Læsetid: 5 min.

Hvem vil købe en brugt troværdighed af den mand?

Dommen i fredags fra Retten i Svendborg i injuriesagen mellem Bent Jensen og Jørgen Dragsdahl rammer troværdigheden for både Bent Jensen og Center for Koldkrigsforskning
6. juli 2010

Selvfølgelig må det have en vis betydning for en professor emeritus, dr.phil. & forskningscenterleders ry og rygte, hvis vedkommende med afsæt i et forskningsprojekt på blot 3.000 ord hele 35 gange må erkende injurierende fejl - endda æreskrænkelser af en kaliber, så tre dommere nu har takseret det til 20 dagbøder á 2.000 kr. for overtrædelse af straffelovens bestemmelser.

Sat på spidsen er det nu situationen for Bent Jensen, efter at dommen fra Retten i Svendborg blev offentliggjort i fredags. Men dommen kan også få betydning for det Center for Koldkrigsforskning (CFKF), som Jensen nu har været leder af i en treårig periode. At der består en vis sammenhæng mellem koldkrigscentret og Jensens injuriesag, fremgår af en udtalelse, som bestyrelsen for CFKF udsendte i starten af maj, da det blev klart, hvad vej Svendborgdommen ville gå. I udtalelsen kædede bestyrelsesformanden for CFKF, tidligere departementschef Knud Larsen, direkte en eventuel kritik fra byretsdommernes side af Jensens troværdighed som forsker sammen med CFKF's egen troværdighed. Men Knud Larsen ønsker ikke i dag at sige noget som helst: »Sagen vil blive anket, har jeg forstået, og derfor har jeg ingen kommentarer.«

Ikke en rød øre

Som bekendt drejede injuriesagen sig om, hvor vidt Jensen kunne bevise, at journalisten Jørgen Dragsdahl var KGB-agent, mens han i 1980'erne skrev om sikkerhedspolitik her i Information. Det kunne Jensen så - trods store anstrengelser og langvarige retsmøder - ikke bevise, var de tre byretsdommere enige om, og derfor var anklagen om at være KGB-agent, som Jensen først og fremmest fremførte i Jyllands-Posten, men også i Weekendavisen og Information i januar-februar 2007, æreskrænkende for Dragsdahl i en sådan grad, at dommerne takserede det til en bøde på 40.000 kr. eller alternativt fængsel i 20 dage.

Jensens anklager mod Dragsdahl var, fremhæver dommerne, fremsat med urette og ikke i god tro. Anklagerne kendes ubeføjede, og dét tilpligtes Jensen at anerkende, som det hedder i dommen.

Bent Jensen har i en mail til Information protesteret mod, at injuriesagen omtales som en retssag om Den Kolde Krig: Dragsdahl »har ikke anlagt en 'koldkrigsretssag' mod mig, men stævnet mig for noget, han mener er injurier.«

Statspenge til privat sag?

Forud for retssagen, der startede den 19. april, blev spørgsmålet rejst, om Jensen havde brugt statslige midler - bevilget til det Center for Koldkrigsforskning, hvor han selv er leder - til at udarbejde materialer, som kunne bruges i retssagen. Anledningen var et skrift, som Jensen offentliggjorde på centrets hjemmeside en uges tid efter, at samme tekst ifølge Informations oplysninger var sendt til byretten i Svendborg for at indgå i sagens dokumentation til fordel for Jensen. Indholdet var en skarpt formuleret kritik af PET-Kommissionen, fordi denne i sin rapport sidste sommer ifølge Jensen havde anvendt dobbelt målestok og undladt at citere eller omtale PET-dokumenter, hvori Dragsdahl gentagne gange blev omtalt som 'agent', i sin gennemgang på 44 sider, hvori 'Dragsdahl-sagen' blev behandlet.

