Læsetid: 1 min.

'Meget kritisabelt' at slette dokumenter

At Arbejdsdirektoratet slettede dokumenter, hvis indhold kunne være belastende for Beskæftigelsesministeriet, får hård kritik af Ombudsmanden – specielt fordi det skete, efter en journalist havde søgt aktindsigt
At Arbejdsdirektoratet slettede dokumenter, hvis indhold kunne være belastende for Beskæftigelsesministeriet, får hård kritik af Ombudsmanden – specielt fordi det skete, efter en journalist havde søgt aktindsigt
10. juli 2010

Det var »meget kritisabelt«, at Arbejdsdirektoratet uden lovhjemmel slettede over 50 dokumenter, og det var en »skærpende omstændighed«, at det skete, efter en journalist havde søgt aktindsigt i dokumenterne.

Et halvt år efter, at Jesper Tynel fra P1-programmet Orientering fik Cavlingprisen for afsløringen af, hvordan daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) brød loven, bestilte misvisende tal, slettede belastende dokumenter og vildledte Folketinget, har Ombudsmanden nu færdiggjort behandlingen af det hjørne af sagen, der handler om aktindsigt.

Ud over Arbejdsdirektoratet, der kritiseres for fire graverende fejl, rummer Ombudsmandens afgørelse også kritik af Beskæftigelsesministeriet. Ministeriet »burde« have påtalt de fejl, som Arbejdsdirektoratet havde begået, da Jesper Tynell klagede til ministeriet over direktoratets afslag på aktindsigt.

Bagrunden var, at Tynell i 2008 søgte aktindsigt hos Arbejdsdirektoratet i en undersøgelse om 300-timers-reg­len, som var udført af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Reglen betød, at ægtepar skulle have arbejdet 300 timer årligt, for at de begge kunne modtage kontanthjælp.

Direktoratet svarede først, at dokumenterne var interne, fordi SFI havde stået for undersøgelsen. Det var de ikke, fastslår Ombudsmanden, fordi dokumenterne faktisk var afgivet til Arbejdsdirektoratet. Og da direktoratet forsøgte at gøre dokumenterne til interne SFI-dokumenter, bl.a. ved at redigere i journallisterne og slette dokumenter, var det ifølge Ombudsmanden en »skærpende omstændighed«, fordi det skete samtidig med, at Tynells aktindsigt blev behandlet.

»Det vil være i strid med lovgivningen og det almindelige forvaltningsretlige saglighedskrav, hvis der sker kassation eller undlades arkivering for derved at afskære adgangen til aktindsigt,« mener Hans Gammeltoft-Hansen. Da Tynell har fået fuld aktindsigt, gør Ombudsmanden ikke mere ved sagen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Da Tynell har fået fuld aktindsigt, gør Ombudsmanden ikke mere ved sagen.

Er der slet ingen instanser i dette land til at forsvarer demokratiets byggesten?

Da amerikanerne i 1981 forlod ambassaden i Teheran havde de makuleret i 10.000 vis af belastende dokumenter. Vi kan vel forvente samme billede når VK-regeringen sparkes ud af ministerkontorerne her i landet…

Hans Jørgen Lassen

Bill,

ombudsmandens beføjelser er desværre meget beskedne. Men inden for de rammer, som nu er fastlagt, er det mit klare indtryk, at institutionen har gjort et godt stykke arbejde.

Selv har jeg en sag kørende, og forløbet viser beklageligvis, hvor lidt ombudsmanden kan stille op.

Den 22. december bad ombudsmanden ministeriet om de relevante akter i sagen. Efter adskillige rykkere har ombudsmanden den 1. juli, altså efter et halvt år, modtaget en del af akterne. En del af akterne! Men altså ikke samtlige, så sagen kan stadig ikke behandles.

Sådan kan myndighederne trække sager i langdrag, som det passer dem.

Ombudsmandsloven bør laves om, så institutionen får større beføjelser.

Man kunne i al beskedenhed ønske at magten tilkom dem der havde et sigte hvor man stolt og enorm ren samvittighed fremviste hvert et ord der førte til en ændring der bekom os alle som en forbedring.
Men med personager der i opdragelsen fremelskes til at forfølge egent snæversyn, så er de tider stadig og ganske sikkert i al fremtid kun et ønske. Men ønsker er nu rare at have, mens magten tromler en.

Man kunne i al beskedenhed ønske at magten tilkom dem der havde et sigte hvor man med stolt og en enorm ren samvittighed fremviste hvert et ord der førte til en ændring der bekom os alle som en forbedring.
Men med personager der i opdragelsen fremelskes til at forfølge egent snæversyn, så er de tider stadig og ganske sikkert i al fremtid kun et ønske. Men ønsker er nu rare at have, mens magten tromler en.

Marianne Mandoe

@ Karsten.

Er det ikke ved at være temmeligt åbenlyst at INTET (stort set) er strafbart så længe man er enige med og handler for regeringen interesser, mens alt der er i mod regeringens interesser eller som regeringen ikke er enig i kan blive strafbart?

Peter Andreas Ebbesen

Hvis Dansk Folkeparti en gang kommer i regering, så bliver alle deres modstandere fængslet.
For man kan jo ikke have nogle der er imod diktaturet's måde at udøve det's magt på.
Det ville være en god ide hvis vi fik demokrati her til lands.
VH Heidi Madsen

Mikael Hertig

Efter Fogh Rasmussen trådte til som statsminister, og vi har fået et udemokratisk støtteparti som DF, har der været fri bane for alle lovovertrædelser. Sådan var det ikke før. Svend Auken, Ole Stavad, Pia Gjellerup har måttet mærke konsekvenserne af kritik af deres embedsførelse, selv om de sad i en regering med et støtteparti. De blev taget til nåde bagefter. Når Auken ikke tilgav Fogh Rasmussen for hans kreative bogføring, skyldtes det - ligesom nu med Hjort Frederiksen - mandens direkte og helt forsætlige omgåelse af regler. I disse sager er ryggesløsheden ekstra udtalt, for Hjort Frederiksen er cand.jur.
Overtrædelserne er grove, bevidste, asociale.
Tilsvarende prædikater må man hæfte på de partier, der støtter sådan adfærd.

Niels Jensen

Her er vi så. Som en der dagligt kæmper for at få akter udleveret i ministerierne til forskning, så ser vi hvorledes der absolut ingen konsekvenser er, og at selvom Ombudsmanden skærper tonen, er det praktisk talt bedøvende ligegyldigt for den ansvarlige.

Dennis Hansen

Hvis de har været slemme nok til at skulle slettes, bør de da helt sikkert komme frem.

Har de ligget på en server må der være backups, hvis ikke, eller hvis de har ligget på en lokal disk, bør det heller ikke være noget problem at genoprette filerne.

Altså, de er der stadig, det kræver bare at nogen af dem der har adgang til disken ønsker at de kommer frem.

Per Jongberg

" Ombudsmandsloven bør laves om, så institutionen får større beføjelser.", skriver Hans Jørgen Lassen.

Sikkert en god ide, men de mennesker, Rasmussen regimernes ministrer, skal straffes for ikke at respektere ånden bag institutionen.

Den er en af grundstenene i vort "demokrati", som flere lande har kopieret ... i hvert fald navnet.

Om de skal sigtes efter terrorparagraffen ved jeg ikke, men det er en oplagt mulighed at bruge denne meeeget rummelige paragraf. Der er noget at se til for den næste Justitsminister.

Der skal slås hårdt, så det kommer til at stå klart, at den slags ikke går i Danmark, for selvom de strengt formelle regler måske ikke er tilstrækkelige konsekvente, så ved vi jo godt hvad meningen er, ikke ?

Og det ved de der, der har holdt til i ministerierne siden 2001 også.

Den grummeste af dem alle, Rasmussen (II), skal ikke glemmes. Det er ikke første gang i historien, at en General Sekretær i NATO kaldes hjem for at stå til regnskab for sine gerninger.

