Læsetid: 3 min.

Kommuner sagsøges for forringelser i hjemmehjælpen

De danske kommuner er hårdt pressede på pengekasserne. Det betyder forringelser i hjemmehjælpen i over hver fjerde kommune, viser ny rundspørge. I nogle kommuner så voldsomme nedskæringer, at de ifølge Ældre Sagen er ulovlige. Foreningen lægger nu sag an ved Statsforvaltningen
24. juli 2010

Faxe, Kolding, Fredensborg og Albertslund Kommune kan se frem til at få deres regler for hjemmehjælp gransket af Statsforvaltningen.

Ældre Sagen har netop lagt sag an mod de fire kommuner, fordi foreningen mener, at kommunerne med nye nedskæringer på hjemme-hjælpen overtræder social-lovgivningen.

I Kolding Kommune strammer man kravene for, hvornår man kan få hjemme-hjælp. I Faxe Kommune giver man alle, der ansøger om hjemmehjælp for første gang, status af kun at have midlertidigt brug for hjemmehjælp. På den måde udvider man feltet af ældre, der selv delvist skal betale for hjemmehjælpen.

Og den går ikke, mener Ældre Sagen.

»I de fire tilfælde kan vi i lovforarbejdet se, at det ikke er sådan loven er tænkt, og derfor må vi sige stop,« siger chefkonsulent ved Ældre Sagen Olav Felbo.

En fjerdedel skærer

Sagsanlæggene kommer i kølvandet på en ny rund-spørge blandt landets 98 kommuner lavet af Altin-get.dk og Ældre Sagen, der viser, at over hver fjerde af landets kommuner vil lave yderligere nedskæringer på hjemmeplejeområdet i re-sten af 2010.

I de 27 kommuner vil besparelserne i løbet af året komme til udtryk som min-dre tid og færre ydelser - i andre vil de betyde skrappere adgangskrav til at få hjemmehjælp.

»Vi frygter simpelthen en udfasning af den praktiske hjemmehjælp som velfærdsstatens ansvarsområde, hvis kommunerne bliver ved med at få lov til at teste lovgivningen på denne måde. De her tilfælde er endnu et udtryk for det fundamentale svigt, der løbende er ved at ske i forhold til plejen af ældre i Danmark,« siger Olav Felbo.

For nyligt viste tal fra Socialministeriet, at den praktiske hjemmehjælp i forvejen er faldet med 12,5 procent over de sidste fem år. Mens de ældre i 2005 fik 0,72 timer om ugen i praktisk bistand, får de i dag kun 0,63 timer om ugen pr. borger.

Følger loven

Ældre Sagen har tidligere vundet en lignende sag som den, der nu skal køres mod Faxe Kommune. Og generelt mener Olav Felbo, at foreningen har gode chancer for at vinde alle fire sagsanlæg.

Men i Kolding Kommune er seniordirektør Lone Vesterman Rasmussen ikke i tvivl om, at loven bliver overholdt på trods af de strammere tildelingskriterier for hjemmehjælp.

»Vi har tidligere ydet en bedre service, end loven foreskriver. Det, der sker nu, er blot, at vi kommer på niveau med andre kommuner,« siger hun.

Baggrunden for stramningen af reglerne er et sparekrav på området, men også, at kommunen ønsker at gøre de ældre borgere mere selvhjulpne.

»Kommunen skal ikke varetage opgaverne, hvis borgeren selv med noget vejledning kan klare dem,« siger hun.

Kolding Kommune har netop sendt et svar til Statsforvaltningen på Ældre Sagens klage. Heri forklarer kommunen, at ordlyden i de nye tildelingsregler vil blive ændret, så det ikke kan mis-forstås, at dem, der har brug for hjælp, får den.

Tillid til politikerne

Formand for Kommunernes Landsforenings (KL) Social- og Sundhedsudvalg og borgmester i Rebild Kommune Anny Winther (V) vil ikke udtale sig om de konkrete sager mod de fire kommuner, men hun har tillid til, at loven ikke bliver overtrådt.

»Jeg har al grund til at tro, at der sidder ansvarlige politikere i landets kommuner. Sker der enkelte fejl, så skal der rettes op på dem i stedet for at tegne et generelt skræmmebillede,« siger hun og fortsætter:

»Kommunerne er tvunget til at prioritere skarpere end tidligere, fordi der kommer så mange flere ældre. Men det er ikke ensbetydende med, at dem, der virkeligt har brug for hjælpen, ikke får den. For det gør de.«

- Omfanget af hjemme-hjælpen er allerede blevet væsentligt mindre - prioriterer I ikke for skarpt?

»Vores kerneopgave er at yde omsorg og pleje, og den yder vi stadigvæk.«

- Men er det ikke et faresignal, når Ældre Sagen begynder at lægge sager an?

»Dem, der frygter, hvordan det går, er oftest dem, der ikke helt ved, hvordan det står til ude i kommunerne. Jeg ser ingen fare for, at hjemmehjælpen bliver udfaset. Vi er bare nødt til at vende vores tankevirksomhed omkring, hvordan vi giver hjælp til dem, der har brug for det,« siger Anny Winther.

Ældre Sagen overvejer lige nu, om foreningen også skal lægge sag an mod Hørsholm Kommune for at sænke antallet af rengøringsbesøg hos ældre til 10 gange om året.

Serie

Seneste artikler

  • 'Vi må genopfinde medborgerskabet'

    5. august 2010
    Hvis politikerne tør give slip på regler og vanetænkning, så er der masser af kræfter at hente blandt helt almindelige danskere til at løfte velfærdsopgaverne, mener formanden for Frivilligrådet. Indtil videre har regeringen dog været afvisende
  • CEVEA: Venstrefløjen har svigtet velfærdsstaten

    4. august 2010
    Venstrefløjen har i årevis set velfærdsstaten som patentløsning på alt og har svigtet velfærden ved ikke at anerkende dens begrænsninger. Det mener centrum-venstre tænketanken CEVEA. S og SF kan overhovedet ikke genkende kritikken
  • Ældre uddannes til at undvære hjælp

    26. juli 2010
    I Fredericia bruger man penge på at lære de ældre at klare sig selv frem for at give dem hjemmehjælp eller en plads på et plejehjem. Resultatet er 15 millioner ekstra i budgettet og gladere borgere. Den traditionelle velfærdstanke om hjælp til de svage er byttet ud med tanken om at gøre de svage stærkere
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu