Baggrund
Læsetid: 5 min.

Kabeldramaet i kolonihaven

Kolonihaverne på Amager er hærget af indbrud, hvor der primært stjæles ledninger og metalskrot. Frustrationerne vokser, og rådet lyder over høker og hæk: luk EU’s åbne grænser
Flyverfik stjålet to gamle rustne save, da der var indbrud i hans kolonihave i vinter. 'Jeg tror, at det var rumænere. Polakkerne er kendt for at rydde hele huset, og der er nok ingen danskere, der er langt nok ude til at lave indbrud for så lidt,' konstaterer han.

Flyverfik stjålet to gamle rustne save, da der var indbrud i hans kolonihave i vinter. 'Jeg tror, at det var rumænere. Polakkerne er kendt for at rydde hele huset, og der er nok ingen danskere, der er langt nok ude til at lave indbrud for så lidt,' konstaterer han.

Indland
8. juli 2010

De stjal bare to gamle save. Det var alt. Og de var endda rustne.

»Det er meget lidt at smadre en dør for,« synes Arne, i haveforeningen bedre kendt under navnet Flyver.

I hans lille køkken, der er net ryddet op, står en skinnende hvid mikrobølgeovn. Også en splinterny og efter Flyvers beskrivelse rigtig god boremaskine, der lå fremme den dag i februar, havde tyvene lade ligge. Det får Flyver til at drage konklusioner om gerningsmændene:

»Jeg tror, at det var rumænere. Polakkerne er kendt for at rydde hele huset, og der er nok ingen danskere, der er langt nok ude til at lave indbrud for så lidt.«

Gør indbruddet ham utryg?

Flyver griner: »Nej, der skal sgu' mere til. De kan bare lige prøve at komme. Så får de en røvfuld.«

Haveforeningen Strandlyst ligger mellem Christania og fodboldbanerne på Kløvermarken i København. Det er det bedste sted i verden, og her bor jeg. Sammen med Flyver, Nøller, Joan og en hel masse andre. Normalt taler vi mest om hække, haveleje og den slags, når vi mødes. Men på det seneste har snakken meget kredset om det sære og ikke særlig rare fænomen, der har fundet vej over ligusteren: Ledninge-tyverierne.

Indbruddene

Vi har altid haft et par indbrud hver vinter - vist mest hjemløse, der har haft brug for en seng, men denne vinter har vi haft rigtig mange. 25 siger nogle i haveforeningen. 35 siger andre. Der er få politianmeldelser, fordi det har været sådan nogle underlige ting, der er forsvundet. Fra et hus forsvandt der kun nogle små broncefigurer. Fra en hel række huse ved siden af hinanden har tyvene flået ledningerne af væggene og klippet dem af græsslåmaskiner og hækkesakse. Men andet har de ikke taget.

»Der var en dame, der havde en splinterny køkkenmaskine stående i kassen i en pose. Den havde de sat fint på gulvet og brugt posen til ledningerne,« fortæller Joan Antonsen, haveforeningens kasserer.

Så sent som sidste uge så hun to mænd hoppe over en hæk og køre væk i en fart med anhængere bag på.

»Det er da enormt irriterende og også ubehageligt at opdage, at der er nogen, som har rodet rundt i ens hjem. Flere af særligt de ældre er blevet nervøse for at sove herude,« fortæller Joan, der dog hurtigt tilføjer: »Men de gør jo ikke folk noget. De løber, hvis de møder nogen«.

Joans gamle sorte hund, der ser farlig ud, men vist nok er meget venlig, gnider sig op ad hendes ben.

Andres hjem

Den senste uge har sommeraviserne været fuld af historer om romaerne fra Amager Fælled, der begår indbrud i haveforeningerne. Indtil da havde jeg har aldrig set en roma. Eller måske vidste jeg slet ikke, hvordan de så ud.

Men efter omtalen og snakken på havegangene er jeg også begyndt at kigge mig anderledes omkring. Pludselig er en cykelanhænger ikke fuld af børn og Netto-poser, men af ledninger og kabler. Og en mærkelig lyd er ikke længere sandsynligvis en skabet ræv, der er gået i mine skraldeposer, men en, der vil stjæle min strømforsyning. Og fra at føle at jeg havde det hele, når syrenen blomstrede og København brummede, er jeg ubehagelig bevidst om, at jeg hverken har Joans hund eller Flyvers næver.

