Læsetid: 2 min.

Mere kontrol af ansatte fører til mere snyd

Når hjemmehjælpere snyder med tidskontrollen af deres arbejde er det ikke mere kontrol, der er brug for, siger sociolog. Snarere mindre
Håndværkerforeningens Plejecenter i Københavns Nordvest-kvarter, hvor Håndværkerforeningens Hjemmepleje har til huse. Optagelser har vist, at ansatte har snydt med tidsregistrering.

Håndværkerforeningens Plejecenter i Københavns Nordvest-kvarter, hvor Håndværkerforeningens Hjemmepleje har til huse. Optagelser har vist, at ansatte har snydt med tidsregistrering.

7. juli 2010

Når medarbejderne snyder kontrolsystemerne, kan det ofte være kontrolsystemerne selv, der har været med til at fremkalde snyderiet.

Sådan lyder en helt kort forklaring fra sociolog og tidligere konsulent for Arbejdsmarkeds-Etisk Råd Krista Blaabjerg på den hjemmehjælperskandale, som har ramt plejecentret Håndværkerhaven i København.

Flere hjemmeplejere er nu suspenderet fra deres arbejde, efter at TV 2 Nyhederne har dokumenteret snyd med tidsregistreringen - og hvordan medarbejdere i nogle tilfælde har brugt arbejdstiden til private gøremål.

»Hvis man som medarbejdergruppe bliver mødt med en mistro og i øvrigt ikke oplever at få det frirum, man føler, man fortjener, så begynder medarbejderne at skabe frirummet selv. Og når en hel gruppe begynder at bekræfte hinanden i, at dét er ok, så kan det tage overhånd. Så får man skabt en kultur, hvor denne her flækkede moral bliver udbredt,« siger Krista Blaabjerg, der understreger, at hun ikke kender til detaljerne i den konkrete sag,

Kontrol uden andet

Kontrolsystemer med minutplaner og tidsregistrering bliver i mange hjemmeplejer rundt om i landet brugt til at sikre ensartet kvalitet, gennemsigtighed og en optimering af ressourcerne. Og ifølge Krista Blaabjerg kan den slags kontrol også godt være berettiget. Den får bare alt for tit lov til at stå alene - og så kan problemerne opstå.

»Hvis et kontrolsystem står alene og råber til himlen, uden at der er nogen særlig kontakt til ledelsen og nogen følelse af anerkendelse, så kan sådan en dårlig kultur meget let opstå. Meget tyder på, at det er dét, der er gået galt her,« siger hun.

I stedet er det først og fremmest mere ledelse, der er brug for.

»Noget af det, man bør satse på, er mere supervision. Mere kontakt mellem den enkelte medarbejder og lederen. Og ikke mindst nogle flere rum til at dele erfaringer. At medarbejderen får lov til at opleve, at det, man har af erfaringer, er en anerkendt faglighed,« siger hun - og tilføjer, at der findes masser af dygtige eksperter i kontrolmekanismer.

»Men der er også nogle ledere, der burde være nogle rigtigt dygtige ledere. De skal have langt bedre dialog med deres medarbejdere - både én til én og i større fora,« siger Blaabjerg.

Hun er overbevist om, at lederne i det offentlige gerne ville være bedre.

»Men i det offentlige er der en tendens til enten ikke at turde være mere synlig leder - eller at nedprioritere det, fordi man ikke har ressourcerne og tiden til det, siger Krista Blaabjerg.

Mere kontrol forkert vej

Skandalen fra Håndværkerhaven var ikke mere end et par dage gange, før socialminister Benedikte Kiær (K) i går i Berlingske Tidende måtte tage stilling til, om ikke alle hjemmehjælpere burde udstyres med en GPS-sender. Dét afviste ministeren - og ifølge Krista Blaabjerg ville det også være den helt forkerte vej at gå for at forhindre mere af den slags snyd i fremtiden:

»Der er altid nogen, der synes, at kontrol er den bedste måde at styre mennesker på. Men rent ledelsesfagligt ville det være den helt forkerte retning at gå i. Hvis man skruer endnu mere op for kontrollen, så fortæller man også folk, at man ikke stoler på dem - og at de bare kan lægge hjernen fra sig,« siger Krista Blaabjerg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

@Krista Blaabjerg:

"Hvis man skruer endnu mere op for kontrollen, så fortæller man også folk, at man ikke stoler på dem - og at de bare kan lægge hjernen fra sig,«

Er det for meget at sige at det er det pureste vrøvl og ikke har ret meget med virkeligheden at gøre. Måske et par måneder rundt på nogle rigtige arbejdspladser, langt væk fra de teoretiske lærebøger ville kunne få øjnene op for, hvordan det det reelt foregår på snart sagt hvilken som helst arbejdsplads

At når arbejdsgiveren kontrollere om det arbejde man betaler for, også bliver udført korrekt og til tiden skulle skulle give give dårlige kvalitet i arbejdet er at vende det hele på hovedet.,

Med bl.a. sådan holdning, som åbenbart er ret udbredt i visse ledelse kredse, er det klart for alle, at den megen ligegyldighed og slendrian blandt personale i det offentlige og det private bliver mere og mere udbredt.

Meget arbejde i det moderne Danmark er baseret på tillid uden nævneværdig kontrol af det udførte arbejde.I stedet føres der ligegyldig og manipulerende statistik, over stort set alt andet, da det opleves, at det tæller langt mere end kvaliteten af det udførte arbejde.

Det er klart at personalet /mennesket efterhånden viser sin bedste /værste side under disse ideelle betingelser; personnalet begynder at dovne den af når og hvis det er muligt. Og det fænomen gælder alle arbejdspladser.

Mange kan sikkert bevidne at arbejdsmoralen falder drastisk fra det ene øjeblik til det andet, når chefen er på et kursus, men det er en af de ting der ikke kan ses ud statistikkerne,- de selvsamme som chefen i høj grad bekymre sig om, når han efter 14 dage er tilbage i kontorstolen.

Problemet er at så længe det ser fint ud på papiret er alle glade, og dette forhold er tydeligvis ikke blevet mindre siden jeg ti god ro og orden trak mig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Hvis man ved en regelmæssig kontrol, der sker for at bevare eller sågar højne kvaliteten af det udførte arbejde, hvilket ikke har noget med mistro eller manglende frirum for medarbejderen at gøre, oplever at kvaliteten af den enkelte medarbejders arbejde ikke er godt nok, altså at medarbejderen f.eks gentagende gange sjusker, er overfladisk eller helt har lagt sin hjerne fra sig, (hvilket heldigvis ikke sker så ofte), så er det næste trin naturligvis en tjenstlig samtale i selskab med tillidsmanden, og almindeligvis kan medarbejderen godt forstå budskabet første gang
Tag dig sammen eller stil dig op i køen blandt de arbejdsløse, hvilket økonomisk ikke er så tiltrækkende for ret mange.

Tillid er godt og vigtigt på en hver arbejdsplads, men kun med regelmæssig kontrol sørger man for at arbejdet bliver gjort - korrekt og effektivt.

@Erik Jensen

Det er meget afhængigt af de mennesker man arbejder med. Er det folk der er glade for, og stolte over deres arbejde, så vil øget kontrol kun føre negative reaktioner med sig. I de tilfælde er det vigtigere at lede end at styre.

Men der er selvfølgeligt også tilfælde hvor en forholdsvis hår styring kan være på sin plads. Det vil ofte være steder hvor medarbejderne KUN er der for at få deres penge, og hvor jobbet ikke i sig selv skaber nogen glæde. Der vil en hvis anstændig kontrol skabe de rammer der kræves.

Arbejder selv på en højvidens arbejdsplads mellem folk der er stolte og glade for deres arbejde og her passer man virkelig på hvordan man kontrollere / styrer folk for at undgå at det ikke bliver taget negativt op.

Spørgsmålet er i den konkrete sag, er jo om disse mennesker overhovedet egner sig til et så selvkørende job som hjemmehjælper eller om de i højere grad skal et sted hen hvor chefen er tættere på og man kan se om de møder om morgenen osv...

