Læsetid: 4 min.

Niveaudeling i folkeskolen kan være på vej tilbage

VK afviser ikke rejseholdets anbefalinger om at indføre særlige faglinjer fra 7. klasse. Forskere kalder det et voldsomt skift. Linjerne i praksis vil genindføre niveaudeling og gøre op med enheds-skolen, og det cementerer den sociale ulighed. Realskolen ind ad bagdøren, mener oppositionen
26. juli 2010

Vil du på samfundslinjen, designlinjen eller byggelinjen?

Det er et spørgsmål, som 7. klasselever fremover skal tage stilling til, hvis det står til rejseholdets 360 graders eftersyns anbefalinger, som blev præsenteret tidligere på sommeren.

Eleverne fra 7., 8. og 9. klasse i landets folkeskoler skal vælge linjespor, som vil lede dem hen imod et senere valg af ungdomsuddannelse.

Ifølge anbefalingen skal ikke alene den specificerede linjefagsundervisning, men også den almene undervisning foregå i linjeklasserne.

Dét forslag mener forskerne ikke er en god idé. Selv om rejseholdets rapport lover, at linjeklasserne ikke medfører niveauforskelle i de almene fag, mener skoleforskere Niels Egelund og Per Fibæk Laursen, at det i praksis vil føre til en niveaudeling i Folkeskolen.

En niveaudeling, der gradvist er blevet afviklet gennem hele århundredet, og som blev fuldstændigt afskaffet i 1993.

»Man skal jo ikke være noget geni for at regne ud, at de mindre boglige vælger byggelinien, og de bogligt stærke vælger samfundslinjen. Alt andet er en illusion,« siger Niels Egelund, der er centerleder på Center for Strategisk Uddannelsesforskning og Kompetenceudvikling på DPU, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Gentager social ulighed

Også forsker Per Fibæk Laursen er bekymret for forslagets konsekvenser for de svageste elever:

»Man får et skolesystem, der reproducerer den sociale ulighed. Hvis linjeinddelingen bliver en realitet, så vil det i praksis fungere som en niveauinddeling. Forskningen viser, både dansk og udenlandsk, at niveaudeling sænker de mindst boglige elevers niveau, og forringer deres muligheder fremover,« siger Per Fibæk Laursen, der er professor på Center for Grundskoleforskning på DPU. Alligevel kan rejseholdets anbefalinger blive en realitet. Venstres uddannelsesordfører, Anne-Mette Winther Christiansen, tager ikke afstand fra forslaget:

»Vi er åbne for alt lige i øjeblikket, og vi har læst og lyttet meget intenst på rejseholdets anbefalinger,« siger hun, der dog ikke vil bakke op om anbefalingen, før det er blevet drøftet igennem med ministeren. Til gengæld understreger Anne-Mette Winther Christiansen, at Venstre længe har efterlyst mere holddannelse på tværs af klasser.

»Venstre bakker op om holddannelse og har længe ønsket, at der ikke var begrænsninger på, hvor mange timer man kunne holddanne,« siger hun.

Regeringspartneren, De Konservative, er positive over for forslaget:

»Det forslag, som rejseholdet kommer med her, kunne udmærket være noget, vi kunne arbejde videre med. Det er overordnet en god idé, at der kommer mere variation i folkeskolen. Og sigtet om at åbne de unge menneskers øjne for, at der er andet end gymnasievejen, er et godt tiltag,« siger Rasmus Jarlov, der er uddannelsesordfører for De Konservative.

Han mener ikke, der er noget i vejen med niveauinddeling i Folkeskolen, og at den tværtimod vil styrke eleverne.

»Jeg så gerne, vi fik udfordret de dygtige elever noget mere i folkeskolen,« siger han og pointerer, at rejseholdets anbefalinger er et udkast, som der skal arbejdes videre med.

Niveaudeling ad omveje

Det undrer ikke SF's Pernille Vigsø Bagge, at rejseholdet anbefaler en linjedeling, der ifølge forskerne kan genindføre niveaudelingen:

»Det lader til, at man af alle mulige omveje forsøger at genindføre niveaudeling i folkeskolen. Det er skammeligt, fordi alle undersøgelser peger på, at det går ud over de svageste, og ikke højner niveauet for de mest boglige,« siger hun og fortsætter,

»Rejseholdet er politisk udvalgt af statsministeren. Det må man ikke glemme. Deres anbefalinger er hverken udtryk for forskning eller evidensbaseret metode, det er udtryk for, hvad man lige går og synes. Og Venstre er forsigtige med at afvise forslaget nu, fordi nogle af deres forligsparter er meget interesserede i niveaudeling,« siger Pernille Vigsø Bagge fra SF.

Ligesom SF mener Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, at anbefalingen er helt hen i vejret, og strider imod al forskning:

»Det betyder i realiteten, at vi vender tilbage til realskolen. Regeringen har hele tiden flirtet med niveaudelingen. De Konservative bringer det ustandseligt på bane, og Venstre har lurepasset på det,« siger Christine Antorini.

Enhedskolens død

Såfremt linjeinddelingen indføres og medfører en niveaudeling i Folkeskolen, er det enhedsskolens død, mener både oppositionen, Niels Egelund og Per Fibæk Laursen.

Igennem en inddeling fravrister man eleverne den valgfrihed ved endt folkeskolegang, som ellers kendetegner den danske folkeskole.

»Det er et opgør med enhedsskolen. Der er klart mange sympatiske takter i det i og med, at eleverne i højere grad kan vælge efter deres interesser. Men i praksis kommer det til at minde om de tidligere almene og boglige linjer,« siger Niels Egelund og pointerer, at linjeinddelingen kan ende med, at eleverne bliver fanget i et valg resten af deres uddannelsestid. Et valg de træffer allerede i 7. klasse.

Også forsker Per Fibæk Laursen ser anbefalingen som kursændring i dansk skolepolitik:

»Det er et stort paradigmeskift. Den dominerende tendens i dansk skolepolitik, er enhedsskolen, hvor alle får samme undervisning til og med 9. klasse, og dermed har samme muligheder bagefter. Man skal passe meget på, at man ikke kommer til at gentage tidligere tiders sociale sortering i skolen. Jeg er bange for, at mulighederne i praksis ikke ville blive lige, selv om man formelt siger, at de er det, « siger Per Fibæk Laursen fra DPU

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Tina Nedergaard (V), der er på sommerferie

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mads Kjærgård

Ikke meget med liberalisme at gøre eller....?
Mange børn er ikke klar til at foretage det valg i 7 klasse og det kan betyde at rigtigt mange der ellers kunne blive til noget ikke bliver det fordi de ikke får chancen, Spild af ressourcer!

Jeg foreslår at der indføres en Talentskole.

En skole hvor eleverne fra første klasse undervises i det talent som eleven nu vælger.

Det kunne f.eks være at tegne, at male, at designe, at spille, at synge, at danse, at bygge, at spille fodbold, at læse, at regne osv.

Eleven arbejder med sit talent som det primære. Eleven undervises af en person der kan danse, kan synge osv.

Derudover præsenteres eleven i løbet af sin skoletid for almene grundfag: Det er dansk, matematik, geometri, sprog (engelsk, spansk, fransk, italiensk, russisk, kinesisk, indisk og japansk), filosofi, informationsteknologi og samfundsfag. Eleven skal opnå et vist timetal i disse fag i løbet af de 9 års skolegang.

Eleven har en elektronisk portefolie. I portefolien skal eleven sætte sig et mål med sit valg af talent og grundfag. Eleven skal dokumentere at målet er opnået. Eleven skal reflektere over hvorfor, hvordan og hvorledes målet blev opnået. Når et mål er opnået og godkendt af fagperson og underviser, sætter eleven sig et nyt mål.

Denne undervisningsform indebærer at små skoler lukkes og erstattes af større enheder. Der er ingen klasser i fysisk form. Elevens klasse er virtuel.

Folkeskolelæreruddannelsen ændres således at læreren det første år undervises i pædagogik, psykologi og sociologi. Herefter vælger læreren et hovedfag, der minimum studeres i tre år. Læreren vælger også et bifag, der studeres i et år. Læreren studerer naturligvis også via en portefolie som før beskrevet. Lærerens klasse er virtuel.

Søren Kristensen

Bare de husker at spørge eleverne i begyndelsen af hvert skoleår hvilken linje de aktuelt vil gå på og.om de vil skifte, så for min skyld gerne samfundslinjen, designlinjen, byggelinjen, forskerlinjen, musiklinjen, dramalinjen, motorlinjen eller hvad der ellers måtte være.

Jesper Wendt

Endnu et led i afviklingen af velfærds Danmark.

Det tog kun 10 år at lægge landet i grus, det må næsten være en ny rekord, ser man bort fra diverse krige.

Dorte Sørensen

Jeg forstår mindre og mindre at OVK ikke stemte for socialdemokraternes forslag om en helhedsskole, der netop vil blande leg, motion, sund mad med faglighed og varierende holddelinger samt lektie hjælp til alle.
At statsministeren med sit mediestunt 360 graders skoleeftersyn foretaget af udvalgte folk med en økonom i spidsen fortæller mig at det et nøje anlagt stunt , der skal afskaffe enhedsskolen med lige mulighed til alle eleverne. Hvorfor vil OVK tilbage til niveaudelingen , hvad er det for undersøgelser de bygger det op på.

Niveaudeling vil imødekomme og anerkende alle typer af elever.

De boglige mest stærke mister jo lysten til uddannelser i al for høj grad. Og de mere praktisk funderet elever keder sig med for meget teori.

Med denne deling er der bedre for flere vindere der plejer sine styrker.

Dorte Sørensen

Henrik Rose
Ved en niveaudeling vil en del af i dag stærke elever blive til de svage elever og på den måde vil der blive flere svage også i den stærke gruppe. Derudover lærer børn vel også noget ved at skulle hjælpe svage elever og lærer at folk ikke er lige gode til alting.

Dorte Sørensen:

Stærke elever har brug for at få anerkendelse for dem de er og skal ikke bruge deres barndom på at lære andre. De stærke elever har ret til en barndom og en personudvikling i folkeskolen. Og det vil en niveaudeling sikrer.

De svagere elever vil på lignende måde få en bedre fokus og anerkendelse for deres personlighed og opleve at de får et forløb hvor de har succes med deres udfordringer.

Det hele drejer sig om anerkendelse af børn på dem de er og ikke en socialiseringsopgave. Det kan komme senere når de føler sig mere modne og afklaret med deres styrke og svagheder.

Mogens Michaelsen

Det der er brug for i dag er det stik modsatte!

Selve formålet med folkeskolen er, eller burde være, almendannelse. Den skal netop danne modvægt mod overdreven specialisering.

Det skal den af hensyn til den sociale sammenhængskraft og demokratiet. Men faktisk også fordi det er det mest hensigtsmæssige med hensyn til økonomisk effektivitet. Det er en myte, at erhvervslivet nødvendigvis bliver mere effektivt, jo mere specialisering man har. Udviklingen går faktisk i retning af, at samarbejde mellem forskellige specialer bliver mere og mere vigtigt - også inden for naturvidenskab.

En genindføring af niveaudeling i folkeskolen vil ikke forbedre Danmarks konkurrenceevne - tværtimod.

Jeg vil vove den påstand, at netop enhedsskolen har været medvirkende til at gøre Danmark økonomisk velstående.

Man skulle snarere satse på at lære den elev, der er dygtig til noget bestemt, at hjælpe den mindre dygtige. Altså indlæring af sociale kompetencer (som ikke nødvendigvis er det samme som "rundkredspædagogik").

Birthe Bræatrup

"Forskningen viser, både dansk og udenlandsk, at niveaudeling sænker de mindst boglige elevers niveau, og forringer deres muligheder fremover,« siger Per Fibæk Laursen, der er professor på Center for Grundskoleforskning på DPU."
Hvordan forklarer I så at så mange nu er funktionelle analfabeter? FORKERT, niveaudeling er især til fordel for de bogligt svage elever! Og hvorfor er det ikke godt nok at blive en dygtig tekniker/håndværker??? Hvad skal vi med alle de akademikere??? Vi har brug for mennesker med mange forskellige talenter og kompetencer

Mogens Michaelsen:

Børn i folkeskolens mindste og mellemste klasser er ikke færdigudviklet til at påtage sig et pædagosk ansvar. Blot fordi de er stærke bogligt, er de ikke stærke personligt. Bogligt stærke elever har ret til at få et skoleforløb, hvor deres forudsætninger er i fokus og skal først senere hen i de større klasser, lære at samarbejde.

