Reformen, der skulle forbygge langvarig sygemelding og førtidspensionering, har netop nu været fuldt implementeret i et år. Men spørgsmålet er om 'vi har sejret ad helvede til'? Reformen frister nemlig økonomisk trængte kommuner til at tænke i statsrefusion frem for i initiativer, som reelt bringer sygemeldte med svære problemer tilbage i arbejde.
Kommunernes jobcentre pålægger nu sygemeldte aktiviteter - også kaldet aktivering - i stort omfang, fordi der gives 65 procent statsrefusion af sygedagpenge til sygemeldte, der har været sygemeldte i mere end otte uger, og som er i gang med en aktivitet på mindst 10 timer om ugen. Det samme gælder dem, som er kommet delvist i arbejde. Sygemeldte, der ikke er aktive, får kommunen kun 35 procent statsrefusion for. Staten refunderer desuden 50 procent af kommunens betaling for aktivitetsforløbet, oftest udført af 'anden aktør'.
Den udvikling frygtede både arbejdsmarkedets parter, der var indgået trepartsaftale med, og forligspartierne bag reformen. Derfor blev det besluttet, at »der afsættes 51 mio. kr. i 2009 og 95 mio. kr. i de efterfølgende år til aktive tilbud. Hvis udgifterne væsentligt overstiger dette niveau, skal initiativerne tages op til revision med henblik på at reducere udgifterne til det forudsatte niveau«, som der står i trepartsaftalen. Når der kun står 51 mio. kr. i 2009, kommer det af, at lovbestemmelserne først trådte i kraft 6. juli 2009. Men allerede i 2009 var statsrefusionens del af de aktive tilbud på 126 mio. kr., viser de officielle tal, og er dermed mere end det dobbelte af det fastsatte loft. Der er ikke tal for 2010.
Fristede kommunerne
Kommunerne blev ganske rigtigt fristet over evne - på mange sygemeldtes bekostning. Og det får lov til at fortsætte. Arbejdsmarkedsstyrelsen iværksætter en evaluering, der ligger færdig om et år, og først derefter skal der tages politisk stilling til misbruget. Syge mennesker vil i mindst to år blive aktiveret til ofte så lave priser, at der - som socialpolitisk konsulent i HK Carsten Riis siger - er tale om discountaktivering. Han siger videre: »Vi får mange meldinger om sygemeldte HK'ere, der skal deltage i kurser i stresshåndtering, fitness og 'kend dig selv' som betingelser for at bevare sygedagpengene. Aktiviteterne omhandler sjældent kontakt til arbejdspladsen. Når aktiveringen iværksættes for at få dagpengerefusionen på 65 procent frem for hensynet til den sygemeldtes behov, bliver fødekæden til førtidspension næppe brudt.«
Idéen med reformen var især at iværksætte kvalificerede tilbud til langvarigt sygemeldte med sammensatte problemer, som sundhedsvæsnet ikke kan stå for alene, og som forebygger fyringer, sygdomsidentitet og slisken over i førtidspension.
Der er forskningsresultater fra både ind- og udland, som viser, at det kan lade sig gøre, hvis der sker en tidlig og tværfaglig indsats tilpasset den enkelte sygemeldte og med vægt på at gøre noget ved de barrierer, der forhindrede den sygemeldte i at vende tilbage til arbejdet.
Sygemeldte med sammensatte problemer, der også er ledige, er selvsagt en særlig risikogruppe. Her gør jobcentrenes aktivering i bundter ofte mere skade end gavn, fordi de sygemeldte i stedet havner på slisken, og så er det for sent at forebygge førtidspension.
Der er naturligvis eksempler på jobcentre, der forstår betydningen af 'Den rette indsats til den rette person på det rette tidspunkt'.
Det er så også til en anden pris end discountaktivering i bundter. F.eks. Greve Kommune er kendt for at tænke så langsigtet og have så dygtigt personale i dens sygedagpengeafdeling, at der bliver iværksat kvalitetsforløb for sygemeldte, der vurderes at være i risiko. Det sparer penge i den sidste ende, fordi færre er langtidssyge.
Reform på bordet
Der er politisk grund til at sætte skarpt på udviklingen, ikke bare fordi det ikke er en måde at behandle syge mennesker på, men også fordi der til efteråret indledes politiske drøftelser af en førtidspensionsreform.
Der tildeles nemlig årligt mere end 17.000 førtidspensioner, hvoraf de fleste er af psykiske årsager. Det tal kan reduceres, hvis jobcentrene har uddannet personale til at visitere de sygemeldte, der har brug for kvalificeret hjælp, til steder, der har fagligheden hertil. Det kræver, at refusionsreglerne ændres, så de kun omfatter aktiviteter, det er dokumenteret fører den sygemeldte nærmere arbejdsmarkedet.
Sundhedsvæsnet kræver veluddannet behandlingspersonale og dokumentation for effekten af dens behandlinger. Et tilsvarende politisk mål for social- og beskæftigelsesområdet er nødvendigt, hvis antallet af mennesker med sammensatte psykiske, sociale og fysiske problemer på langvarig eller varig overførselsindkomst skal nedbringes og arbejdsstyrken udvides.
Hørte lige i P1-morgen at aktiveringen var steget med 60 pct. siden januar i år og heri er mange sygemeldte. En overlæge udtalte at det kunne give både fysiske og psykiske problemer hvis syge blev sendt på et 10 ugers arbejdstræningskursus før de var raske nok. Så her er overlægen helt på linie med Gunvor Auken, der skal ha´ tak for at tage emnet op til en nødvendig debat.
PS: En anden ting er endnu et løftebrud fra Løkke Rasmussen, der i forbindelse med behandlingen af Strukturreformen gang på gang fremhævede at Strukturreformen ville mindske kassetænkningen.