Læsetid: 3 min.

Nedskæringer i SU'en på vej

De studerende kan se frem til et års mindre SU på kandidatuddannelsen. Det er sandsynligvis en af de ændringer i SU'en, som Folketinget vil vedtage efter sommerferien. Målet er at sikre en hurtigere gennemførelse af studiet, men det vil have stik modsat effekt, mener de studerende
8. juli 2010

De studerende kan forvente markante forringelser i SU'en - det erfarer Information. Lige nu sidder embedsmændene i SU-Styrelsen og laver et oplæg, som ifølge kilder med indblik i processen indeholder en reduktion af SU'en i uddannelsens slutning. Oplægget skal danne grundlag for den ændring af SU-systemet, som regeringen har bebudet til efteråret.

Flere modeller overvejes stadig, men alt tyder på, at de studerende ender med at få et års mindre SU, hvis forslaget bliver vedtaget i Folketinget efter sommerferien. I stedet skal de studerende tage lån mod slutningen af uddannelsen. Det erklærede mål fra regeringens side er at få de unge hurtigere igennem uddannelsen - og dermed hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

Omfordeling

Bliver beskæringerne en realitet, vil det være i tråd med Skattekommissionens anbefalinger fra 2009. Økonomiprofessor på Københavns Universitet og medlem af Skattekommissionen, Claus Thustrup Kreiner, mener, at en vis beskæring af SU'en på kandidatdelen vil være fornuftig:

»De næste 10 år kommer vi til at mangle højtuddannet arbejdskraft og skattekroner, og derfor er det helt naturligt at kigge på SU-området. Vi ved, at de danske studerende er meget sene til at blive færdige, og derfor er der en del penge at hente ved at gøre studietiden kortere. Både fordi man sparer SU-udgifter, og fordi man får flere skatteindtægter,« siger Claus Thustrup Kreiner.

De studerende selv mener derimod ikke, at ringere SU vil føre til kortere studietid - tværtimod:

»Det er en virkelig dårlig idé, og vores vurdering er, at de studerende vil komme langsommere igennem uddannelserne, hvis det bliver vedtaget. SU'en er et dårligt redskab til at forkorte studietiden,« siger næstformand for Danske Studerendes Fællesråd, Johanne Skriver.

De studerende vil nemlig arbejde mere under studiet, mener hun:

»Mange studerende vil arbejde mere og prioritere studiet lavere for at kunne få det til at løbe rundt,« siger Johanne Skriver og understreger, at kun 36 procent af de studerende, der i dag er løbet tør for SU, tager slutlån.

De øvrige finansierer deres studier ved at arbejde.

»Så det er meget tvivlsomt, om de studerende i stort omfang vil begynde at låne penge,« siger hun.

Medlem af bestyrelsen i Akademikernes Centralorganisation og formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, er enig i de studerendes kritik:

»Det er en rigtig dårlig idé. Når man gerne vil sikre landets økonomi, bør man netop frede uddannelserne og de studerende. Ikke mindst på kandidatdelen. Man risikerer nemlig, at langt flere vil stoppe efter en bachelor, fordi det er for dyrt at læse videre, og vi ved, at erhvervslivet efterlyser kandidater,« siger Pernille Drost.

Pernille Drost mener desuden, at beskæringer i SU'en vil få en social slagside:

»Lån i stedet for SU kan sammenlignes med en slags brugerbetaling, som listes ind ad bagdøren, og vi ved, at brugerbetaling har en social slagside,« siger Pernille Drost.

Økonomiprofessor Claus Thustrup Kreiner mener derimod, at en ændring af reglerne er helt fair:

»SU'en er ikke specielt hensigtsmæssig ud fra et fordelingspolitisk perspektiv. Normalt vil vi gerne omfordele penge til de svage i samfundet. SU'en tilfører penge til dem, som er de stærke, og som vil komme til at tjene mange penge senere i livet. Derfor bør de kunne overskue at tage et billigt lån på kandidatdelen af uddannelsen, som de så kan betale tilbage, når de begynder at tjene penge,« siger han.

I SU-Styrelsen og Undervisningsministeriet, som SU-Styrelsen hører under, ønsker man hverken at be- eller afkræfte, at forringelser af SU'en på kandidatuddannelserne er på dagsordenen i forbindelse med efterårets forhandlinger om SU'en.

I Venstre understreger SU-ordfører Sophie Løhde, at der ikke er automatisk lighedstegn mellem SU-Styrelsens oplæg og regeringens politiske forslag:

»Jeg synes grundlæggende, at ideen om at tilskynde de studerende til at blive hurtigt færdige er god, men man kan også tænke sig andre modeller, og det er ikke sådan, at vi automatisk adopterer hele oplægget fra SU-Styrelsen. Vi kigger på det, og så fremlægger vi vores bud på et nyt SU-system,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jacob Christiansen

Man kan, som reglerne er nu, kun få SU i 6 år (72 måneder) på en videregående uddannelse. Det er da for småligt at skære det yderligere ned. Hvis man bare vælger ét forkert 5-årigt studium, bliver man tvunget til at låne sig til hele sin kandidatuddannelse, hvis dette forslag bliver gennemført.

Jeg håber virkelig, at vi har fået en ny regering inden dette bliver en realitet (selvom S-SF også vil straffe studerende, til gengæld for at de ældre kan trække sig fra arbejdsmarkedet som 60/62-årige).

Frederik Bové

Jeg har fået en udvekslingsplads i et år på University of California San Diego. Det kunne jeg først søge på min kandidatdel, hvilket betyder jeg kommer til at bruge 5½ år på min uddannelse. Skal jeg så også betale for det selv? Det harmonerer da vist heller ikke med regeringens målsætning om, at vi selv skulle tilpasse vores uddannelser og få udenlandske erfaringer.

Jeg ville derimod være kommet et år hurtigere ud på arbejdsmarkedet hvis ikke jeg havde spildt fire måneder på at være militærnægter. Hvorfor snakker man aldrig om at få unge hurtigere færdige ved at afskaffe værnepligten?

Frederik Bové

Jeg har fået en udvekslingsplads i et år på University of California San Diego. Det kunne jeg først søge på min kandidatdel, hvilket betyder jeg kommer til at bruge 5½ år på min uddannelse. Skal jeg så også betale for det selv? Det harmonerer da vist heller ikke med regeringens målsætning om, at vi selv skulle tilpasse vores uddannelser og få udenlandske erfaringer.

Jeg ville derimod være kommet et år hurtigere ud på arbejdsmarkedet hvis ikke jeg havde spildt fire måneder på at være militærnægter. Hvorfor snakker man aldrig om at få unge hurtigere færdige ved at afskaffe værnepligten?

Brugte selv 5½ år grundet udlandsophold og dårlig planlægning fra universitets side. Hvis det forslag går igennem ser jeg ingen grund til at tage min kandidat overhovedet (Lønforskellen er ofte kun 5-10%)... Er det som VKO ønsker? Hvad med at se på de åh så kære skattelettelser? Er det kun overklassen der skal have del af kagen Løkkemand?

martin sørensen

nedlægning af velfærdsstaten efter salami metoden, snart er der ikke mere pølse tilbage eller sagt med andre ord, der er mindre end havdelen af pølsen tilbage og tænk det er "kun" 9 år siden at de borgerlige fik magten

Hvis man nu bevarer hovedet lidt koldt og mere objektivt, så er det ikke svært at se, at nedskæringer i SU'en er at foretrække fremfor nedskæringer på de svage, der f.x. er på førtidspension, kontanthjælp og lign. For det er dem, der er de svage.
De stærke derimod er eller bliver de, der sidder på det uddannelsesmæssige flæsk.

De studerende, der kommer til at tjene ml. næsten ½ og 1 million , når de kommer på arbejdsmarkedet, kan sagtens (og meget bedre) holde til, at deres støtte under deres meget lange uddannelse beskæres blot en smule.

Mads Kjærgård

Problemet er bare at akadeikere sjældent kommer til at tjene så meget, en akademiker i staten tjener fx. ca. noget 400.000 om året på sluttrinnet, hvis vedkommende er fuldmægtig, jeg tror der er større chance for at tjene den løn du snakker om hvis man er skrothandler eller selvfølgelig medlem af Folketinget eller simpelthen håndværker. Tror at man vil droppe en lang uddannelse der kun fører til en relativ lille løn, hvis man selv skal finansiere den.

Henrik Andersen

Nedskæring af SU er endnu et skridt hen imod et klassesamfund, først privatskoler til MP ernes børn og så uddannelse til dem der har råd til det.
Hvad bliver det næste?
Kan man ikke spare på folkeskolen? Så vi kan få en nation af analfabeter.
Kære politikere prøv noget nyt. Tænk jer om.

De universitetsstuderende er i gennemsnit 22-23 år inden de begyndte studiet og næsten 30 inden de færdiggør universitetet. Dette er samfundsøkonomisk langt fra attraktivt. Samfundet har brug for at de unge som samfundet giver en videregående uddannelse er jobaktive i så mange år som muligt. Fjumreår, studieskift, mange års specialeskrivning m.m. må begrændses.
Man kan så spørge om de danske unge er dummere end unge i de lande vi sammenligner os med eller om de blot er lidt forkælet. Jeg tror det sidste.

Ole John Nielsen

De studernde er ikke stærke. Samfundsmæssigt er det altid godt at den bedst uddannede befolkning. Vi har en regering hvor DF bestemmer alt. Det er sørgeligt. Tyskland kunne finde ud af ikke at spare på forskning og uddannelse, men i Danmark kan vi ikke finde ud af det.

Marit Strømmen

Enig med Martin Lund. Af de lande vi sammenligner os med, har Danmark den decideret mest gunstige ordning for studiestøtte. Måske endda lidt for gunstig.
Hvorfor ikke gøre som i Norge, hvor lånet er højere end stipendiet, men bliver eftergivet hvis man bliver færdig på normeret tid. Således bliver de studerende belønnet for at gøre sig færdige, og tager ikke en uddannelse, med mindre de agter at gøre den færdig. Personer med en høj formue får hellere ikke støtte, da de jo har råd til at betale selv. Man kan også få eftergivet studiegæld ved at arbejde et antal år i områder, hvor det er mangel på akademikere, læger ol., som f.eks. i Nord-Norge eller på Svalbard.

Nicolai Lilja

Det er vigtigt at vi ikke ser os selv som forkælede. - Vi har en velfærdsstat som skal udbygges og ikke indsnævres. Selvom vi, som studerende i danmark, har det bedre end i så mange andre steder i verden, betyder det ikke at vi skal træde et skridt tilbage - hvilket jeg mener vi gør med forslag som dette, samt den forhøjede mængde af brugerbetaling. Dette ødelægger alt hvad vi har bygget om de seneste 100 år og vil skabe klasseskæl!

Lennart Kampmann

@ Nicolai Lilja

jeg er uenig. Vi er temmeligt forkælede (som nation at betragte) og vi passer ikke på de svageste. Studerende er de mest resourcestærke (ellers kom de ikke ind på uddannelsen) og de skal kunne klare sig selv. Jeg er stærk tilhænger af modellen med mindre stipendiat og større lån, det er den bedste form for socialisme - "socialisme med sig selv".

Når de studerende tager studierne lidt mere alvorligt og bliver færdigt hurtigere og bedre, vil det gavne alle. De studerende vil kræve at blive taget mere alvorligt efter endt studie, og forhandle sig til bedre lønninger, da de ved hvor meget de er værd.
De svageste i samfundet kan modtage besparelsen - narkomaner, subsistensløse etc....

med venlig hilsen
Lennart

Frederik Bové

Egentlig er jeg ikke fuldstændig uenig med Lennart, danske studerende har det godt, men det her udspil rammer for bredt og kommer ikke til at virke efter hensigten.

Jeg er 23 år gammel. Har færdiggjort 3½ års studier, brugt 4 år på det. Dette skyldes som sagt at det sidste år før specialet skal bruges i udlandet. Dette har været et stort ønske, da jeg egentlig kun har 4 timer om ugen på det fag jeg følger herhjemme (selvom det i forhold til ects ordningen hævdes jeg skal bruge 840 timer på hvert semester får jeg kun undervisning i ca 50 timer. Resten - 790 timer - er selvstudier). Jeg bliver færdig som 25 årig, og mit eneste fjumreår mellem folkeskole og kandidat var påtvunget mig grundet værnepligt. Jeg kommer ikke fra nogen specielt rig familie, hovedsagligt grundet kæmpe studiegæld. Jeg føler kort sagt jeg rimelig meget har gjort hvad jeg er blevet bedt om - bortset fra at jeg er humanist. Alligevel føler jeg, at jeg bliver straffet, frem for belønnet, og mister mere og mere lysten til at blive i landet efter endt uddannelse.

Marit Strømmen

Fredrik, det kan da godt være, at du føler dig straffet, og hellere vil til udlandet. Men hvis du nu var født i USA, Canada, England eller et hvilket som helst ikke-skandinavisk land, ville du selv skulle betale for både skole og livets ophold. Vi er meget priviligerede i Skandinavien, hvor vi ikke blot får gratis uddannelse, men også får betalt for at gå i skole. Man kan vende og dreje det som man vil, men jeg vil vove at påstå, at det er ingen, der har det så nemt som os danske studerende.

Frederik Bové

Hvis jeg var født et hvilket som helst andet sted ville jeg få mere end 4 timers undervisning om ugen, og ville ikke skulle betale 50% af min løn bagefter. Tingene hænger sammen.

Claus Oreskov

Mærkeligt at de studerende skal bære hele ansvaret for studieforløbet. I min studie tid måtte jeg droppe 4. forelæsningsrækker, fordi undervisningen i de 3. tilfælde var for ringe, og i det 4. tilfælde blev underviseren syg og forelæsningen blev afblæst midt i semesteret. Der kan være mange, og gode grunde til, at de studerende går ud over studie tiden, og det er ikke altid alene selvforskylde!

Frederik Bové

Muligvis. Min familie ville ihf ikke have fået så mange børn i så ung en alder, hvis de skulle have betalt for deres uddannelse i lang tid, så jeg var sgu nok aldrig blevet født. Jo, jeg er da grundlæggende ret heldig overhovedet at være i live... Men mere med unge og gældsplagede forældre end decideret fattige. Men det er vel lige knap et argument for at skære SU'en ned, vi vil vel netop gerne have at den modvirker social arv, vil vi ikke?

Jesper Wendt

"vi vil vel netop gerne have at den modvirker social arv, vil vi ikke?"

Nej, selvom de jo lige har påstået det går den rigtige vej, dog er stigen til de velhavende blevet markant glattere, så det er en sandhed med modifikationer, og ganske sandsynligt en manipuleret statistik.

Jesper Wendt

"Fakta om social arv
• I 2004 er der ligeså mange børn, der er ramt af negativ social arv, som i 1970.
• 10 procent af de danske treethalvt-årige vokser i dag op i familier med sociale belastninger.
• I Danmark spiller den sociale arv en større rolle for, om man får en uddannelse, end den gør i de øvrige nordiske lande.
• Mens 76 procent af hele befolkningen fuldførte en uddannelse i 1998, fuldførte kun 64 procent af indvandrerne fra tredjelande og 62 procent af efterkommere fra tredjelande en uddannelse.
• Der er 10 gange så stor chance for, at et barn kommer på universitetet, hvis dets forældre har en lang videregående uddannelse bag sig, end der er for et barn af ufaglærte forældre. Danmark skiller sig ud fra mange andre lande ved, at der ikke er nogen forbedring fra 1. til 2. generation.
• 15 procent af de 20-24-årige i Danmark har ikke en uddannelse ud over grundskolen. Det er flere end i en lang række andre lande, bl.a. Sverige, Polen, Ungarn, Tyskland, Storbritannien og USA.
• Børn, der har været anbragt, bliver 13 gange oftere narkomaner end andre børn og har fem gange større sandsynlighed for at dø, inden de bliver 27 år gamle.
• Risikoen for selvdestruktiv adfærd, fx selvmord og narkomani, er 10 gange større for børn, der har været udsat for vold i deres barndom.

http://www.dr.dk/socialarv/index.asp?ID=hvad_arv.htm&m=m_social.htm

Peter Nygaard

@ Nicolai Lilja

Jeg er enig...

@ marit andresen

Så når nu danske folkepensionister, danske narkomaner, danske hjemløse osv. har bedre tilbud/muligheder/støtte end i andre lande, så er der mulighed for at skære der?

Bare fordi vi er et fremgangs land, behøver vi vel ikke gå tilbage?

Marit Strømmen

@Nicolaj Lilja

Nu taler vi jo ikke om narkomaner, hjemløse og pensionister, men om studerende. Du kan da ikke mene at disse grupper er sidestillet? Og ja, hvis der skal skæres, synes jeg su'en er et godt sted at starte. Måske er det at gå tilbage, eller måske er det at justere tingene til et mere realistisk niveau.

Lennart Kampmann

@ Frederik Bové

SU virker tillokkende, men fastholder den studerende i en rolle som forsørget, hvor staten er den store godgører. SU er belagt med restriktioner, fx. kan du ikke tjene uhæmmet ved siden af, så bliver der modregnet.

Det afhængighedsforhold er vanedannede, idet man ikke skal præstere noget ekstraordinært for SU'en men blot være studieaktiv. Det sløver i virkeligheden mere end det stimulerer.

Hvis man selv skal betale det meste af sin uddannelse vil man have langt større krav til undervisningen, ligesom man prioritere langt hårdere når det gælder at vælge fag, der kan skaffe en smør på brødet senere.

Det vil også tvinge uddannelsesstederne til at gøre et større arbejde ud af at undersøge om deres tilbud vil sikre de studerende et job efterfølgende. Som det er nu, er vi på vej til at være en nation med mange veluddannede, der blot ikke er uddannede indenfor et brugbart område. Vi kan ikke alle være kandidater i kommunikation.

På gymnasieplan ser vi allerede hvordan matematik er ødelagt af sænkede krav. Det bliver faktuelt lettere og lettere at bestå fx. matematik B på HHX. Dette fag er vigtigt, da det er adgangsgivende til de økonomiske uddannelser. Resultatet er at de optagne på økonomiske studier er ringere og ringere til matematik, selvom de på papiret skulle være blevet bedre.

Så, flere absolutte krav til fagene kombineret med en større grad af egenbetaling vil give bedre kvalificerede studerende med bedre beståelsesmulighed og dermed større jobsikkerhed i den sidste ende. Som samfund vil vi være bedre tjent med lidt færre kandidater, der til gengæld har en højere kvalitet.

Det vil også gøre op med den holdning mange nybagte kandidater har, der peger på at staten skal være klar til at tilbyde en et job, når nu man kommer med sin kandidatgrad. Jeg har selv været der. Staten tilbyder (heldigvis) ikke noget, man skal selv finde det - og det giver i virkeligheden den største tilfredsstillelse at opdage at man kan klare sig uden stat.

Med venlig hilsen
Lennart

Frederik Bové

Jeg tror egentlig helt grundlæggende vi er enige om, at det danske universitetssystem ikke er godt nok, men jeg tror vi prioriterer lidt forskelligt. For mig er det ikke den høje SU der er sløvende - det er det, at jeg kun har 4 timer om ugen, og formentlig kunne klare mig igennem med ikke voldsomt mange timers forberedelsestid. Hvis det sidste års studier blev omsat til lån, mod at pengene gik direkte ind i universiteternes finansiering, ville jeg nok være på. Men det regner jeg ikke som voldsomt sandsynligt, især ikke som humanist.

Den anden side er så, at den frihed det her system giver, er befordrende for individualiteten. Men det er et argument som er umuligt at efterprøve, ligesom det er noget som erhverslivet på ingen måde efterspørger...

Peter Nygaard

@ marit andresen

Jeg kan ikke være mere enig. Selvfølgelig skal vi da ikke spare hos de svageste.

Jeg angreb nu bare din argumentation der var: der hvor nogle danskere har det bedre end i andre lande, der kan vi spare.

Det holder bare ikke.

Så skal vi jo til at definere de stærkeste når nu vi har defineret de svageste og begge er enige i at det ikke er dem der skal betale for et overforbug/skattelettelser.

Er det de studerende?

Hvis vi ser rent økonomisk, så kan et gæt være at 50% ville kunne klare grundlæggende besparelser uden det går udover studievalg og deres umiddelbare økonomiske overlevelse.

Hvad med resten? Kassedamens pige der gerne vil læse jura, men som er i tvivl om hun kan på normeret tid eller som bliver tvunget til at forlænge studiet pga. andre hændelser(aflyste hold, barn, sygdom). Hvad med hende?

Ivar jørgensen

Lennart Kampmann,

Du får det til at lyde som om det regner med penge på de studerende.

