Kommentar
Læsetid: 3 min.

Når både ministeren og pressen holder fri

Ministre fra fem EU-lande havde ligesom Lene Espersen meldt afbud til gårsdagens møde i Bruxelles. Alligevel var prioriteringen af udenrigsministeren en fejl - mener pressen uden at skele til substansen
Udenrigsminister Lene Espersen er nok en gang kommet i modvind i pressen på grund af et mødeafbud. Hvad pressen behændigt har udeladt er, at en række andre ministre også har meldt afbud. Desuden er der ikke dansk tradition for at deltage i EU-møderne i juli.

Udenrigsminister Lene Espersen er nok en gang kommet i modvind i pressen på grund af et mødeafbud. Hvad pressen behændigt har udeladt er, at en række andre ministre også har meldt afbud. Desuden er der ikke dansk tradition for at deltage i EU-møderne i juli.

Morten Holm

Indland
27. juli 2010

Finlands minister dukkede ikke op, det gjorde udenrigsministrene fra Holland og Estland heller ikke. I det hele taget var den danske udenrigsminister Lene Espersen (K) ikke alene om at melde afbud til gårsdagens udenrigsministermøde i Bruxelles. Seks ud af de 27 lande havde som Danmark sendt repræsentanter fra deres respektive ministerier. Dermed har en pæn del af EU-landene overladt debatten om eventuelle sanktioner mod Iran og drøftelser om Islands mulige medlemskab af Unionen til andre end deres ressortminister. Der skulle ifølge kilder fra EU ikke træffes substantielle beslutninger på mødet, men nikkes eller rystes på hovedet af ting, der i forvejen var klappet af. Derudover er det dansk tradition at holde fri fra julimøderne. Danmark har ifølge kilderne ikke været til stede til julimødet de seneste 10 år.

Men substansen i kritikken af Lene Espersens afbud har måttet vige for forargelsen over, at hun nu prioriterer sin familie - hvilket i andre tilfælde ville give point på kontoen.

Seriøst?

Med formiddagsaviserne i spidsen slås det fast med syvtommersøm, at Espersens afbud kan vokse sig til et problem, fordi folk ikke tror på, at hun passer sit arbejde. Og noget kan der være om den snak - på B.T.'s hjemmeside angav 84 procent af de 20.000 besvarelser i går eftermiddag, at Lene Espersen ikke tager sit embede tilstrækkeligt alvorligt.

Spørgsmålet er dog også temmelig tendentiøst formuleret: »Lene Espersen har igen meldt afbud til et topmøde pga. ferie. Synes du, hun tager sit job seriøst nok?«

Ikke et ord om, hvilket møde hun holder fri for, og hvem hun dermed ikke får trykket i hånden, hvilket som bekendt er en vigtig del af disse internationale træf.

Og heller ikke oplysningen om, hvornår næste mulighed indtræffer. Mens EU efter syd- og mellemeuropæisk tradition holder lukket i august, byder september måned på hele tre møder med udenrigsministeriel deltagelse. Derefter kan Espersen træffe sine EU-kolleger omkring en gang om måneden. Alligevel burde den danske udenrigsminister have afbrudt sin ferie, lyder det fra flere medier.

TV 2's politiske redaktør Henrik Qvortrup påpeger i B.T. at:

»Der er udenrigsministre, og så er der Lene E.«

For de regler, der gælder for andre ministre, gælder ikke for hende. Med sit fejlskøn og afbuddet til det arktiske møde og den dermed missede mulighed for at møde Hillary Clinton og den alt for sene undskyldning, har Lene Espersen nemlig ikke point nok på kontoen til endnu et afbud forstås.

Naturligvis burde den nyudnævnte udenrigsminister have skyndt sig til møde med sin magtfulde amerikanske kollega. Men hvad går Espersen og Danmark glip af ved afbuddet til gårsdagens møde? Det svar har medierne ikke ulejliget sig med at give.

Måske fordi det er svært at få øje på, hvad der er så galt med Espersens afbud - ud over, at det er nemlig dét: Et Espersen-afbud.

Presse på afveje

Mens Lene Espersen givet taber yderligere popularitet på historien, så vinder pressen til gengæld. Desværre er der ingen, der stiller spørgsmål til, hvorvidt man her reelt har afsløret en minister i ikke at passe sit arbejde. Det lader man danskerne om ud fra historier, der ikke tager højde for substansen.

