Læsetid: 3 min.

Nedskæringer i SU'en på vej

De studerende kan se frem til et års mindre SU på kandidatuddannelsen. Det er sandsynligvis en af de ændringer i SU'en, som Folketinget vil vedtage efter sommerferien. Målet er at sikre en hurtigere gennemførelse af studiet, men det vil have stik modsat effekt, mener de studerende
8. juli 2010

De studerende kan forvente markante forringelser i SU'en - det erfarer Information. Lige nu sidder embedsmændene i SU-Styrelsen og laver et oplæg, som ifølge kilder med indblik i processen indeholder en reduktion af SU'en i uddannelsens slutning. Oplægget skal danne grundlag for den ændring af SU-systemet, som regeringen har bebudet til efteråret.

Flere modeller overvejes stadig, men alt tyder på, at de studerende ender med at få et års mindre SU, hvis forslaget bliver vedtaget i Folketinget efter sommerferien. I stedet skal de studerende tage lån mod slutningen af uddannelsen. Det erklærede mål fra regeringens side er at få de unge hurtigere igennem uddannelsen - og dermed hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

Omfordeling

Bliver beskæringerne en realitet, vil det være i tråd med Skattekommissionens anbefalinger fra 2009. Økonomiprofessor på Københavns Universitet og medlem af Skattekommissionen, Claus Thustrup Kreiner, mener, at en vis beskæring af SU'en på kandidatdelen vil være fornuftig:

»De næste 10 år kommer vi til at mangle højtuddannet arbejdskraft og skattekroner, og derfor er det helt naturligt at kigge på SU-området. Vi ved, at de danske studerende er meget sene til at blive færdige, og derfor er der en del penge at hente ved at gøre studietiden kortere. Både fordi man sparer SU-udgifter, og fordi man får flere skatteindtægter,« siger Claus Thustrup Kreiner.

De studerende selv mener derimod ikke, at ringere SU vil føre til kortere studietid - tværtimod:

»Det er en virkelig dårlig idé, og vores vurdering er, at de studerende vil komme langsommere igennem uddannelserne, hvis det bliver vedtaget. SU'en er et dårligt redskab til at forkorte studietiden,« siger næstformand for Danske Studerendes Fællesråd, Johanne Skriver.

De studerende vil nemlig arbejde mere under studiet, mener hun:

»Mange studerende vil arbejde mere og prioritere studiet lavere for at kunne få det til at løbe rundt,« siger Johanne Skriver og understreger, at kun 36 procent af de studerende, der i dag er løbet tør for SU, tager slutlån.

De øvrige finansierer deres studier ved at arbejde.

»Så det er meget tvivlsomt, om de studerende i stort omfang vil begynde at låne penge,« siger hun.

Medlem af bestyrelsen i Akademikernes Centralorganisation og formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, er enig i de studerendes kritik:

»Det er en rigtig dårlig idé. Når man gerne vil sikre landets økonomi, bør man netop frede uddannelserne og de studerende. Ikke mindst på kandidatdelen. Man risikerer nemlig, at langt flere vil stoppe efter en bachelor, fordi det er for dyrt at læse videre, og vi ved, at erhvervslivet efterlyser kandidater,« siger Pernille Drost.

Pernille Drost mener desuden, at beskæringer i SU'en vil få en social slagside:

»Lån i stedet for SU kan sammenlignes med en slags brugerbetaling, som listes ind ad bagdøren, og vi ved, at brugerbetaling har en social slagside,« siger Pernille Drost.

Økonomiprofessor Claus Thustrup Kreiner mener derimod, at en ændring af reglerne er helt fair:

»SU'en er ikke specielt hensigtsmæssig ud fra et fordelingspolitisk perspektiv. Normalt vil vi gerne omfordele penge til de svage i samfundet. SU'en tilfører penge til dem, som er de stærke, og som vil komme til at tjene mange penge senere i livet. Derfor bør de kunne overskue at tage et billigt lån på kandidatdelen af uddannelsen, som de så kan betale tilbage, når de begynder at tjene penge,« siger han.

I SU-Styrelsen og Undervisningsministeriet, som SU-Styrelsen hører under, ønsker man hverken at be- eller afkræfte, at forringelser af SU'en på kandidatuddannelserne er på dagsordenen i forbindelse med efterårets forhandlinger om SU'en.

I Venstre understreger SU-ordfører Sophie Løhde, at der ikke er automatisk lighedstegn mellem SU-Styrelsens oplæg og regeringens politiske forslag:

»Jeg synes grundlæggende, at ideen om at tilskynde de studerende til at blive hurtigt færdige er god, men man kan også tænke sig andre modeller, og det er ikke sådan, at vi automatisk adopterer hele oplægget fra SU-Styrelsen. Vi kigger på det, og så fremlægger vi vores bud på et nyt SU-system,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Sarpsborg

Problemet ved den nuværende "sparerunde" er for det første at den er et led i en større fordelingspolitisk ideologi, så derfor er dette et skridt i den forkerte retning, da det på sigt giver anledning til flere og andre nedskaleringer..

For det andet vil en nedjustering af SU'en, for at få den (tilsyneladende) tilsigtede effekt, kræve at rådgivningen til studerende før studiet, bliver opjusteret, så studerende bliver mere effektive i at træffe de "rigtige" valg.

Man kan ikke forvente at studerende kender uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet til bunds, og det er ikke noget man blot kan google efter, da de fleste tilgængelige informationer hverken er kritiske eller særligt oplysende. Hverken i forhold til de studerendes spørgsmål eller i forhold til at give et realistisk billede af hvad de studerende skal forvente af studie/karriere markedet.

Så forslaget er endnu et af de mange, hvor man på forhånd ved at det ikke vil give den tilsigtede effekt. Derfor må man tillægge den ideologiske dimension mere vægt, når man skal prøve at forstå hvad dette handler om. Og her må man pege på at liberalisme, i den form som bliver praktiseret i dag, handler om at systematisk at favorisere de der har meget, på beskostning af de der har lidt, fremfor at skabe mere effektive systemer til alles bedste. Så de klassisk liberalt indstillede er i dag langt bedre tjent med løsninger fra det vi kalder venstrefløjen (med som også er en 'snyde betegnelse')..

Så dette forslag er uddannelsespolitisk, arbejdsmarkedspolitisk og innovationspolitisk en rigtig dårlig idé.

Sider