Der er noget i gære på Amager. Og så er det lige ovre på den anden side af åen. Fra min families drivhus, kan man ovre på Christania-siden se et par telte, gemt bag nogle ophængte tæpper. Jeg cykler forbi på vej fra arbejde. Igennem noget krat skimtes teltdugen og et menneske, der bevæger sig rundt.

»Hallo,« råber jeg.

»I dont speak english,« svarer en kvindestemme.

Jeg vender om. Lidt fordi det virker grænseoverskridende at gå ind i en andens hjem. Lidt fordi jeg bliver nervøs.

Velkomne i Danmark

Nøller har hus i Nyttehaverne på den anden side af vejen, men han får sig i ny og næ en øl foran marketenderiet i Strandlyst. Nyttehaverne er i gang med at flytte. Skanska ejer grunden og vil tjene flere penge på den - og så er den desuden møggiftig. De har fået tildelt en ny grund lige ved siden af Nokken, den haveforening, der har været værst hærget af indbrud denne sommer.

»Vi snakker da om, at vi lige i første sæson lader være med at flytte gode ting derud.«

Heller ikke Nøller er i tvivl om, hvem der står bag de mange indbrud.

Og han er heller ikke i tvivl om, hvad der er den bagvedliggende årsag. »Det hele startede jo med EU, og at det blev så moderne med åbne grænser. Nu kan vi jo se, hvad det fører til«.

Han understreger, at folk skal være velkomne i Danmark, hvis de kan opføre sig ordentligt og lade være med at lave kriminalitet. Nøller vil ikke fotograferes.

»Sidst jeg var i avisen røg jeg sgu' i brummen,« griner han.

Skrotpladsen

Rygtet går i Haveforeningen, at tyvene sælger kobberet fra ledningerne og de andre metalstykker på skrotpladsen lige på den anden side af Skanska-grunden. Skrothandleren er allerede blevet politianmeldt for hæleri, vil rygtet på havegangen vide.

På skrotpladsen står blå metaltrillebører fulde af ledninger af enhver slags, og i skurvognen står fem mænd i kø for at få betaling. Da de går ud og hen imod en ventende hvid varevogn med soveposer på bagsædet, kan man se en af dem putte en stak pengesedler ind i et rumænsk pas. Damen i skrothandlen vil ikke udtale sig. Efterfølgende opringninger viser, at ejeren af skrotpladsen ikke kan udtale sig, da han er tre uger i Canada. De følger reglerne og har ikke hørt om nogen politianmeldelse.

»Men vi kan jo ikke afvise folk, fordi de ser ud på den og den måde,« siger damen bag disken.

Da jeg kører derfra, kommer endnu en mand kørende med en cykelanhænger. Han ser ud på 'den og den måde'. Jeg tager mig selv i at tænke, at han måske har ledningen fra min nye plæneklipper, før den ubehagelige erkendelse sniger sig på, at han jo lige så godt kan have samlet noget af alt det skrot, som ingen af os andre gider at have.

Hjemme ved computeren, der står trygt på terassen med ledning og det hele, klikker jeg ind på Ekstra Bladet. 23 romaer er blevet udvist, uden at der er beviser for, at de har gjort andet end at sove i en ruin.

»Se hvor ulækkert sigøjnerne på Amager bor,« hedder overskriften på et videoklip.

Der er noget i gære på Amager. Det hænger sammen med noget ude i det store Europa, det minder så uhyggelig meget om en tid i kontinentets historie, som vi ikke vil genbesøge. Og før man ser sig om, kan man blive helt grebet af det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

peter jensen

hvorfor orienterer Dk og danske journalister sig ikke mere internationalt?
Jeg fatter det ikke, der er lande med større og længere tids erfaringer med indvandring.

Feks UK.
Det er år siden at postkasser i et engelsk distrikt forsvandt på en gang i større antal.
De blev lang tid efter genfundet i østeuropa, solgt til og genopsat af lokale myndigheder.

peter jensen

PS.

men hvor er det dog forfriskende med beretning i øjenhøjde, om alm danskere og deres "trivielle" problemer.

olivier goulin

Jeg kan godt se det må være frygteligt irriterende for kolonihavefolket, der får alle deres ledninger klippet af - men set på bekvem afstand, er det nu ret komisk, ja næsten helt poetisk, at de lader den splinternye boremaskine ligge, og kun er interesseret i dens ledning.
Det er fordi, de slet ikke er tyve; de er kun skrotsamlere. Og hvem har brug for en afklippet ledning?