Og myten om at Danmark skal konkurrere på at kunne samarbejde er jo i disse år undermineret, når Kina udkonkurrere os på alle områder indenfor produktion - viden - forskning.

Novo lægger mere og mere forskning i Kina. Kinesere skaber ideer på kortere tid til lavere lønninger. Kineserne uddanner flere Ph.d'er end USA.

Myten i Danmark om samarbejdsevne som ressource til at skabe mere viden og forskning er undermineret af virkeligheden der buldrer derudaf i fjernøsten.

Lad børn få deres anerkendelse for deres forudsætninger og lær dem at respektere andre børn, men vent med at presse socialiseringprocesser ned over dem. Dertil er holdsport langt bedre, som jo iøvrigt også har en vis niveaudeling.

Der skal være mulighed for at mennesker kan specialisere sig og få de spidskompetencer der vil kunne skabe nye vindere der kan skabe de ideer og virksomhed som vil skabe velstand til samfundet.

Som det skolen er nu vil de stærke elever i alt for høj grad blive skoletrætte og vil hutle sig igennem tilværelse uden en ordentlig uddannelse.

Og lad dog skolelærene passe sit job og frigør de stærke elever for det pædagogiske arbejde. Tilbyd dem istedet sværere opgaver, der vil bidrage til at de bliver mere harmoniske og velfungerede mennesker - til gavn for samfundet.

jens peter hansen

I de større byer og især i København er der i forvejen niveaudeling. Til manges tilfredshed. Her sender de smarte , de rigtige meninger og de resursestærke nemlig deres børn i privatskolen. Og så er den niveaudeling udført. Fra 1. klasse på 1. klasse. At grundskolen på den måde er blevet niveaudelt er jo netop en årsag til at man ønsker at gøre det i folkeskolen, så man kan holde på eleverne. Om det er godt eller skidt ved man vist ikke, men i masser af lande har man jo en . skillelinje ved 5.6. eller 7. klasse. De fleste jamrer over folkeskolen som en institution, der ikke tager sig af de svage, de skæve, de søde , de begavede , de nørdede og alle de andre. Når der så bliver lagt op til lidt forandring er der ikke grænser for hvor god den samme skole er. Det falder helt i tråd med de mange politikere der er så bekymrede for folkeskolen, men sender deres egne pus i privatskole. Den lokale folkeskole har problemer der hvor elevgrundlaget består af mange med indvandrerbaggrund, med resursesvage forældre, med forældre på overførselsindkomst og med forældre med misbrugsproblemer. Her sendes de fleste børn der har stærke forældre bort til naboskoler eller privatskoler. Og hokus pokus niveaudelingen er perfekt. Hvad en eventuel deling af elever i 7. klasse skulle kunne gøre ved det problem er ikke let at afgøre, men hvad kunne der ske ved at prøve?

Dorte Sørensen

Henrik Rose
De stærke børn lærer nu noget ved at hjælpe andre, dels lærer de at formidle et stof samt de får afprøvet om de egentlig selv har forstået stoffet. Bare et par andre eksempler end at en del af de ”stærke” elever vil blive de svage ved en niveaudeling .
Ligeledes har den ”svage gruppe” behov for nogen de kan leve op til ved selv at blive bedre. Ja der er i mine øjne flere fordele for elevgruppen uden niveaudeling end ved niveaudeling.

Dorte Sørensen:

De stærke børn kan godt køre surt i et skoleforløb hvor de oplever at når de er færdig med deres opgaver og har lyst til mere viden, skal igangsættes med at lære den andre.
Det skal man ikke pålægge et barn. Man pålægge fejlagtigt det stærke barn fejlagtigt en voksenrolle.