Mikael Hertig

Selv om det der med genopretning teknisk set bestemt er sandt, så handler det om retten til at lyve. For hvordan skal man skaffe en ransagningskendelse, som giver adgang til at genoprette de slettede dokumenter?
Der vil i bedste fald gå år og dag, og så er filerne faktisk også teknisk set overskrevet.
Så tekniske pointer er ikke nok i et samfund, hvor ministres ret til at lyve, bedrage, snyde og handle i strid med de regler, de er sat til at forvalte, vogtes af Pia Kjærsgaard.
Det her handler desværre om hæderlighed, ikke om teknik. Teknikken er der. Hæderligheden savnes.

Lykke Johansen

Hvordan kan ombudsmanden komme fre til denne konklusion: At da Tynell har fået fuld aktindsigt ikke at gøre mere ved sagen.

Der er jo netop IKKE tale om fuld aktindsigt, når Arbejdsdirektoratet uden lovhjemmel havde slettet over 50 dokumenter?

Mikael Hertig

Lykke Johansen: Ombudsmanden har kun mulighed for at udtrykke sin forvaltningsretlige bedømmelse. Han er ikke politi. Så han kan faktisk ikke gøre mere, end lige præcis, hvad han har gjort.
De nuværende oppositionspartier vil give et mindretal - jeg tror på 60 medlemmer - mulighed for at få foretaget en dommerundersøgelse eller lignende.

Lykke Johansen

OK! Det er formuleringen (og modsætningen) "fuld aktindsigt" sat op imod slettede dokumenter, der pikerede mig. :-)

Vi må så håbe, at oppositionen kræver en sådan undersøgelse, når S & SF kommer til magten. De 60 mandater bag en sådan skulle ikke blive noget problem at opnå.

Mikael Hertig:

Ja, der er forskel på folk. Det kræver et politisk flertal for en dommerundersøgelse af noget som af ombudsmanden allerede er blevet bevist ulovligt, mens andre, såsom fredelige demonstranter, kan arresteres og mishandles uden beviser.

Man må lade VKO at de virkelig med deres bevidste brug af manglerne ved vores politiske system, på et niveau der vist ikke er set siden Estrup, har formået at gøre opmærksom på de selvsamme indbyggede fejl i vores land.

Olav Bo Hessellund

Denne og andre sager viser, at vi har brug for en egentlig forvaltningsdomstol, som modsat ombudsmanden vil kunne pålægge en minister sanktioner og påbud. Det har man i flere europæiske lande, fx Tyskland og Frankrig.

Anders Fogh overhørte i sin tid ombudsmandens stærke kritik af hans usaglige selektering af, hvilke journalister, der kunne få adgang til ham.

De gange en minister har ignoreret en ombudsmands-kritik kan vist tælles på en hånd i al den tid ombudsmandsinstitutionen har eksisteret, dvs. siden 1953.

Dette er blot et af flere eksempler på den forråelse af den politiske kultur, der er sket siden 2001 herhjemme.

Mikael Hertig

Olav B Hessellund: Jeg er vist enig med dig. Ombudsmandsinstitutionen har været succesrig i en lang periode, hvor fremragende personer fra Stephan Hurwitz, Lars Nordskov Nielsen og Gammeltoft Hansen har tegnet den. Men med den manglende respekt for Ombudsmanden, som Fogh Rasmussen og DF hat stået for, er den manglende domstolskompetence blevet et problem.
Jeg vil tage spørgsmålet op i SF-sammenhæng. En forvaltningsdomstol kan etableres indenfor den nuværende Grundlovs rammer.

Olav Bo Hessellund

Mikael Hertig:

Det er jeg glad for at høre.

Det har undret mig, at man ikke tidligere har taget spørgsmålet op blandt oppositionens partier, for der er jo tale om et klart brud med hidtidige normer for det, der på nudansk vistnok hedder Good Governance, og som det officielle Danmark ikke forsømmer at prædike overfor u-landene, når lejlighed byder sig.