Jens Rasmussen

Kort og godt: jeg tror ikke det er et spørgsmål om kontrol, men et spørgsmål om moral. Det er jo alle steder i samfundet, at moralen i den grad er skredet.

John V. Mortensen

Københavs Kommune sparede for nogle år siden de medarbejdere væk, som bare - een gang - om året besøgte de gamle for at spørge om problemer og fortælle, hvem - de skulde snakke med - for at få dem løst.

De kom ind, hvor ingen andre kom, og hørte ting - som ellers var blevet gemt og glemt. Men - denne enkle livslinie blev kappet, fordi - gamle gør jo ikke vrøvl, og nu har kommunen en balladen, som nemt kunne være undgået.

Undskyldningen - er den samme: "Det er de andres skyld".

Nic Pedersen

Genialt! Ud fra den logik må poltiet ufortøvet indstille al fartkontrol!
Godt vi har nogle sociologer til at finde ud af sådan noget!

Jens Sørensen

Sjovt og selvmodsigende indlæg.

Hvis medarbejdere dovner den i 20-40% af en i forværende kort arbejdstid UDEN chefen opdager det, kan medarbejderen da ikke være underlagt reel kontrol !!!!
For så havde problemet jo netop blevet opdaget gennem kontrollen.
Problemer er vel netop at der ikke har været en reel kontrol.
At medarbejdere selv registrerer tid uden for arbejdspladsen har intet at gøre med kontrol.
Det svarer vel til, at en der arbejder på akkord selv og uden nogen form for 3.mands kontrol, selv opgiver hvor mange stk. man har produceret af en given vare.

Jens Sørensen

Nic,

God pointe med politiet.
Hvorfor ikke også tage skattevæsenet med.
Jeg er sikker på at hvis skatteyderne og firmaer fik at vide, at al skattekontrol var ophørt, så ville vi alle holde op med at snyde.
Godt man ikke er sociolog.

Birgit Bergløv

I netop det fag skulle det gerne være lysten og ikke kontrol, der driver værket. Tillid prøver normale mennesker at leve op til. Hvorimod mistillid oftest vil blive bemødt negativt. Kontrol og mistro får ikke det bedste frem i folk. Tværtimod.

Hr Christian Lehmann kender åbenlyst ikke forskel på micro og makro management... det er desværre også en mangelvare i det offentlige..

Jens Sørensen

Birgit Bergløv,

Hvis det var lysten, der drev værket, ville der være langt mellem bilerne på motorvejene mandag morgen.
Hvis SOSU medarbejdere alle skal have lyst til deres "overbetalte" arbejde, var der nok ikke mange ældre der blev "tørret" bagi.

Birgit Bergløv

Jens hvis ikke det var for lysten, hvad tror du så? Det er jo netop ikke for lønnen.
Og så indebærer arbejdet da heldigvis også andet og mere end at "tørre folk bagi". Det behøver man ikke næsten 3 års uddannelse til.

Peter Jensen

"Hr Christian Lehmann kender åbenlyst ikke forskel på micro og makro management"
Måske er hele managementtænkningen fejlslået, givet at den hviler på en styringsforestilling vi ofte kan se er helt illusorisk. På dén baggrund bliver diverse incitamentsteorier håbløse at etablere som dominante vektorer i udviklingen af stat og samfund - og en anden tænkning om (menings)dannelse bliver nødvendig. Gerne udstyret med et nogenlunde transversalt blik.

Jens Sørensen

Birgit,

Som mange andre rigtigt lavt-lønnet arbejdere, så tror jeg ikke, der er mange SOSU'er der gennem hele barndommen har drømmen om at blive SOSU-assistent.
Som så mange andre lavt-lønnede, har de valgt det bedste af de muligheder de nu engang har.

Birgit Bergløv

Jens både jeg og de kollegaer jeg har haft, har valgt det, fordi det var det, de brændte for. Med en god studentereksamen har jeg haft frit valg på alle hylder. Som ung i Sverige var jeg pædagog, og arbejdede med udviklingshæmmede. Det giver en masse at arbejde med mennesker, og jeg kan slet ikke forestille mig noget andet.