Lad dem beholde deres barndom og stimuler med flere opgaver og dette sikres ved en niveaudeling.

jens peter hansen

Nu er folkeskolen bare så god, forstår man. Hveranden dreng med indvandrerbaggrund i København er funktionel analfabet. Det er børnene i Gentofte ikke. Er problemet ikke at man hele tiden lader som om segmentet til folkeskolen er det samme overalt i landet ? Og er vi særlig gode til at bryde den sociale arv ? Eller hvad ? Lige nu er niveaudelingen enorm stor og gennemført i København. Her er de skrappe og de mindre skrappe helt adskilt fra hinanden i visse kvarterer. Med en niveaudeling ville de i det mindste måske gå på den samme skole. Nej jeg er ikke tilhænger af en niveaudeling, men måske nok af en mere realistisk tilgang til, hvad man stiller op med børn der forlængst har sagt farvel til skolens fagmål. Mere praktik og større vægt på grundlæggende fag og naturligvis mulighed for at skifte kunne være en mulighed.

Dorte Sørensen

Henrik Rose
Der er ingen så vidt jeg er orienteret, der vil drive ”rådrift” på de stærke børn. Børn har i mine øjne og med min erfaring godt af at tage hensyn og hjælpe andre og ikke mindst for deres egen udvikling. Lige så vel de mindre stærke børn har nogle børn de kan se op til og lærer af. Hvis der bliver indført niveaudeling igen fratages både de svage og de stærke børn disse fordele og det er i mine øjne et tab for begge grupper.

Mogens Michaelsen

Henrik Rose:

Nu taler jeg ikke om, at børnene skal pålægges et "pædagogisk ansvar" men snarere om at lære dem en social holdning, der handler om at den stærke hjælper den svage. Det er ganske vist værdiladet, men det er det modsatte også: at opdrage børnene til, at man kun skal gå op i sin egen karriere og erhvervsmæssige succes.

Det er rigtigt, at Kina for øjeblikket har større økonomisk vækst. Men er den bæredygtig på længere sigt? En af forklaringerne er måske, at de ikke har et demokrati at tage hensyn til?

Jeg vil mene, at demokrati og en rimelig grad af lighed netop giver en mere stabil økonomisk vækst på længere sigt.

Når du taler om, at folkeskolebørn ikke er "færdigudviklet" til visse ting, så kan man jo også spørge, om de er færdigudviklet til selv at tage stilling til, hvad de vil specialisere sig i? Jeg mener faktisk, at man skal være noget ældre og mere erfaren for at kunne bedømme, hvad der er den rigtige specialisering for en selv. Et alt for tidligt selv-valg af specialisering kan netop betyde, at man vælger forkert - med konsekvenser for resten af ens liv.

Paul Peter Porges

Den største fejl i den nuværende skole er at man hele tiden spørger eleven, hvad han eller hun ønsker. Hvad synes du selv du vil, lille Peter? Nå, Peter, så det kunnne du ikke klare, men du har jo selv valgt det!

Alt den valgfrihed som små og store børn får i skolen er med til at gøre dem usikre og stille forventninger om samme vilkår på arbejdsmarkedet og ved senere uddannelse. Hvis de ikke klarer den, så er det ihvertfald deres egen skyld. Lad skolerne få ansvaret tilbage for børns læring, så får vi mere harmoniske børn og unge. Tving dem til at lave ting de ikke er gode til og giv dem lov til at ytre sig.

Dorte Sørensen:

Hvorfor skal de stærke elever ikke have lov til at lære mere fagligt? Det vil give dem den afprøvning af grænser rent fagligt. Dermed udvikles de bedre. De udvikles ikke som individ ved at hjælpe andre elever.

Men lær alle hensyn og respekt for andre mennesker. Det er jo ikke lykkedes i den nuværende skoleverden. Det virker som unge skal afreagere i fritiden grundet et trivielt og uinspirerende liv i enhedsskolen.

Der må være lidt mere plads til udfoldelse af talent og mere fysisk aktivitet i skolerne, fordi det vil sikre at drengene får en uddannelse. Det nuværende system er jo dræbende for den friske kvikke dreng. Og det samme gælder også for en del piger.

Kom børnene i møde og inddel skolen efter deres forudsætninger. Ganske enkelt.

Og det vil skabe harmoniske elever og mennesker der vil være interesseret i at samarbejde og være social. Det nuværende skaber en aversion mod at være social.

Dorte Sørensen

Henrik Rose
Hvem forhindre de stærke børn i at lære mere fagligt. Der er da mange steder hvor de stærke børn får ekstra opgaver, hvis de er hurtigere end andre. Derudover lærer de selv meget ved at vælge at hjælpe deres mindre faglig stærke klassekammerater. Jeg forstår ikke din begejstring for niveaudeling . Derudover må du huske på, at Løkke Rasmussens 360 grade skoleeftersyns udvalg er nøje udpeget og med SFI s direktør, som formand. Søndergaard , der er økonom og direktør for det institut der leverede de af beskæftigelsesminister Hjort Frederiksens bestilte rapporter, så Hjort Frederiksen fx. kunne give kommunerne jobcentrene selv om de ikke var de bedste til at løse opgaven, som SFI s rapport sagde.

Mogens Michaelsen:

Enig det er for tidligt at specialisere sig i de små klasser men det var en kommentar om specialisering er godt for samfundet.

Men det ville være til gavn for eleverne at de har mulighed for at arbejde dybere med nogle bestemte fag der interesser dem.

Når man hører interview med mennesker der har lykkedes så sker det ofte at man høre om at der var en lærer der kunne se talentet og/eller interessen for et bestemt fag. Disse oplevelser sidder dybt i mennesker i resten af livet og vil være en motivator til et godt liv.

Lær elever samarbejde senere hen. Og giv dem noget teori om samarbejde og bedøm på deres evne til at samarbejde. Istedet for som nu, hvor eleverne bruger mange dage og uger på at diskutere og ofte ender med et fagligt dårligt eller middelmådigt resultat.

Problemet i det er at der ikke er en formel projektledelse. Det er der jo ude i arbejdslivet. Alle bruger mest energi på at aflæse konsensus og få projektet afleveret. Men de får ingen bedømmelse på kriteriet samarbejdsevne. Det giver bare nogle oplevelser der ikke kvalificerer til at være mere sociale. Og de fleste elever udtaler at det er for tidskrævende med alt det gruppearbejde.

Lær børn at vise hensyn til hinanden - det kniber det jo meget med i dagens folkeskole.

Igangsæt evt diskussioner om faglige emner i klassen og læren kunne give respons på elevernes evne til at lytte til andre og diskutere.

Og husk at ude i voksenlivet er der ledelse af grupper og der er krav om stor faglighed. Og de krav er voksende i den globale økonomi og konkurrence.

Peter Hansen

Det er noget vås, at niveaudeling skulle knæsætte social immobilitet. Tværtimod er det det, vi har fået, siden vi gik bort fra niveaudelingen.
Når jeg tænker tilbage på min egen skoletid i 70erne, så betød delingen i udvidet og grundkursus i en række fag, at der blev taget hånd om eleverne på det niveau, de kunne kapere rent fagligt.
Årene med grund- og udvidet var samtidig de sidste år, hvor der stadig foregik social mobilitet - i modsætning til de sidste 20 år, hvor der netop har været tale om en ekstrem mangel på, at folk flytter sig uddannelsesmæssigt fra deres medfødte placering i samfundet.

Jesper Wendt

Henrik Rose, du burde nok tage en tur til Kina og se hvordan en almen fabriksarbejder bor, så er jeg sikker på vi allesammen kunne konkurrere.

Peter Hansen, så du tror at en håndværker søn, bliver akademiker på baggrund af niveaudelingen?
Det vil uden tvivl være undtagelsen frem for reglen. Hvorimod de dog har en chance for selv at vælge i dag, med niveaudelingen taber du netop dem der føler sig sat tilbage i den sociale arv.

"Det er rigtigt, at Kina for øjeblikket har større økonomisk vækst. Men er den bæredygtig på længere sigt?"

Den har jo allerede været under alvorligt pres, og flere koncerner flytter til Vietnam etc. Så nej det er den ikke.