At der var en sammenhæng mellem skriftet og Jensens forskning, fremgik bl.a. af en kronik i Jyllands-Posten af professor dr.jur. Ole Hasselbach, der skrev om skriftets indhold: »Ifølge referaterne heri af de PET-papirer, der var fundet via Bent Jensens forskning og fremlagt i sagen, omtaler disse papirer igen og igen Dragsdahl som agent for KGB.«

Jensens kritik førte til et modindlæg fra PET-Kommissionen, der undrede sig over, hvorfor Jensen brugte så meget energi på denne sag, som kun udgjorde omkring én procent af PET-Kommissionens rapport. På den baggrund rejste Kommissionen »tvivl om, hvorvidt koldkrigscentrets særlige forskningsmæssige prioritering af Dragsdahl-sagen« var »fagligt motiveret«.

Da Information på den baggrund søgte aktindsigt i Jensens skrift hos Center for Koldkrigsforskning - skriftet er i øvrigt offentligt på cfkf.dk - var svaret et prompte afslag: »Der gøres opmærksom på, at det adspurgte dokument er CFKF uvedkommende. Da CFKF ikke har adgang til Bent Jensens private papirer, kan begæring om aktindsigt >ikke >imødekommes,« skrev således CFKF's forskningssekretær Camilla Schultz. Også bestyrelsen for CFKF har afvist enhver form for sammenhæng: »Bent Jensens engagement i Jørgen Dragsdahl-sagen hviler på studier, der fandt sted førend hans ansættelse som centerchef. Der er derfor ikke tale om, at bevillinger, givet til CFKF, er benyttet som finansiering af disse studier. Den konkrete sag er derfor i og for sig CFKF uvedkommende,« skrev bestyrelsen i den allerede citerede udtalelse.

Da Jensens advokat Ole Ravnsbo få dage forinden havde procederet sin klients sag i Svendborg, var tonen imidlertid en helt anden. Ravsnbo argumenterede nemlig for, at KGB-anklagerne mod Dragsdahl var »fremsat som led i en historisk rapportering (...) der udspringer af sagsøgte Bent Jensens stilling som leder af CFKF«, som det citeres i domsudskriftet fra Svendborg.

Troværdighedsknæk

Og hvordan er det så med Jensens troværdighed? Ifølge dommen fremstår Jensens mange anklager mod Dragsdahl som »ikke (...) underbyggede og gennemarbejdede.«

Som forsker har Jensen en forpligtelse til kritisk at undersøge sit kildemateriale, og når det drejer sig om efterretningsdokumenter, er der endda behov for en særlig kildekritisk indgangsvinkel, mener dommerne.

Jensen kan heller ikke påberåbe sig en særlig ytringsfrihed som forsker, når han vælger at offentliggøre sine resultater i et dagblad, fordi, som dommerne bemærker, »artiklerne ikke fremstår som en sædvanlig afrapportering af et forskningsresultat.«

I den forbindelse har sagsøger nævnt, at emnet har været nævnt i et reklamefremstød for Jyllands-Posten, distribueret i et oplag af 9,1 mio. eksemplarer - en oplysning, som avisen afviser at kommentere over for Information. Endelig mener dommerne, at selv om udtrykket 'agent' anvendes om Dragsdahl i de fortrolige PET-dokumenter, så er citaterne brudstykker af de oprindelige dokumenter, og at oplysningerne i artiklerne i øvrigt »fremstår i bearbejdet form og til dels som udtryk for Bent Jensens egen opfattelse.«

På ét område har Jensen dog en lille fordel i forhold til Dragsdahl, nemlig hvad angår sagens økonomiske omkostninger. For Jensen vil udgiften - ud over de 20 dagbøder - ifølge byrettens dom være godt 300.000 i sagsomkostninger, 200.000 i tortgodtgørelse. Med procesrenter er det samlede beløb tæt på 600.00 kr., dertil kommer så advokatsalær.

Men det skal ikke betales endnu: »Som du sikkert ved, bliver Svendborg-dommen omgående anket, så den koster mig foreløbig ikke en rød øre. Derimod skal Jørgen Dragsdahl nu betale Jyllands-Postens sagsomkostninger, fordi han tabte sagen mod avisen og journalisterne,« skriver han i en mail. Flere kommentarer er det ikke lykkedes at få fra Jensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu