Læsetid: 6 min.

Ingen elever på tålt ophold

Det lyder lidt som i eventyrene. En folkeskole med 70 procent børn med anden etnisk baggrund, hvor alle elever i skolens første afgangsklasse i 2007 har fået en ungdomsuddannelse. Men det er historien om H.C. Andersen Skolen i Vollsmose, der ikke sætter nogen børn i specialklasser
Det lyder lidt som i eventyrene. En folkeskole med 70 procent børn med anden etnisk baggrund, hvor alle elever i skolens første afgangsklasse i 2007 har fået en ungdomsuddannelse. Men det er historien om H.C. Andersen Skolen i Vollsmose, der ikke sætter nogen børn i specialklasser
19. juli 2010

Sproget er anderledes i 3.b på H.C. Andersen Skolen i Odense-bydelen Vollsmose. Ikke kun fordi størstedelen af børnene har anden etnisk baggrund end dansk. Men her hører børnene sjældent sætningen: 'Ti så stille og sæt dig på din plads'. I stedet rækker dansklærer Dorthe Jakobsen armen i vejret. En efter en følger de snakkende og pjattende børn i klassen hende og tier stille. De første får ros, og siden følger resten af klassen. Så er der ro. Dorthe Jakobsen skriver ned på tavlen, hvad der skal ske i de næste par timer.

»Jeg vil ikke lave 'Skrivevejen',« lyder det straks fra en af drengene bagerst i klassen.

Men alle skal slå op på side 25 i 'Skrivevejen', uanset hvor langt de er nået i bogen. Det handler om synonymer. Efter den korte gennemgang går 3.b i gang med at arbejde. Umar er færdig med siden, så han arbejder med en bogstav-skattejagt på nogle kopiark. En pige med simili-hårbånd spørger Bent Møller, der er pædagog i klassen, hvad det modsatte af kasser er.

»Modsætninger er vi slet ikke nået til endnu,« forklarer han og spørger, om hun kan finde et andet ord for kasser.

Pigen med hårbåndet bliver ved med at spørge, og en dreng i Superman-T-shirt, der har svært ved at sidde stille på sin grønne pude, går hen for at hjælpe.

Fang et synonym

Efter 40 minutters stillesiddende arbejde mødes de 14 børn i 3.b i fællesrummet med den anden tredje klasse. Støjniveauet stiger. En af lærerne klapper en enkelt rytme. Et par af børnene klapper den samme rytme tilbage. Flere følger, og der bliver næsten ro. Nu skal der leges - og læres. Børnene får hver en seddel med spørgsmål om synonymer. Så løber de ud og finder en makker, stiller et spørgsmål, får svar og bytter sedler og fanger en ny makker. Synonymerne suser gennem luften. Ven-kammerat. WC-toilet. Smuk-dejlig.

Efter 15 minutter rækker læreren en arm i vejret, børnene følger efter, men et par af drengene pjatter rundt og bliver sendt ind på deres plads. Helt stille bliver der ikke, før børnene er tilbage i klasseværelset.

»Det kan ikke undgås, at det larmer, når vi laver 'fang en makker', men der er ingen grund til at spille klovn,« siger Dorthe.

»Hvad betyder 'ikke undgå',« spørger Ali.

»At det sker,« lyder svaret fra Dorthe.

»Det er et synonym,« lyder det begejstret fra Ali.

Abdi synes, det er smart med de synonymer:

»Det får en til at tænke over ordene.«

Over madpakkerne fortæller drengene, hvad de godt kan lide ved at gå i skole. Flere af dem har allerede skiftet skole et par gange.

»Vi laver flere spændende ting her og lærer meget,« forklarer Ali.

Især kristendom og engelsk-timerne er populære blandt drengene.

»Det er vigtigt at kunne tale engelsk, når man bliver stor og tager ud at rejse,« mener Haris.

Leotrim kan godt lide, at de får lov til at lege, efter de har arbejdet med bøgerne. Ligesom de lige har gjort. Men det bedste er undervisning udenfor på skolens nybyggede terasser. På Alis gamle skole fik de aldrig lov til det:

»Det er kedeligt, når man altid bare skal sidde ned i timerne og arbejde.«

Samarbejdende læring

Cooperative Learning eller samarbejdende læring hedder det, mange af eleverne oplever på H.C. Andersen Skolen. At række hånden op eller klappe, når der skal være ro, er et forsøg på at lægge vægt på det positive, forklarer Dorthe Jakobsen:

»Det gør jo ikke noget godt for nogen at råbe: 'Ti stille' til de elever, der larmer.«

Dorthe Jakobsen, Bent Møller og resten af klassens lærere deler ansvaret for klassen.

»Det betyder rigtig meget, at alle lærere og pædagoger samarbejder om klassen og frit kan planlægge, hvordan der skal arbejdes, fordi der kommer fokus på andet end det faglige, og ingen kommer til at stå alene med et problem,« mener Bent Møller.

At skolen ikke sætter nogen børn i specialklasser betyder, at der skal undervises på mange forskellige måder. Men de fagligt svageste deles kun op i hold, når hele klassen arbejder i hold. Det kræver ikke bare, at lærerne og pædagogerne hjælper hinanden. Eleverne skal også hjælpe hinanden. I 3.b betyder det, at de fagligt stærke elever er placeret ved et bord med en svag og to middel.

»Derfor er der også nogle af eleverne, der rejser sig og går rundt i klassen og hjælper, for vi har meget fokus på, at de også selv lærer noget, når de hjælper andre,« forklarer Dorthe Jakobsen.

På de ældre årgange betyder elevernes ansvar for at hjælpe hinanden, at 15 elever har fået en miniuddannelse i AKT (adfærd, kontakt og trivsel), så de kan støtte en bedre opførsel på skolen og sikre større rummelighed. Arbejdet med rummelighed betyder også, at de gør meget ud af, at alle kan noget, og at alle kan blive bedre til noget.

»Det er ikke pinligt, hvis der er noget, man ikke kan finde ud, fordi alle har noget, de kan arbejde med,« forklarer Dorthe og peger ned på to plancher, hvor børnene har skrevet om, hvad de gerne vil blive bedre til.

0.-3. klasse kører som heldagsskole, og det giver tid til at spise sammen, børste tænder om morgenen og tage 20 minutters 'fang en makker'. For nogle gange er ukoncentrerede og urolige børn bare børn med ondt i maven eller tænderne.

Dorthe Jakobsen ser det som en fordel, at de svageste elever ikke bliver sendt i specialundervisning, selv om det også kan betyde, at nogle elever kommer til at fylde mere end andre.

»Jeg kan rigtig godt lide, at eleverne er sammen, fordi de lærer at tage hensyn til hinanden, og sådan ser verden jo også ud uden for skolen. Den rummelighed, de lærer her, tror jeg kan gøre en forskel for dem senere hen,« siger Dorthe Jakobsen.

Specialundervisning

Siden H.C. Andersen Skolen åbnede i 2000, har Anna Vadgaard ledet skolen. Skolens formål er at inkludere så mange børn som muligt i undervisningen, men det betyder ikke, at specialundervisningen er afskaffet.

»Vi laver i princippet specialundervisning for alle børn, når vi deler børnene op i hold, men der ikke nogen, der bliver taget ud af klassen, og vi sender heller ikke børnene ud i traditionel specialundervisning, hvor de får tilbudt mere af det, de ikke kan,« siger Anna Vadgaard.

Men børnene skal ikke blive til skolens projekter eller være på 'tålt ophold' i undervisningen, som hun kalder det.

»I forhold til de ekstremt ringe socioøkonomiske faktorer børnene har her, så burde vi udskille langt flere, men så længe børnene får noget ud af at være her, er det her, de skal gå. Det lyder jo meget fromt at være inkluderende, men det kræver stor og bred viden hos medarbejderne, for hvis ikke vi kan matche udfordringerne med indsigt, gør vi kun økonomien, ikke børnene, en tjeneste,« forklarer Anna Vadgaard.

Langt flere af de børn, der i dag bliver sendt i specialtilbud rundt om i landet, vil efter hendes mening kunne inkluderes i normalundervisningen, hvis undervisningen blev tilrettelagt mere fleksibelt. H.C. Andersen Skolens fleksible lærerteam gør, at der langt nemmere kan sættes personale af til at tage sig af de børn, der har behov for ekstra hjælp. Ligesom skemaet hurtigt kan laves om, hvis lærerteamet finder ud af, at det ville være en god idé, at børnene fik lov til at afprøve tingene ved f.eks. at lave mad eller at lege.

»Vi tager undervisningen fra børnene, hvis ikke vi prøver at tænke mere effektivt. Derfor er det også vigtigt, at lærerne bliver herrer i eget hus, så de selv mere frit kan tilrettelægge undervisningen,« siger Anna Vadgaard.

Et af resultaterne af skolens pædagogik er, at alle elever fra den første afgangsklasse i 2007 i dag har fået en ungdomsuddannelse. I Vollsmose er antallet af unge, der ikke får en uddannelse efter folkeskolen ellers oppe på 40 procent, fortæller Anna Vadgaard.

»Vi er her for at sørge for, at de får en billet videre i uddannelsessystemet, derfor har vores vejledere været i haserne på dem, og vi bliver ved med at holde kontakt til dem, også når de er færdige,« forklarer Anna Vadgaard, der lige har sagt på gensyn til det tredje hold afgangselever.

Og det er kun på gensyn, for i slutningen af september skal alle mødes på skolen igen.

»Mange af vores elever har fået en fantastisk lærelyst. Uanset hvor mange bump de støder ind i på deres vej videre i uddannelsessystemet, så bevarer de gåpåmodet, og det, tror jeg, er nøglen til en vigtig, menneskelig robusthed, som de har fået med fra det her brogede fællesskab, som vores skole er,« siger Anna Vadgaard.

Læs også: Fire ud af fem specialskoleelever får ingen uddannelse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rachel Henderson

Godt at se et eksempel på en skole, der har engagement og kan få det til at fungere. Håber at rigtig mange får lejlighed til at tage ved lære, og at I tager praktikanter, der kan sprede disse principper til skolerne i resten af landet.

Lene Timmermann

Dejligt at læse om et virkeligt fremskridt - pædagogik med fornuft og hjerte.
Ønsker (lige som R. Henderson ovenfor) at denne gode praksis må brede sig som ringe i vandet.