En SU dækker næppe i dagens Danmark helt basale ting som mad og husleje. Alene priserne på værelser hovedstaden ligger i regelen på 3000 kroner eller mere. Dette altså ud af en SU som giver 4500-4800 efter skat. Den studerende har altså med andre ord 1500-1800 om måneden til alt andet. Udgiften til bøger alene vil på mange naturvidenskabelige uddannelser tage størstedelen af disse penge i mange måneder, og priserne på fødevarer er steget markant de sidste fem år.

"Jamen, så kan de vel bare arbejde ved siden af". Tjah, hvis der var noget at arbejde at få kunne de måske, men lige nu er der 400 ansøgere til en stilling som kassedame i Netto. Derudover har jeg svært ved at se, hvorledes aspirationerne om at udvikle en stærk vidensøkonomi hænger sammen med, at tvinge folk til at fokusere MEGET på alt mulig andet end deres studier, blot for at få råd til brød på bordet. Hvilket formål tjener det, at vores kommende fysikere, bioteknologer og forstkandidater sidder tyve timer bag kasse i Netto for at få råd til det mest basale? Der er utrolig mange der falder fra studiet udelukkende fordi de ikke kan holde til fem år på "fattiggården", men som ellers har både evner og interesse til at blive dygtige kandidater, hvilket er en skam. Forslaget er ganske enkelt liberalistisk idioti, for selvfølgelig er der penge til det, men det er selvfølgelig meget vigtigere at bruge en masse penge på at nedkæmpe gedehyrder i fjerne lande, end på at folk får sig nogenlunde ordentlige forhold under uddannelsen.

Ivar jørgensen

Lennart Kampmann,

"Som samfund vil vi være bedre tjent med lidt færre kandidater, der til gengæld har en højere kvalitet."

Kandidater fra Københavns Universitet i naturvidenskab og samfundsvidenskabelige fag har da mig bekendt modtaget uddannelser i absolut verdensklasse.

Lennart Kampmann

@ Ivar Jørgensen

De studerende skal lånefinansiere deres uddannelse - ikke spilde tiden i kassen i Netto.

Jeg forstår at du er uenig i denne sag og tilsyneladende ikke holder af liberalisme. Det er i orden, for der er tale om socialisme med sig selv. Man giver fra sit velbjergede jeg til sit studentikose jeg. Enhver der har afdraget studiegæld ved at princippet virker glimrende. (Statens bidrag kan her være at garantere en rente på et lavt niveau)

KU's kandidater er af glimrende kaliber, pointen er jo at undgå at udvande kvaliteten.

Med venlig hilsen
Lennart

Ivar jørgensen

Lennart Kampmann,

Det jeg virkelig ikke forstår her er, hvordan man kan tale så meget om den enkeltes frihed og mene at dette for alt i verden bør holdes helligt (hvilket jeg er enig i) og så simultant anbefale at folk trælbindes af forgældelse for overhovedet at kunne komme i betragtning til et job som ikke er ensbetydende med enten nedslidning eller retardering. Jeg har svært ved at se hvordan de to ting stemmer overens. Kan det virkelig være rigtigt, at man skal trælbindes til staten hvis man ønsker at få blot et minimum af åndeligt udbytte ud af de mange timer man dagligt er nødt til at ofre af sit liv på arbejdsmarkedet?

En færdiguddannet læge vil efter din model stå i milliongæld efter endt uddannelse, hvilket med stor sandsynlighed vil give dem stort incitament til at forlade landet og blive læger på dyre privatklinikker i udlandet så de kan betale deres enorme gæld af. Samfundet har dermed mistet en læge som kunne være blevet hvis ikke det havde været fordi, at vedkommende som offentligt lønnet læge aldrig ville kunne komme ud af sin forgældelse.

Til syvende og sidst så handler det her jo om, at du er træt af at betale en høj skat, og da din individuelle frihed kommer før alt andet i denne verden, må andre ofre deres på arbejdsmarkedets brændingsplads så de efter mange års slid og slæb kan løsrive sig fra deres forgældelses trælbinding.

Det er derfor det er en omgang liberalistisk sludder, for det handler ikke om frihed men derimod om egoisme forklædt som frihedskamp.

Ivar jørgensen

Lennart Kampmann,

"KU’s kandidater er af glimrende kaliber, pointen er jo at undgå at udvande kvaliteten."

Et argument der ikke giver mening i og med at underviserne på Københavns Universitet vel netop er af en så høj kaliber fordi de kommer fra en tradition hvor man netop ikke hastede folk gennem universitetet. Som amerikanerne siger: "If it ain't broken, why fix it"?

Marit Strømmen

@Peter Nygaard

"Hvad med resten? Kassedamens pige der gerne vil læse jura, men som er i tvivl om hun kan på normeret tid eller som bliver tvunget til at forlænge studiet pga. andre hændelser(aflyste hold, barn, sygdom). Hvad med hende?"