Peter Hansen

Undskyld mig, Jesper Wendt, hvad er det, de kan vælge i dag? De kan vælge at hænge i i skolen, og det vil de også kunne ved niveaudeling; men ved niveaudeling slipper de, der har problemer i fagene 1) for at udstille deres problemer for hele klassen, 2) at blive forsømt til fordel for dem, der ikke har problemerne. Og jeg har i øvrigt svært ved at se, hvad det er for et valg, du er glad for: at de, der har problemer, bliver pacet til at tage en uddannelse, som de dårligt magter?

Jesper Wendt

Det ville nok hjælpe hvis man ikke blev ved at skære folkeskolen ind til benet, så selvklart niveauet er faldet.

De skal naturligvis hjælpes i stedet for at sorteres fra som affald, og gøres til andenrangs borgere, som der bliver lagt op til. Så de har en chance for at senere at kunne vælge en videregående uddannelse.

Hvis man vælger det fra at læse på lige fod med andre elever i en tidlig alder, så er det vel givet at man ikke udvider sine kompetencer på netop de områder. At man har det svært i skolen er ikke det samme som at man ikke har talentet.

Mogens Michaelsen

Iøvrigt er der en mere generel tendens til, at mennesker danner sig normer efter hvad gruppe man er placeret i.

Deler man skoleelever op i "bogligt egnede" og "ikke bogligt egnede" på et tidligt tidspunkt, så risikerer man at dem der kommer i den sidste gruppe helt mister interessen for det boglige - ikke så meget fordi de ikke evner det, men mere fordi det bliver gruppens norm, som man lærer at rette sig efter.

Mogens Michaelsen:

Men lærene magter jo ikke de mange niveauer i nuværende klasser og skoler.

Det lave niveau kan jo lære om emner som indeholder opgaver som i højere grad er praktiske, men som kræver noget teori for at løse. Altså ikke som fundament for det maget akademiske, men som den der anvender middelsvære teorier og teknikker til at løse mere praksisnære problemstillinger. I den sammenhæng vil flere drenge kunne opleve det spændende ved at gå i skole og skabe lysten til en senere uddannelse.

Peter Hansen

Hvad er det for en gang SNOP i forhold til gode manuelle stilliner?! Danske håndværkere tjener mere end mange akademikere i den offentlige sektor, og det vigtigste er altså, at man får et liv, man kan holde ud at leve. Der er kommet en fuldkommen overeksponeret fokus på, hvad man tjener. Det er jo pærcis noget, vi skal tage højde for over skattesystemet, som vi plejede.
Det langt vigtigste er, at klasserne bliver delt, så færre elever sidder i hver del, så der kan tages langt bedre individuelt hensyn, så ikke elever med problemer drukner i mængden.
Og så er der på én gang enorm over- og undervurdering af skolen, som om alt indlæring foregår dér og kun dér.
At der skæres ned på skolen siger heller ikke alverden, der er ikke et 1:1 forhold mellem pris og udbytte, tværtimod bør børnene måske lære det, som altid har været Danmarks stærkeste kort: at kunne få meget ud af lidt i stedet for den vælten sig i overflod, de sidste 10 år har ødelagt samfundet med.

Jan Jørgensen

Jeg syntes man glemmer i denne diskussion at børn, og i særdeleshed, børns vilkår, er vidt forskellige. Skal kloge Viktor presses igennem det samme forløb som dumme Dennis? Jeg tror at det er at skade begge børns udvikling at forsøge at finde en model der kan rumme og befordre begge ungers behov. Jeg mener der er alt for lidt fokus på børns reelle evner, eller mangel på samme og hvordan vi fremelsker dem og raffinerer dem til noget for samfundet brugbart. Hvis dumme Dennis tæver ungerne i skolegården og hader at læse om Mette og Ole på skovtur, så giv ham dog boksehandsker på og lær ham pugilismens glorværdige regelsæt.. Hvis man forventer at alle skal kunne det samme, stikker man sig selv blår i øjnene, og har en urealistisk forventning til både sit samfund og sine medmennesker. Mine børn går endnu ikke i skole, men min klare forventning til skolen er ikke et alment dannet menneske, den del skal vi nok selv tage os af, men jeg forventer at skolen har vurderet mine børn for at finde ud af, hvad de er allerbedst til, og har hjulpet dem til at finde glæden og erkendelsen af deres talent.