Nuvel, de politiske kommentatorer og avisernes lederskribenter pointerer, at endnu en overskrift om et afbud fra Lene Espersen er skadelig i sig selv.

Spørgsmålet må da være, om ikke pressen har sin del af ansvaret for, at ministerens afbud bliver et problem - ikke mindst når man alene fokuserer på, at den svenske minister har afbrudt sin ferie, mens fem andre lande har gjort det samme som Lene Espersen, som vel at mærke har afbrudt sit Italiensophold en gang i forsøget på at komme til Kabul. Takket være de usbekiske myndigheder lykkedes det ikke - og endnu en rejseoverskrift var lagt til Espersens avishistorik.

På en af de første sider i spinbogen står der, at magthaverne skal lægge sig ned, hvis en dårlig sag truer deres image. Undskyld er det første, man siger, hvilket også gjorde det pinagtigt, at Lene Espersen først fik det sagt 60 dage efter sit Arktisafbud. Men det bør ikke forhindre ministeren i at holde ferie i sommerferien. Derimod bør pressen vågne op fra feriedøsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Det er al ære værd at Mette Klinsey og Information tager Lene Espersens aflysning op med en anden vinkel, men hvorfor ikke se lidt mere på selve EU problemet med ikke at stille med en minister og i stedet sende en embedsmand. Den vinkel havde P1 s Orientering oppe i går. Her kunne Orientering fortælle, at de fleste andre lande havde en EU-minister og havde sendt denne i stedet for embedsmænd, der ikke har den samme betydning som en minister der deltager i landets regeringsmøder hvor regeringens politik lægges. Derudover har Danmark sine 4 forbehold og derfor er det særlig vigtig ,at ministeren deltager i EU s minister møder.

Marianne Mandoe

Det er meget fint at prøve at genopbygge Espersens image.
Problemet er bare at det jo ikke kun er som udenrigsminister hun har vist sig arbejdssky og uvillig til at tage et embede alvorligt.

Overlad dog udenrigsministerposten til Anni Fønsby. Hun kan afgjort gøre det lige så godt som Lene E. - og hun møder garanteret op, når der er kameraer til stede.

Heinrich R. Jørgensen

Fremragende forslag, Paul Smith.

Endelig nogen, der kigger på den reelle substans i "afbuds-gate". Nogen seriøse journalister burde sætte sig ned og finde ud af, hvor mange møder Lene E rent faktisk har deltaget i, siden hun trådte til, hvor mange, hun har sendt afbud til samt årsagerne hertil, og så sammenligne dette med tidligere tiders udenrigsministres gøren og laden.

Derudover burde pressen gøre det klart, præcis hvilken skade i form af manglende resultater, Lene Espersens afbud har medført for dansk udenrigspolitik.

Personligt ser jeg da gerne Lene komme i endnu mere modvind, men jeg synes baggrunden bør være den rette. Har vi ikke set nok meningsløs mudderkastning i politik efterhånden? Eller gælder det kun, når det er dem man holder med, som bliver ramt?

Dén her sag lugter lidt for meget af agurketid.

Kurt Svennevig Christensen

Hvis de andre mediers optagethed og dækning af udenrigsministerens senest afbud er "tendentiøs", er det samme tilfældet med Mette Klingsey skriveri. Hun skriver om ingenting og foregiver, at hun ikke kan se substans i sagen. Måske burde hun så finde noget andet at beskæftige sig selv og os andre med.

For substansen er til at tage og føle på, nemlig det faktum, at Lene Espersen i en normal politisk verden ikke ville have (læs: burde) have en kinamands chance for at blive udenrigsminister.

Sagen har ikke med "kvinder" "børn" "familie" og lign. at gøre, den handler om Lene Espersens udenrigspolitiske tyngde.

Det kan/vil de danske medier ikke skrive direkte, men så kan de gøre indirekte, ved at beskrive en dansk udenrigsminister, der enten ikke møder op, eller også har tid til at sidde i en lufthavn i et lejet fly og kikke ud i luften i flere dage.

Heinrich R. Jørgensen

Sagens substans er vel, at uanser hvor meget Lene Espersen end måtte være fysisk til stede til møder o.lign., kommer hun næppe til at gøre nogen forskel. Hun har ikke evnerne til embedet.