Hvis man bliver gravid mens man studerer, får man ekstra klip til uddannelsen, plus at man kan tage orlov. Hvis man bliver syg, kan man også tage orlov. Systemet er godt gearet til tilfælder hvor "livet kommer i vejen". Aflyste hold ved jeg ikke noget om, men det er nok de færreste som vil skyde skylden på et og andet aflyst hold som grund til at man ikke blev færdig til normeret tid:)

Jeg synes den danske velfærdsstat er fantastisk, jeg var fuldkomment imponeret da jeg kom til landet og oplevede at lægen f.eks. kom på hjemmebesøg, at medicin er så billigt, og at jeg kunne få hele min uddannelse betalt, plus alt det andet, der er fantastisk i Danmark. Men jeg må sige mig enig med Lennart Kampmann i, at det fører en vis stolthed og selvrespekt med sig i det at klare sig selv, uden at staten skal ordne det hele. Jeg har altid arbejdet ved siden af studierne, og det var ikke spild af tid, for jeg lærte dansk meget hurtigere end jeg ville have gjort på læsesalen på kua. Jeg blev så ikke færdig på normeret tid, men det er nok mere min egen skyld end størrelsen på støttebeløbet. Som min professor uddalte da jeg startede på studiet: "Det største problem her på universitetet er at de studerende har et liv ved siden af, og det kommer i vejen for studierne."

Peter Nygaard

@marit andresen

Ja, det er rigtigt med graviditet og klip, som det er i dag. Det samme med sygdom, dog kan du og jeg ikke vide om der tages højde for det i den nye spareplan for su-modtagere.

Du svarer ikke på mit spørgsmål.

Hvis hjemløse, narkomaner osv. er de svage der ikke skal spares på, er studerende så de stærkeste, siden de skal holde for?

Skal man spare der hvor DK er et fremgangs land?

Kan stadigvæk ikke begribe at alle går med på den præmis at vi skal spare, men det er en anden diskution!

Lennart Kampmann

@ Ivar Jørgensen

Læger har den højeste livstidsindkomst af alle i Danmark. Det skulle da være mærkeligt at de ikke kan tilbagebetale studiegæld.

Det handler ikke om at jeg skal betale mindre i skat - det handler om at nå frem til et uddannelsessystem hvor den enkelte har størst mulig tilskyndelse til at opnå faglig dygtighed, kort gennemløbstid og relevans i forhold til arbejdslivet efterfølgende.

Har du opbygget en automatreaktion mod forandring, der medfører at alle forslag skal klassificeres "liberalistiske" og påstemples "idioti"?
Liberal er et så mangefaceteret ord at det ikke giver mening i min optik. Er det økonomisk eller politisk liberalisme du harcelerer imod?
I Danmark anvendes liberal jo ofte om blå stue, mens det i USA klart er rød stue der peges på.

Vi står overfor massive problemer med rod i demografien, da der er mange der skal forsørges og relativt få til at gøre det. Vi kan godt fortsætte med at lade vores studerende hygge sig og bruge lang tid, men så må det medføre at efterlønnen fjernes med tilbagevirkende kraft, pensionen nedsættes og behandlingsgarantien fjernes. Vil du gerne det? (OK et ubehageligt retorisk virkemiddel, men jeg kunne ikke nære mig)

Med venlig hilsen
Lennart

Marit Strømmen

@Peter Nygaard

Når det gælder milliarderne der mangler i kassen, synes jeg de skal hentes hos de rige og hos forsvaret. Hele debatten omkring besparelser koger ned til pest eller kolera. Med det høje skatteniveau vi har i Danmark, kan jeg virkelig ikke forstå at der ikke er penge nok til at drive landet. Derfor håber jeg, at danskerne vågner op og vælger en ny regering.
Men! Selv om det ikke var krisetider i Danmark, synes jeg stadig man kunne regulere su-systemet uden at det får de store konsekvenser.

Ivar jørgensen

Lennart Kampmann,

Jeg kender udemærket godt forskellen på 'liberal' og 'liberalist/liberalistisk". Førstnævnte betyder frihedsorienteret eller frisindet, mens sidstnævnte simpelthen betyder tilhænger af den liberalistiske ideologi. Dit forslag er ikke liberalt. Det er liberalistisk.

Du svarede ikke på mit spørgsmål, som var:

"Det jeg virkelig ikke forstår her er, hvordan man kan tale så meget om den enkeltes frihed og mene at dette for alt i verden bør holdes helligt (hvilket jeg er enig i) og så simultant anbefale at folk trælbindes af forgældelse for overhovedet at kunne komme i betragtning til et job som ikke er ensbetydende med enten nedslidning eller retardering. Jeg har svært ved at se hvordan de to ting stemmer overens. Kan det virkelig være rigtigt, at man skal trælbindes til staten hvis man ønsker at få blot et minimum af åndeligt udbytte ud af de mange timer man dagligt er nødt til at ofre af sit liv på arbejdsmarkedet?"

Hvis erhvervslivet har brug for dygtige hænder kunne de jo passende betale for dem. De er vist eksempelvis ret mange penge at hente på at beskatte de multinationale nassere på vores system.
Derudover kunne man passende spare på militæret og udenrigspolitiken og pengene i noget konstruktivt og fremadskuende.

Peter Nygaard

@marit andresen

Det kan jeg kun være enig i. Hvad angår SU'en, så ville jeg være mere tilbøjelig til at bruge den norske model, evt. der hvor folk overskrider deres normeret tid.

Rul skattelettelserne tilbage, så er der penge i kassen. Mange undersøgelser har jo også vist at de ikke får danskerne til at arbejde mere.

Lennart Kampmann

@ Ivar Jørgensen

Der er ikke tale om "trælbinding" men en kobling mellem at investere i sin fremtid og høste udbyttet senere. Desuden er der mange holdninger til hvad der giver et meningsfyldt job. Nogle ønsker bare at tjene lidt penge og ikke opnå andet end det, mens andre følger et kald og kunne nøjes med meget lidt.

Din videre rasen mod multinationale vil jeg ikke kommentere på.

Med venlig hilsen
Lennart

Ivar jørgensen

Lennart Kampmann,

Jeg raser skam ikke mod de multinationale, men ved blot at eksempelvis Statoil ikke har betalt skat i landet i mere end to årtier, mens en række andre multinationale selskaber ligeledes heller ikke betaler skat. Der kunne hentes milliarder årligt på den konto. Derfor er det relevant i denne sammenhæng. Jeg opstiller derfor blot en løsningsmodel hvor de stærkeste i erhvervslivet betaler, mens du opstiller en løsningsmodel hvor de økonomisk svagest stillede i samfundet betaler.

Jeg ved godt, at det ikke er populært blandt højreorienterede, at sige at de rigeste skal betale for noget som helst, for de velsigner os jo med arbejdspladser, ikke sandt. Ikke desto mindre finder jeg denne løsning langt mere fair.

Og selvfølgelig er der tale om en indskrænkning af den enkeltes liv og frihed, når vedkommende skal forgælde sig dybt blot for at komme i betragtning til et job der er ikke er fordummende og fysisk nedslidende. Det siger sig selv. Hvis staten og erhvervslivet har brug for dygtige hænder må de betale for det med det samme, så folk ikke forgældes til op over begge ører blot for at kunne komme ind på arbejdsmarkedet. Hvad hvis det ikke er arbejde indenfor faget efter endt uddannelse, skal folk så sidde på kontanthjælp og se på at deres gæld vokser sig endnu større?

Karsten Olesen

Jeg har altid undret mig over, hvad det er for et samfundssegment, der siger: "Man kan jo bare låne".

Er det folk med et sikkert job der venter på dem i farmands virksomhed?

Tankegangen er logisk nok for folk på en handelsuddannelse med en sikker fremtid.

Men i mange fag er udsigterne uforudsigelige, eller giver ikke nogen høj indtægt.
Mange undervisere forbliver lavtbetalte timelærere i årevis, eller må tage udlandsophold på egen regning.

Nogle bliver selvstændige eller konsulenter - også med viderestudier for egen regning.
Uden denne videreudvikling ville hele samfundet gå i stå.

Jeg kan ikke se andet end: at det passer for en begrænset del af uddannelserne - ellers er det sort snak fra de bedst stilledes segment for at holde andres krav nede.
Muligvis underviser man i den type sort snak på specielle sælgeruddannelser.

De ulykkelige der går i fælden og tager lån kan så blive flået og plyndret i årevis - af dygtige bankuddannede. Man kan da ikke forestille sig at folk i bankuddannelserne ikke er klare over det her.

De mere forudseende må nok stadig regne med et par år ved kasseapparater eller rengøring.

Lennart Kampmann

@ Ivar Jørgensen

Jeg kan ikke placeres traditionelt efter højre-venstre skalaen. Den er i min optik for ensidig.

Tilbage til de studerende: Der er tale om de bedste hoveder i Danmark, der bliver lukket ind på vores universiteter. De vil med stor sandsynlighed alle få et velbetalt job, og de udgør det øverste lag i samfundet. Hvis ikke man kan tilrettelægge SU'en så de bliver færdige på normeret tid og gerne med en lånefinansieret egenbetaling for den gruppe, så er der jo ingen i Danmark der kan overlades til sig selv.

I min optik er der tale om unødig omklamring af en gruppe, der skal kunne selv uden moder stats indgriben.

Hjælp er noget der primært skal tilbydes de svage i samfundet, de der har reelle problemer at forholde sig til.
Jeg mener der er en overhængende fare for at vi italesætter alle vores borgere som klienter og patienter, hvilket er helt hen i vejret. Som udgangspunkt skal man kunne stå på egne ben og ikke ligge andre til byrde.

Sjovt nok er socialismen jo også baseret på samme princip. Man skal yde sit bedste og ikke være en byrde for andre. I Sovjetunionen var arbejde en pligt, indskrevet i grundloven.

Med venlig hilsen
Lennart

Åge Sørensen

Nedskæringer på Su, er såmænd da forståelig nok. Det skal medvirke til del- financiering af de ufinancierede skattelettelser som O-VC har besluttet.
At det så er torskedumt, når der meldes om mangel af højtuddannede i et antal af omkring 50.000, er en anden sag.
Det er som om, at O-VC hellere vil skaffe indvandrere med høj uddennelse, end skabe arbejde til landets nuværende beboere.
Jeg er til stadighed tilhænger af, at vi uddanner de mest begavede, og ikke blot dem, der har vellønnede forældre, der kan financiere podernes uddannelser.
Det ændrer sig forhåbentlig med en ny regering.

Lennart Kampmann

@ Åge Sørensen

Den danske uddannelsespolitik går ud på at uddanne flest muligt uagtet deres evner. Det foregår efter ideen om at jo flere der får en uddannelse jo klogere bliver vi. Resultatet opnås ved at sænke adgangskrav og beståelseskrav så flere når igennem.

Nationen er ikke blevet klogere, blot har flere fået en titel.

