament for at ignorere den akkumulerede viden. Og desværre er (nogle) politikere meget modtagelige for lige netop denne type incitament.

Niels Mosbak

Det er måske et for intimt spørgsmål at stille - men er der nogle blandt debattørerne der føler sig mere sikre, efter indførelsen af terrorlovgivningen?

Og i givet fald - hvorfor?

Marianne Mandoe

@ Niels.

Nej. Jeg føler mig ikke mere sikker.
Tvært i mod.
Hvem ved hvornår politiet (eller andre, f.eks. i det politiske system) bestemmer sig til at min opførsel er mistænkelig. Noget der kun kan ses hvis man studere de data der er gemt om mig.

Lars Peter Simonsen

Fascismen lurer - og den kommer ikke fra udenlandske kilder, terrorister eller religioner....

Jan Hansen:
Man risikerer at få en brosten i hovedet

Sandsynligheden for at få en brosten i hovedet er langt langt mindre end sandsynligheden for at få en politiknippel i hovedet...

...og hvis du ovenikøbet bære en napoleonshat så vil jeg - trods alt - tro at den virker nedsættende på sandsynligheden for at blive tildelt knippelslag...

Så kom du bare med til næste demo iført napoleonshat og bananskørt <]:-) Jeg er sikker på der ikke vil blive krummet et hår på dit hoved.

sådan er det selvfølgelig også i USA - hvis én truer en anden med noget hedder det nu "a terrorist threat" selv når det absolut ikke har noget med terror at gøre - you fucked my wife, I'm gonna beat you up.

Som historikeren og BBC-medarbejderen Misha Glenny gør opmærksom på i sin bog "McMafia - Crime Without Frontiers", er "terrorismen af relativ primtiv og ubetydelig art" i sammenligning med den internationale kriminalitet, hvor ofrene hvert år skal tælles i mange, mange tusind.

Glenny gør opmærksom på, at under George W. Bush blev de kriminelle næsten fredet på terroristernes bekostning, fordi de økonomiske midler blev flyttet fra mafia-bekæmpelse til terror-bekæmpelse - selvom den organiserede kriminalitet er langt, langt det største problem.

Ole Falstoft

Det er spørgsmålet om terrorlovene har forhindret et eneste terroranslag som ikke ville have været forhindret med de midler det var til rådighed allerede?
I sidste ende kan man ikke lovgive sig til sikkerhed den største sikkerhed man kan få er den som almindelige årvågne borgere kan yde

Anna-Marie Nyberg Kristiansen

Jeg er rigtig glad for at vi har Eva Smith som kan, når vi ikke kan finde rundt i regler og paragraffer udrede de enkelte love for os og forklare konsekvenserne.

Endelig har vi en person som rent faktisk ved hvad hun taler om!!!

Jan Hansen:

"Det skyldes udelukkende, at der er stor risiko for, at de autonome dukker op og omdanner demonstrationen til en bølge af hærværk og vold mod politiet. Og den slags vil jeg ikke involveres i."

Falsk præmis der ikke er baseret på realiteter. Du burde gå noget mere ud og stole mindre på tabliod-pressen og tv-nyhederne. Antallet af sådanne tilfælde ved demonstrationer er ekstremt lille, langt de fleste demonstrationer afvikles uden uro.

Niels Mosbak

Jeg ser, at de der går ind for terrorlovene ikke har lyst til at bekende kulør - føler I jer mere eller mindre sikre efter indførelsen?

Her er en lille godbid at forholde sig til....

http://www.information.dk/240266

Niels østergård

Niels Mosbak,

"Terror"-lovene kan jo ikke stå alene.
Først efter jeg fik en bjørne-detektor og en klapper-slange-fælde på min altan følte jeg mig for alvor sikker.
Der er da ikke tigre i Danmark, er der?

Niels Mosbak

Niels Østergård

Det skulle lige være nogle Tamilske af slagsen ;-)

Hugo Barlach

jomen, juraprofessor Eva Smith har jo fat i den lange ende her. Der ér reelt ingen tilstrækkelig parlamentarisk kontrol med især PET. Med reference til hemmeligheds-kræmmeriet. Og PET har på historiske vilkår vist sig at have problemer såvel med med sin arkiv-adfærd som med at tage Domstolene som gidsler i forbindelse med, hvilke oplysninger, der overfor Domstolene kunne lægges til grund for Tjenestens ønsker om særlig overvågning. Anliggendet her minder i alt for høj grad om Tjenestens historiske problemer med en relevant overvågning - og alene af dën grund er der klart fornyet grund til at se på lovgivningen igen. Dels af hensyn til offentligheden generelt, dels for at styrke udviklingen af de moderne demokratiske institutioner. Den politiske omtanke mangler derfor i høj grad at forholde sig konstruktivt til kritikken...

Med venlig hilsen

@Sune Olsen:

Det er muligt, at sandsynligheden for at det sker, er lille, men når jeg ser på de demonstrationer, som jeg gerne ville have deltaget i de senere år, så har der næsten altid været autonome til stede. Enten som en del af demonstrationen eller også som modstander til demonstrationen (mere konkret Nørrebro-beboernes demonstration vendt mod de autonome).

Den seneste demonstration, jeg gerne ville have været med til var i øvrigt den store klimademonstration sidste år. Og der var de ikke uventet sørme også med.

Torben Munk Nielsen

Jeg kan nu godt lide Eva Smith, hendes agumanter er gode. Overvågningen er gået over gevind. PET har vel en interesse i øgede bevillinger lige som alle andre.

Jeg så en udsendelse som hed den sorte box på tv2 om terrorsagen i Odense, og den lænede sig op ad en teori om at det var iscenesat af PET, det blev dog aldrig sagt direkte. Er det dem måde vi skal bekæmpe terror i Danmark, næppe. Vi skulle vel have en sag så vi kunne vise amerikanerne at vi gør noget ved terroren

Tom W. Petersen

1. Operationen lykkedes, men patienten døde.

2. "Han kunne ikke udstå terrorister. Og han talte og optrådte, så der myldrede terrorister frem i hans fodspor."

Det sidste var et citat af Soya, 1955. Jeg har bare udskiftet "kommunister" med terrorister.