Det her med at indsamle gammelt jern til omsmeltning ligger nemlig i deres gener. Det er præcis en af Romaernes traditionelle forretningsområder. Mange steder i Øst Europa vil man høre dem råbe i gaderne, og så kommer folk ud med deres gamle potter og pander til omsmeltning.

Jeg synes man skulle give dem en sådan mulighed, i lighed med Hjem Is. Det er langt mere sympatisk end at bryde ind i folks huse og klippe alle deres ledninger af (he he).

/O

Hans Jørgen Lassen

olivier,

jeg tror nok, at jeg ville have svært ved at se det morsomme i, at nogen brød ind i mit hus og stjal samtlige ledninger, herunder klippede ledningen af støvsuger, lamper, boremaskine og så videre.

Disse ledninger er hverken skrot eller gammelt jern (de består i øvrigt af kobber, de fleste af dem).

Ja, god læsning.

Jens Thorning

"Ladies and Gentlemen: Ve have an agreement!"

peter jensen

måske er jeg blevet kynisk af Kbh.
Men jeg har set hvordan feks de østeuropæiske lolitaludere (som med et slag er helt væk) havde tilknytning til en lokal kiosk på Vesterbro.
De talte samme sprog og luderne kunne købe på klods opdagede jeg tilfældigt da jeg var kunde i samme kiosk.

Disse fænomener opstår oftest ikke tilfældigt.

Vil gerne vædde en lille sum på skrothandleren eller anden lokal har en finger med i spillet.
At snuppe ledninger er ret smart.
Det er lissom ikke nok til en politisag der kan sende dem ud af landet og det findes jo overalt.
Samtidigt er det ret godt betalt iforhold til hvad de kunne få i hjemlandet.

Verden er global, hvornår finder Dk ud af det?

Nille Behrendt

Jeg har også haft indbrud i min kolonihave på fælleden og det er altid ubehageligt og utrygt. Jeg ser romaer dagligt hvor de færdes på fælleden. Det er tydeligt at de ikke kan forsørge sig selv og heller aldrig kommer til det.
VelfærdsDanmark erv på vej til udkantsDanmark også her i byen.

Nikolaj Kasperuk

Der kan man bare se hvad der sker når (et af)europas rigeste folk møder europas fattigste. Hvilken overraskelse! Jeg var ellers helt overbevist om, at sigøjnerne, som altid er blevet forfulgt og diskrimineret og aldrig har fået noget forærende i Europa, spørger pænt om lov før de tager folks pant på Roskilde eller hiver kablerne af væggen i Strandlyst. Danskernes reaktion er ligeledes forudsigelig: hvad ellers, end manglende forståelse for sigøjnernes kår kan man forvente af smørehulskolonihavehyggerne? Desværre må jeg indrømme, at jeg nok ville reagere på samme måde. På trods af selverklæret humanisme og kendskab til/forståelse for fremmede kulturer, ønsker jeg dem langt væk hvergang en gruppe sigøjnere stiger ind i det s-tog, som fragter mig hjem fra mit job i Berlin. Men det er ikke så meget frygten for tyveri som det er min egen opfattede delagtighed i årsagerne til sigøjnernes forfærdelige kår, som generer mig. Jeg får det dårligt når jeg ser deres forhutlethed og tænker på min egen velpolstrede tilværelse....

Hans Jørgen Lassen

Nikolaj skriver:

min egen opfattede delagtighed i årsagerne til sigøjnernes forfærdelige kår

Hvordan og hvorledes har du hensat sigøjnerne i forfærdelige kår?

Er der overhovedet nogen, der forhindrer dem i at leve på en anden måde? Hvem skulle det i givet fald være?

Danskernes reaktion er ligeledes forudsigelig

Jo, tak. Men hvem fanden, dansker eller ej, bryder sig om, at folk hærger ens hjem eller kolonihavehus?

Nille Behrendt

Hørt.
Jeg er heller ikke af den opfattelse at jeg skulle have forvoldt romaer eller andre deres jammerlige tilværelse.
Det er synd for menneskene.

Nikolaj Kasperuk

Jeg prøver bare at sætte tingene i et større perspektiv: som bærer og medlem af den vestlige kultur, som har diskrimineret og forfulgt romaerne igennem flere århundrede, føler jeg mig skyldig i deres elendighed. Findes der virkeligt nogle som tror, at de selv vælger at leve på den måde?

Hans Jørgen Lassen

Jamen, Nikolaj, hvis du forfølger og diskriminerer romaer, så var det da vist på tide, at du holdt op med den slags.

Nikolaj Kasperuk

@Hans Jørgen Lassen - Touche! :)

Carl Marksen

Flyver griner: »Nej, der skal sgu’ mere til. De kan bare lige prøve at komme. Så får de en røvfuld.«

Dansk hovenhed når det er værst. Man grines og skammes over disse udbrud fra almindelige danskere.

Hans Jørgen Lassen

Carl,

uanset hvor meget du skammer dig, så vil det næppe få disse tyverier til at stoppe.

Det er ikke sjovt at være et jaget eller forhutlet folk og dog er de tættere på himmeriget (hvis man tror på den slags) end alle os andre der har nok i os selv.

Hans Jørgen Lassen

Per skriver:

alle os andre der har nok i os selv

Mener du i modsætning til romaer, der ikke har nok i sig selv?

At man stjæler fra andre, er dog vel ikke det samme som, at man ikke har nok i sig selv?

lone pedersen

@nikolai kasparuk

endelig en der taler fornuftigt, jeg er fuldständig enig med dig , Det er sä kvalmende at höre pä alle de selvtilfredse fordömmende rödgrödsdanskere ,
der smider om sig med fordomme og anklager mod romaerne , og skriger de sku tage at arbejde ellers sku de sendes hjem . Romaer har intet hjem. i rumänien bliver de forfulgt, undertrygt og myrdet. romaer har intet eget land. det er en befolknings gruppe der hver dag mä kämpe for at overleve, og sä en udtaelese om at de sgu tage at arbejde. der er jo ingen der vil ansätte dem derfor forsöger de at overleve ,ved klunsning .og at mennesker der aldrig er velkommne og altid fattige nogengange stjäler er vel for helvede forstäeligt.der burde väre plads til dem i danmark der er et at verdens rigeste lande

Hans Jørgen Lassen

lone pedersen,

man kan vel dårligt kalde det en fordom, at der bliver fundet masser af tyvekoster i romaernes teltlejr?

Det er ikke en fordom, at disse romaer stjæler, når de rent faktisk stjæler.

Hvad deres tyverier har med rødgrød at gøre, kan jeg ikke lige se. Jeg tvivler på, at de har stjålet rødgrød.

olivier goulin

Måske debatten her kunne trænge til lidt nuancering.

Romaerne har sandt nok en lang historie af undertrykkelse og forfølgelse i Europa, og mange steder diskrimineres de

stadig, men det er ikke helt uforskyldt. De historier vi hører fra Fælleden er ikke på nogen måde enestående; de er helt

symptomatiske for deres adfærd, og overalt, hvor der lever Romaer, finder man de samme vidnesbyrd.

En del af forklaringen er givetvis en dybt nedarvet trods og foragt overfor os Gajos, som er deres betegnelse for os

ikke-Romaer. De er simpelthen flasket op med denne ligegyldighed og foragt overfor det omgivende samfund. Og man skal heller ikke glemme, at Romaerne er et meget selvbevidst og stolt folk, som helt bevidst skyer al samkvem med Gajoer. Faktisk anser de os for urene.

De har fastholdt nogle meget arkaiske rødder fra deres oprindelsesland, Indien. Dette er ikke mennesker, som deler de kristent-funderede dyder, som er grundlaget for alle Europæiske samfund, som f.eks. "Du må ikke stjæle". Så deres

notoriske tyvagtighed er altså ikke blot en simpel konsekvens af armod og fattigdom; så enkelt er det ikke, Det har mere

at gøre med deres kultur, og interessant nok, vil du finde elementer af samme adfærd mange steder i nordIndien, hvor de

kommer fra. Man har ganske enkelt ikke samme forhold til løgn og tyveri, som i den Jødisk-kristne verden; det er ikke en

kodificeret synd som sådan.

Hertil skal det tilføjes, at langt fra alle Romaer er fattige, forfulgte nomader. Der findes mange, endda overordentligt

rige fastboende Romaer, i hvertfald i Rumænien, som jeg kender bedst. Her lever de i kæmpevillaer med store Mercedeser i garagen, swimmingpool, osv. Og dette er heller ikke nogen myte. Hvordan de er kommet til disse rigdomme, kan vi bare gisne om.

Og herunder er der så deres velkendte fascination af guld, og alt, hvad der glimter af guld. Romaerne har en lang tradition for at akkumulere guld, og det går ofte i arv fra generation til generation. For nogle år siden, stod jeg og talte med en ung Romapige i et af Bukarests Romakvarterer. Hun har ikke været over 20. Og pludselig bryder hun ud i et stort smil og åbenbarer en perlerække af guldtænder i overmunden. Sådan skal det være: Guldtænder, tunge guldørenringe, store guldhalskæder og fingerringe. Det er et folk, der værdsætter det flamboyante; også det er et Indisk islæt.

Så jeg prøver bare at sige, at man skal ikke have så meget medynk med Romaerne. Dem man møder på Fælleden, og som bor rundt omkring i forladte bygninger i det mest ufattelige svineri, giver indtryk af et dybt fornedret folk. Og disse Romaer lever sikert i en konstant flugt fra sted til sted, fordi ingen forståeligt nok ønsker dem omkring sig.

Men i Rumænien og andre lande med store Romakoncentrationer, møder man lige så tit den stolte flamboyante sigøjner, lige efter bogen, med guldørenringe, farverige skørter og knejsende nakker. Jo, de lever i bedste velgående.

Lene Timmermann

Er stort set enig med Olivier Goulin ud fra mit kendskab til sigøjnere i Spanien. De har virkelig en kultur og nogle traditioner og idealer, som er meget forskellige fra den kristne, europæiske.

Vores dilemma er at vi ved, at de har været og stadig er et forfulgt folk, så vi får fandens dårlig samvittighed over at ønske dem langt væk.
I Spanien har de været accepteret og ligefrem elskede i visse erhverv - tyrefægtere, sangere, dansere, musikere, skuespillere - men ellers uønskede. Mange sigøjnere ønsker faktisk ikke at deltage i ikke-sigøjnernes samfund andet end på deres egne præmisser, som på mange måder er en nomades. Men nogle (af dem der overhovedet får muligheden for det) vælger at tage en uddannelse og leve mere "borgerligt".

Sperlings artikel er virkelig god, fordi den tydeliggør vores dilemma. Det er så nemt at være tolerant, så længe man ikke har problemet i sin egen kolonihave.

Sven Karlsen

... men alt andet lige, så må det da være rart for politiet at Romaer nu har fået et mærke i deres pas, eller en tatovering eller hvordan det nu ellers er, at man har været i stand til at skelne de anholdte fra almindelige rumænere.

Der kan godt komme røg uden at lokummet brænder, bare man man fyrer tilstrækkeligt med lort af!

Ingelise Hoffmann

Det har været spændende at læse alle jeres kommentarer. Problemet er blevet belyst fra mange forskellige vinkler. Det giver stof til eftertanke. Tak for det. Og god weekend i den smukke danske sommer, hvis det er her, I befinder jer lige nu.

Det er vist normalt at have en vis sympati for folk, som ikke har det godt - set med vores egen standard. Romaerne er et eksempel. Der, hvor jeg bor, underholder romaer fra det nyeste EU land eller forstyrer andre i det offentlige rum med musik omkring restauranter og cafeer i det fri, og beder bagefter om en skilling. De skattefrie kroner kan blive til noget efter en lang arbejdsdag, hvor de naive har forbarmet sig. Efter dagens udbytterige dont vender romaerne tilbage til en af sidegaderne, hvor jeg bor, for at tage af sted i deres fine Renault.
Med andre ord: it is big business. Derfor: Ynk dem ikke. De burde sendes hjem med en enkeltbillet. Tak.

Heinrich R. Jørgensen

Man kan nogle gange være fristet til at give penge for at nogle undlader at musicere, så man slipper.

Uanset hvad, er det betleri, hvor støjen og underholdningen alene handler om, der profiterer på at folk har moret sig over talentløsheden (eller måske noget andet?), og derfor forventes at ville spytte lidt i kassen.

Så enig med Roar. Lad være med af betale aflad til platugler. Giv i stedet penge til nogle der gør en forskel. WikiLeaks f.eks.