Læsetid: 3 min.

København må vænne sig til udenlandske hjemløse

Et stigende antal udenlandske hjemløse søger til København, og den udvikling vil fortsætte, forudser eksperter. Derfor er løsningen ikke at smide dem ud, men at fjerne deres motivation for at begå kriminalitet, mener gadeplansmedarbejdere
Et voksende antal udenlandske hjemløse søger til København. Løsningen på problemet er ikke at gøre Danmark så utiltalende for udefrakommende som muligt, men derimod etablere et sæt minimumsstandarder for, hvad EU-lande skal gøre for hjemløse, mener københavnske gademedarbejdere. På billeder har udenlandske hjemløse søgt i ly for sidste vinters kulde i Kristus Kirke på Nørrebro   Arkiv

Et voksende antal udenlandske hjemløse søger til København. Løsningen på problemet er ikke at gøre Danmark så utiltalende for udefrakommende som muligt, men derimod etablere et sæt minimumsstandarder for, hvad EU-lande skal gøre for hjemløse, mener københavnske gademedarbejdere. På billeder har udenlandske hjemløse søgt i ly for sidste vinters kulde i Kristus Kirke på Nørrebro Arkiv

7. juli 2010

I går anholdt politiet 12 romaer, som overnattede i et nedlagt posthus i Njalsgade på Amager. Nu skal deres identitet og papirer tjekkes, og indtil videre er de blevet sigtet for ulovlig indtrængen i en nedlagt bygning. De kan kun udvises, hvis de beviseligt ikke kan forsørge sig selv, eller hvis de tidligere er blevet grebet i kriminalitet.

De 12 romaer falder direkte ned i en debat om, hvad man skal stille op med et stigende antal udenlandske hjemløse, der søger til København.

Regeringen vil udvise dem, men i praksis er det ofte svært. Selv hvis det skulle lykkes at smide 12 romaer ud af landet, ændrer det ikke ved det store billede, forsikrer April Chris, der er leder af herberget Den Varme Seng i København.

»Det er et stigende problem, og vi er nødt til at tage hånd om det. For problemet er kommet for at blive,« siger April Chris.

Hver måned huser herberget 3.500 overnatninger, hvoraf to tredjedele er udlændinge. Tendensen bekræftes af et notat fra Københavns Kommune, der viser, at et andet nødherberg i Samuels Kirke i vinter oplevede en stigning på 60 procent i antallet af overnatninger i forhold til sidste år.

I dag har flertallet af de udenlandske hjemløse intet sted at gå hen, og det er derfor, de forfalder til kriminalitet, mener April Chris.

»De har ikke udsigt til at tjene penge på lovlig vis, og på et tidspunkt bliver man sulten nok til at slå en gammel dame ned, hvis det skal være,« siger hun. Derfor taler hun for at give alle hjemløse et måltid mad, en seng og adgang til lægehjælp, når de nu alligevel er her.

Det var på grund af den kolde vinter, at Socialministeriet ekstraordinært gav tilladelse til at åbne for udenlandske hjemløse.

I forbindelse med østudvidelsen af EU frygtede daværende velfærdsminister Karen Jespersen (V), at Danmark skulle ende som »varmestue for østeuropæere«. Derfor lukkede hun for al offentlig støtte til udenlandske hjemløse i 2007. I dag er det privatstøttede herberg Den Varme Seng det eneste sted, der åbent kan huse udenlandske hjemløse.

Socialborgmester i København, Mikkel Warming (Enh.), ville hellere end gerne følge forslaget om at skabe flere midlertidige herberg, men på grund af lovgivningen føler han sig magtesløs.

»Vi må ikke gøre noget. Det er dybt deprimerende. Folk er ved at gå til i vores gader, og vi må ikke gøre noget,« siger Mikkel Warming.

Ifølge professor Bent Greve fra Roskilde Universitet er det også forfejlet at se problemet som et dansk fænomen, som vi kan løse ved at gøre landet til alt andet end en varmestue.

»De fleste storbyer oplever et stigende antal udlændinge, som kommer for at søge arbejde og indkomst. Det er et udtryk for dårlig levestand i deres oprindelsesland,« siger Bent Greve, og bemærker samtidig, at det i høj grad er vesteuropæiske storbyer, der oplever problemet.

»Derfor er det svært at gøre noget ved. Nogle gange kan du udvise dem, hvis de ikke har et lovligt ærinde, men du kan ikke forebygge, at der kommer flere,« siger han.

Minimumsregler

Samme oplevelse har sociolog Maj Kastanje, der er opsøgende gadeplansmedarbejder i Projekt Udenfor.

»Min fornemmelse er, at København ikke er særligt hårdt ramt i forhold til andre europæiske storbyer,« siger Maj Kastanje, der beskæftiger sig dagligt med de udenlandske hjemløse i Danmark. Sammen med en kollega arbejder hun udelukkende for private midler for at undgå at komme i klemme i lovgivningen.

Hun påpeger, at langt størstedelen af de udenlandske hjemløse er kommet for at søge almindeligt arbejde. Ligesom Karen Jespersen kobler hun problemet sammen med EU-udvidelsen mod øst, men fra en anden vinkel.

»Vi kan ikke sige A, billige polske håndværkere, uden at sige B, alle dem der falder ved siden af,« siger Maj Kastanje.

I stedet for at gøre Danmark så utiltalende for udefrakommende som muligt, foreslår hun at etablere et sæt minimumsstandarter for, hvad EU-lande skal gøre for hjemløse.

»Landene skal ikke underbyde hinanden, så vi er bange for, at det tiltrækker flere hjemløse europæere, at vi tilbyder overnatning, når det er minusgrader udenfor,« siger Maj Kastanje.

Indtil videre står København Kommune og Københavns Politi med problemet. Socialministeren henviser til justitsministeren, der lover flere politiaktioner for at fange de kriminelle romaer.

Professor Bent Greve kan heller ikke få øje på nogen hurtige løsninger. Men det er da et forsøg værd at forebygge kriminaliteten, medgiver han.

»Det kan godt være, det er en god ide give dem lidt mad og en seng og så finde ud, hvad gør vi nu,« siger Bent Greve.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Chris David Bonde Henriksen

Det er noget bavl. Kriminelle bander skal selvfølgelig ud af landet. Det kan ikke gå hurtigt nok. At sammenligne tyvagtige sigøjnere med polske arbejdere er hul i hovedet.

lone pedersen

Romaer over hele verden er i flere ärhundreder , blevet forfulgt og stigmatiseret, set ned pä og anklaget for at väre kriminelle ,samtidig med at de over alt bliver bliver holdt nede og forhindret i at väre en del af samfundet og tjene penge pä ärlig vis. hvilket med förer at romaer lever i dyb fattigdom i östeuropa og efter gränsernes äbning söger mod den rige vesten i häb om en bedre fremtid..forskellen pä polske händvärkere og hjemlöse romaer er at de polske händvärkere har en mulighed for at arbejde og tjene penge. pä en mere tälelig og human mäde. Begge gruperinger har det tilfäldes at pä grund af fattigdom og perspektivlöshed i deres hjemland , söger mod det rige danmark i häbet om en bedre fremtid. Romaer , er den befolknings gruppe i europa der har den allermindste mulighed for at leve et täeligt liv. at leve af at klunse, samle flasker og overnatte i tomme bygninger . har intet med tyvagtighed at göre,men vidner om den elendighed der hersker i verden . mens de selvfede danskere sidder inde döre med aften kaffen.

Travis Malmzon

lone pedersen:

I min ungdom rejste jeg meget i østeuropa, og jeg kan hilse og sige at på Karls Universitetet så vi ikke meget til romaerne.
1 ud af 20.000 studerende i 1978 !!!

Jeg har personligt ikke nogen anelse om hvad vi skal stille op med en befolkningsgruppe som foragter uddannelse.

Det kan næsten kun ende med ballade.

lone pedersen

Jeres ignoranz er ufattelig, At de färreste Romaer tager vidergäende uddaneleser , er sguda fordi at de aldrig har levet under kär der har muliggjordt det ,og angäende at man som eu borger kan söge job i tre mäneder med understöttelse fra hjemlandet. i rumänien hvor en stor del af romaerne kommer fra ,er bistandshjälp og arbejsdhedsunderstöttelse forsvindende lav, det ville väre umuligt at leve alene af den mens man söger arbejde i et andet eu land, og mulif´gheden for at blive ansat er forsvindende lille. mener i virkelig at det af ren og skär eventyrlyst at de mennesker tager med iköbet at leve en kummerlig tilvärelse som hjemlöse i danmark

En akademiker er en der har læst sig til det vi andre ved. (StormP)

Travis Malmzon skriver,

Jeg har personligt ikke nogen anelse om hvad vi skal stille op med en befolkningsgruppe som foragter uddannelse.

Jeg tror faktisk ikke romaer foragter uddannelse men de foragter den livsstil der følger med...

Jeg boede engang som ganske ung i en uge på en campingplads i Tyskland ved floden Mosel - en gammel fersken plantage. Der skete ingenting andet end hverdagsliv. Badning i den rivende flod, hvor man skulle holde fast i et tov. Små bål om aftenen. Lidt sang og musik. Masser af unger og smukke piger. Glade drenge. Vi var de eneste ikke romaer og vi talte stort set ikke med dem udover Godmorgen. Da vi havde forladt campingpladsen var det som vi havde forladt Shangri-la

Henrik Jensen

Lone - og hvad skete der i Helsingør, da kommunen vred armen om på rom-familierne, så deres unger kom i skole? Der blev klaget over dette brud på menneskerettighederne, kommunen måtte stoppe for mandsopdækningen af skulkerne - og der kom igen en gruppe unge romaer, som bare ikke passede skolen.

For mig var det lidt af en øjenåbner: Hvis menneske-rettighederne kunne bruges på dén måde, er der noget galt.

I øvrigt har jeg altid undret mig over, hvad der egentlig blev af dem, som var så oprørte over tvangsforanstaltningen. Jeg hørte dem ikke melde sig igen. da ungerne så holdt op med at gå i skole....

Henrik Andersen

Romaer er en gruppe som sætter sig udenfor samfundets normer,det er indtil vi begynder at give dem noget for ingenting.
Jeg kom tilbage til Danmark efter mange år i udlandet, da jeg henvendte mig på jobcentret fik jeg at vide at jeg ikke kunne få nogen hjælp og at jeg skulle sørge for mig selv og min familie.
Det eneste jeg ønskede var lidt undervisning i jobsøgning den danske vej.
Jeg er Dansk statborger og kan ikke se hvorfor de samme regler ikke gælder for udlændinge.
Hvis tiggeri ikke er forbudt så burde det blive det.
Jeg har også haft kendskab til romaer som arbejder på ærlig vis og som tjener rigtig mange penge, selvfølgelig betaler de ikke ting som skat og moms det kan de undskylde med at de ikke har gået i skole.
De er ikke turister og de er ikke studenter de er heller ikke i nogen forn for arbejde hvor de får en løn, de er heller ikke selvstændige. Hvad er de? Og på hvad grundlag er de her?
Sulten skaber kriminalitet så send dem derhen hvor de har et tilhørsforhold, Jeg fik at hvide at jeg måtte rejse tilbage til det land hvor jeg sidst havde tjent penge, og det var af en person med en dårligere uddannelse end mig selv som yderligere var offentligt ansat her i Danmark.
Måske var det en fejl at komme med penge nok til at klare os selv og en god uddannelse?
Hvis de ikke kan klare dem selv så send dem hjem, et lille land som Danmark kan ikke åbne dørene til alle som har en dårligere levestandard, der er mindst ti millioner mennesker som ville komme hvis de havde muligheden.

olivier goulin

Romaernes historie og kultur er helt speciel i en Europæisk sammenhæng, og Romaens mentalitet er nærmest ubegribelig for ikke-romaer. Der er ikke mange i Europa, der forstår dem - og slet ikke myndighederne, som ofte er de eneste, der har kontakt til dem.

Romaerne er først og fremmest et veritabelt fremmedelement i Europæisk kultur. De er indvandret fra nord-Indien over en lang periode, og har medbragt, og stædigt fastholdt en lang række af deres oprindelige kulturtræk.

Jeg kender dem ganske godt, både fra Rumænien, hvor jeg kommer jævnligt, og fra Rajasthan i Indien, hvor jeg også kommer jævnligt. Og overalt ernærer de sig stadig ved det, de altid har gjort: Metalarbejde, Skrotsamling, Hestehandel (ikke så meget længere), Musik og underholdning - samt tyveri.

De er, ligesom med jøderne, ikke-Europæiske folk med en lang historie af forfølgelse og undertrykkelse i Europa, og ofte iværksat af staterne selv, f.eks. i form af de såkaldte Sigøjner-love, som var almindelige i mange Europæiske lande i gamle dage, og som nærmest gjorde dem fredløse.

Men i modsætning til jøderne, har Romaerne altid og hårdnakket modsat sig enhver form for integration. Ja, mere end det: De accepterer slet ikke vores definition på 'Civilisation'. De insisterer på at leve som frie, autonome folk, med deres egne love og skikke; ud i den ekstreme konsekvens, at de ikke engang accepterer gældende lovgivning, moral eller normer.

De er ganske enkelt gennemførte anarkister i forhold til det omgivende samfund, ikke helt ulig Rockere, fanatiske sekter, osv. som også kun respekterer deres egne love. Det er denne kompromisløshed, der på en gang er fascinerende og forargende for de fleste Europæere.

Deres tyvagtighed er ikke en en falsk myte, men et ganske veletableret faktum; det er faktisk blevet en del af deres kultur. De stjæler formentlig ikke fra hinanden, for de har et meget højt internt moralkodeks; men de er som sagt pariaer i en verden af Gajoer (os andre), ikke kun i Europa, men også i deres hjemland Indien. Europæernes udbredte foragt for Romaer er i virkeligheden gensidig. Ikke kun som en forståelig modreaktion, men Gajoer betragtes af Roma'erne som 'urene' - også en typisk Indisk tankegang.

Så konflikten mellem Romaerne og deres værtsnationer er lige så gammel som deres historie. Den eneste grund til at vi ikke har hørt meget til Romaer herhjemme hidtil, er at der har været så relativt få af dem i Danmark. Der er en lille koloni i Helsingør, som har boet der i mange år, men ellers er det småt med Romaer i Danmark. I Rumænien derimod tæller de formentlig en million, måske to, og udgør således måske op til 10% af befolkningen, og de har været der i hundreder a f år. Men de er præcis lige så foragtede der, som alle vegne.

At optagelsen af Rumænien i EU ville føre til en tilstrømning af Romaer til det rige nord-Europa, var fuldstændig forudsigeligt. Jeg husker i hvertfald, at det var min første tanke, da forhandlingerne med Rumænien startede. Selv inden, havde de gjort ihærdige forsøg på at komme til vesten, og de, for hvem det lykkedes, formåede over en årrække at skabe så dårligt omdømme for Rumænien, at det var nærmest umuligt for Rumænere at komme til vesten i mange år. Nu er ladeporten så blevet åbnet op på fuld gab, så hvad andet kunne man forvente. Og vi har formentlig kun set begyndelsen.

Jeg ved, at det er et sørgeligt budskab for dem, der tror på de sociale, materielle vilkårs betydning for individdets åndelige og moralske udvikling - men vi står altså her overfor et nærmest uløseligt problem. Disse mennesker er noget nær umulige at reformere, så det kan ikke blive andet end et evig kamp for at fange de mest kriminelle og udvise dem, hvis muligt.

Når alt dette er sagt, så skal det også retfærdigvis tilføjes, at dette mærkværdige folkeslag også har bidraget til, og beriget Europæisk kultur, navnlig med storslået musik.

/O

Kenneth Pedersen

Hvor er det dog befriende at se et folkeslag udfordre det "civilserede" samfund måde at tænke på.

Jeg nyder, at se magthaverne hive sig i håret fordi de ikke kan putte romaerne i en specifik kasse eller gruppe.

Og så er problemet vel heller ikke større...

Chris David Bonde Henriksen

Tak til Olivier Goulin for en glimrende og kortfattet oversigt.
Næ, Kenneth Pedersen, problemet er selvfølgelig ikke i den større skala, sådant internationalt set.
Der har i alle perioder af Danmarkshistorien opholdt sig sigøjnere i landet, nogle på gennemfart til det øvrige Skandinavien, andre mere eller mindre permanent.
Men vi har selvfølgelig som en suveræn nation ret til at udvise kriminelle fra andre EU-lande, uanset etnisk baggrund.

olivier goulin

Ja - efter de rette agurkers princip :-)

Men realiteten er nok snarere, at Romaerne kommer til at overleve EU. Foreløbig har de holdt stand siden senmiddelalderen.

/O

Chris David Bonde Henriksen

@ Olivier Goulin

Har du læst ægteparret Fenger-Grøndahls bog om sigøjnerne:

http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/roma.htm

Jeg har ikke selv læst den, men overvejer at gøre det, for at lære lidt mere udførligt om denne kultur.

Det forekommer mig - efter at have "dyrket" området på nettet, at være lidt svævende synspunkter om det a) overhovedet er muligt at "integrere" romaer eller b) om det er ønskeligt - også set fra romaernes side.

olivier goulin

@Chris Henriksen

Nej, jeg har ikke læst bogen - men jeg vil da tage et kig på den. Tak.

Hvad angår Romaernes interesse i at blive integreret, så er de præcis lige så interesseret i det, som Christianitterne er i at blive 'normaliseret'

/O

er der ikke en smal stribe land i mellemøsten vi kan give disse anarkister ! for ha dem her ve os , det ve vi godt nok ik og forøvrigt ve de bare gå i/ på vejen !!!!

lone pedersen

Hvor er det bare usmaligt at läse hvor hänligt i godter jer over andres ulykke, I morer jer äbenbart over At De mennesker der har mindst,og er mest udstödte , nu igen har fäet sparket ,til en enu mer elendig eksistens. hovmod stär for fald

Balancen mellem at være humanist og realist udfordres i sager af denne type.

På den ene side vil man gerne være forstående, åben og imødekommende overfor fremmede kulturer.

På den anden side så er der bare nogle grundregler i et samfund, efter prøven: Hvis alle gjorde det - hvad så?, som hvis de ikke er indlejret som værdi i mennesker, gør dem fremmede overfor de andre kulturer i samfundet.

Forsøgelse af statsløse eller borgere fra svage stater vha. kriminalitet er ikke gangbart for nogen nationer og en overstatslig løsning bør forsøges, evt. i EU- eller FN-regi.

peter jensen

anbefaling Goulin

"Og vi har formentlig kun set begyndelsen." skriver Goulin.

Netop, det er simpelthen globaliseringen vi ser i sin spæde begyndelse her i Dk.

peter jensen

@Rasmus

"og en overstatslig løsning bør forsøges, evt. i EU- eller FN-regi."

Ehh, hvad får dig til at tro EU, FN kan finde en løsning?
Når du ikke engang selv kan beslutte dig, lol.

Peter Hansen

Dér, hvor artiklen går galt i byen, er med den tankegang, at vi skal vænne os til hjemløse! Nej! Det er helt urimeligt og uholdbart, at vi skal have hjemløse overhovedet. Det er ikke et valg, vi skal give folk lov at tage.

Michael Gudnæs

Jeg ved ikke med jer andre, men på trods af min humanistiske opdragelse og troen på det oplyste ligeværdige samfund finder jeg det en smule anstrengende at respektere et folk, der som udgangspunkt anser mig som uren og derfor mindreværdig eller i bedste fald ligegyldig. Eller rettere sagt, jeg kan respektere roma-mennesket, men ikke romaernes dårlige opførsel og nedladende holdning til omverdenen. For min skyld kan de campere hvor pokker de vil, så længe de tager hensyn til deres medmennesker, men de ænser os jo slet ikke. Nogen kalder det en anarkistisk livsstil, jeg kalder det en egoistisk. Anarkisme er en fornem samfundsindretning, hvis blot alle ville, som der står i fortalen til Jyske Lov, nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret. Men det er der vist ikke tale om her.

Rune Petersen

Tak for og fremmest til Olivier Goulin for hans indsigtsfulde kommentarer; det er bestemt værdsat at der bliver budt ind med kvalificerede indspark i en klart følelsesladet debat. Det har sommeren igennem været interessant at konstatere sammenstødet mellem den pladderhumanistiske automatreaktion (”romaerne er et forfulgt folk, hvorfor vi må have ondt af dem, og se igennem fingre med, at de ikke evner/vil overholde lands lov og ret”) og den mere nøgterne indstilling, der tilsiger, at romaerne – som alle andre EU-borgere – har ret til at være her, såfremt de kan forsørge sig selv, og ikke ligger samfundet til last. Dette sås bl.a. ifm. debatten på pol.dk vedr. flaskesamlere på Roskilde Festival. Det er bemærkelsesværdigt, at der lader til at være så relativt stort ubehag ved romaerne som folk.

I forlængelse af Chris Henriksens spørgsmål til Olivier Goulin vil jeg gerne opfordre alle interesserede til at byde ind med relevante skriftlige kilder, der omhandler dette tydeligvis ganske ømfindtlige emne.

Jesper Wendt

Hvis vi skulle udvise alle folk der snød og bedragede i Danmark, så ville der være langt imellem matriklerne.

Realistisk set er de da ikke nogen gevinst for det danske samfund. Med EU medlemsskabet har landene en forpligtelse overfor deres egne statsborgere. Sorteper eller áben´ burde sendes til disse stakkels menneskers hjemlandes regeringer. De er da ikke den danske regerings ansvar. Det er derimod vores egne, og her er der jo nok at lave for de sociale myndigheder. Vi har ikke behov for at importere yderligere problemer. Goddaw do!

Reglerne om fri bevægelse i EU, skal vel gælde på lige fod for svensker, polakker og romaer.. Den siger vel sådan cirka at man må opholde sig 3 måneder 'som man har lyst til' derefter skal man kunne forsørge sig.

Kenneth James

@ Peter Jensen

Jeg finder det ret interessant at du i din kommentar til Peter Hansens indlæg, fremlægger den grundlæggende holdning, at alle burde have en holdning til alting.
Den mening er meget universal, specielt i kredse hvor man har haft lidt mere skoling end folkeskolen. Den er også meget dum, synes jeg.
Det giver da meget god mening at hvis man ikke ved ret meget om et specifikt emne, så kan man altså heller ikke drage ret 'gode'/velovervejede konklusioner om emnet - i og med man ikke ved ret meget om det! Det er en filologisk konklusion,
men jeg synes den er væsentlig.

Jeg siger det i relation til at du siger dette: 'Ehh, hvad får dig til at tro EU, FN kan finde en løsning?
Når du ikke engang selv kan beslutte dig, lol.'

Hvis EU og/eller FN lavede en kommission der skulle undersøge spørgsmålet, så kunne det godt tænkes de ville få stor indsigt i Romaernes situation, og derefter kunne drage nogle gode løsninger i henhold til vores etiske/humanistiske/lovgivningsmæssige vedtægter som vi så derefter kunne implimentere.

Jens Carstensen

Nu handler artiklen jo ikke udelukkende om romaerne, men om et generelt problem, som er mere komplekst; hvad jeg og mener og hvilke holdninger jeg har til problematikken er et eller andet sted fuldstændig underordet.Som jeg ser det, handler det om at finde løsninger som kan bedre forholdene for de hjemløse og sikrer ro i gaderne(minimering af kriminalitet på grund af nød/Harmreduction) i Europa. Det er den opgave som skal løses også i Danmark.