Nyhed
Læsetid: 3 min.

Minister: Intet løfte om flere universitetspenge

På trods af, at universiteterne kræver flere penge, hvis ikke undervisningen skal forringes ved at øge optaget, vil videnskabsministeren ikke love ekstra ressourcer. Men flere penge er helt afgørende, siger rektorformanden
'Taxameterpenge er måden, vi honorerer universiteterne på,' siger Charlotte Sahl-Madsen.

'Taxameterpenge er måden, vi honorerer universiteterne på,' siger Charlotte Sahl-Madsen.

Casper Christoffersen

Indland
29. juli 2010

Det kan meget let udvikle sig til det for området velkendte pengeslagsmål, når ministeren og de danske universiteter efter sommeren skal mødes for at drøfte næste års universitetsoptag.

I morgen offentliggøres antallet af afviste ansøgere, hvilket ventes at være helt op mod 10.000. For et par uger siden opfordrede videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) universiteterne til at øge antallet af studerende - det resulterede i knap 100 ekstra pladser. Men næste år skal der gøres plads til flere, lyder det fra ministeren, som dog endnu ikke vil sætte tal på sine ambitioner.

- Fra både universiteterne og formanden for rektorerne lyder det, at man ikke kan øge optaget uden ekstra ressourcer, hvad mener du?

»Det får de også qua taxametersystemet. Derudover er der afsat seks milliarder kroner over de kommende år til forbedringer af laboratorier og undervisningsfaciliteter,« siger Charlotte Sahl-Madsen.

- Men ifølge rektor-formanden Jens Oddershede er det ikke nok. Han advarer mod, at undervisningen vil blive forringet, hvis ikke der investeres mere i både forskning og uddannelser?

»Taxameterpenge er måden, vi honorerer universiteterne på.«

Rektorer ind i kampen

- Men kan Oddershede og universiteterne så vente at få flere penge næste år - >ud over dem, der allerede er afsat?

»Der ligger en politisk aftale om taxameter og laboratoriepenge. Hvad der måtte være derudover, er op til politiske forhandlinger om globaliseringsmidlerne.«

- Hvad ønsker du selv?

»Viden og uddannelse er forudsætningen for vækst. Derfor har vi afsat en procent af BNP - det er et vigtigt område at investere i.«

- Men flere penge?

»Jeg ser frem til en politisk forhandling om bevillingerne.«

Hos Jens Oddershede er der dog ingen tvivl: Universiteterne skal have flere penge, hvis antallet af studerende skal øges, uden at der bliver tale om en markant forringelse af undervisningen.

»Jeg vil gerne sige til ministeren, at vi - når vi får chancen for at påvirke de politiske partier - vil fremføre det synspunkt, at forsknings- baseret uddannelse både kræver taxameter og basismidler til forskning,« siger han og pointerer, at der er 1,4 mia. kr. uforhandlede kroner i globaliseringspuljen, som skal forhandles til efteråret:

»Og der skal en væsentlig del af dem bruges til at sikre, at der kan komme forskningsbaseret uddannelse til endnu flere studerende fremadrettet.«

- Og hvis ikke der kommer flere penge?

»Så bliver det svært at optage flere studerende, som ministeren ønsker. Eneste alternativ er at forringe uddannelserne for alle,« siger Jens Oddershede.

Få ekstra pladser

Charlotte Sahl Madsen vil ikke kommentere de ventede afslag, før antallet foreligger, men hun er ikke frustreret over, at det kun er lykkedes universiteterne at skaffe knap 100 ekstra pladser.

»Hensigten med mit brev var at etablere en dialog med universiteterne om at oprette flere pladser. Men jeg har fuld forståelse for, at indsatsen bliver begrænset, når jeg sender brevet så tæt på optagelsen,« siger hun og forklarer, at brevet først blev sendt, da det kom frem, at universiteterne stod over for et rekordår i forhold til antallet af ansøgninger:

»Og det er principielt universiteterne, der tilrettelægger optaget. Indirekte kan jeg være med til at sende signalet, men ellers er det universiteterne, der vurderer >- det er vigtigt, og det har jeg understreget.«

- Du siger selv, at din opfordring også skal ses som et led i at gøre det bedre næste år - hvad er din ambition?

»Den vil jeg sætte tal på, når jeg har indledt dialogen med universiteterne hen over efteråret. Jeg glæder mig til at se de tal, der nu kommer,« siger ministeren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Frej Klem Thomsen

Ministeren har imponerende hurtigt lært sig at svare på alt andet end de spørgsmål hun stilles.

Regeringen skal ikke have venstreføjen ind på universiteterne, et synspunkt, som behager professor Bent Jensen, der i dagens JP-kronik skriver meget indigneret og vredt om "sin ringhed", dvs. om "det amokløb og de udskejelseer, der fandt sted i dele afl universitetsverdenen under Den kolde Krigs sidste fase.... og deres fatamorgana om 'socialistisk demokrati', planøkonomi, nationalisering af produktionsmidlerne og afskaffelse af klassedomstolene. Heldigvis stod den brede befolkning fast...." Hvilket munder ud i den effer professoren tåbelige DIIS-rapport, som ikke ifølge DF fordømte venstrefløjen tilstrækkeligt, og hvis omtale får den akademiske bemærkning "herre jøsses da".
Her taler i sandhed en universitetsprofessor i historie, en mand, som i sin ringhed slet ikke har fået løfte om flere universitetspenge, blot en særbevilling på 10 millioner kr. til et kommissionsarbejde for at klarlægge venstrefløjens landsforræderi, et ord, som professoren ellers ikke vil kendes ved.
"Viden og uddannelse er forudsætningen for vækst," udtaler videnskabsministeren. Taxametervækst?

Marianne Mandoe

Typisk liberal tankegang.
Klem citronen til selv skallen er væk, og så bed om en ny, gratis, citron.