Skal man virkelig satse på de dygtigste er en sænkning af SU en glimrende vej derhen. Det vil eliminere de studerende der ikke er dygtige eller fokuserede nok.

Giv fri adgang, men lad folk selv betale.

Med venlig hilsen
Lennart

Ivar jørgensen

Lennart Kampmann,

Du skal ikke regne med at bankerne, specielt i krisetider, har lyst til at låne folk millioner til eksempelvis en ingeniøruddannelse for slet ikke at tale om en humanistisk uddannelse. I krisetider vil det endvidere, som tilfældet er lige nu, være meget svært at få sig et job som kan delfinansiere uddannelsen. Kun folk med rige folk i ryggen vil kunne komme ind på de gode uddannelser med din model, da det vil være den eneste finansieringsmulighed. Dit forslag indebærer altså ganske enkelt en cementering af klassesamfundet, hvor tykkelsen på ens forældres/netværks pengepung afgør ens fremtidsmuligheder. Det er på ingen måde nogen god løsning.

Din sammenligning af studerende med syge og sociale tabere er endvidere ret søgt. SUen og de gratis uddannelser er ikke det samme som håndsrækninger til syge mennesker. Samfundet og erhvervslivet har brug for mennesker med gode kvalifikationer, og derfor forsøger man at skabe incitament hos den enkelte til at dygtiggøre sig. Dette betaler alle i samfundet for, da det kommer hele samfundet til gode: akademikere figurerer eksempelvis nærmest overhovedet ikke i voldstatistikkerne og informations- og videnssamfundet kan ikke fungere uden dette input. Hvis en virksomhed har brug for nyt maskinel eller inventar betaler den selv for det, så selvfølgelig bør virksomhederne (offentlige som private) også selv betale for kompetente arbejdere.
Det adskiller sig ikke fra så meget andet.

Lennart Kampmann

@Ivar Jørgensen

Bankerne er slet ikke inde i denne diskussion. Det er staten der står for SU og studielån. Statens bidrag bør være at sikre en rente der er tilstrækkeligt lav til at de studerende kan låne og afdrage uden at blive fanget i en gældsfælde. Det handler dermed ikke om at være rig, men at være dygtig og arbejdsom, egenskaber ingen kan være imod.

Min pointe med at inddrage socialt svage i debatten er at hjælp skal komme svage grupper til gavns. At udråbe studerende ved universiteterne som svage grupper er i min forståelse åndsvagt. De er jo netop de udvalgte.

Jeg vil ikke afvise at indføre en erhvervsbetalt uddannelsesmodel, men så må vi vel også opnå fritagelse for skattebetaling i den sidste ende? Hvis erhvervslivet betaler skal borgerne vel slippe?

Virksomhederne betaler faktisk allerede mange opgrderinger af deres medarbejdere og gennemfører interne uddannelser, der sikrer dem en arbejdsstyrke der er konkurrencedygtig.

Jeg tror bare at du ikke kan abstrahere fra den eksisterende model og se at andre måder måske kan være fordelagtige. Det er overvejende sandsynligt at du får lov til at beholde en dansk model, der ikke rigtigt virker, og jeg må se langt efter et system der gør. Sådan er livet ofte i denne lille nation.

med venlig hilsen
Lennart

Søren Kristensen

Jeg synes også der alt for mange dumme studenter. Vi har lige set dem køre pisse fulde og skrålende rundt i gaderne i hobetal, som om de ikke laver andet end at drikke bajere og flertallet af dem virker allerede så dumme at de aldrig burde være kommet gennem "nåleøjet". Jeg fatte ikke hvorfor man udklækker så mange studenter, når der er angiveligt er brug for en masse hænder inden for fx. flaskehalsområderne? Lad de rige selv betale for deres studieegnede yngel, til hvem de allerede har reserveret de fede jobs og hold op med at bruge så meget krudt på en ungdom som tydeligvis hellere vil holde fest.

Daniel Christensen

Det kan godt være at de vil skære i Su'en fordi vi er forkælet men mange unge studenerende bliver jo nød til at flytte til større byer for at tage de højere uddannelse det vil sige hvis de sidder i en lejlighed til omkring 3000 kr hvilket det vil koste at bo i diverse storebyer vil det eskalere fuldstændig. så skal folk som jeg som ikke kommer fra en decideret rig familie til at bøde for statens egne dumheder. vi smider så mange penge ind i militæret. og det er det der koster!! Ved at man på kandidat uddannelsen. og vi kan umiddelbart se at en type som lennart har ikke prøvet at sidde på skolebænken i det 20 århundrede. Hvis de skære deres SU bliver de nød til at låne op til ja 6-7000 kr i SU lån om måneden bare fordi de skal bøde for at tage en land uddannelse. dette for folk til at prioritere om det virkelig er nødvendig at de tager den kandidat uddannelse. Det vil sige vi får færre læger, nåår ja dem er der mangel på, det bliver så skærpet systemet at det vil ja ødelægge det Danmark står for. de vil have flere til at uddanne sig. men når folk begynder at få SU ca 2-3 år på hhx hva så. så har de brugt 2 års su. så har de 2 år tilbage og bliver derfor nød til at låne penge til de sidste 5 år fordi det er så krævende Det er 462000 kr bare for at tage uddannelsen. altså det er jo ikke værd at bøde for så. synes i selv det er smart?

Sider