Bernhard Dragsbjerg

Fra ferie til ferie. Det lyder bekendt, er hun familie relateret til de Montpezat familien?

leif rasmussen

Rigtigt. Der er ingen grund til at sparke folk der allerede ligger ned. Fruen kan dog trøste sig med, at hendes parti ikke har andre egnede kandidater til formandsposten. Og, bortset fra Stig Møller, heller ikke til posten som udenrigsminister.
Eller. Hvad med Nasser Khader? Han er da i det mindste to-sproget.

olivier goulin

Citat: "På en af de første sider i spinbogen står der, at magthaverne skal lægge sig ned, hvis en dårlig sag truer deres image"

Netop! Det er det, der er hendes og hendes spindoktors monumentale brøler i denne sag. Det er udtryk for elendig dømmekraft, elendigt imagepleje, elendig krisehåndtering (LE og hendes parti står midt i en alvorlig tillidskrise) - og en elendig konsekvens-fornemmelse.

Når hun signalerer en sådan inkompetence i al offentlighed, hvordan kan man så have tillid til hendes formåen på de lukkede møder, hvor hun skal bruge alle de selvsamme kompetencer.

Der er jo en grund til at medierne tager denne sag op. De har fået den serveret på et sølvfad, og det var fuldstændig forudsigeligt, at de ville lappe den i sig.

Hvis jeg var konservativ, ville jeg være eddertosset på damen. Hun synes nærmest, med nordjysk stædighed, opsat på at styrte i afgrunden og rive partiet med sig.

Nå - jeg skal ikke savne nogen af dem.

/O

Artiklen skriver at der ikke har deltaget danske udenrigsministre i dette møde de sidste ti år. Det er ikke rigtigt. Jeg mener Per Stig Møller har deltaget i de år han var udenrigsminister ( 9 år ).

Mit indtryk er, selv om jeg af en anden politisk observans end konservativ, at Per Stig Møller var en meget dygtig udenrigsminister. Danmark har nu i Lene fået en udenrigsminister, hvis kvaliteter ud i hvervet af at være udenrigsminister der kan stilles spørgsmål ved. Repræsenterer Lene Danmarks politiske synspunkter på en troværdig måde i udlandet? Svaret hertil må være: "Nej det gør Lene ikke." Hillary må, selv om jeg naturligvis ikke ved hvad hun tænker, tænke at hende der Lene er lidt arrogant ved at brilliere med at melde afbud til to møder med hende.

Lene bør derfor i fremtiden, sikrer at hendes embedsmænd planlægger hendes rejser ordentligt, således at evt. tilladelser (landingstilladelser) er på plads inden afrejse fra Danmark.

I den aktuelle sag synes jeg det er ok hun ikke deltager, da mødet må betegnes som værende mindre vigtigt, udfra de kendte oplysninger.

Interessant er pressens ageren naturligvis. Journalistik drejer sig vist efterhånden blot om kroner og ører, om at sælge aviser. I den interesse er det guf når en minister melder afbud til et møde.

Jeg kan blot konstatere at dele af dansk presse befinder sig på neandertalstadiet..

Robert Kroll

Jeg synes Mette Klingsey har en god vinkel.

Jeg er ikke begejstret for Lene Espersen, men hendes "sag" i medierne og f s v også andre politikeres "behandling" i medierne viser en lidt kedelig tendens.

De politiske kommentatorer og spin-eksperter, som udtaler sig i skrift og tale i medierne, går ofte efter "manden/kvinden" og ikke efter "bolden".

De opstiller deres egne "regelsæt" for hvornår en politiker skal "være til rådighed" , skal sige "undskyld", skal opføre sig på en bestemt måde, hvordan en politiker-ægtefælle skal opføre sig og leve , hvor politiker-børnene skal gå i skole o s v o s v.

DE er plevet til en slags verbale papparazzier, og den politiske substans er ved at være et glemt håndværk..

Blot fordi hun melder afbud til to møder og bliver forhindret af et raketangreb og nogle uzbekiske skrankepaver i at møde op til et tredje, kan man da ikke slutte, at hun er en dårlig udenrigsminister.

På de to møder, hun meldte afbud til - hvoraf det ene nærmest er en fasttømret tradition, hvis man skal tro på udenrigsministeriets embedsmænd - har Danmark jo så været repræsenteret af hhv. en anden minister samt af embedsmænd på højt niveau.

Kabul-mødet er vist den eneste alvorlige streg i regningen på den konto, selvom pressen jo udlægger det anderledes.

Det her handler vist mere om at sælge aviser, få høje seertal og generere mange hits på ens hjemmeside, end det engentlig handler om dansk udenrigspolitik.

Dertil kommer det kønspolitiske aspekt. Selvfølgelig skal kvinder, der har små børn, også have mulighed for at få en vigtig ministerpost. Det manglede da bare.

olivier goulin

@Jan Hansen

"Dertil kommer det kønspolitiske aspekt. Selvfølgelig skal kvinder, der har små børn, også have mulighed for at få en vigtig ministerpost. Det manglede da bare."

Småbørnsmor og udenrigsminister? Nej, den går altså ikke. Det ER bare ikke foreneligt, med mindre man har en ægtefælle eller au-pair pige, der kan tage sig af de små.

Man kan ikke gå ind til embedet som Statsminister eller Udenrigsminister med en 9-17 attitude. Det er et fuldtidskald, hvor man skal være parat til at lade private interesser vige for tjenesten. Det er simpelthen betingelserne for et sådan hverv. Det er mere end blot et 'job'.

Dette har LE tydeligvis ikke forstået, i sin naive forfængelige jagt på at blive regeringens 1. violin.

Carl Bildt var også på ferie, men tog de dage ud, der var nødvendigt for at deltage, hvorefter han kunne vende tilbage til sin ferie. Sådan gør en statsmand.

Der er nu engang valg, man må tage her i livet, og nogle gange er de gensidigt udelukkende. LE synes at have forsøgt at gabe over to sådanne.

/O

Rune Hausner

Men nu hvor Lene E har fri de 11 andre måneder af året burde hun vel have tid til at tilrane sig diæter til julimøderne?!

Kent Broe Goldschmidt

Lene Espersen har unægteligt, en særdeles uheldig politisk hånd og dømmekraft. Ligemeget hvad hun rører ved syntes at ende med stille hende i et dårligt lys.
Problemet med vores udenrigsminister er, at hun har stillet sin goodwill-konto i et kraftigt minus, og at strafrenterne bare bliver større og større, og det er fuldstændig hendes egen fejl. Der er lang vej til at gælden er betalt.

Peter B. Jensen

Ministeren:
Når hun for nyligt er blevet kritiseret for sjofle sin ministerpligt, er det vel sund fornuft at genopbygge lidt tillid og positiv omtale før man gentager kritikpunktet. Ellers fremstår det let arrogant, at hun er ligeglad med sine pligter og udnytter at hun er urørlig i den beklemte politiske situation.
Om mødet er væsentligt eller ej er næsten irrelevant i denne situation, da det er hendes evner og engagement som udenrigsminister der er under mistanke.

Pressen:
Pressen lider hårdt under at enhver formidlende institution, fra virksomheder til ministerier, har opbygget en intern pressetjeneste til at levere færdigredigerede nyheder.
Rollen som en fjerde statsmagt, der kan belyse problemstillinger som magthavere helst underspiller, kræver nu en højere grad af undersøgende journalistik og gode kilder. Den undersøgende journalistik er dyr, og derfor ofte nedprioriteret. Og kilderne er nok mindre villige til at tale med pressen, når hele kulturen bygges op omkring en intern fortælling.

Det er indrømmet også trist at den politiske fløjkrig er blevet så bitter, at også journalister, bloggere og menigmand har svært ved at skelne imellem rimelig kritik og mudderkastning. Men politikerne kan kun takke sig selv for denne udvikling, efter at de tog fakta som gidsel i deres værdibaserede magtkamp.

Kent Broe Goldschmidt

Til Peter B. Jensen
En god og velskrevet kommentar.

Her er lidt om Lene Espersens generelle embedsførelse - herunder rollen som udenrigsminister:

http://www.bt.dk/politik/venner-og-fjender-bekymrede-lene-e.

De dovne vil jeg behage med lidt citater:

"De seneste to måneder har hun rejst mere, end de fleste andre når på et helt år. USA, Senegal, Norge, Spanien og Litauen er bare nogle af de lande, hun netop har lagt vejen forbi.

Nu taler både venner og fjender på Christiansborg næsten helt bekymret om, at Lene Espersens hektiske rejseaktivitet nærmer sig det maniske."

" ifølge hendes kredsformand Stig Risdahl fra Nordjyllands storkreds, hvor hun er opstillet, er der en god forklaring på de hyppige rejser.
- Hun investerer utrolig meget i at opbygge de personlige relationer til kolleger i de lande, Danmark samarbejder med. Som ny i jobbet skal hun opbygge et netværk, og det har givet en stor rejseaktivitet, siger Stig Risdahl. "

Der tegnes med andre ord et lidt andet billede af vores udenrigsministers gøren og laden, end det gængse billede, som medierne efter min ringe mening har blæst fuldstændig ude af proportioner.

Benjamin Bach

Jeg tror, at pressen er klar over, at det seneste afbud ikke var af grov karakter; Pressen mener vel, at det er på sin plads at give hende et ekstra skub ud af ministeriet. Når selv borgerlige medier tager sagen op, indikerer det jo, at der er tale om en begrundet klapjagt. Mener Mette Kingsley virkelig, at den øvrige presse har solgt ud af deres politiske engagement til fordel for at sælge blade på bekostning af en stakkels minister?

En diskussion om pressens generelle faglige niveau ville være på sin plads, men der er jo intet ekstraordinært i denne sag. Pressen er en bunke lallende fladpander... enkelte aviser undtaget :) Kunne man ikke forestille sig, at Information tog kampen op på et højere niveau end blot at gå ind i enkeltsag om at B.T. og Henrik Qvortrup har sagt noget dumt... herregud, det gør de jo hver eneste dag. Vi har brug for et bredt, analytisk studie, der for alvor kan fælde dem.

Kirsten Svejgaard

Lene Espersen har vel i udgangspunktet gjort sig upopulær, fordi hun tilranede sig stillingen fra en bedre kvalificeret person, der formentlig også gennem 9 år har skaffet sig de kontakter, som fru Espersen nu angiveligt styrter rundt for at oparbejde.

Dertil en person, som allerede havde givet tilsagn om at deltage i det arktiske møde, som fru Espersen fandt "uvigtigt".

Når man på den måde har kuppet sig til en af de vigtigste ministerposter, bliver dommen selvfølgelig og hårdere, når man svigter. Det er der ikke noget som helst odiøst i.

Og nej: man kan ikke have en udenrigsministerpost, når man er småbørnsmor. Har man den slags ambitioner, bør man vente, til børnene er gamle gamle nok til at passe sig selv.

Dorte Sørensen

Kirsten Svejgaard
Er enig i dine bemærkninger med undtagelse af den med småbørnsmor. I mine øjne så kan en småbørnsmor vel godt blive udenrigsminister med megen rejseaktivitet osv., hvis ministerens bagland er i orden – her vil det sige en mand der er parat til at tage det store ”læs” med hjem og børn og det er sikkert et problem for Lene Espersen, at hendes mand ikke er villig til det., Men det burde Lene Espersen havde vidst før hun afsatte Per Stig Møller og selv tog udenrigsministerposten.

Mette Hansen

Lars Hansen:

Gad vide, om du var lige så tolerant, hvis det havde været en Socialdemokratisk mor, der var blevet udenrigsminister....og af alle poster...Udenrigsminister!!! Når man har små børn????
Det fuldstændig ude i hampen.
Desuden er LeneE blevet overvurderet i alle disse år, hvor vi ikke opdagede, at hun smuttede fra ministerpost til ministerpost, når noget var galt, hvor hun var. Hun har aldrig stået til ansvar for noget af det makværk, hun har lavet!!

Kirsten Svejgaard

Dorte Sørensen: Jeg burde selvfølgelig have præciseret, at jeg mener det samme, når der er tale om småbørnsfædre.

Det er min helt generelle opfattelse, at mindre børn så vidt muligt skal have god og hyppig kontakt til begge forældre, og det kan ikke forenes med et så ekstremt krævende job, som en udenrigsministerpost (og en statsministerpost) er.

At det ikke altid kan lade sig gøre, er jeg selvfølgelig helt klar over, men det er en anden snak.

olivier goulin

@Jan Hansen

“De seneste to måneder har hun rejst mere, end de fleste andre når på et helt år. USA, Senegal, Norge, Spanien og Litauen er bare nogle af de lande, hun netop har lagt vejen forbi."

At Lene E. er glad for at rejse, er der vist ingen, der er i tvivl om.

Men det er bare ikke en kvalifikation at rejse mest muligt som udenrigsminister. Det er det derimod, at være på det rette sted på det rette tidspunkt - og gøre det rette. På disse punkter har den nye udenrigsminister indtil videre udvist en demonstrativ og foruroligende fejlrate.

Men bevares, hun kan jo vokse med opgaven - og alle kan jo komme uheldigt igang med et nyt job - så lad os se.

Hendes videre gøren og laden som Danmarks politiske ambassadør vil i hvertfald blive fulgt tæt og med den største interesse.

/O

@Olivier Goulin:

Jeg ved ikke, hvad hendes "demonstrative og foruroligende fejlrate" er. Så vidt jeg ved har hun ikke deltaget i to EU-rådsmøder ud af 5. Det ene fordi et møde om Afghanistan blev prioroteret højere. Derudover missed hun som bekendt Kabul-mødet og mødet i Arktisk Råd - sidstnævnte pga. ferie, hvilket var en fejl, men alligevel.

Med mindre du ligger inde med oplysninger om ministerens "fejlrate", som ikke er offentlig kendt, så er jeg i den sidste ende ganske sikker på, at såvel embedsmændene i udenrigsministeriet, Lene Espersen selv, statsministeriet og statsministeren er bedre end du til at prioritere både Lene Espersens og andre ministres møder - dvs. afgøre hvilke, de skal deltage i, og hvilke de ikke behøver deltage i, samt - ikke mindst - vælge til og fra, når møderne koliderer med hinanden.

En alm. BT-artikel præsenterer et helt andet billede af Lene Espersens embedsførelse, end det der for tiden sælger aviser og højner seertal. Artiklen er kun en måned gammel og den står uimodsagt.

Selvom hun har været uheldig og optrådt uheldigt i forb. m. mødet i det for de fleste danskere ind til foråret totalt ukendte Arktiske Råd, så er jeg ganske tryg ved Lene Espersens embedsførelse indtil videre.

Der skal langt mere tungtvejende substans på bordet end en opmærksomhedssøgende boulevardpresses manipulerende skriblerier til at få mig på andre tanker om det.

Jesper Wendt

Må give Rune medhold, det skal være berigtiget kritik, dog vil jeg fastslå at der er gået sport i det på nuværende tidspunkt.

Jeg har aldrig haft den opfattelse af at hun reelt gjorde noget tvivlsomt, men når det er sagt, så jeg hende gerne klynget op på korset. Dilemma? måske, men der gik så sport i at lave jokes om det. :p

Bjarne F. Nielsen

Lene Espersens udebliven fra Artisk Råd, som 4 andre udenrigsministre fandt vigtige, var en fejl. Og erkendelsen af dette efter to måneders overvejelser var også en fejl.

Det missede møde mellem Lene og Hillary i Kabul kan undskyldes.

Udeblivelsen fra EU-mødet i mandags var også en fejl.

Per-Stig Møller ville næppe heller have deltaget i EU-møde, men ikke en kat ville have bemærket det, for han ville jo have deltaget i mødet i Artisk Råd, altså.

Udenrigsministeren burde naturligvis have indset, at udeblivelse fra et nok så ligegyldigt EU-møde efter Artisk Råd-fadæsen ville gøre ondt værre og så stadig mere tvivl om evne til at bestride posten.

Den negative pressedækningen, fra venstre til højre, er som man kunne forvente - ret, rimelig og behørig, Mette Klingsley.

Jesper Wendt

Det er mig stadig en gåde hvordan et arktisk møde, med undtagelse " undtagelse af 4 nationer" kan være vigtigt. De var simpelthen ikke inviteret, så i nogen grad er der tale om et informativt møde, og ikke et møde der bliver taget vigtige beslutninger på. Så hele viseren om at det var vigtigt, er fortsat en gåde.

Søren Kristensen

Så længe dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik er deponeret i Washington (på godt og ondt) betyder det ikke så meget hvem der er udenrigsminister og på de møder hun ikke deltager i kommer hun i hvert fald ikke til at sige noget forkert.

Det kan være vanskeligt at forstå fornuften i den konservative politik og lige så vanskeligt at forstå afskyen for Lene Espersen. Hun har dog adskillige fortrin, ikke mindst ligefremheden. Men konservative længes nok efter en god gammeldags mand, og vi andre skal trækkes rundt med en Helge Adam Møller eller en Per Stig Møller, især den sidste kendt for at glide af på de værste løgne. Hvornår er det blevet forkasteligt, at en mor tager sig af sine børn?

Rent ligestillingspolitisk har det altid været et problem, at Lene Espersen har børn. Lige fra dengang hun havde babyen med på kontoret i Justitsministeriet til nu. Da Brian Mikkelsen tog barselsorlov, blev der også grint af ham i dagspressen.

Det er som om, at vi - herunder pressen - har så travlt med at tale om ligestilling mellem kønnene, at der skal flere kvinder ind i toppen af erhvervslivet, råd, nævn osv., men når det kommer til stykket, så bliver de, der tages i en gang imellem at prioritere familien højere end jobbet, hængt ud som de værste døgenigte og pjækkerøve, hvis de sidder på en magtfuld toppost.

Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager har også mindre børn, og førstnævnte har oven i købet en mand, der efter sigende arbejder og opholder sig mere end halvdelen af året i udlandet. Betyder det så, at Helle Thorning ikke bør blive statsminister, for så har børnene ingen tid sammen med deres mor og kun en delefar (med mindre manden opgiver jobbet i Schweiz, hvad han næppe gør)?

Den tur, som Lene Espersen har fået på et i øvrigt halvtyndt grundlag, kan uhyre nemt udvikle sig til en boomerang for oppositionen, den dag de indtager ministerierne.

Per Diepgen skriver:
"Hvornår er det blevet forkasteligt, at en mor tager sig af sine børn?"
Vem påstår det? Selvfølgelig er det at foretrække at en mor OG en far tager sig af sine børn, at forældre tager sig af sine børn

Dog, en MINISTER M/K i Danmark skal prioritere sit arbejde og lade den anden forælder ( eller andre ) være sammen med sine børn når der er BRUG for det, og IKKE prioritere familie foran Danmarks INTRESSER. Når en minister med eller uden børn ikke formår eller ønsker at forstå at en minister skal inordne sig ministerembedets krav, ja, så findes der mange andre arbetsopgaver i dette land

Kirsten Svejgaard

Om Helle Thorning bør være statsminister skal jeg ikke kunne sige - jeg ved faktisk ikke, hvor gamle hendes børn er.

Men helt generelt mener jeg, at denne stræben efter topjobs i en (relativt) ung alder er en variant af den almindelige grådighed.

Jeg har selvfølgelig fuld forståelse for, at man (kvinder såvel som mænd) gerne vil have "det hele" - det ville jeg såmænd heller ikke have noget imod. Hvad jeg ikke forstår er, at man vil have det hele PÅ ÉN GANG. Topjob OG småbørn!

Hvis man ikke har tid til at tage sig af sine børn selv, i hvert fald det meste af tiden, burde man lade være med at få nogen. Vil man have børn, bør man også bruge nogle år af sit liv til at prioritere dem over topjobbet. Senere vil der blive masser af tid til at fare verden rundt.

At man så også har haft mulighed for at blive mere moden og indsigtsfuld i "ventetiden" vil absolut ikke være til nogen skade.

Ja, feriebarnet har jo proklameret i foråret, at familien kommer først. Måske hun skulle vente nogle år med at forsøge at bestride en så krævende post som den at være landets udenrigsminister? Det ville i hvert fald have vist et sundt jugement, da enhver jo kan se, at jobbet ikke er foreneligt med at være mor til to små børn.
Jeg er meget utryg ved, at vi har en udenrigsminister, som på blot fem måneder i den grad har formået at vist sig så uegnet til jobbet. Jeg har ikke tillid til, at de Danmarks interesser bliver varetaget seriøst og kompetent af hende. Begivenhederne i verden, som er udenrigsministerens arbejdsområde, sker hele tiden. Og jeg undrer mig hver dag over, at hun ikke allerede er blevet skiftet ud. Det haster efterhånden.

Jeg er helt enig i Ingrid Umas og Kirsten Svejgaards kommentarer ovenfor.

Modersmålet kan godt stå mål med fædrelandet.

Niels Frantzen

Vores nye ferieminister er patetisk. Ordet bimbo kommer usøgt op. Hvordan har de konservative kunnet vælge hende till formand???? Intelligens og politisk tæft er jo totalt fraværende. Ikke fordi dobbelt Bent var bedre men han kunne i allt fald holde partiet på 10 %. Khader forsøger patetisk at forsvare hende men burde selv svare på, hvilket parti han tilslutter sig efter sommeren, der er vel et antal partier tilbage som han ikke har været medlem af? Alt i alt en pinlig politisk cirkusforestilling.